|
9.8.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 284/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1308
af 28. april 2021
om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 for så vidt angår ændring af listen over indre vandveje i Unionen og de tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (1), særlig artikel 4, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Med direktiv (EU) 2016/1629 blev der fastsat et harmoniseret system for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer på indre vandveje, der overholder ensartede tekniske forskrifter. |
|
(2) |
Bilag I til direktiv (EU) 2016/1629 indeholder en liste over indre vandveje i Unionen, geografisk inddelt i zone 1, 2 og 3 |
|
(3) |
Inddelingen af vandveje i zoner fastlægges af den enkelte medlemsstat for vandveje på dens område. |
|
(4) |
Klassifikationen af en vandvej kan ændres, herunder ved at tilføje vandveje og lade vandveje udgå, efter anmodning fra den berørte medlemsstat. |
|
(5) |
Den 15. maj 2018 anmodede Den Franske Republik om at ændre listen over vandveje i zone 1 på dens område. Oplysningerne i bilag I, der henviser til zone 1 i Unionens indre vandveje, bør derfor ændres ved at tilføje zone 1 i Frankrig. |
|
(6) |
Den 9. juli 2019 anmodede Kongeriget Sverige om at ændre listen over vandveje i zone 1, 2 og 3 på dets område ved at tilføje yderligere svenske indre vandveje i zone 1, 2 og 3. |
|
(7) |
I betragtning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (»UK«) udtræden af Unionen bør bilag I ændres for at fjerne alle henvisninger til indre vandveje på dets område. |
|
(8) |
I bilag II til direktiv (EU) 2016/1629 fastlægges det, at de tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN-standard 2019/1. |
|
(9) |
Unionens aktiviteter i sektoren for transport ad indre vandveje bør tilsigte at sikre, at de tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, som skal anvendes i Unionen, udarbejdes på en ensartet måde. |
|
(10) |
Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI) blev oprettet den 3. juni 2015 inden for rammerne af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) med henblik på at udarbejde tekniske standarder for transport ad indre vandveje på forskellige områder og navnlig for så vidt angår fartøjer, informationsteknologi og besætninger. |
|
(11) |
CESNI vedtog på sit møde den 13. oktober 2020 den nye europæiske standard om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, ES-TRIN 2021/1 (2). ES-TRIN-standarden fastsætter de fælles tekniske forskrifter, der er nødvendige af hensyn til sikkerheden for fartøjer til sejlads på indre vandveje. Den indeholder bestemmelser om skibsbygning, udrustning og udstyr til fartøjer til sejlads på indre vandveje, særlige bestemmelser for nærmere bestemte fartøjskategorier såsom passagerfartøjer, konvojer, der skubbes, og containerskibe, bestemmelser om udstyr til det automatiske identifikationssystem (AIS), bestemmelser om fartøjsidentifikation, en model for certifikater og registre, overgangsbestemmelser samt instrukser om anvendelsen af den tekniske standard. |
|
(12) |
Bilag II til direktiv (EU) 2016/1629 bør derfor ændres med henblik på at fastslå, at de gældende tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN 2021/1, og de bør finde anvendelse fra den 1. januar 2022. |
|
(13) |
Direktiv (EU) 2016/1629 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I direktiv (EU) 2016/1629 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag II erstattes af teksten i bilag II til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 2), anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118.
(2) Resolution CESNI 2020-II-1.
BILAG I
»»BILAG I
LISTE OVER INDRE VANDVEJE I UNIONEN, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2 OG 3
KAPITEL 1
Zone 1
Frankrig
Nedstrøms i forhold til den tværgående havgrænse i udløbene af Seinen, Loire, Gironde og Rhône.
Tyskland
|
Ems |
Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere fyrtårn i Greetsiel og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53° 30′ N og 6° 45′ E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i Alte Ems (1) |
Polen
Den del af den Pommerske Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Nordperd på øen Rügen og fyrtårnet i Niechorze.
Den del af Gdańsk Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel Fyr og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.
