*****

RAADETS AFGOERELSE

af 28. februar 1984

om et europaeisk forsknings- og udviklingsprogram inden for informationsteknologi (ESPRIT)

(84/130/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et faelles marked og gennem gradvis tilnaermelse af medlemsstaternes oekonomiske politik at fremme en harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed og snaevrere forbindelser mellem de stater, som det forener;

Raadet vedtog den 15. juli 1974 en resolution om databehandeling (4);

stats- og regeringscheferne erklaerede paa deres moede i Strasbourg den 21. og 22. juni 1979, at det dynamiske kompleks af informationsindustrier, baseret paa de nye elektroniske teknologier, udgjorde en vigtig kilde til oekonomisk vaekst og samfundsmaessig udvikling;

Kommissionen har foreslaaet Raadet en strategi for videnskab og teknik og et rammeprogram for perioden 1984 til 1987;

det foreslaaede rammeprogram forudsaetter et handlingsprogram for forskning og udvikling inden for informationsteknologi;

Raadet har ved afgoerelse 82/878/EOEF (5) vedtaget en raekke pilotprojekter vedroerende informationsteknologi;

reaktionen fra industri, universiteter og forskningsinstitutioner paa pilotprojektfasen har vaeret af meget hoej kvalitet og vidner om en hoej grad af interesse, og det vil vaere noedvendigt at stille passende ressourcer til raadighed for at sikre kontinuiteteten af de aktioner, som staar over for ivaerksaettelse, og indlede gennemfoerelsen af et handlingsprogram i fuld maalestok;

et forsknings- og udviklingsprogram i fuld maalestok inden for informationsteknologi boer have de i bilaget opstillede brede maal, men rumme mulighed for revision paa forskellige detailniveauer for at afspejle skiftende industrielle prioriteringer;

dette program opfylder et absolut behov for skabelse eller konsolidering af en specifikt europaeisk industriel produktionskapacitet inden for de paagaeldende teknologier, og det maa derfor tage sigte paa de virksomheder, universiteter og forskningscentre i Faellesskabet, der er bedst egnede til at naa disse maal;

en passende udbredelse af og adgang til resultaterne af projekter af faellesskabsinteresse er af vaesentlig betydning for, at Faellesskabets maal kan naas;

det er noedvendigt for gennemfoerelsen af programmet, at Kommissionen bistaas af et raadgivende udvalg;

fremtidig kontinuitet i aktionerne er afgoerende for en optimal planlaegning og gennemfoerelse af FoU-samarbejdet for at bevare ESPRITs strategiske maalsaetninger;

traktaten indeholder ikke den fornoedne saerlige hjemmel til vedtagelsen af denne afgoerelse, og det er derfor noedvendigt at henvise til artikel 235 -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

1. Forsknings- og udviklingsprogrammet for Det europaeiske oekonomiske Faellesskab inden for informationsteknologi, ESPRIT, som er beskrevet i bilaget, i det foelgende benaevnte »programmet«, fastlaegges for en periode paa fem aar fra den 1. januar 1984.

2. Programmet bestaar dels af praekonkurrencemaessige FoU-projekter, i det foelgende benaevnt »projekterne«, som udfoeres paa kontrakter, der indgaas med virksomheder, herunder mindre og mellemstore virksomheder, universiteter og andre organer inden for Faellesskabet, dels af en samordning af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som udoeves i medfoer af medlemsstaternes og Faellesskabets programmer.

3. Projekterne indgives normalt efter offentligt udbud, offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, og der skal deltage mindst to uafhaengige erhvervsdrivende, der ikke alle er etableret i samme medlemsstat. Hver kontrahent forventes at yde et betydeligt bidrag til projektet.

Kontrahenterne forventes at baere en vaesentlig andel af omkostningerne, hvoraf 50 % normalt kan afholdes af Faellesskabet.

Der kan i de saerlige tilfaelde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, vedtages andre bestemmelser end de i naervaerende stykke fastsatte i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 7.

Artikel 2

Faellesskabet bidrager til gennemfoerelsen af programmet inden for de bevillinger, der er opfoert til dette formaal paa De europaeiske Faellesskabers budget.

Det samlede beloeb af de bevillinger, der anslaas at vaere noedvendige som Faellesskabets bidrag til gennemfoerelsen af programmet, er paa 750 mio ECU. Beloebet fordeles over fem aar og omfatter udgifter til personale, hvortil omkostningerne ikke boer overstige 4,5 % af Faellesskabets bidrag.

