<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-12-202512C118202402450-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0245-24-202512607-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="22/12/2025 12:59:43" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="fe+VkIbV9dKQyWIDsiVwTfZrnQIi7jedpSDJ/lLR6qNBZPFoVEfsiDzLiKb7QF/GZH2zdqvuqEqwbS5IdYBZrxhIBF12iAe9DPRA2cjhseJPutlYxG8DpCHAR3jAQZ/o7Cqmni3Xi+Eeu468vleuXGhl5Fl8Sl7/zzI2LxDHHmo=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="mayeliz" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0245" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="mayeliz" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 02-12-25 12:20:19" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="5c11c74e6a234900b103e502479167d9" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0245" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 18.12.2025 – sag C-245/24</div>
      <div id="rId21" style="default">Lukoil Bulgaria og Lukoil Neftohim Burgas</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      18. december 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – artikel 102 TEUF – misbrug af dominerende stilling – markedet for oplagring af brændstof til motorkøretøjer – misbrug – nægtelse af adgang til en væsentlig infrastruktur for udenforstående virksomheder – infrastruktur, der finansieres med offentlige midler – privatisering af denne infrastruktur«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-245/24,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Administrativen sad Sofia-oblast (forvaltningsdomstolen i provinsen Sofia, Bulgarien) ved afgørelse af 5. april 2024, indgået til Domstolen den 5. april 2024, i sagen
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      »Lukoil Bulgaria« EOOD,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      »Lukoil Neftohim Burgas« AD
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Komisia za zashtita na konkurentsiata,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-11" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, C. Lycourgos, og dommerne O. Spineanu-Matei (refererende dommer), S. Rodin, S. Gervasoni og N. Fenger,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      generaladvokat: L. Medina,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig R. Stefanova-Kamisheva,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 10. april 2025,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">»Lukoil Bulgaria« EOOD og »Lukoil Neftohim Burgas« AD ved advokati Y. Pekunov, A. Velichkov, yuriskonsult A. Pekunova og A. Robertson, KC,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Komisia za zashtita na konkurentsiata ved M. Goranova, N. Mincheva og Y. Nenkova,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den bulgarske regering ved T. Mitova, R. Stoyanov og T. Tsingileva, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved F. Castillo de la Torre, V. Hitrovs, E. Rousseva og C. Sjödin, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-1">
      og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 10. juli 2025,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-23" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse angår fortolkningen af artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side »Lukoil Bulgaria« EOOD (herefter »Lukoil Bulgaria«) og »Lukoil Neftohim Burgas« AD (herefter »Lukoil Burgas«), der tilhører den økonomiske koncern Lukoil (herefter »Lukoil-koncernen«), og på den anden side Komisia za zasjtjita na konkurentsiata (konkurrencebeskyttelseskommissionen, Bulgarien) (herefter »den bulgarske konkurrencemyndighed«), vedrørende gyldigheden af afgørelse nr. 332 af 4. april 2023 (herefter »den bulgarske konkurrencemyndigheds afgørelse«), hvorved sidstnævnte fastslog, at disse selskaber på det bulgarske marked for oplagring af brændstoffer til motorkøretøjer (herefter »brændstoffer«) havde misbrugt en dominerende stilling, hvilket er forbudt i henhold til såvel artikel 102 TEUF som de tilsvarende bestemmelser i denne medlemsstats lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 102 TEUF foreskriver:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-1">
      »En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf er uforenelig med det indre marked og forbudt, i den udstrækning samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-2">
      Misbrug kan især bestå i:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-31" title="page-2">
      a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-2">
      b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-33" title="page-2">
      c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-34" title="page-2">
      d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bulgarsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 21 i Zakon za zasjtjita na konkurentsiata (lov om beskyttelse af konkurrencen) (DV nr. 102 af 28.11.2008, herefter »ZZK«) foreskriver:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-37" title="page-2">
      »Det forbydes virksomheder at udvise en adfærd, der udgør en monopolstilling eller en dominerende stilling, samt to eller flere virksomheder at indtage en kollektiv dominerende stilling, som kan hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, og som berører forbrugernes interesser, herunder navnlig:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-2">
      2. begrænsning af produktion, handel og teknisk udvikling til skade for forbrugerne.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-2">