Sverige
Vänern, afgrænset i syd af breddegraden gennem Bastungsgrunden-sømærket
Vättern
Brofjorden — Donsö
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænserne for zone 2 eller 3, og af en linje fra det sydligste punkt af Grötö via det vestligste punkt af Gåsö, det nordligste punkt på Hermanö, Hermanö huvud, Vedholmen, Danholmen, centrum af Mollön, Räbbehuvud Fyr, det nedre Sankt Olov Fyr, det sydøstligste punkt af Flatholmen, Åstol Fyr, Marstrand Fyr, Sälö Fyr, det nedre Kågholmen Fyr, Tynneskär Fyr, Buskärs Knöte Fyr og det øvre fyr på Rivö til Rivö Fyr.
Nordlige Öregrundsgrepen
Det område mellem fastlandet og Gräsö, der afgrænses mod nord af breddegraden gennem fyret på Engelska grundet og mod syd af længdegraden gennem det øvre ledefyr i Öregrund.
Söderarm — Sandhamn
Det område, der afgrænses af grænsen for zone 2, og af en linje fra ledefyret på Tyvö via Söderarm Fyr, Söderarm lodshavns øvre ledefyr og Prästkobben Fyr til Korsö-sømærket.
Jungfrufjärden
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 2, og af en linje fra det vestligste punkt på Nämdö via det vestligste punkt på Mörtö-Bunsö til sømærket på Ornöhuvud.
Mysingen — Landsort
Det område, der afgrænses af grænsen for zone 2 og af en linje fra Utö Fyr via det sydligste punkt på Nåttarö, Måsknuv Fyr og Viksten Fyr til Landsort Fyr.
Landsort — Arkö
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænserne for zone 2 eller 3, og af en linje fra Landsort Fyr via det sydligste punkt på Enskär og Norra Kränkan Fyr til Marö kupa.
Valdemarsviken Bugt og øgruppen Gryt
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 2, og af en linje fra sømærket på Gubbö Kupa via Häradsskär Fyr og Hägerökarten Fyr til det sydligste punkt på Kvädö.
Nordlige Kalmar Sund — Västervik
Det område, der afgrænses af fastlandet, og af en linje fra Hallmare Skackel via Aleskär Fyr, Idö Fyr, Idö Stångskär Fyr, Strupö Ljungskär Fyr, position N 57 20,0 E016 48,0 og Enerumsgrunds vestlige kardinalbøje til det nordligste punkt af Öland, og af Ölands nordvestlige kyst, og i syd af breddegrad N 56 51,00.
Sydlige Kalmar Sund
Det område, der afgrænses af fastlandet, og af Öland, og i nord af en linje fra Dunö Odde på fastlandet til Beijershamn på Öland, og i syd af breddegrad N 56 15,00.
Zone 2
Tjekkiet
Den kunstige sø Lipno
Tyskland
|
Ems |
Fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem den tidligere pumpestation i Diemen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere fyrtårn i Greetsiel og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven |
||||||
|
Jade |
Inden for forbindelseslinjen mellem fyrtårnet i Schillig og kirketårnet i Langwarden |
||||||
|
Weser |
Fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg |
||||||
|
Elben med Bütztflether Süderelbe (fra 0,69 km til udmunding i Elben) Ruthenstrom (fra 3,75 km til udmunding i Elben) Wischhafener Süderelbe (fra 8,03 km til udmunding i Elben) |
Fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af Friedrichskoogdiget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen) |
||||||
|
Meldorfer Bucht |
Inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoogdiget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum |
||||||
|
Eider |
Fra Gieselaukanalens munding (22,64 km) til forbindelseslinjen mellem midten af fortet (Tränke) og kirketårnet i Vollerwiek |
||||||
|
Gieselaukanalen |
Fra udmundingen i Eideren til udmundingen i Nord-Ostsee-kanalen |
||||||
|
Flensborg Fjord |
Inden for forbindelseslinjen mellem Kegnæs Fyr og Birknack og nord fra den tysk-danske grænse i Flensborg Fjord |
||||||
|
Schlei |
Inden for en linje mellem molehovederne i Schleimünde |
||||||
|
Eckernförder Bucht |
Inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof |
||||||
|
Kieler Förde |
Inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-marinemindesmærket |
||||||
|
Nord-Ostsee-kanalen, herunder Audorfer See og Schirnauer See |
Fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Borgstedter See og Enge, Schirnauer See, Flemhuder See og Achterwehrerkanalen |
||||||
|
Trave |
Fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen i Lübeck med Pötenitzer Wiek og Dassower See indtil forbindelseslinjen mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde |
||||||
|
Leda |
Fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer Sluse til udmundingen i Eems |
||||||
|
Hunte |
Fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m nedstrøms i forhold til Amalienbrücke i Oldenburg til udmundingen i Weser |
||||||
|
Lesum |
Fra sammenløbet af Hamme og Wümme (0,00 km) til udmundingen i Weser |
||||||
|
Este |
Fra afløbskanalen fra Buxtehude Sluse (0,25 km) til udmundingen i Elben |
||||||
|
Lühe |
Fra afløbskanalen fra Au-Mühle in Horneburg (0,00 km) til udmundingen i Elben |
||||||
|
Schwinge |
Fra den nordlige ende af Salztor Sluse i Stade til udmundingen i Elben |
||||||
|
Oste |
Fra 210 m over aksen på vejbroen over Ostedæmningen (69,360 km) til udmundingen i Elben |
||||||
|
Pinnau |
Fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til udmundingen i Elben |
||||||
|
Krückau |
Fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til udmundingen i Elben |
||||||
|
Stör |
Fra vandstandsmåleren i Rensing til udmundingen i Elben |
||||||
|
Freiburger Hafenpriel |
Fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til udmundingen i Elben |
||||||
|
Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar |
Afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og Timmendorf Fyr og en linje, der forbinder Gollwitz Fyr på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen |
||||||
|
Warnow, herunder Breitling og bifloder |
Nedstrøms i forhold til Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde |
||||||
|
Farvandet mellem fastlandet og halvøerne Darss og Zingst samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund) |
Afgrænset mod havet:
|
||||||
|
Kleine Jasmunder Bodden |
|
||||||
|
Greifswalder Bodden |
Bugten afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54° 10′ 37″ N, 13° 47′ 51″ E) |
||||||
|
Ryck |
Fra den østlige ende af Steinbecker Brücke i Greifswald til forbindelseslinjen over anløbsbroerne |
||||||
|
Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Oder Haff) |
Mod øst indtil grænsen til Republikken Polen i Stettiner Haff |
||||||
|
Uecker |
Fra den sydvestlige ende af vejbroen i Uekermünde til forbindelseslinjen over anløbsbroerne |
Note: For fartøjer, der har hjemmehavn i en anden stat, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).
Frankrig
Gironde fra kilometerpunkt (KP 48,50) til nedstrømsenden af Ile de Patiras, til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe de Grave og Pointe de Suzac
Loire fra Cordemais (KP 25) til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Ponte de Mindin og Pointe de Penhoët
Seinen fra starten af Tancarvillekanalen til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen fra Cap du Hode på højre bred til det punkt på venstre bred, hvor det planlagte dige møder kysten under Berville
Vilaine fra dæmningen i Arzal til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe du Scal og Pointe du Moustoir
Genèvesøen.
Ungarn
Balatonsøen
Nederlandene
Dollard
Eems
Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen
IJsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee
Nieuwe Waterweg og Scheur
Calandkanaal mod vest fra Beneluxhavnen
Hollandsch Diep
Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne
Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard
Hellegat
Volkerak
Krammer
Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee
Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen
Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen
Polen
Szczecin-lagunen
Kamień-lagunen
Wisła-lagunen
Puckbugten
Włocławskireservoiret
Śniardwysøen
Niegocinsøen
Mamrysøen
Sverige
Lysekil — Orust — Tjörn
Det område, der afgrænses af fastlandet, og af en linje fra Slaggön i Lysekil til Skaftölandet med retning 170 grader, en linje fra Islandsberg Fyr til Lavösund, en linje fra Lyr Fyr med retning 300 grader til fastlandet øst for Mollösund, en linje fra det sydligste punkt på Lyr til Björholmen, og i den nordlige del af Hakefjorden af breddegrad N 58 01,00.