Hoejst 25 % af Faellesskabets samlede bidrag til de nye projekter, der ivaerksaettes inden for dette program, maa i det foerste aar af programmet tildeles nye projekter, der falder under den i artikel 6, stk. 2, tredje led, omhandlede taerskel. Denne procentsats vil hvert aar blive revideret i forbindelse med udarbejdelsen af det i artikel 3 omhandlede aarlige arbejdsprogram.

Artikel 3

1. Kommissionen paaser, at programmet gennemfoeres paa forsvarlig maade, og vedtager passende foranstaltninger og opretter noedvendige infrastrukturer til dets ivaerksaettelse. Den fastlaegger navnlig hvert aar og ajourfoerer efter behov i overensstemmelse med den i artikel 7 beskrevne fremgangsmaade et udkast til arbejdsprogram, som indeholder en definition af delmaalene og af de typer projekter, der skal ivaerksaettes, samt de tilsvarende planer for finansiering.

2. Arbejdsprogrammet vedtages af Raadet med kvalificeret flertal. Med henblik herpaa forelaegger Kommissionen i god tid og under alle omstaendigheder ikke senere end den 31. oktober hvert aar udkastet til det aarlige arbejdsprogram for Raadet.

3. Uanset denne artikels stk. 1 og 2 og artikel 6, stk. 2, vedtages det foerste arbejdsprogram af Raadet med kvalificeret flertal paa grundlag af et udkast fra Kommissionen.

Artikel 4

1. Kommissionen bistaas ved gennemfoerelsen af de i artikel 3 omhandlede opgaver af et udvalg.

Udvalget bestaar af to repraesentanter for hver medlemsstat og nedsaettes af Kommissionen efter indstilling fra medlemsstaterne.

Udvalgets medlemmer kan bistaas af eksperter og raadgivere, alt efter hvilket emne der droeftes.

Udvalget har en repraesentant fra Kommissionen som formand.

2. Udvalgets forhandlinger er fortrolige.

3. Udvalget fastsaetter selv sin forretningsorden.

4. Udvalgets sekretariatsfunktioner varetages af Kommissionen. Artikel 5

For saa vidt angaar koordineringsaktiviteter udveksler medlemsstaterne og Faellesskabet alle relevante oplysninger, som de har adgang til og frit kan videregive, vedroerende FoU-aktiviteter paa de af denne afgoerelse omfattede omraader, uanset om disse planlaegges og udfoeres under deres myndighed.

Oplysninger udveksles i overensstemmelse med en fremgangsmaade, der vil blive fastlagt af Kommissionen efter hoering af udvalget, og de behandles fortroligt, saafremt den medlemsstat, der leverer dem, anmoder herom.

Artikel 6

1. Kommissionen kan hoere udvalget om ethvert spoergsmaal, som falder inden for denne afgoerelses anvendelsesomraade.

Kommissionen underretter regelmaessigt forud udvalget om projekter, der ikke naar op paa den taerskel, der er omhandlet i stk. 2.

2. Kommissionen hoerer udvalget i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 7 om:

- fastlaeggelse og ajourfoering af udkastet til arbejdsprogram;

- enhver afvigelse fra de i artikel 1, stk. 3, fastsatte almindelige bestemmelser;

- evalueringen af projekter, samt Faellesskabets finansielle bidrag til deres gennemfoerelse, saafremt der hertil kraeves mere end 5 mio ECU (vaerdi pr. 1. januar 1984).

Artikel 7

1. Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, forelaegges spoergsmaalet for udvalget af dettes formand, enten paa dennes eget initiativ eller paa anmodning af et af udvalgets medlemmer.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver udtalelse om forslaget inden for et tidsrum, som fastsaettes af formanden under hensyn til, hvor meget sagen haster, dvs. normalt en maaned, men under ingen omstaendigheder mere end to maaneder. Udtalelsen vedtages med kvalificeret flertal. Medlemsstaternes stemmer tildeles vaegt inden for udvalget i overensstemmelse med traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningerne.