      5. uberettiget nægtelse af at levere en vare eller tjenesteydelse til en faktisk eller potentiel kunde med henblik på at hindre kundens forretningsaktiviteter.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne i hovedsagen er to selskaber med hjemsted i Bulgarien, der tilhører Lukoil-koncernen, hvis virksomhed i denne medlemsstat har fundet sted efter privatiseringen af Neftohimicheski kombinat Burgas (petrokemisk kombinat i Burgas, Bulgarien) fra 1995. I 1963 havde denne enhed, der var et statsejet selskab – idet den først drev raffinaderiet på Burgas (Bulgarien) – påbegyndt sin virksomhed inden for olie- og petrokemisektoren, i forbindelse med hvilke den efterfølgende rådede over en transport- og oplagringsinfrastruktur bestående af tre olierørledninger samt syv lagre og olieterminaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af en privatiseringsaftale, der blev indgået den 12. oktober 1999, overdrog den bulgarske stat 58% af kapitalen i det selskab, der efterfulgte Neftohimicheski kombinat Burgas (petrokemisk kombinat i Burgas), til Lukoil-koncernen. Koncernen blev således ejer af den transport- og oplagringsinfrastruktur, som dette selskab havde drevet. Ved dekret nr. 181 af 20. juli 2009 erklærede den bulgarske stat, at havnen i Burgas, herunder havneterminalen i Rosenets (Bulgarien), som havnen var forbundet med, og de olierørledninger, der førte til havnen, udgjorde strategisk infrastruktur til anlæg og aktiviteter, der var vigtige for den nationale sikkerhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende rets oplysninger er Lukoil Burgas den største producent af olieprodukter i Bulgarien. Selskabet driver raffinaderiet i Burgas og havneterminalen i Rosenets og råder over en koncessionskontrakt om tjenesteydelser med hensyn til driften af disse, som den bulgarske stat tildelte den 22. marts 2011. Sidstnævnte har en særlig aktie i Lukoil Burgas’ kapital, der giver den særlige rettigheder. I henhold til disse skal Lukoil Burgas’ generalforsamling indhente denne medlemsstats forudgående skriftlige samtykke og overholde visse betingelser, når den agter at vedtage en beslutning om væsentlig reduktion af brændstofproduktionen eller nægtelse af at give adgang til havnefaciliteter og olierørledninger mod et rimeligt vederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lukoil Bulgaria driver virksomhed med distribution af olieprodukter. Med hensyn til sin hovedaktivitet vedrørende engrossalg af brændstoffer råder selskabet over lagre, der er fordelt over hele Bulgariens område. I perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. november 2020 rådede Lukoil Bulgaria over tre afgiftsoplag, hvor der blev opbevaret punktafgiftspligtige varer. Til sine aktiviteter med detaildistribution af brændstoffer bruger Lukoil Bulgaria sit nationale netværk af tankstationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have konstateret, at detailprisen på brændstoffer i marts 2020 var faldet mindre (minus 11%) i Bulgarien end olieprisen på de globale markeder (minus 47%), anmodede Varhovna administrativna prokuratura (øverste statsadvokatur i forvaltningsretlige sager, Bulgarien) den bulgarske konkurrencemyndighed om at undersøge, om der forelå overtrædelser af konkurrenceretten vedrørende fastsættelsen af detailsalgspriserne for brændstoffer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Administrativen sad Sofia-oblast (forvaltningsdomstolen i provinsen Sofia, Bulgarien), som er den forelæggende ret, fremgår det af afgørelsen fra den bulgarske konkurrencemyndighed, at Lukoil-koncernen er den største godkendte oplagshaver af brændstoffer og den vigtigste leverandør på engros- og detailmarkederne for disse produkter i Bulgarien. Den råder over en i denne medlemsstat unik transport- og oplagringsinfrastruktur, som letter markedsføringen af Lukoil Burgas’ produkter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge denne afgørelse havde Lukoil Bulgaria og Lukoil Burgas i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts 2021 (herefter »overtrædelsesperioden«) begået flere forskellige former for misbrug af en dominerende stilling med et fælles konkurrencebegrænsende formål ved at nægte andre producenter eller importører af brændstoffer adgang til den transport- og oplagringsinfrastruktur, som de drev. De nægtede bl.a. tredjemandsvirksomheder adgang til de afgiftsoplag, som de forvaltede (herefter »landdepoterne«), til depoterne i havneterminalerne i Rosenets og Varna (Bulgarien) (herefter »sødepoterne«) såvel som til olierørledningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den bulgarske konkurrencemyndighed var af den opfattelse, at visse af disse adfærdsformer på grund af den forskelligartede karakter af denne infrastruktur og dens forskellige ejerskabsforhold skulle kvalificeres som »uberettiget nægtelse af at levere en vare eller tjenesteydelse« som omhandlet i ZZK’s artikel 21, nr. 5), mens andre skulle kvalificeres som »begrænsning af produktion, handel og teknisk udvikling til skade for forbrugerne« som omhandlet i ZZK’s artikel 21, nr. 2). Da disse adfærdsmønstre imidlertid indgik i en fælles strategi for Lukoil-koncernen, valgte denne myndighed, når dette er sagt, at betragte dem som en samlet overtrædelse af både artikel 102, stk. 2, litra b), TEUF og af ZKK’s artikel 21, nr. 2) og 5), idet den nævnte myndighed præciserede, at overtrædelsen i artiklens nr. 5) er et særligt tilfælde af den generelle overtrædelse i nævnte artikels nr. 2).