15.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 211/30


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/955

af 27. maj 2021

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 for så vidt angår formularer, modeller, procedurer og tekniske ordninger for offentliggørelse af og underretninger om markedsføringsregler, gebyrer og afgifter og om præcisering af de oplysninger, der skal meddeles med henblik på oprettelsen og ajourføringen af den centrale database om grænseoverskridende markedsføring af AIF'er og investeringsinstitutter, samt formularer, modeller og procedurer for meddelelse af sådanne oplysninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (1), særlig artikel 5, stk. 3, tredje afsnit, artikel 10, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 13, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det bør sikres, at de oplysninger, som de kompetente myndigheder skal offentliggøre på deres websteder om gældende nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav for alternative investeringsfonde (AIF'er) og institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), er sammenlignelige. De kompetente myndigheder bør derfor anvende modeller til offentliggørelse af sådanne oplysninger.

(2)

Sammendragene af de gældende nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav for AIF'er og investeringsinstitutter bør være let tilgængelige. De kompetente myndigheder bør derfor offentliggøre disse sammendrag på samme webside, som de gældende nationale love og administrative bestemmelser offentliggøres på. Sådanne sammendrag bør være klare, kortfattede og let forståelige.

(3)

Forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), forvaltere af europæiske venturekapitalfonde (EuVECA), forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) og investeringsinstitutters administrationsselskaber bør på forhånd kunne vurdere de samlede omkostninger ved grænseoverskridende aktiviteter i hver medlemsstat. For at sikre sammenlignelighed mellem de gebyrer og afgifter, som de kompetente myndigheder opkræver for at udføre deres opgaver i forbindelse med sådanne grænseoverskridende aktiviteter, bør disse gebyrer og afgifter eller de væsentlige elementer til beregning af sådanne gebyrer eller afgifter fremlægges i form af en tabel.

(4)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) bør kunne kontrollere, om den har modtaget alle oplysninger om nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for AIF'er og investeringsinstitutter og om sammendragene heraf og om de gebyrer og afgifter, der opkræves i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter. ESMA bør ligeledes kunne kontrollere, om disse oplysninger er fuldstændige og ajourførte. De kompetente myndigheder bør derfor, når de underretter ESMA om linkene til de websteder, hvor disse oplysninger kan findes, anvende standardformularer.

(5)

Både ESMA og de kompetente myndigheder bør udpege et enkelt kontaktpunkt med henblik på fremsendelse og modtagelse af oplysninger om links til deres websteder, hvor der offentliggøres oplysninger om nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav for AIF'er og investeringsinstitutter.

(6)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156 skal ESMA senest den 2. februar 2022 på sit websted offentliggøre en central database med alle AIF'er, FAIF'er, EuSEF-forvaltere, EuVECA-forvaltere, investeringsinstitutter og investeringsinstitutters administrationsselskaber, der markedsføres i en anden medlemsstat end hjemlandet. Oplysninger fra de kompetente myndigheder skal indføres i den centrale database senest fem arbejdsdage efter udgangen af hvert kvartal, der slutter den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 31. december. Derfor bør eventuelle krav vedrørende de kompetente myndigheders indførelse af sådanne oplysninger i den centrale database ikke begynde at finde anvendelse før den 2. februar 2022.

(7)

For at den underretningsportal, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1156, kan fungere gnidningsløst, er det nødvendigt, at de tekniske ordninger omfatter muligheden for at uploade ledsagende data til underretningsportalen. ESMA bør sikre fuldstændigheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der inkorporeres i underretningsportalen.

(8)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, da de fastsætter standardformularer, -modeller og -procedurer for underretning af ESMA om oplysninger vedrørende grænseoverskridende distribution af AIF'ers og investeringsinstitutter og de kompetente myndigheders offentliggørelse af sådanne oplysninger på deres websteder. For at sikre sammenhæng i fastsættelsen af standardformularerne og på grund af de betydelige indbyrdes forbindelser mellem bestemmelserne i denne forordning bør disse bestemmelser samles i én enkelt forordning.

