European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/248

17.1.2024

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2024/248

af 16. januar 2024

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF for så vidt angår jernhydroxidadipattartrat, der anvendes til fremstilling af kosttilskud

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (1), særlig artikel 4, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag I og II til direktiv 2002/46/EF er der fastsat en liste over de vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud, samt for hver af dem de former, der kan anvendes.

(2)

I henhold til artikel 14 i direktiv 2002/46/EF skal bestemmelser om vitaminer og mineraler i kosttilskud, der kan få indvirkning på folkesundheden, vedtages efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(3)

Som følge af en anmodning fra Europa-Kommissionen om at afgive en udtalelse om jernhydroxidadipattartrat som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 (2) og som en kilde til jern inden for rammerne af direktiv 2002/46/EF vedtog autoriteten den 27. oktober 2021 en videnskabelig udtalelse om emnet (3).

(4)

Det følger af udtalelsen, at anvendelsen af jernhydroxidadipattartrat i kosttilskud ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, forudsat at visse betingelser, der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1373 (4) er fastsat i godkendelsen af stoffet, overholdes. På grundlag af autoritetens positive udtalelse og godkendelsen som en ny fødevareingrediens, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/1373, bør jernhydroxidadipattartrat opføres på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF for at tillade brug af det som en kilde til jern i kosttilskud.

(5)

Direktiv 2002/46/EF bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til direktiv 2002/46/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1).

(3)  EFSA's Ekspertpanel for Ernæring, Nye Fødevarer og Fødevareallergener. Safety of iron hydroxide adipate tartrate as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283 and as a source of iron in the context of Directive 2002/46/EC, EFSA Journal 2021;19(12):6935.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1373 af 5. august 2022 om tilladelse til markedsføring af jernhydroxidadipattartrat som en ny fødevare og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 206 af 8.8.2022, s. 28).


BILAG

I punkt B i bilag II til direktiv 2002/46/EF indsættes følgende efter »jern(III)natrium-EDTA«:

»jernhydroxidadipattartrat (nano) (*1)


(*1)  Som opført i EU-listen over nye fødevarer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72).« «


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/248/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)