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som sanktion pålagde samme myndighed Lukoil Burgas en bøde på ca. 140 mio. bulgarske leva (BGN) (ca. 72 mio. EUR) og Lukoil Bulgaria en bøde på ca. 55 mio. BGN (ca. 28 mio. EUR).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er den forelæggende ret af den opfattelse, at idet den bulgarske konkurrencemyndigheds afgørelse ikke blot vedrører én, men flere overtrædelser, er den forelæggende ret for det første af den opfattelse, skal det – henset til princippet om god forvaltningsskik, der er fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, borgernes ret til at blive hørt inden vedtagelsen af en foranstaltning, som berører dem negativt, samt retten til effektive retsmidler, der er sikret ved artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder – med henblik på at afgøre den tvist, der er indbragt for den, fastlægges, om den bulgarske konkurrencemyndighed, inden den konstaterede hver af disse overtrædelser, var forpligtet til at afgrænse det relevante berørte marked, den konkurrencebegrænsende adfærd og de konkurrencebegrænsende virkninger samt alle relevante faktiske omstændigheder, der gør det muligt at fastslå disse overtrædelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har den forelæggende ret anført, at det fremgår af den bulgarske konkurrencemyndigheds afgørelse, at denne myndighed fandt, at de betingelser, der er fastsat i dom af 26. november 1998, Bronner (C-7/97, herefter »Bronner-dommen«, EU:C:1998:569), for at kunne fastslå, at nægtelse af adgang til en væsentlig infrastruktur udgør misbrug af en dominerende stilling, ikke fandt anvendelse på infrastruktur, som en dominerende virksomhed ikke ejer eller har afholdt anlægsomkostningerne til. Ifølge denne myndighed finder disse betingelser således ikke anvendelse, når den dominerende virksomhed som i det foreliggende tilfælde har modtaget væsentlig infrastruktur fra staten, og de investeringer, som denne virksomhed har foretaget, ikke var i strid med den offentlige interesse. Det følger af denne afgørelse, at opførelsen af alle sødepoterne, alle landdepoterne med undtagelse af lageret i Ilijantsi (Bulgarien) og Rousse (Bulgarien) og alle de olierørledninger, som Lukoil Burgas og Lukoil Bulgaria nægtede at give adgang til i overtrædelsesperioden, var blevet finansieret ved hjælp af statsmidler. Ifølge den nævnte afgørelse var Lukoil Bulgaria efter de ændringer, der blev foretaget den 18. september 2020 af lovgivningen om punktafgifter og afgiftsoplag, desuden siden den 23. december 2020 forpligtet til som godkendt oplagshaver at sikre, at uafhængige tredjeparter havde adgang til mindst 15% af den lagerkapacitet, som selskabet rådede over i alle sine anlæg, med undtagelse af olierørledningerne fra Burgas til Sofia (Bulgarien).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret ønsker oplyst, om der med henblik på at se bort fra de betingelser, der følger af Bronner-dommen, med den begrundelse, at den dominerende virksomhed har drevet den væsentlige infrastruktur efter en privatisering eller en koncession, skal tages hensyn til andre omstændigheder, såsom de forpligtelser, der følger af en privatiseringsaftale, størrelsen af de investeringer, som den dominerende virksomhed har foretaget siden da, og om disse investeringer er foretaget på denne virksomheds initiativ eller efter anmodning fra staten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har i denne henseende anført, at selv om den bulgarske konkurrencemyndighed fandt, at de betingelser, der er fastsat i Bronner-dommen, ikke finder anvendelse på infrastruktur, der er finansieret med offentlige midler, og som den dominerende virksomhed efterfølgende har erhvervet i forbindelse med en privatisering eller fået stillet til rådighed gennem en koncession, tyder de dissentierende udtalelser fra to af denne myndigheds medlemmer på, at et andet resultat ville have været muligt på grundlag af dom af 12. januar 2023, Lietuvos geležinkeliai mod Kommissionen (C-42/21 P, EU:C:2023:12).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår imidlertid af punkt 75 i Kommissionens meddelelse – Vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af [artikel 102 TEUF] på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd (EUT 2009, C 45, s. 7), at det, når dominerende virksomheder ved, at de kan blive forpligtet til at levere mod deres vilje, kan betyde, at de investerer mindre eller endog afstår fra at investere. En dominerende virksomheds konkurrenter kan også blive fristet til at udnytte dens investeringer gratis. Ingen af disse konsekvenser ville være i forbrugernes interesse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Administrativen sad Sofia-oblast (forvaltningsdomstolen i provinsen Sofia) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-58" title="page-6">
      »1) Når den nationale konkurrencemyndighed har konstateret forskellige former for adfærd, hvoraf nogle blev klassificeret som nægtelse af at give adgang til en væsentlig facilitet og andre som en handelsbegrænsning, men disse indgik i en samlet strategi fra virksomhedens side, er det da lovligt at konstatere en samlet overtrædelse af artikel 102 TEUF, eller bør der konstateres separate overtrædelser, som klassificeres som nægtelse af at give adgang til en væsentlig facilitet henholdsvis som handelsbegrænsning?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-59" title="page-6">