Göteborgs sydlige øgruppe
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 3, og af en linje fra den vestlige ende af Arendal Havn via Knippelholmen, Rivö Fyr, det øvre fyr på Rivö, Känsö torn-sømærket, Kårholmen Fyr og Rättaren Fyr til Askims nabbe.
Öregrund — Norrtälje
Det område mellem fastlandet og Gräsö, der afgrænses mod nord af længdegraden gennem det øvre ledefyr i Öregrund, og afgrænses mod havet af en linje mellem Äspskäret og Råstensudde Fyr, en linje over Singsundet, broerne over Fygdströmmen og af en linje fra Dejeudden via Arholma Fyr til Tyvö Fyr.
Norrtälje — Nämdö
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænserne for zone 2 eller 3, og af en linje fra Tyvö Fyr via Idskärskobben Fyr, det vestlige punkt på Svartlöga, Stenkobbsgrund Fyr, Korsö-sømærket og det vestligste punkt på Nämdö til det sydligste punkt på Björnö.
Dalarö — Torö
Det område, der afgrænses af fastlandet, og af en linje fra Klacknäset via sømærket på Ornöhuvud, Näset på Ornö, det nordligste punkt på Utö, Utö Fyr, Älvsnabben Fyr, Norra Stegholmen, Yttre Gården, Valsudden på Järflotta og Långsudden på Järflotta til det østligste punkt på Torö.
Torö — Oxelösund
Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 3, og af en linje fra Torö Kirke via Fifång Fyr, Kockehällan Fyr, Lacka torn, det østligste punkt på Kittelö, Trutbådan Fyr, Beten Fyr og Femörehuvud-sømærket til Svartudden nord for det øvre fyr i Kungshamn.
Bråviken, Slätbaken og øgruppen Östergötland
Det område, der afgrænses af fastlandet (i den vestlige del af Bråviken af Hamnbron i Norrköping og i Slätbaken fra Mem Sluse), og af en linje fra Gullängsberget Fyr via Arkö Båke, Marö kupa, Kupa klint-sømærket, det vestligste punkt på Birkskär og sømærket på Gubbö kupa til Dalaudde syd for Orren.
Centrale Kalmar Sund
Det område, der afgrænses i vest af fastlandet, og i øst af Öland, og i nord af breddegrad N 56 51,00, og i syd af en linje fra Dunö Odde på fastlandet til Beijershamn på Öland.