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(10)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om bestemmelserne i det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning (2). ESMA har imidlertid ikke gennemført en høring om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer standardformularerne, -modellerne og -procedurerne for de nationale kompetente myndigheders meddelelse af oplysninger i forbindelse med de nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav og i forbindelse med lovbestemte gebyrer og afgifter i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter, og om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer de oplysninger, som de kompetente myndigheder skal meddele, og formularerne, modellerne og procedurerne for de kompetente myndigheders meddelelse af oplysninger til ESMA med henblik på oprettelsen og ajourføringen af den centrale database om grænseoverskridende markedsføring af AIF'er og investeringsinstitutter samt om de tekniske ordninger for underretningsportalens funktion, da det ville være meget uforholdsmæssigt at indhente interessenternes synspunkter om bestemmelser, der kun berører ESMA og de kompetente myndigheder.

(11)

Anvendelsen af denne forordnings bestemmelser om ophævelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav bør bringes i overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 4 og 5 i forordning (EU) 2019/1156, som vedrører denne forpligtelse. Anvendelsen af denne forordnings bestemmelser om oplysninger, der skal meddeles ESMA med henblik på oprettelsen og ajourføringen af den centrale database, bør bringes i overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, som vedrører denne forpligtelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskrav

1.   De kompetente myndigheder offentliggør på deres websted de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, ved hjælp af modellen i bilag I til nærværende forordning.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres af de kompetente myndigheder enten i deres helhed på én enkelt særlig webside på deres websteder eller på forskellige websider med angivelse af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende stykke, for alternative investeringsfonde (AIF'er) og for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

3.   De kompetente myndigheder offentliggør sammendrag af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, på en klar, kortfattet og let forståelig måde ved hjælp af modellerne i bilag II til nærværende forordning. Disse sammendrag offentliggøres på den samme webside som de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, enten øverst eller nederst på websiden.

Artikel 2

Offentliggørelse af oplysninger om de gebyrer eller afgifter, som de kompetente myndigheder opkræver for at udføre deres opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter

De kompetente myndigheder offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, separat for hvert gebyr eller hver afgift ved hjælp af modellen i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 3

Underretninger til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

1.   De kompetente myndigheder underretter Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om linkene til deres websteder, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, offentliggøres, og om enhver ændring af disse links og af de oplysninger, der offentliggøres på de pågældende websider, ved hjælp af modellerne i bilag IV.

2.   De kompetente myndigheder underretter ESMA om linkene til deres websteder, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, offentliggøres, og om enhver ændring af disse links og af de oplysninger, der offentliggøres på de pågældende websider, ved hjælp af modellerne i bilag V.

3.   De kompetente myndigheder underretter ESMA om enhver ændring af de links og oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, senest 10 arbejdsdage efter gennemførelsen af ændringen på den kompetente myndigheds websted.

Artikel 4

Et enkelt konktaktpunkt

1.   Med henblik på de underretninger, der er omhandlet i artikel 3, udpeger hver kompetent myndighed et enkelt kontaktpunkt for fremsendelse af oplysninger og for kommunikation om ethvert spørgsmål vedrørende indgivelsen af sådanne oplysninger.

2.   De kompetente myndigheder underretter ESMA om det kontaktpunkt, der er omhandlet i stk. 1.

3.   ESMA udpeger et enkelt kontaktpunkt med henblik på modtagelse af de i artikel 1 og 2 omhandlede oplysninger og kommunikation om spørgsmål vedrørende modtagelsen af de i nærværende artikel omhandlede oplysninger.

4.   ESMA underretter de kompetente myndigheder om det kontaktpunkt, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 5

Oplysninger, der skal meddeles ESMA, med henblik på oprettelse og ajourføring af den centrale database om grænseoverskridende markedsføring af AIF'er og investeringsinstitutter

1.   Med henblik på oprettelse og ajourføring af den centrale database, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2019/1156, sender de kompetente myndigheder i hjemlandene ESMA de oplysninger, der er anført i tabel 1 i bilag VI til nærværende forordning, og eventuelle ajourføringer heraf hvert kvartal.

2.   De kompetente myndigheder i hjemlandene sender ESMA de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, senest fem arbejdsdage efter udgangen af hvert kvartal, der slutter den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 31. december.

Artikel 6

Tekniske ordninger for funktionen af den underretningsportal, som ESMA har oprettet

1.   De kompetente myndigheder fremsender i et fælles XML-format de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, ved hjælp af det feltformat, der er fastsat i tabel 2 i bilag VI.