      2) Bør konkurrencemyndigheden udelukke anvendelsen af Bronner-kriterierne på den påståede overtrædelse af artikel 102 TEUF i form af en leveringsnægtelse (refusal to supply) i alle tilfælde, hvor virksomheden med en dominerende stilling med hensyn til nøgleinfrastrukturen (essential facility) har modtaget offentlige midler (på grundlag af en privatiseringsaftale/en koncession), eller kræves der en bedømmelse af investeringens størrelse, gennemførelsen af privatiseringsaftalen/koncessionen (på grundlag af hvilken nøgleinfrastrukturen blev erhvervet), samt spørgsmålet om, hvorvidt investeringen blev foretaget i forbindelse med gennemførelsen af investeringsaftalen/koncessionen eller af egen drift?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-60" title="page-6">
      3) Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræftende: Er overholdelsen af proportionalitetsprincippet i henhold til [nr. 75 i Kommissionens meddelelse – Vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen [artikel 102 TEUF] på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd] i tilfælde af anvendelse af restriktive kriterier, som er fastlagt på grundlag af princippet om det »absolut nødvendige« for at opretholde konkurrencen, sikret under rimelig hensyntagen til den markedsdominerende virksomheds interesser, hvis den markedsdominerende virksomhed har investeret i nøgleinfrastrukturen (essential facility)?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den bulgarske konkurrencemyndighed har gjort gældende, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling. Den har nærmere bestemt gjort gældende, at det første spørgsmål ikke vedrører en fortolkning af EU-retten, men realiteten i tvisten i hovedsagen, og at det andet spørgsmål er formuleret meget generelt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af fast retspraksis, at det inden for rammerne af den ved artikel 267 TEUF indførte procedure udelukkende tilkommer den nationale retsinstans, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse (dom af 21.4.1988, Pardini, 338/85, EU:C:1988:194, præmis 8, og af 22.10.2024, Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret, C-652/22, EU:C:2024:910, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at der foreligger en formodning for, at spørgsmål om EU-retten er relevante. Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national retsinstans, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål (dom af 9.9.2021, GE Auto Service Leasing, C-294/20, EU:C:2021:723, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret anmodet Domstolen om en fortolkning af artikel 102 TEUF på grund af den tvivl, som den nærer vedrørende dels de beviselementer, som det påhvilede den bulgarske konkurrencemyndighed at tilvejebringe med henblik på at godtgøre, at der foreligger en overtrædelse af denne bestemmelse, der består i, at en dominerende virksomhed nægter at give sine konkurrenter adgang til den infrastruktur til transport og oplagring af olieprodukter, som den kontrollerer (det første spørgsmål), dels anvendelsen af den retspraksis, der følger af Bronner-dommen, på en sådan situation (det andet og det tredje spørgsmål). Den forelæggende ret har i denne henseende anført de præcise grunde til, at den har forelagt Domstolen præjudicielle spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan det for det første ikke gøres gældende, at den forelæggende ret med sit første spørgsmål ikke ønsker en fortolkning af artikel 102 TEUF, men en anvendelse af denne bestemmelse på tvisten i hovedsagen, og for det andet fremgår det ikke klart, at fortolkningen af den nævnte bestemmelse savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller at det problem, der er rejst i anmodningen om præjudiciel afgørelse, er af hypotetisk karakter. Desuden råder Domstolen på grundlag af anmodningen om præjudiciel afgørelse over de oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må derfor fastslås, at anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af fast retspraksis, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer Domstolen at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra denne synsvinkel påhviler det Domstolen i givet fald at omformulere de spørgsmål, der forelægges den (dom af 17.7.1997, Krüger, C-334/95, EU:C:1997:378, præmis 22 og 23, og af 29.4.2025, Prezydent Miasta Mielca, C-453/23, EU:C:2025:285, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende rets oplysninger konstaterede den bulgarske konkurrencemyndighed, at Lukoil Bulgaria og Lukoil Burgas i hele overtrædelsesperioden havde nægtet at give tredjemand adgang til den infrastruktur til transport og oplagring af brændstoffer, som de kontrollerer, og som består af henholdsvis landdepoterne, sødepoterne og olierørledninger. Selv om denne myndighed fastslog, at der forelå en samlet overtrædelse af artikel 102, stk. 2, litra b), TEUF, fandt den i sin afgørelse, at hver af disse tre former for nægtelse af adgang henhørte under adfærd, der enten kunne kvalificeres som en begrænsning af handelen som omhandlet i ZZK’s artikel 21, nr. 2), eller som et uberettiget afslag på adgang til en tjenesteydelse som omhandlet i ZZK’s artikel 21, nr. 5).