Fjorten ansatte indgav ansøgning. Udvælgelseskomiteen var af den opfattelse, at de ikke opfyldte de i meddelelsen angivne betingelser for at deltage i prøven, og den gav derfor samtlige ansøgere afslag på deltagelse i udvælgelsesprøven, uanset at ansættelsesmyndigheden havde gjort komiteen opmærksom på, at der efter ansættelsesmyndighedens opfattelse burde anlægges en smidig fortolkning af visse bestemmelser i den omhandlede meddelelse.

Fire ansøgere — Henri Maurissen, Hartmut Schwiering, Volker Hoyer og Manfred Neumann — har anlagt sag ved Domstolen med påstand om annullation af de beslutninger, som udvælgelseskomiteen har truffet i forhold til dem. Retsmødet i Maurissensagen er berammet til den 23. oktober 1986. I Schwiering-sagen fremsætter jeg i dag særskilt forslag til afgørelse.

Meddelelsen om udvælgelsesprøven indeholdt bl. a. følgende:

IV —

Betingelser for adgang til udvælgelsesprøven:

Adgang til udvælgelsesprøven har ansøgere, der opfylder følgende betingelser:

...

Hoyer og Neumann anførte i deres ansøgninger begge følgende med hensyn til fransk:

læsefærdighed: god,

Herefter, samt under henvisning til en fortolkning af den førnævnte meddelelse, gav udvælgelseskomiteen sagsøgerne afslag på deltagelse i udvælgelsesprøven. Komiteen var nemlig af den opfattelse:

for det første, at det af tjenstlige grunde samt under hensyn til indholdet af den stilling, der skulle besættes, måtte kræves, at ansøgernes kendskab til fransk mindst lå på niveauet godt for så vidt angik færdighed i at læse, skrive og tale, der indgår som rubrikker i den formular, som ansøgerne skal udfylde,

Den 2. august 1985 meddelte udvælgelseskomiteens formand Hoyer og Neumann afslag på deltagelse i udvælgelsesprøven. Efter at være blevet anmodet om at afgive en udtalelse indgav sagsøgerne en begrundet klage over dette afslag. Ved skrivelser af 28. oktober 1985 meddelte udvælgelseskomiteen dem, at den fastholdt sin opfattelse.

Den 30. oktober 1985 gav ansættelsesmyndigheden alle ansøgere i forbindelse med udvælgelsesprøven meddelelse om, at den ikke ønskede at offentliggøre en tom egnethedsliste, og at udvælgelsesproceduren følgelig sattes i bero på indgivelse af eventuelle søgsmål.

ved at kræve kendskab til fransk på det omhandlede niveau har indført en adgangsbetingelse, der ikke findes i meddelelsen om udvælgelsesprøven,

Vedrørende den bestående uoverensstemmelse med udvælgelseskomiteen har Revisionsretten anført, at det med beklagelse må konstateres, at ansættelsesmyndigheden efter Domstolens praksis, navnlig dommen af 14. juli 1983 i sag 144/82 (Detti mod Domstolen for De europæiske Fællesskaber, Sml. s. 2421), savner enhver mulighed for at annullere eller ændre beslutninger truffet af en udvælgelseskomite, selv når de åbenbart er behæftet med alvorlige mangler. Revisionsretten finder imidlertid, at når der — som i den foreliggende sag — ikke består nogen tvist mellem sagens parter, bør der tilkomme ansættelsesmyndigheden selv en omgørelsesbeføjelse, hvilket imidlertid forudsætter, at Domstolen ændrer praksis.

Efter min mening bør sagsøgerne gives medhold, for så vidt angår sagens realitet.

Det tilkommer vel udvælgelseskomiteen at efterprøve, om ansøgerne opfylder betingelserne for adgang til prøven; men ved udøvelsen af denne beføjelse kan komiteen alene lægge objektive kriterier til grund, såsom universitetseksamensbeviser eller en attest, udstedt af en kompetent myndighed om, at en faglig erfaring kan antages at opfylde betingelserne vedrørende niveau og varighed.

Der anførtes i forbindelse med kravet om kendskab til fransk intet om niveauet. Allerede under denne fase kunne udvælgelseskomiteen følgelig med føje have nægtet en ansøger adgang til udvælgelsesprøven, dersom den pågældende oplyste ikke at have noget kendskab til fransk.

I alle andre tilfælde påhvilede det udvælgelseskomiteen at kontrollere det krævede kundskabsniveau — som det utvivlsomt tilkom udvalget at fastlægge under hensyn til arbejdsopgavernes art — i forbindelse med den mundtlige prøve, der skulle afholdes i dette øjemed. En afvisning af ansøgere med enhver anden begrundelse — såsom at ansøgernes subjektive bedømmelse snarere vil gå i retning af at overvurdere deres kundskaber (jfr. den førnævnte beretning af 28. oktober 1985), hvilket efter min mening næppe gælder generelt — vil, som i den konkrete sag, være i strid med den grundlæggende forpligtelse for enhver udvælgelseskomite til at udvise objektivitet og behandle alle ansøgere lige.

Sagsøgte har imidlertid anført at have overvejet denne mulighed, navnlig efter at have læst mit forslag til afgørelse i Williamssagen (257/83, dom af 16. oktober 1984, Sml. s. 3547). Jeg tror, den gjorde klogt i at afstå herfra. En sådan annullationsbeføjelse ville nemlig gribe ind i udvælgelseskomiteens uafhængighed og dermed undergrave den upartiskhed, som ansøgerne skal have sikkerhed for.

Jeg skal herved bemærke, at jeg har indtryk af at være blevet misforstået. I mit forslag til afgørelse, som Revisionsretten henviser til, anførte jeg alene, at artikel 5 i tjenestemandsvedtægtens bilag III, hvorefter udvælgelseskomiteen... har kompetence til at udfærdige listen over de ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven »ikke kan fortolkes således, »at den fratager ansættelsesmyndigheden beføjelsen til — eller ligefrem pligten til — at efterprøve, hvorvidt denne eller hin ansøger, som udvælgelseskomiteen har optaget på listen over egnede ansøgere, virkelig opfylder de betingelser med hensyn til eksamensbevis eller praktiske erfaringer, som ansættelsesmyndigheden selv har fastsat.

Dette betyder ikke, at ansættelsesmyndigheden kan annullere en beslutning truffet af en udvælgelseskomite, når denne er behæftet med mangler, men at ansættelsesmyndigheden under udøvelsen af sin egen kompetence har pligt til ikke at foretage en ulovlig udnævnelse.

Jeg foreslår herefter, at de trufne beslutninger annulleres, og at den sagsøgte institution tilpligtes at betale sagens omkostninger fuldt ud.