2.   De kompetente myndigheder fremsender elektronisk de dokumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, via den underretningsportal, som ESMA har oprettet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i nævnte forordning.

3.   ESMA sikrer fuldstændigheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, under fremsendelsen via underretningsportalen.

4.   ESMA sikrer, at den i stk. 2 omhandlede underretningsportal automatisk behandler og kontrollerer alle fremsendte oplysninger og ledsagende data og sender feedback til den fremsendende kompetente myndighed om, hvorvidt fremsendelsen er lykkedes, og om eventuelle fejl, der er opstået under fremsendelsen.

Artikel 7

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 og artikel 3, stk. 1, finder anvendelse fra den 2. august 2021 og artikel 5 fra den 2. februar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 188 af 12.7.2019, s. 55.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


BILAG I

Model til offentliggørelse af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for AIF'er og investeringsinstitutter

[Angiv datoen for seneste ændring af oplysningerne]

Denne side indeholder oplysninger om de nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter.

Markedsføringskrav for investeringsinstitutter

(Indsæt opdaterede og fuldstændige oplysninger om gældende nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav for investeringsinstitutter, herunder links til de fuldstændige udgaver af disse love og administrative bestemmelser)

Oplysningerne skal mindst omfatte følgende kategorier af regler vedrørende:

(a)

markedsføringsmateriales format og indhold, herunder identifikation af de oplysninger og dokumenter, som skal anmeldes til den kompetente myndighed, inden markedsføringen påbegyndes

(b)

den kompetente myndigheds kontrol af markedsføringsmateriale

(c)

rapporteringsforpligtelser i forbindelse med markedsføring

(d)

pasordning

(e)

anmeldelse af ophør af aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring

(f)

andre regler vedrørende markedsføring af investeringsinstitutter, der finder anvendelse inden for den kompetente myndigheds jurisdiktion [hvis det er relevant].

Ansvarsfraskrivelse: [Den kompetente myndigheds navn] har udvist rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne om de nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for investeringsinstitutter i [medlemsstatens navn] på denne webside er opdaterede og fuldstændige. [Den kompetente myndigheds navn] er ikke ansvarlig for vedligeholdelse af eksterne websteder og kan ikke drages til ansvar for fejl eller udeladelser på et eksternt websted, som der findes links til på denne webside

Markedsføringskrav for AIF'er

(Indsæt opdaterede og fuldstændige oplysninger om gældende nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskrav for AIF'er, herunder links til den fuldstændige udgave af disse love og administrative bestemmelser) Hvis der gælder særlige bestemmelser for markedsføring af visse kategorier af AIF'er (f.eks. AIF'er vedrørende fast ejendom, AIF'er vedrørende private equity osv.), indsættes de relevante nationale love og administrative bestemmelser vedrørende hver af disse kategorier.

Oplysningerne skal mindst omfatte følgende kategorier af regler vedrørende:

(a)

forhåndstilladelse til markedsføring

(b)

markedsføringsmateriales format og indhold, herunder identifikation af de oplysninger og dokumenter, som skal anmeldes til den kompetente myndighed, inden markedsføringen påbegyndes

(c)

den kompetente myndigheds kontrol af markedsføringsmateriale

(d)

markedsføring til detailinvestorer eller til professionelle investorer

(e)

rapporteringsforpligtelser i forbindelse med markedsføring

(f)

pasordning

(g)

distribution af fonde, der er etableret i et tredjeland i henhold til den nationale private investeringsordning [hvis det er relevant]

(h)

distribution af åbne AIF'er og lukkede AIF'er

(i)

anmeldelse af ophør af aftaler, der er indgået med henblik på markedsføring

(j)

andre regler vedrørende markedsføring af AIF'er, der finder anvendelse inden for den kompetente myndigheds jurisdiktion [hvis det er relevant].

Ansvarsfraskrivelse: [Den kompetente myndigheds navn] har udvist rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne om de nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for AIF'er i [medlemsstatens navn] på denne webside er opdaterede og fuldstændige. [Den kompetente myndigheds navn] er ikke ansvarlig for vedligeholdelse af eksterne websteder og kan ikke drages til ansvar for fejl eller udeladelser på et eksternt websted, som der findes links til på denne webside.