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår ligeledes af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret ønsker oplyst, om den bulgarske konkurrencemyndighed var forpligtet til at fastslå, at betingelserne i artikel 102 TEUF var opfyldt for hver af de overtrædelser, der er omhandlet i henholdsvis ZZK’s artikel 21, nr. 2) og 5), eller om den kunne begrænse sig til at fastslå, at der forelå en samlet overtrædelse af artikel 102 TEUF for alle disse adfærdsformer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således lægges til grund, at den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at for at en konkurrencemyndighed kan fastslå, at adfærd udvist af to selskaber, der er del af den samme dominerende virksomhed, som ifølge denne myndighed består i at nægte at give adgang til anlæg, der er blevet sat under deres respektive kontrol, og som er en del af den samme af denne virksomhed kontrollerede væsentlige infrastruktur, og i at begrænse handelen i denne henseende, udgør et misbrug af en sådan dominerende stilling, er den nævnte myndighed forpligtet til at påse, at betingelserne i artikel 102 TEUF er opfyldt med hensyn til såvel adfærd, der kvalificeres som en begrænsning af handelen, som adfærd, der kvalificeres som nægtelse af adgang til sådanne anlæg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at artikel 102 TEUF forbyder, at en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf, for så vidt som samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes. Artikel 102 TEUF har til formål at forhindre, at konkurrencen påvirkes til skade for almenheden, de enkelte virksomheder og forbrugerne ved at bekæmpe, at virksomheder, der har en dominerende stilling, udviser en adfærd, der begrænser konkurrence på ydelser, og som dermed kan påføre forbrugerne direkte skade, eller som hindrer eller fordrejer denne konkurrence og dermed indirekte kan forvolde dem skade (dom af 10.9.2024, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping), C-48/22 P, EU:C:2024:726, præmis 87 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan adfærd er en adfærd, som på et marked, hvor konkurrencegraden allerede er svækket netop som følge af tilstedeværelsen af en eller flere dominerende virksomheder, idet der anvendes metoder, der adskiller sig fra dem, der regulerer konkurrence på ydelser mellem virksomheder, skaber hindringer for opretholdelsen af den grad af konkurrence, der findes på markedet, eller for udviklingen af denne konkurrence (dom af 10.9.2024, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping), C-48/22 P, EU:C:2024:726, præmis 88 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 102 TEUF har derimod hverken til formål at forhindre, at virksomheder ved egen fortjeneste opnår en dominerende stilling på et eller flere markeder, eller at sikre, at konkurrerende virksomheder, der er mindre effektive end de virksomheder, der indtager en sådan stilling, kan forblive på markedet (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 126 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tværtimod kan konkurrence på ydelser pr. definition føre til, at mindre effektive, konkurrerende virksomheder, som således er mindre interessante for forbrugerne i forhold til bl.a. pris, produktion, udvalg, kvalitet eller innovation, forsvinder eller marginaliseres (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 127 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For i et givet tilfælde at kunne fastslå, at en adfærd skal kvalificeres som »misbrug af dominerende stilling«, er det i almindelighed nødvendigt at påvise, at den pågældende adfærd, idet der anvendes metoder, der adskiller sig fra dem, der regulerer konkurrence på ydelser mellem virksomheder, har til faktisk eller potentiel følge at begrænse denne konkurrence ved at fortrænge konkurrerende virksomheder, der er lige så effektive, fra det eller de relevante markeder, eller ved at forhindre, at disse virksomheder kan udvikle sig på disse markeder, idet det bemærkes, at de relevante markeder lige så vel kan være de markeder, hvor den dominerende stilling indtages, som de forbundne eller beslægtede markeder, hvor den nævnte adfærd forventes at skabe sine faktiske eller potentielle virkninger (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 129 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne påvisning, som kan indebære, at der gøres brug af forskellige analysemodeller, afhængigt af, hvilken type adfærd der er omhandlet i en given sag, skal ikke desto mindre i alle tilfælde foretages ud fra en bedømmelse af alle relevante faktiske omstændigheder, uanset om disse vedrører selve adfærden, det eller de omhandlede markeder eller konkurrencens funktion på dette eller disse markeder. Desuden skal denne påvisning, idet den skal være støttet på præcise og håndgribelige analyse- og bevisdele, tilsigte at godtgøre, at den nævnte adfærd i det mindste er egnet til at have fortrængende virkninger (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 130 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ud over adfærd, der har til faktisk eller potentiel følge at begrænse konkurrence på ydelser ved at fortrænge konkurrerende virksomheder, der er lige så effektive, fra det eller de relevante markeder, kan en adfærd ligeledes kvalificeres som »misbrug af dominerende stilling«, hvis det påvises, at den enten har til faktisk eller potentiel følge eller endog til formål, på et indledende stadium, idet der opstilles adgangshindringer eller anvendes andre afskærmende foranstaltninger eller andre metoder, der adskiller sig fra dem, der regulerer konkurrence på ydelser, at forhindre potentielt konkurrerende virksomheder i overhovedet at få adgang til dette eller disse markeder og herved forhindre udviklingen af konkurrencen på disse markeder til skade for forbrugerne ved at begrænse produktion, udvikling af alternative produkter eller tjenester eller endog innovation på disse markeder (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 131 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har allerede fastslået, at listen over den praksis og adfærd, der er omhandlet i artikel 102 TEUF, ikke var udtømmende, hvorfor opregningen af de forskellige former for ulovlig praksis i denne bestemmelse ikke udtømmende angiver de former for misbrug af en dominerende stilling, der er forbudt i henhold til EU-retten (jf. i denne retning dom af 21.2.1973, Europemballage og Continental Can mod Kommissionen, 6/72, EU:C:1973:22, præmis 26, og af 16.3.2023, Towercast, C-449/21, EU:C:2023:207, præmis 46).