<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1998DAA.0300096301.case.xml"><NO.CASE>C-175/97</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61997J0175</NO.CELEX><NO.SEQ>0005.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>966</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>971</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>6</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19980305">5.3.1998</DATE> — SAG C-175/97</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD FRANKRIG</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="19980305">5. marts 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Proccssprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-175/97,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved Michel Nolin og Laura Pignataro, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Den Franske Republik</HT> ved kontorchef Kareen Rispal-Bellanger og ekspeditionssekretær Gautier Mignot, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Frankrigs Ambassade, 8 B, boulevard Joseph II,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><P>angående en påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten og Rådets direktiv 93/89/EØF af <DATE ISO="19931025">25. oktober 1993</DATE> om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="279" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="32">EFT L 279, s. 32</REF.DOC.OJ>), idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget og under alle omstændigheder ikke har givet underretning om de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet,</P><P>har</P><?PAGE NO="I-967"?><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne M. Wathelet, J. C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), D. A. O. Edward og J.-P. Puissochet,</P><P>generaladvokat: A. La Pergola</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19971216">16. december 1997</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="19970505">5. maj 1997</DATE> har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten og Rådets direktiv 93/89/EØF af <DATE ISO="19931025">25. oktober 1993</DATE> om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="279" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="32">EFT L 279, s. 32</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>direktivet<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget og under alle omstændigheder ikke har givet underretning om de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>I henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE> og straks underrette Kommissionen herom.</TXT></NP><?PAGE NO="I-968"?><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="19950705">5. juli 1995</DATE>, Parlamentet mod Rådet (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-21/94" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-1827">C-21/94, Sml. I, s. 1827</REF.DOC.ECR>), annullerede Domstolen direktivet, men opretholdt dets retsvirkninger, indtil Rådet har udstedt et nyt direktiv på området.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen underretning om, at Den Franske Republik havde vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, og da der ikke forelå andre forhold, der kunne give den holdepunkt for at antage, at Den Franske Republik havde opfyldt sin forpligtelse til at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft, anmodede Kommissionen ved åbningsskrivelse af <DATE ISO="19950516">16. maj 1995</DATE> den franske regering om at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder i henhold til traktatens artikel 169, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Da åbningsskrivelsen ikke blev besvaret, fremsendte Kommissionen ved skrivelse af <DATE ISO="19960627">27. juni 1996</DATE> en begrundet udtalelse til Den Franske Republik, hvori den opfordredes til at opfylde sine fællesskabsforpligtelser inden for en frist på to måneder efter skrivelsens meddelelse.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19961126">26. november 1996</DATE> bekræftede de franske myndigheder deres vilje til at gennemføre direktivet, men anmodede om en ekstra frist til at foretage gennemførelsen i lovgivningen, idet de påberåbte sig alvorlige vanskeligheder, som fragtmændene kunne blive udsat for.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Da Kommissionen ikke modtog nogen yderligere meddelelse fra de franske myndigheder, anlagde den nærværende sag.</TXT></NP><?PAGE NO="I-969"?><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>I svarskriftet har Den Franske Republik gjort gældende, at gennemførelsen af direktivet ikke har kunnet ske på grund af de vanskeligheder, der findes i sektoren for vejgodstransport, som særligt skyldes den mærkbare nedgang i aktiviteten på området og forhøjelsen af de sociale bidrag for virksomheder, hvilken forhøjelse er en følge af vedtagelsen af forskellige foranstaltninger, der skal tjene til at forbedre arbejdsvilkårene for lønmodtagerne.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Den franske regering har i øvrigt bemærket, at transportbranchen anser det for uacceptabelt, at der sker en fordrejning af konkurrencen som følge af de stadigt større forskelle i den beskatning, som de forskellige medlemsstater pålægger dieselolie. De kan derfor vanskeligt anerkende ekstraudgifter til køretøjsafgifter som følge af gennemførelsen af direktivet, før der bliver fremsat forslag om harmonisering af punktafgifterne.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>I henhold til den sagsøgte regering ville en gennemførelse af direktivet under disse omstændigheder indebære fare for forværring af den stærke sociale spænding, som hersker inden for vejtransportsektoren, og true et hverv, som er afgørende for nationens økonomi.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Den franske regering har tilføjet, at forsinkelsen med gennemførelsen af direktivet ikke har medført nogen fordrejning af konkurrencen, som er af betydning for Den Franske Republiks partnere. Selv om det er korrekt, at vedtagelsen af det nævnte direktiv vil medføre en betydelig stigning i satserne for visse afgifter af køretøjer, har Den Franske Republik i medfør af direktivets artikel 6, stk. 2, adgang til at anvende reducerede satser på mindst 50% af minimumssatsen indtil udgangen af 1997. Herudover anvendes der på nuværende tidspunkt en forhøjet punktafgift på dieselolie i Frankrig, hvilket, når kostpriserne inden for transporterhvervet betragtes globalt, stort set kompenserer for den manglende gennemførelse af direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Det bemærkes, at den franske regering ikke har bestridt, at der endnu ikke er foretaget de fornødne foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i den interne ret.</TXT></NP><?PAGE NO="I-970"?><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Under henvisning til Domstolens praksis bemærkes det endvidere, at alene frygten for interne vanskeligheder ikke kan begrunde manglende overholdelse af fællesskabsretten (jf. særlig dom af <DATE ISO="19951207">7.12.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-52/95" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-4443">C-52/95, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 4443, præmis 38</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19971209">9.12.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-265/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-6959">C-265/95, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 6959, præmis 55</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Endelig bemærkes det, at da konstateringen af en medlemsstats traktatbrud ikke er forbundet med konstateringen af en skade som følge heraf, kan en medlemsstat ikke påberåbe sig, at den manglende vedtagelse af bestemmelser til gennemførelse af et direktiv ikke har haft nogen skade for de andre medlemsstater (jf. herom særligt dom af <DATE ISO="19971218">18.12.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-263/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-7453">C-263/96, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 7453, præmis 30</REF.DOC.ECR>; for så vidt angår Euratom-traktatens artikel 141, se dom af <DATE ISO="19711214">14.12.1971</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="7/71" YEAR="1971" PAGE.ECR="1003">7/71, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 1003, præmis 50</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder må der træffes afgørelse på grundlag af Kommissionens stævning.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Det må herefter fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige til gennemførelse af direktivet.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. Den Franske Republik har tabt sagen og bør derfor betale sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-971"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 93/89/EØF af <DATE ISO="19931025">25. oktober 1993</DATE> om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Gulmann</P><P>Wathelet</P><P>Moitinho de Almeida</P><P>Edward</P><P>Puissochct</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19980305">5. marts 1998</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>C. Gulmann</P><P>Formand for Femte Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>