Øvrige krav*

Ud over ovennævnte bestemmelser, som specifikt er fastsat for markedsføringen af [investeringsinstitutter/AIF'er/investeringsinstitutter og AIF'er], kan der være andre retlige bestemmelser, der kan finde anvendelse, når de markedsføres i [medlemsstatens navn], selv om disse bestemmelser ikke specifikt vedrører markedsføringen af [investeringsinstitutter/AIF'er/investeringsinstitutter og AIF'er], afhængigt af den individuelle situation for dem, der er involveret i markedsføringen af aktier eller andele i [investeringsinstitutter/AIF'er/investeringsinstitutter eller AIF'er]. Markedsføring i [medlemsstatens navn] kan udløse anvendelsen af andre krav som f.eks. [angiv relevant national lovgivning, der kan finde anvendelse].

Ansvarsfraskrivelse: Følgende er en ikkeudtømmende liste over nationale love, der kan finde anvendelse, og [den kompetente myndigheds navn] er ikke ansvarlig for udeladelser på listen. De krav, der følger af disse love, er ikke underlagt tilsyn af [den kompetente myndigheds navn]. Hvorvidt disse krav, og eventuelle andre retlige krav, finder anvendelse, bør vurderes inden markedsføring af eller investering i [et investeringsinstitut/en AIF/et investeringsinstitut eller en AIF]. Hvis der hersker usikkerhed, bør de, der markedsfører eller investerer i investeringsinstitutter eller AIF'er, indhente uafhængig rådgivning om de gældende krav vedrørende deres individuelle situation.

*

Hvis markedsføringskravene for investeringsinstitutter og markedsføringskravene for AIF'er offentliggøres på forskellige websider på en kompetent myndigheds websted, skal de "øvrige krav" offentliggøres på begge sider.

BILAG II

Model til offentliggørelse af sammendragene af nationale bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for AIF'er og investeringsinstitutter

[Angiv den dato, hvor oplysningerne senest blev ændret, hvis dette sammendrag offentliggøres på en anden webside end den, hvor oplysningerne i bilag I offentliggøres]

Sammendrag af markedsføringskravene for investeringsinstitutter

(Indsæt sammendraget af markedsføringskravene for investeringsinstitutter, som navnlig fastsætter de regler, der gælder for:

(a)

anmeldelse og forhåndsgodkendelse af markedsføringsmateriale

(b)

eventuelle andre krav til markedsføring af investeringsinstitutter, som den kompetente myndighed finder hensigtsmæssige [hvis det er relevant].)

Sammendrag af markedsføringskravene for AIF'er

(Indsæt sammendraget af markedsføringskravene for AIF'er, som navnlig fastsætter de regler, der gælder for:

(a)

anmeldelse og forhåndsgodkendelse af markedsføring

(b)

anmeldelse og forhåndsgodkendelse af markedsføringsmateriale

(c)

markedsføring til detailinvestorer eller til professionelle investorer

(d)

yderligere krav, der navnlig gælder for markedsføring af visse kategorier af AIF'er, og som findes i henhold til national lovgivning (f.eks. AIF'er vedrørende private equity eller fast ejendom)

(e)

eventuelle andre krav til markedsføring af AIF'er, som den kompetente myndighed finder hensigtsmæssige [hvis det er relevant].


BILAG III

Model til offentliggørelse af lovbestemte gebyrer og afgifter

[Angiv datoen for seneste ændring af oplysningerne]

Denne side indeholder oplysninger om gebyrer og afgifter, der opkræves af [den kompetente myndigheds navn] for udførelsen af dens opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuSEF-forvalteres, EuVECA-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter.

[De kompetente myndigheder skal anvende denne model til at offentliggøre alle gebyrer og afgifter, som de opkræver for at udføre deres opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuSEF-forvalteres, EuVECA-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter, idet de opdeler gebyrer og afgifter i bl.a. følgende kategorier, alt efter hvad der er relevant].

Grænseoverskridende administrationsgebyrer og -afgifter*

(a)

registreringsgebyrer

(b)

gebyrer, der opkræves for underretning om dokumenter og for eventuelle efterfølgende opdateringer af forhåndsunderretninger

(c)

pasgebyrer

(d)

administrationsgebyrer

(e)

eventuelle andre gældende gebyrer eller afgifter i henhold til medlemsstatens lovgivning [hvis det er relevant].