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal den forelæggende ret træffe afgørelse i en tvist vedrørende en ensidig adfærd udvist af to selskaber, der tilhører samme virksomhed, og som er blevet pålagt individuelle sanktioner i det væsentlige på grund af deres nægtelse af at give adgang til flere anlæg, som de hver især kontrollerer, og som tilsammen udgør en væsentlig infrastruktur på det relevante marked. Lukoil Burgas og Lukoil Bulgaria foreholdes derfor i henhold til artikel 102 TEUF at have udvist samme form for misbrug og ikke forskellige former for adfærd.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke, at det følger af fast retspraksis, at EU-konkurrenceretten, for så vidt som den omhandler virksomheders aktiviteter, som det afgørende kriterium fastsætter, om de optræder som en enhed på markedet eller ej, uden at en formel adskillelse mellem flere selskaber, som er en følge af deres status som selvstændige juridiske personer, kan være til hinder for en sådan enhed med henblik på anvendelsen af konkurrencereglerne (jf. i denne retning dom af 6.10.2021, Sumal, C-882/19, EU:C:2021:800, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har to selskaber fra den samme virksomhed bidraget til gennemførelsen af et misbrug af dominerende stilling, der består i at nægte adgang til anlæg, der er blevet sat under deres respektive kontrol, og som er en del af den samme af denne virksomhed kontrollerede væsentlige infrastruktur, og i at begrænse handelen i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede er konkurrencemyndigheden ikke forpligtet til at påse, at såvel den kategori af handlinger, som denne myndighed anser for at være en nægtelse af adgang til denne væsentlige infrastruktur, som den kategori af handlinger, der af nævnte myndighed anses for at være en begrænsning af handelen vedrørende denne infrastruktur, hver for sig forener alle de elementer, der udgør et misbrug af dominerende stilling som omhandlet i artikel 102 TEUF, for så vidt som den kan godtgøre, at alle disse elementer er til stede med hensyn til det samlede misbrug, som denne virksomhed foreholdes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at for at en konkurrencemyndighed kan fastslå, at adfærd udvist af to selskaber, der er del af den samme dominerende virksomhed, som ifølge denne myndighed består i at nægte at give adgang til anlæg, der er blevet sat under deres respektive kontrol, og som er en del af samme af denne virksomhed kontrollerede væsentlige infrastruktur, og i at begrænse handelen i denne henseende, udgør et misbrug af en sådan dominerende stilling, er den nævnte myndighed ikke forpligtet til at påse, at betingelserne i artikel 102 TEUF er opfyldt såvel med hensyn til adfærd, der anses for uberettiget nægtelse af adgang til disse anlæg, som for adfærd, der anses for at være en begrænsning af handelen, for så vidt som myndigheden kan godtgøre, at disse betingelser er opfyldt med hensyn til det samlede misbrug, som foreholdes denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet og det tredje spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet og det tredje spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at de betingelser, der er anført i Bronner-dommens præmis 41, og som gør det muligt at fastslå, at en nægtelse af adgang til en infrastruktur kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling, ikke finder anvendelse, når denne infrastruktur ikke er blevet udviklet af den dominerende virksomhed til brug for dens egne aktiviteter, men af de offentlige myndigheder, og enten har været genstand for en koncessionskontrakt om tjenesteydelser fra staten til denne virksomhed eller er blevet erhvervet af virksomheden efter en privatisering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at Domstolen allerede har fastslået, at en praksis, der består i at nægte at give adgang til infrastruktur, som en dominerende virksomhed har udviklet til brug for sine egne aktiviteter, og som indehaves af denne, kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling, ikke alene fordi denne nægtelse medførte, at enhver konkurrence på det pågældende marked blev udelukket for den adgangssøgende virksomheds vedkommende, og ikke kunne begrundes ud fra objektive forhold, men også, at infrastrukturen i sig selv var absolut nødvendig for udøvelsen af den pågældendes virksomhed i den forstand, at der ikke fandtes noget reelt eller potentielt alternativ til denne infrastruktur (jf. i denne retning Bronner-dommen, præmis 41, og dom af 10.9.2024, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping), C-48/22 P, EU:C:2024:726, præmis 89 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at pålæggelsen af disse betingelser i Bronner-dommens præmis 41 var begrundet i de særlige omstændigheder i den pågældende sag, som bestod i, at en dominerende virksomhed nægtede at give en konkurrent adgang til en infrastruktur, som den havde udviklet til brug for sin egen aktivitet, idet