<TI><P>Rettens bemœrkninger</P></TI>45Gengivelsen af de faktiske omstændigheder og de af sagsøgeren fremsatte argumenter under den administrative procedure, som også er gengivet i de skriftlige indlæg, kan sammenfattes således:CIS begik ikke nogen uregelmæssighed og indførte ikke nogen ændringer til gennemførelsen af støtten. Det var kun et offer for Regione Sicilianas opførsel.
CIS gennemførte foranstaltning nr. 1 og meddelte Kommissionen, at det havde påtaget sig adskillige forpligtelser navnlig vedrørende foranstaltningerne nr. 3 og 5.
Kommissionen tog ikke de forsikringer i betragtning, som blev afgivet under Overvågningsrådets møde den 15. december 1994, hvorunder dets repræsentant angav, hvilke foranstaltninger der kunne træffes for at opfylde den betingelse, der var forbundet med de forpligtelser, der skulle gennemføres inden den 31. december 1994.
Kommissionen har underkendt, at det var som følge af dens afslag på at forlænge fristen, som ville have gjort det muligt at vedtage bindende økonomiske og juridiske forpligtelser, at de i forbindelse med støtten fastsatte aktiviteter ikke kunne udføres.
Likvidationen af CIS er således en direkte konsekvens af afslaget på at forlænge denne frist, hvilket nødvendigvis indebar umuligheden af at gennemføre støtten.
Kommissionen ændrede ligeledes den opfattelse, den havde fremført i skrivelsen af 21. september 1995, i hvilken den anmodede CIS om at angive beløbet på de udgifter, som selskabet havde afholdt med henblik på at fastsætte andelen af EFRU's deltagelse.
46Det skal bemærkes, at en utilstrækkelig eller manglende begrundelse falder ind under begrebet væsentlige formelle mangler i artikel 230 EF og udgør et anbringende, der angår grundlæggende retsprincipper, som Fællesskabets retsinstanser skal tage under påkendelse ex officio (jf. Domstolens dom af 20.2.1997, sag C-166/95 P, Kommissionen mod Daffix, Sml. I, s. 983, præmis 24, og af 2.4.1998, sag C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, Sml. I, s. 1719, præmis 67, samt Rettens dom af 21.3.2001, sag T-206/99, Metropole television mod Kommissionen, Sml. II, s. 1057, præmis 43).47Det bemærkes ligeledes, at det følger af fast retspraksis, at begrundelsen i en bebyrdende beslutning klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (jf. dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, præmis 63, og dommen i sagen Métropole télévision mod Kommissionen, præmis 44).48I denne sag nævner den anfægtede beslutning imidlertid ikke de førnævnte forskellige omstændigheder og argumenter, navnlig for så vidt angår spørgsmålet, om sådanne forhold kunne begrunde tilbagebetalingen af de af CIS afholdte udgifter inden ophævelsen af støtten, skønt besvarelsen af disse spørgsmål er afgørende for Rettens vurdering af den anfægtede beslutnings materielle lovlighed.49I forbindelse med den del, der vedrører projektets afvikling, angiver den anfægtede beslutning alene, at modtageren trådte i likvidation den 20. oktober 1995 (sjette betragtning), at den endelige opgørelse over udgifterne såvel som den hertil hørende dokumentation blev fremsendt til Kommissionen, samt at de af modtageren erklærede udgifter androg 711584000 ITL, hvoraf 688505743 ITL blev erklæret gyldige som følge af den af myndighederne i Regione Siciliana foretagne gennemgang (syvende betragtning).50I forbindelse med den del, der vedrører den berørte medlemsstats reaktion, præciseres følgende i den anfægtede beslutning (tiende betragtning):Ved skrivelse af 11. marts 2002 [...] har de italienske myndigheder fremsendt de anmodede supplerende oplysninger udarbejdet af [CIS'] likvidator. Disse oplysninger bekræftede, at:
De erklærede udgifter androg 711584000 ITL, og de, som var blevet erklæret gyldige ved slutningen af den gennemgang, som blev foretaget af Regione Sicilianas myndigheder, androg 688505743 ITL.