Grænseoverskridende markedsføringsgebyrer og -afgifter*

(a)

præmarkedsføringsgebyrer

(b)

registreringsgebyrer

(c)

gebyrer, der opkræves for underretning om dokumenter og for eventuelle efterfølgende opdateringer af forhåndsunderretninger

(d)

pasgebyrer

(e)

gebyrer for anmeldelse af ophør

(f)

eventuelle andre gældende gebyrer eller afgifter i henhold til medlemsstatens lovgivning

[hvis det er relevant].

*

Hvis der ikke opkræves gebyrer eller afgifter i forbindelse med ovennævnte kategorier, skal følgende ansvarsfraskrivelse medtages: »[Den kompetente myndigheds navn] opkræver ingen gebyrer i forbindelse med [relevant aktivitetskategori]«.

[Ud over listen over de gebyrer og afgifter, som de opkræver for at udføre deres opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuSEF-forvalteres,

EuVECA-forvaltere og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter, som er anført nedenfor, kan de kompetente myndigheder give generelle oplysninger om disse gebyrers og afgifters struktur.]

Model for gebyrer og afgifter

(Gebyrets eller afgiftens navn eller en kort beskrivelse heraf)

(Retsgrundlag og link til den fuldstændige udgave af den relevante retsakt) (Enhed, der er ansvarlig for at betale gebyret eller afgiften)

(Aktivitet, der giver anledning til gebyret eller afgiften)

(Beskrivelse af gebyr- eller afgiftsstrukturen, herunder bl.a. følgende oplysninger:

(a)

Beløbet — hvis der er fastsat et fast beløb — eller beregningsmetoden til beregning af gebyret eller afgiften — herunder navnlig procentdelen, beregningsgrundlaget og, alt efter hvad der er relevant, angivelsen af minimums- eller maksimumsbeløbet for gebyret eller afgiften sammen med et eksempel

(b)

om der er tale om et startgebyr eller et løbende gebyr eller en startafgift eller en løbende afgift og, hvis det er relevant, hyppigheden

(c)

den dato, hvor gebyret eller afgiften skal betales, og

(d)

eventuelle yderligere oplysninger.)

(De kompetente myndigheder kan give yderligere oplysninger om gebyrets eller afgiftens struktur, hyppighed eller beregningsmetode. Hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne i ovenstående rækker kan være uklare eller vildledende, er yderligere oplysninger obligatoriske.)


BILAG IV

Model for underretning om oplysninger i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne forordning

Formular til meddelelse af oplysninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1156

FRA:

Medlemsstat:

Kompetent myndighed:

Udpeget kontaktpunkt:

E-mail:

(Første underretning)

Kære

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter fremsender jeg de oplysninger, der er omhandlet i denne bestemmelse, nemlig:

—

linket til [den kompetente myndigheds navns] websted, hvor der offentliggøres oplysninger om gældende nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for AIF'er og investeringsinstitutter og sammendrag heraf, og

—

sammendrag af markedsføringskravene med henblik på offentliggørelse på Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds websted.

Nedenstående tabel indeholder disse oplysninger.

Links til den kompetente myndigheds websted

Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, offentliggøres på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]

[Indsæt link]

(Hvis relevant) Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156 offentliggøres på [angiv det andet sprog]

[Indsæt link]

Sammendrag af markedsføringskrav

Sammendrag af de markedsføringskrav, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156 på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]

[Indsæt sammendrag af markedsføringskravene]

Sammendrag af de markedsføringskrav, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156 på [angiv det andet sprog]

[Indsæt sammendrag af markedsføringskravene]

Med

venlig hilsen

[Underskrift]

(Hvis underretningen vedrører en ændring af oplysninger, som der tidligere er givet underretning om)

Kære

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1156 vil jeg gerne underrette dig om en ændring af de oplysninger, der er omhandlet i denne bestemmelse, nemlig (enten) linket til [myndighedens navn]s websted, hvor oplysninger om gældende nationale love og administrative bestemmelser vedrørende markedsføringskravene for AIF'er og investeringsinstitutter og sammendrag heraf offentliggøres (og/eller) sammendraget af markedsføringskravene med henblik på offentliggørelse på Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds websted.

Nedenstående tabel indeholder nærmere oplysninger om den ændring, der blev gennemført den [dato for gennemførelsen af ændringen på den kompetente myndigheds websted].