enhver anden adfærd blev udelukket (jf. i denne retning dom af 25.3.2021, Deutsche Telekom mod Kommissionen, C-152/19 P, EU:C:2021:238, præmis 45, og af 10.9.2024, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping), C-48/22 P, EU:C:2024:726, præmis 89 og 90 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse betingelser har til formål at skabe en rimelig balance mellem på den ene side kravene om en ufordrejet konkurrence og på den anden side den dominerende virksomheds aftalefrihed og ejendomsret (dom af 12.1.2023, Lietuvos geležinkeliai mod Kommissionen, C-42/21 P, EU:C:2023:12, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konstateringen af, at en dominerende virksomhed har misbrugt sin stilling som følge af en nægtelse af at kontrahere med en konkurrent, medfører nemlig, at denne virksomhed er tvunget til at kontrahere med denne konkurrent. En sådan forpligtelse er imidlertid et særligt stort indgreb i den dominerende virksomheds aftalefrihed og ejendomsret, idet en virksomhed, selv en dominerende virksomhed, principielt frit kan nægte at kontrahere og udnytte den infrastruktur, den har udviklet til egne formål (dom af 25.3.2021, Deutsche Telekom mod Kommissionen, C-152/19 P, EU:C:2021:238, præmis 46, og af 10.9.2024, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Shopping), C-48/22 P, EU:C:2024:726, præmis 91).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om domfældelsen af en virksomhed for at have misbrugt sin dominerende stilling som følge af en nægtelse af at kontrahere med en konkurrent på kort sigt har til følge, at konkurrencen fremmes, er det på lang sigt derimod generelt til fordel for udviklingen af konkurrencen og i forbrugernes interesse at gøre det muligt for et selskab at forbeholde den infrastruktur, som det har udviklet til egen aktivitet, til eget brug. Hvis man f.eks. gav for let adgang til en produktions-, indkøbs- eller distributionsfacilitet, ville konkurrenterne ikke blive tilskyndet til at udvikle konkurrerende faciliteter. Desuden ville en dominerende virksomhed være mindre villig til at investere i effektiv infrastruktur, hvis den blot på anmodning fra sine konkurrenter kunne blive tvunget til at dele de fordele, der hidrørte fra dens egne investeringer, med dem (jf. i denne retning dom af 25.3.2021, Deutsche Telekom mod Kommissionen, C-152/19 P, EU:C:2021:238, præmis 47, og af 25.3.2021, Slovak Telekom mod Kommissionen, C-165/19 P, EU:C:2021:239, præmis 47).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er følgelig navnlig behovet for fortsat at tilskynde dominerende virksomheder til at investere i udviklingen af produkter eller tjenesteydelser af god kvalitet i forbrugernes interesse, der begrunder anvendelsen af betingelserne i Bronner-dommens præmis 41 i det tilfælde, hvor en dominerende virksomhed dels har udviklet en infrastruktur til brug for sine egne aktiviteter, dels er indehaver af denne infrastruktur (dom af 25.2.2025, Alphabet m.fl., C-233/23, EU:C:2025:110, præmis 43). Da de to sidstnævnte kriterier er kumulative, er det tilstrækkeligt, at et af dem ikke er opfyldt, for at betingelserne i Bronner-dommens præmis 41 ikke finder anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår kriteriet om, at den dominerende virksomhed skal eje infrastrukturen, tilsigter dette at begrænse anvendelsen af de betingelser, der er fastsat i Bronner-dommens præmis 41, til situationer, hvor der med henblik på at opnå en rimelig balance mellem de foreliggende interesser skal lægges særlig vægt på ejendomsretten eller den grad af tilsvarende kontrol, som den dominerende virksomhed råder over, og som gør det muligt for den at nægte tredjemand adgang til denne infrastruktur. Eftersom den dominerende virksomhed i forhold til den nævnte infrastruktur har en selvbestemmelsesret, der er begrænset af prærogativer eller forpligtelser, der er pålagt ved lov, forskrifter eller kontrakter, og som forbyder den at nægte tredjeparter adgang til samme infrastruktur, kan denne virksomhed ikke anses for at være indehaver af denne, og den befinder sig følgelig ikke i en situation, der kan sammenlignes med den, der lå til grund for den sag, der gav anledning til Bronner-dommen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I alle disse tilfælde skal en rimelig balance mellem konkurrenterne og den dominerende virksomheds rettigheder med hensyn til den væsentlige infrastruktur afspejle de begrænsninger af disse rettigheder, der bl.a. følger af de offentlige myndigheders indgreb. Domstolen har derfor allerede fastslået, at når en dominerende virksomhed er underlagt en lovbestemt forpligtelse til at give adgang til sin infrastruktur, finder betingelserne i Bronner-dommens præmis 41 ikke anvendelse (jf. i denne retning dom af 12.1.2023, Lietuvos geležinkeliai mod Kommissionen, C-42/21 P, EU:C:2023:12, præmis 89).