KAPITEL 2
Zone 3
Belgien
Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads)
Bulgarien
Donau: fra flodkilometer 845,650 til 374,100
Tjekkiet
Kunstige søer: Brněnská (Kníničky), Jesenice, Nechranice, Orlík, Rozkoš, Slapy, Těrlicko, Žermanice og Nové Mlýny III
Grusgravssøer: Ostrožná Nová Ves og Tovačov
Tyskland
|
Donau |
fra Kelheim (2 414,72 km) til den tysk-østrigske grænse ved Jochenstein |
|
Rhinen med Lampertheimer Altrhein (fra 4,75 km til Rijn), Altrhein Stockstadt-Erfelden (fra 9,80 km til Rijn) |
fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse |
|
Elben (Norderelbe), herunder Süderelbe en Köhlbrand |
fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn |
|
Müritz |
|
Frankrig
|
Ardour fra Bec du Gave til havet |
|
Aulne fra slusen i Châteaulin til den tværgående havgrænse afgrænset af Passage de Rosnoën |
|
Blavet fra Pontivy til Pont du Bonhomme |
|
Calaiskanalen |
|
Charente fra broen ved Tonnay-Charente til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen gennem fyret på venstre side nedstrøms og gennem centrum af Fort la Pointe |
|
Dordogne fra sammenløbet med Lidoire til Bec d'Ambès |
|
Garonne fra broen ved Castet en Dorthe til Bec d'Ambès |
|
Gironde fra Bec d'Ambès til den tværgående linje ved KP 48,50 og gennem nedstrømspunktet på Ile de Patiras |
|
Hérault fra Bessan Havn til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden |
|
Isle fra sammenløbet med Dronne til sammenløbet med Dordogne |
|
Loire fra sammenløbet med Maine til Cordemais (KP 25) |
|
Marne fra broen ved Bonneuil (KP 169bis900) og slusen ved St Maur til sammenløbet med Seinen |
|
Rhinen |
|
Nive fra Haïtzedæmningen ved Ustaritz til sammenløbet med Adour |
|
Oise fra Janville Sluse til sammenløbet med Seinen |
|
Orb fra Sérignan til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden |
|
Rhône fra grænsen til Schweiz til havet, med undtagelse af Petit Rhône |
|
Saône fra broen Pont de Bourgogne ved Chalon-sur-Saône til sammenløbet med Rhône |
|
Seinen fra slusen ved Nogent-sur-Seine til starten af Tancarvillekanalen |
|
Sèvre Niortaise fra slusen ved Marans til den tværgående havgrænse over for vagtbygningen indtil mundingen |
|
Somme fra nedstrømssiden af broen Pont de la Portelette ved Abbeville til viadukten ved Noyelles til jernbanen i Saint-Valéry-sur-Somme |
|
Vilaine fra Redon (KP 89,345) til Arzaldæmningen |
|
Amancesøen |
|
Annecysøen |
|
Biscarossesøen |
|
Bourgetsøen |
|
Carcanssøen |
|
Cazauxsøen |
|
Der-Chantecoq-søen |
|
Guerlédansøen |
|
Hourtinsøen |
|
Lacanausøen |
|
Orientsøen |
|
Pareloupsøen |
|
Parentissøen |
|
Sanguinetsøen |
|
Serre-Ponçon-søen |
|
Templesøen. |
Kroatien
Donau: fra flodkilometer 1 295 + 500 til 1 433 + 100
Drava: fra flodkilometer 0 til 198 + 600
Sava: fra flodkilometer 210 + 800 til 594 + 000
Kupa: fra flodkilometer 0 til 5 + 900
Una: fra flodkilometer 0 til 15
Ungarn
Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433
Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0
Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0
Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0
Tisza: fra flodkilometer 685 til 160
Dráva: fra flodkilometer 198 til 70
Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0.
Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0
Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0
Siókanalen: fra flodkilometer 23 til 0
Velencesøen
Fertősøen
Nederlandene
Rhinen
Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten IJ, Afgesloten IJ, Noordzeekanaal, IJmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Canal, Boven Rijn, Pannersdensch Canal, Geldersche IJssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rhine-Canal, Veerse Meer, Schelde-Rhine-Canal indtil udløbet i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europoort, Calandkanaal (øst for Beneluxhavnen) og Hartelkanaal
Østrig
Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse
Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket
Traun: fra mundingen til 1,80 km
Enns: fra mundingen til 2,70 km
March: til 6,00 km
Polen
Biebrza fra udløbet af Augustowskikanalen til Narwias udløb
Brda fra forbindelsen med Bydgoskikanalen i Bydgoszcz til Wisłas udløb
Bug fra Muchawiecs udløb til Narwias udløb