Aktiviteterne vedrørende den samlede støtte havde udelukkende vedrørt foranstaltning nr. 1: strukturering af oplysningscenteret.
Retten til betaling var baseret på den forudsætning, at den manglende opfyldelse af det fastsatte formål ikke beroede på CIS' aktivitet (eller manglende aktivitet), men derimod på den forsinkede indgåelse af aftalen mellem Regione Siciliana og modtageren af støtten, og Regione Sicilianas som følge heraf forsinkede medfinansiering.
51I den del, der vedrører Kommissionens vurdering, anføres alene følgende i beslutningen:[...]
Formålet med den samlede støtte, der består i at gennemføre de aktiviteter, der er beskrevet i artikel 5 i aftalen [mellem CIS og Kommissionen], blev ikke opfyldt, da alene foranstaltning nr. 1: oprettelse af informationscenteret CIS, af de i bestemmelsen fastsatte syv foranstaltninger, blev gennemført.
De af CIS fremsatte argumenter berettiger heller ikke, at der tages hensyn til de erklærede udgifter vedrørende foranstaltningen strukturering af informationscenteret CIS. De grunde, der er fremført for at forklare det manglende resultat af den samlede støtte, forbundet med de italienske myndigheders sene medfinansiering, berettiger ikke anmodningen om fællesskabsstøtte i det omfang, hvor støtten var blevet ydet til at gennemføre de aktiviteter, der var angivet i aftalen [mellem CIS og Kommissionen]. Ydelsen af den samlede støtte havde et informationscenters aktivitet til formål. Centeret fungerede aldrig som sådan og trådte i likvidation efter kun at have gennemført et af de syv foranstaltninger fastsat i aftalen [mellem CIS og Kommissionen]. Som følge heraf berettiger [den manglende] overholdelse af aftalen [mellem CIS og Kommissionen] ophævelsen af den ydede støtte i form af en samlet støtte og tilbagesøgningen af det udbetalte forskud.
52Det skal bemærkes, at den anfægtede beslutning ikke henviser til de begivenheder, som fandt sted mellem den 2. september 1993, hvor aftalen mellem CIS og Kommissionen blev underskrevet, og den 20. oktober 1995, hvor CIS trådte i likvidation.53For det første henviser den anfægtede beslutning slet ikke til den af CIS den 12. november 1993 til Kommissionen fremsatte første anmodning om forlængelse af fristerne, eller til Kommissionens beslutning om at forlænge den frist, den havde givet for at påtage sig de økonomiske forpligtelser fastsat i artikel 3, stk. 1, i godkendelsesbeslutningen, til 31. december 1994.54For det andet er Kommissionens afvisning af Regione Sicilianas anden anmodning om en forlængelse af fristerne, hvilket automatisk bevirkede, at CIS blev forhindret i at gennemføre støtten, ikke nævnt i den anfægtede beslutning. Kommissionen har ikke fundet disse to dokumenter, hvilket den bemærkede over for Retten som svar på anmodningen om at fremlægge de nævnte dokumenter. Det skal dog bemærkes, at artikel 3, stk. 2, i godkendelsesbeslutningen gav Kommissionen beføjelse til at forlænge disse frister, hvis de afgivne oplysninger berettigede dette.55For det tredje blev Kommissionens skrivelse af 21. september 1995 til CIS ikke taget i betragtning i den anfægtede beslutning, hvorimod det i samme skrivelse blev meddelt CIS, at den [anden] anmodning om forlængelse af fristerne for de økonomiske forpligtelser ikke havde kunnet imødekommes af Kommissionen, fordi der ikke forelå gyldige beslutninger om forpligtelser over for de støttemodtagende virksomheder. Det skal bemærkes, at den i skrivelsen påberåbte begrundelse er i strid med det synspunkt, der blev udtrykt på mødet i projekets Overvågningsråd, som fandt sted i Palermo den 15. december 1994 under tilstedeværelse af repræsentanter fra CIS, en medarbejder fra Kommissionens GD