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således fastslås, at den omstændighed, at en dominerende virksomhed ikke udøver fuld selvbestemmelsesret med hensyn til adgangen til den infrastruktur, som den driver, er tilstrækkelig til at udelukke, at den kan anses for at være indehaver af den pågældende infrastruktur, og dermed til at udelukke anvendelsen af de betingelser, der er fastsat i Bronner-dommens præmis 41. I en sådan situation gør den kumulative karakter af de to kriterier for anvendelsen af disse betingelser det helt irrelevant, om den pågældende infrastruktur er blevet udviklet til brug for den dominerende virksomheds egne aktiviteter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lukoil Bulgaria og Lukoil Burgas har imidlertid i det væsentlige gjort gældende, at det forholder sig anderledes, når en infrastruktur, over hvilken den dominerende virksomhed ganske vist ikke har fuld selvbestemmelsesret, er blevet oprettet og udviklet af de offentlige myndigheder ved hjælp af offentlige midler og derefter er blevet erhvervet af denne virksomhed til en pris, der er fastsat på en konkurrencebaseret måde, og hvor den nævnte virksomhed har foretaget efterfølgende investeringer af stor værdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uanset hvilken pris den dominerende virksomhed har betalt, og hvor store investeringer den har foretaget i den omhandlede infrastruktur, kan denne virksomheds situation imidlertid ikke anses for at svare til den situation, der lå til grund for den sag, der gav anledning til Bronner-dommen, så længe virksomheden ikke udøver fuld selvbestemmelsesret med hensyn til adgangen til denne infrastruktur.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når der derimod foreligger en sådan fuld selvbestemmelsesret, kan det ikke antages, at den omstændighed, at en infrastruktur er blevet oprettet eller udviklet af offentlige myndigheder eller ved hjælp af offentlige midler, i alle tilfælde er tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af de betingelser, der er fastsat i Bronner-dommens præmis 41. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 53 i forslaget til afgørelse, ligner en sådan infrastruktur, når den dominerende virksomhed har erhvervet den til en pris og på betingelser, der følger af en konkurrencepræget procedure, nemlig en infrastruktur, der er oprettet eller udviklet af denne virksomhed. Hvis det derimod godtgøres, at privatiseringsprocessen ikke var egnet til at sikre, at prisen og erhvervelsesbetingelserne var konkurrenceprægede, bør en sådan sidestilling udelukkes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tilsvarende gælder, at når den dominerende virksomhed, uden at være ejer af den pågældende infrastruktur, råder over eksklusive rettigheder, som giver virksomheden en selvbestemmelsesret, der gør det muligt for den fuldt ud at kontrollere adgangen til denne infrastruktur, skal denne infrastruktur sidestilles med en infrastruktur, der ejes af denne virksomhed. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 65 i forslaget til afgørelse, ligner den nævnte infrastruktur, når de eksklusive rettigheder hertil er blevet erhvervet af den dominerende virksomhed til en pris og på betingelser, der følger af en konkurrencepræget procedure, en infrastruktur, der er oprettet eller udviklet af denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger skal det andet og det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at betingelserne i Bronner-dommens præmis 41, der gør det muligt at fastslå, at en nægtelse af at give adgang til infrastruktur kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling, finder anvendelse på infrastruktur, som er blevet udviklet af de offentlige myndigheder, inden den blev erhvervet af en dominerende virksomhed som led i en privatisering, eller inden den blev anvendt af denne virksomhed i henhold til af disse offentlige myndigheder overførte eksklusive rettigheder, på betingelse af dels, at privatiseringen eller overførslen af eksklusive rettigheder er foregået under betingelser, der sikrer, at prisen og de øvrige betingelser for denne privatisering var konkurrenceprægede, dels, at nævnte virksomhed udøver fuld selvbestemmelsesret over adgangen til denne infrastruktur.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-105" title="page-14">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at for at en konkurrencemyndighed kan fastslå, at adfærd udvist af to selskaber, der er del af den samme dominerende virksomhed, som ifølge denne myndighed består i at nægte at give adgang til anlæg, der er blevet sat under deres respektive kontrol, og som er en del af samme af denne virksomhed kontrollerede væsentlige infrastruktur, og i at begrænse handelen i denne henseende, udgør et misbrug af en sådan dominerende stilling, er den nævnte myndighed ikke forpligtet til at påse, at betingelserne i artikel 102 TEUF er opfyldt såvel med hensyn til adfærd, der anses for uberettiget nægtelse af adgang til disse anlæg, som for adfærd, der anses for at være en begrænsning af handelen, for så vidt som myndigheden kan godtgøre, at disse betingelser er opfyldt med hensyn til det samlede misbrug, som foreholdes denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at betingelserne i præmis 41 i dom af 26. november 1998, Bronner (C-7/97, EU:C:1998:569), der gør det muligt at fastslå, at en nægtelse af at give adgang til infrastruktur kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling, finder anvendelse på infrastruktur, som er blevet udviklet af de offentlige myndigheder, inden den blev erhvervet af en dominerende virksomhed som led i en privatisering, eller inden den blev anvendt af denne virksomhed i henhold til af disse offentlige myndigheder overførte eksklusive rettigheder, på betingelse af dels, at privatiseringen eller overførslen af eksklusive rettigheder er foregået under betingelser, der sikrer, at prisen og de øvrige betingelser for denne privatisering var konkurrenceprægede, dels, at nævnte virksomhed udøver fuld selvbestemmelsesret over adgangen til denne infrastruktur.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-108" title="page-15">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: bulgarsk.</p>
</body>
</html>