Dąbiesøen indtil grænsen til det indre farvand
Augustowskikanalen fra forbindelsen med Biebrza til landegrænsen, sammen med de søer, som kanalen løber igennem
Bartnickikanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężeksøen, sammen med Bartężeksøen
Bydgoskikanalen
Elbląskikanalen fra Druznosøen til Jezioraksøen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jezioraksøen til Ewingisøen (inklusive)
Gliwickikanalen sammen med Kędzierzyńskikanalen
Jagiellońskikanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat
Łączańskikanalen
Ślesińskikanalen med søerne langs denne kanal og Gopłosøen
Żerańskikanalen
Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen til det indre farvand
Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyńskisøen
Nogat fra Wisła til udløbet i Wisła-lagunen
Noteć (øvre løb) fra Gopłosøen til forbindelsen med Górnonoteckikanalen og Górnonoteckikanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoskikanalen til udløbet i Warta
Nysa Łużycka fra Gubin til udløbet i Oder
Oder fra byen Racibórz til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbiesøen samt et sideløb til Oder fra Opatowice Sluse til slusen i Wrocław by
den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen til det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder
Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen til det indre farvand
Pisa fra Rośsøen til Narews udløb
Szkarpawa fra Wisła til udløbet i Wisła-lagunen
Warta fra Ślesińskisøen til Oders udløb
Wielkie Jeziora Mazurskie med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Rośsøen (inklusive) i Pisz til Węgorzewskikanalen (inklusive) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżyckikanalen og Niegocińskikanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskiesøen (inklusive) i Ryn til Nidzkiesøen (op til 3 km, grænser op til Nidzkiesøreservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka
Wisła fra udløbet af Przemsza til forbindelsen med Łączańskikanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańskbugten, eksklusive Włocławskireservoiret
Rumænien
Donau: fra den serbisk-rumænske grænse (1 075 km) til Sortehavet ad Sulinakanalen
Donau-Sortehavskanalen (en strækning på 64,410 km): fra sammenløbet med Donau ved km 299,300 på Donau ved Cernavodă (64,410 km på kanalen) til havnen Constanța Syd-Agigea (km 0 på kanalen)
Poarta Albă-Midia Năvodarikanalen (en strækning på 34,600 km): fra sammenløbet med Donau-Sortehavskanalen ved 29,410 km ved Poarta Albă (27,500 km på kanalen) til Midia Havn (0 km på kanalen)
Slovakiet
Donau: fra flodkilometer 1 880,26 til 1 708,20
Donaukanalen: fra flodkilometer 1 851,75 til 1 811,00
Váh: fra flodkilometer 0,00 til 70,00
Morava: fra flodkilometer 0,00 til 6,00
Bodrog: fra flodkilometer 49,68 til 64,85
Kunstige søer: Oravská Priehrada, Liptovská Mara og Zemplínska Šírava
Sverige
Mälaren
Saltsjön, havnene i Stockholm og Värmdölandet
Det område, der afgrænses af Mälarens udløb i Stockholm ved Norrström, Slussen og Hammarbyslussen, og af fastlandet og Lidingöbron, og af en linje med retning 135-315 gennem Elfviksgrund Fyr, en linje mellem Mellangårdsholmen og Högklevsudde i Baggensfjärden, Örsundet mellem Ingarö og Fågelbrolandet, en linje fra Rönnäsudd via Tegelhällans Fyr og Runö Fyr til Talatta på Djurö, en linje over Vindöström mellem Vindö og Värmdölandet, og derudover af øerne i området.
Södertälje Kanal og havnene i Södertälje
Södertälje Kanal og Södertäljes havne, afgrænset i nord af Södertälje Sluse og i syd af breddegrad N 59°09′00″
Trollhätte Kanal, Göta älv og Nordre älv
Det område, der afgrænses af breddegraden gennem Bastungsgrunden-sømærket i den sydlige del af Vänern, og af Älvsborgsbron, og af længdegrad E 11° 45′ 00″ i Nordre älv.
Göta Kanal
I øst fra Mem Sluse til Motalabron, herunder søerne Asplången, Roxen og Boren, og i vest fra længdegraden gennem Rödesund Norra Yttre Fyr ved Karlsborg til slusen ved Sjötorp, herunder det system af søer, som kanalen gennemløber.
|
(1) |
For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602). |
BILAG II
»BILAG II
TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4
De tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN 2021/1.