Regionalpolitik og ansatte fra Regione Siciliana, og hvorunder spørgsmålet om de forpligtelser, der skulle udføres inden den 31. december 1994, blev diskuteret. På mødet anførte medarbejderen fra Kommissionen ifølge det, der angives herom i CIS' bemærkninger til beslutningen om at indlede den i artikel 24 i forordning nr. 4253/88 fastsatte procedure, som blev fremsendt til Kommissionen den 11. marts 2002, og som denne ikke har bestridt: I det præcise tilfælde vedrørende CIS kan man antage, at den beslutning, ved hvilken CIS' direktion godkender projekterne om gennemførelse af foranstaltningerne og alles forpligtelse til at gennemføre projektet som forudsat, er omfattet af begrebet forpligtelser, der skal træffes inden den 31. december 1994. Det var derfor med henblik på at efterkomme denne fortolkning, at CIS' direktion den 20. december 1994 traf flere beslutninger om gennemførelsen af projektet, navnlig angående foranstaltning nr. 3 (tilbud om en avanceret informationsydelse til virksomhederne), for hvilken databaserne og de fornødne personaleressourcer var blevet bestemt, og foranstaltning nr. 5 (benyttelsen af eksterne kontorer), for hvilke der var blevet vedtaget gennemførlighedsundersøgelser.56Det anføres vedrørende dette punkt i den anfægtede beslutning, at kun foranstaltning nr. 1 (strukturering af informationscenteret) var blevet gennemført, mens de af CIS i førnævnte skrivelse af 11. marts 2002 fremsatte argumenter angående gennemførelsen af foranstaltning nr. 3 og 5 ikke nævnes, og dette endog inden Kommissionen afviste at indrømme den anden forlængelse af fristerne.57For det fjerde nævner den anfægtede beslutning heller ikke indholdet af Kommissionens skrivelse af 21. september 1995 til CIS, i hvilken den anmodede CIS om hurtigst muligt at oplyse beløbet på [dets] forpligtelser med henblik på at fastsætte [Kommissionens]. Det kan med rimelighed udledes af denne anmodning, at Kommissionen da havde accepteret at tilbagebetale en del af de udgifter, som blev afholdt af CIS for at gennemføre støtten.58For det andet tager den anfægtede beslutning, som ikke desto mindre baserer ophævelsen af støtten og afvisningen af at indrømme den omhandlede tilbagebetaling på den manglende gennemførelse af alle de i artikel 5 i aftalen mellem CIS og Kommissionen planlagte foranstaltninger, ikke hensyn til den i aftalens artikel 14 fastsatte mulighed, hvorefter Kommissionen i det tilfælde, hvor mellemleddet er ansvarligt for grove forsømmelser, kan annullere de forpligtelser, der er truffet i henhold til aftalen, hvorved mellemleddet [dog] godtgøres de forfaldne beløb for de påtagne forpligtelser og de udøvede aktiviteter for at gennemføre den samlede støtte indtil datoen for meddelelse om ophævelsen. Hvis de afholdte udgifter for at iværksætte den samlede støtte dog kan godtgøres i tilfælde af mellemleddets grove forsømmelser, er det vanskeligt at begribe, hvorfor sådanne udgifter ikke kan godtgøres, når der ikke foreligger sådanne forsømmelser fra sagsøgerens side.59Som følge af det anførte må det fastslås, at den anfægtede beslutning er behæftet med en begrundelsesmangel, hvorfor Retten ikke kan foretage sin efterprøvelse. Retten kan især ikke prøve lovligheden af den anfægtede beslutning hvad angår proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.60Den anfægtede beslutning må derfor annulleres, for så vidt Kommissionen har tilsidesat den begrundelsespligt, der påhviler den efter artikel 253 EF. Den anfægtede beslutning er således ikke tilstrækkeligt begrundet med hensyn til spørgsmålet om tilbagebetaling af EFRU's andel for de af CIS afholdte udgifter i forbindelse med støtten til et attesteret beløb på 688505743 ITL.