Links til de kompetente myndigheders websted

Tidligere link

Tidligere link

Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, var offentliggjort på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]:

[Indsæt tidligere link]

Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, var offentliggjort på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]:

[Indsæt opdateret link]

Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, var offentliggjort på [angiv det sprog,

[Indsæt tidligere link]

Opdateret link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, er offentliggjort på [angiv det sprog,

[Indsæt tidligere link]

Og/eller

Sammendrag af markedsføringskrav

Tidligere sammendrag af markedsføringskrav

Opdateret sammendrag af markedsføringskrav

Tidligere udgave af sammendraget af markedsføringskravene offentliggjort på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]:

Opdateret udgave af sammendraget af markedsføringskravene offentliggjort på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]:

[Indsæt tidligere udgave af sammendrag af markedsføringskravene]

[Indsæt opdateret udgave af sammendrag af markedsføringskravene]

Tidligere udgave af sammendraget af markedsføringskravene offentliggjort på [angiv det andet sprog]

Opdateret udgave af sammendraget af markedsføringskravene offentliggjort på [angiv det andet sprog]:

[Indsæt tidligere udgave af sammendrag af markedsføringskravene]

[Indsæt opdateret udgave af sammendrag af markedsføringskravene]

Med

venlig hilsen

[Underskrift]


BILAG V

Model for underretning om oplysninger i henhold til artikel 3, stk. 2, i denne forordning

Formular til meddelelse af oplysninger i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1156

FRA:

Medlemsstat:

Kompetent myndighed:

Udpeget kontaktpunkt:

E-mail:

Kære

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter fremsendes hermed de oplysninger, der er omhandlet i denne bestemmelse, nemlig linket til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger om gebyrer eller afgifter, der opkræves i [medlemsstat] i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter, offentliggøres.

Links til de kompetente myndigheders websted

Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, offentliggøres på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]

[Indsæt link]

(Hvis det er relevant) Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, er offentliggjort på [angiv det andet sprog]

[Indsæt link]

(Hvis underretningen vedrører en ændring af oplysninger, som der tidligere er givet underretning om)

Kære

Jeg vil gerne underrette dig om en ændring af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1156, nemlig linket til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor oplysninger om gebyrer eller afgifter, der opkræves i [medlemsstat] i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers aktiviteter, offentliggøres.

(Hvis det er relevant) Jeg vil gerne underrette dig om en ændring af de oplysninger, der er offentliggjort på [den kompetente myndigheds navn]s websted, for så vidt angår lovbestemte gebyrer og afgifter, der opkræves i [medlemsstat] i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters administrationsselskabers grænseoverskridende aktiviteter.

Nedenstående tabel indeholder nærmere oplysninger om den ændring, der blev gennemført den [dato for gennemførelsen af ændringen på den kompetente myndigheds websted].

Links til de kompetente myndigheders websted

Tidligere link

Opdateret link

Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, var offentliggjort på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]:

[Indsæt tidligere link]

Opdateret link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, offentliggøres på [angiv det sprog, der er gængs i internationale finanskredse]:

[Indsæt opdateret link]

(Hvis det er relevant) Link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, var offentliggjort på [angiv det andet sprog]:

[Indsæt tidligere link]

(Hvis det er relevant) Opdateret link til [den kompetente myndigheds navn]s websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1156, er offentliggjort på [angiv det andet sprog]:

[Indsæt opdateret link]

Og/eller

Nærmere oplysninger om lovbestemte gebyrer eller afgifter

Tidligere lovbestemte gebyrer eller afgifter

Opdaterede lovbestemte gebyrer eller afgifter

Tidligere oplysninger om lovbestemte gebyrer eller afgifter:

Opdaterede oplysninger om lovbestemte gebyrer eller afgifter:

[Indsæt tidligere oplysninger om relevante lovbestemte gebyrer eller afgifter]

[Indsæt opdaterede oplysninger om relevante lovbestemte gebyrer eller afgifter]

Med venlig hilsen

[Underskrift]


BILAG VI

DATA, DER SKAL SENDES TIL ESMA MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE OG AJOURFØRING AF DEN CENTRALE DATABASE VEDRØRENDE GRÆNSEOVERSKRIDENDE MARKEDSFØRING AF AIF'ER OG INVESTERINGSINSTITUTTER

Tabel 1

Felter, der skal indberettes

Nummer

Felt

Oplysninger, der skal indberettes

Standard og format, der skal anvendes

1

Fondens navn

Fondens fulde navn

{ALPHANUM-350}

2

Fondens nationale identifikationskode

Fondens unikke entydige identifikator

{ALPHANUM-35}

3

Fondens LEI

Fondens identifikator for juridiske enheder

{LEI}

4

Aktieklassens ISIN

Aktieklassens internationale identifikationsnummer for værdipapirer.

