|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/2366 |
27.10.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/2366
af 26. oktober 2026
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (1) oprettes den europæiske fredsfacilitet (EPF) til medlemsstaternes finansiering af EU-aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) med henblik på at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i henhold til traktatens artikel 21, stk. 2, litra c). I henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2021/509 anvendes EPF navnlig til finansiering af bistandsforanstaltninger såsom aktioner til at styrke tredjelandes og regionale og internationale organisationers kapaciteter vedrørende militær- og forsvarsanliggender. |
|
(2) |
Som reaktion på Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine vedtog Rådet den 28. februar 2022 afgørelse (FUSP) 2022/338 (2), som indførte en bistandsforanstaltning til dækning af finansieringen af levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker. |
|
(3) |
Den 18. marts 2024 vedtog Rådet på grundlag af et forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om oprettelse af en Bistandsfond for Ukraine afgørelse (FUSP) 2024/890 (3) om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/509 for at forhøje det samlede finansielle loft for EPF med 5 000 000 000 EUR i 2024 (i løbende priser), et beløb, der specifikt afsættes til Ukraine, og som har til formål at sikre holdbar og forudsigelig militær støtte til Ukraine. |
|
(4) |
Den 26. oktober 2026 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2026/2364 (4), som forhøjede det finansielle referencebeløb for bistandsforanstaltningen inden for rammerne afgørelse (FUSP) 2022/338 med 1 798 856 325,22 EUR til 5 918 856 325,22 EUR. I lyset af Den Russiske Føderations igangværende angrebskrig mod Ukraine bør dette finansielle referencebeløb forhøjes med yderligere 2 179 060 000,00 EUR fra Bistandsfonden for Ukraine til dækning af finansieringen af levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker, herunder til dækning af eksisterende refusionsanmodninger, der er meddelt Den Europæiske Unions Militærstabs clearing house-celle inden den 18. marts 2024, datoen for oprettelse af Bistandsfonden for Ukraine, og indtil den 15. november 2024. |
|
(5) |
Den 21. maj 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/1470 (5), som ændrede afgørelse 2014/512/FUSP (6) med henblik på at fastsætte, at værdipapircentraler, der besidder aktiver og reserver til en samlet værdi af over 1 000 000 EUR, fra deres ekstraordinære nettooverskud som følge af immobiliseringen af russiske aktiver skal bidrage med et finansielt bidrag svarende til 99,7 % af disse nettooverskud, der er akkumuleret siden den 15. februar 2024. I henhold til denne afgørelse skal en specifik procentdel af det finansielle bidrag, der betales til Unionen, og som skal revideres årligt, anvendes til at støtte Ukraine gennem EPF. |
|
(6) |
Rådet vedtog også den 21. maj 2024 afgørelse (FUSP) 2024/1471 (7) om tildeling af det finansielle bidrag, der betales til EPF i henhold til afgørelse (FUSP) 2024/1470. I nævnte afgørelse præciseres det, at de beløb, der tildeles EPF i henhold til afgørelse (FUSP) 2024/1470, skal tildeles bistandsforanstaltninger med henblik på levering af militær støtte til Ukraines væbnede styrker, og at fordelingen af de modtagne beløb mellem bistandsforanstaltninger skal fastsættes og regelmæssigt revideres af det facilitetsudvalg, der er nedsat ved afgørelse (FUSP) 2021/509, i overensstemmelse med en særlig strategisk orientering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i henhold til artikel 9, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2021/509. Denne bistandsforanstaltning bør fortsat være til rådighed for fremtidige tildelinger af de modtagne beløb. |
|
(7) |
Bistandsforanstaltninger skal gennemføres under hensyntagen til principperne og kravene i afgørelse (FUSP) 2021/509, navnlig under overholdelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (8), og i overensstemmelse med reglerne for gennemførelse af indtægter og udgifter, der finansieres inden for rammerne af EPF. |
|
(8) |
Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at beskytte, fremme og overholde menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper og at styrke retsstaten og god regeringsførelse i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, verdenserklæringen om menneskerettighederne og folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. |
|
(9) |
Afgørelse (FUSP) 2022/338 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse (FUSP) 2022/338 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1, stk. 4, affattes således: »4. Bistandsforanstaltningens varighed er 82 måneder fra vedtagelsen af denne afgørelse.« |
|
2) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 26. oktober 2026.
På Rådets vegne
M. HEYDON
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/509/oj).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/338 af 28. februar 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 60 af 28.2.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/338/oj).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/890 af 18. marts 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/509 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (EUT L, 2024/890, 19.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/890/oj).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2026/2364 af 26. oktober 2026 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L, 2026/2364, 27.10.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/2364/oj).
(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1470 af 21. maj 2024 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L, 2024/1470, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1470/oj).
(6) Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/512/oj).
(7) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1471 af 21. maj 2024 om tildeling af de finansielle bidrag, der betales til den europæiske fredsfacilitet i henhold til afgørelse (FUSP) 2024/1470 (EUT L, 2024/1471, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1471/oj).
(8) Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99, ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2008/944/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/2366/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)