{ISIN}

5

Administrationsselskabets navn

Administrationsselskabets fulde navn

{ALPHANUM-350}

6

Administrationsselskabets LEI

Administrationsselskabets identifikator for juridiske enheder.

{LEI}

7

Fondsadministrationsselskabets nationale identifikationskode

Fondsadministrationsselskabets unikke identifikator tildelt af den kompetente myndighed.

{ALPHANUM-35}

8

Fondtype

Type af fond

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

—

[UCIT] for investeringsinstitutter

—

[AIFS] for AIF

—

[ESEF] for EuSEF

—

[EVCA] for EuVECA

—

[LTIF] for »ELTIF«

9

Afsendende medlemsstat

Navnet på den afsendende medlemsstat

{COUNTRYCODE_2}

10

Værtsmedlemsstat

De kompetente myndigheder skal angive alle de værtsmedlemsstater, hvor markedsføring af fonden er blevet anmeldt.

{COUNTRYCODE_2}

11

Anmeldelsesdato

For hver værtsmedlemsstat skal den kompetente myndighed angive, hvornår den sendte

anmeldelsen af markedsføring af fonden til den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaterne.

{DATEFORMAT}

12

Dato for anmeldelse af ophør

For hver værtsmedlemsstat skal den kompetente myndighed angive, hvornår den sendte anmeldelsen af ophør af markedsføringen af fonden til den kompetente myndighed i værtslandet.

{DATEFORMAT}

13

Anmeldelsesdokumentation som omhandlet i artikel 93, stk. 1, i direktiv 2009/65/EF og i artikel 31, stk. 2, og artikel 32, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU

De kompetente myndigheder skal angive det filnavn, der anvendes til at indberette anmeldelsesdokumentationen.

Format, der gør det muligt at analysere dokumentindholdet, uden at det er nødvendigt at konvertere dokumentet til et andet format.

14

Sprog, der anvendes i anmeldelsesdokumentationen

Det sprog, som anmeldelsesdokumentationen er udarbejdet på

{LANGUAGE}

15

Dokumentation vedrørende anmeldelse af ophør som omhandlet i artikel 93a, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF og i artikel 32a, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU

Hvis det er relevant, angives det filnavn, der anvendes til at indberette dokumentationen vedrørende anmeldelse af ophør

Format, der gør det muligt at analysere dokumentindholdet, uden at det er nødvendigt at konvertere dokumentet til et andet format.

16

Sprog, der anvendes i dokumentationen vedrørende anmeldelse af ophør

Det sprog, som dokumentationen vedrørende anmeldelse af ophør er udarbejdet på

{LANGUAGE}

17

Markedsført

De kompetente myndigheder skal, hvis det er relevant, angive, om fonden rent faktisk markedsføres.

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

—

[Y] for ja

—

[N] for nej

—

[NA] for ikke tilgængelig

18

Fondens form

De kompetente myndigheder skal, hvis det er relevant, angive, om fonden administreres internt.

Vælges fra liste over foruddefinerede felter:

—

[Y] for ja

—

[N] for nej


Tabel 2

Feltformater

Nummer

Symbol

Datatype

Definition

1

{ALPHANUM-n}

Op til n alfanumeriske tegn

Fritekstfelt

2

{LEI}

20 alfanumeriske tegn

Identifikator for juridiske enheder (LEI) i henhold til ISO 17442

3

{ISIN}

12 alfanumeriske tegn

ISIN-kode i henhold til ISO 6166

4

{COUNTRYCODE_2}

To alfanumeriske tegn

Tobogstavlandekode i henhold til ISO 3166-1 (alfa-2-landekode)

5

{LANGUAGE}

Kode med 2 bogstaver

ISO 639-1

6

{DATEFORMAT}

Datoer i følgende format: ÅÅÅÅ-MM-DD Datoer angives i UTC

ISO 8601 -datoformat