3. Bortset fra det aarlige arbejdsprogram, der vedtages af Raadet efter fremgangsmaaden i artikel 3, stk. 2, gennemfoerer Kommissionen foranstaltningerne, saafremt dens forslag er i overensstemmelse med denne udtalelse. Saafremt forslaget ikke er i overensstemmelse med denne udtalelse eller saafremt udvalget ikke har afgivet nogen udtalelse, kan Kommissionen straks forelaegge et forslag for Raadet i form af et udkast til afgoerelse. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Hvis Raadet ikke har truffet afgoerelse inden for en frist paa normalt en maaned, men under alle omstaendigheder paa hoejst to maaneder fra forslagets forelaeggelse for Raadet,

- betragtes Kommissionens forslag som forkastet, hvis det vedroerer de i artikel 6, stk. 2, andet led, omhandlede tilfaelde;

- kan Kommissionen traeffe en afgoerelse, der er i overensstemmelse med dens forslag, hvis det vedroerer de i artikel 6, stk. 2, tredje led, omhandlede tilfaelde.

Artikel 8

1. Programmet tages i samraad med udvalget op til fornyet gennemgang enten efter 30 maaneder eller saa snart, der er disponeret over 60 % af beloebet, paa grundlag af en rapport fra Kommissionen, der forelaegges for Raadet og Europa-Parlamentet. Under denne fornyede gennemgang vurderes de foerste resultater af programmer i forhold til de fastlagte maal. Paa grundlag heraf fremsaetter Kommissionen om noedvendigt forslag. Disse forslag gennemgaas sideloebende med arbejdsprogrammet for 1987, og Raadet traeffer afgoerelse om dem efter samme procedure.

2. Efter udloebet af programmets femaarsperiode tilsender Kommissionen, efter hoering af udvalget, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet en beretning om programmets forloeb og resultater.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 28. februar 1984.

Paa Raadets vegne

L. FABIUS

Formand

(1) EFT nr. C 321 af 26. 11. 1983, s. 1.

(2) EFT nr. C 307 af 14. 11. 1983, s. 127.

(3) EFT nr. C 341 af 19. 12. 1983, s. 33.

(4) EFT nr. C 86 af 20. 7. 1974, s. 37.

(5) EFT nr. L 369 af 29. 12. 1982, s. 37.

BILAG

AKTIVITETSOMRAADER

Programmet indeholder FoU-aktivitetsomraader samt aktioner vedroerende infrastruktur.

De paagaeldende FoU-aktivitetsomraader omfatter:

1. Perspektiverne for avanceret mikroelektronik

Hovedformaalet er at tilvejebringe de teknologiske forudsaetninger for at udvikle, fremstille og afproeve meget hoejt integrerede kredsloeb (VLSIC) og kredsloeb med meget hoej hastighed, som der vil blive brug for i de kommende to aartier.

Et hermed forbundet maal er at stimulere FoU vedroerende nye materialer og komponenter til saerlige anvendelser. Disse aktiviteter omfatter:

- datamatstoettet udvikling, fremstilling og afproevning af meget hoejt integrerede kredsloeb (VLSIC);

- procestrin for geometrier under 1 m 1 silicium og andre halvledermaterialer, og disses integration i komplet teknologi:

- datamatstyret VLSIC-fremstilling og udstyr til udvikling, fremstilling og afproevning af VLSIC;

- teknik til tilvejebringelse af graenseflader mellem integrerede kredsloeb og omgivelserne, herunder hurtig og taet forbindelse mellem chips;

- forskning vedroerende optisk informationsbehandling og -overfoersel, navnlig integreret optoelektronik, optisk kobling og lagring;

- nye display-teknologier til informations- og billedpraesentation;

- nye organiske og uorganiske materialer til elektroniske og optiske teknologier;

- uddannelsesaktiviteter i forbindelse med industriel forskning.

2. Programmelteknologier

Sigtet med programmelteknologi er at tilvejebringe den velfunderede tekniske praksis, de metoder og vaerktoejer, der er noedvendige i programmeludviklingsprocessen, forvaltningsprincipperne for informationsteknologi saavel som den underliggende videnskabelige viden, samt at integrere dem til en konsekvent teknologi. Den er baseret paa matematik, oekonomi og traditionel ingenioerpraksis.

Det vil blive noedvendigt med forskning paa tre omraader, som supplerer hinanden.

A. Foerste del laegger hovedvaegten paa det videnskabelige grundlag og daekker saadanne omraader som formel matematisk teknik, taksonomi og metrik, herunder empirisk teknik og modellevering. Dette vil hovedsagelig medfoere teoretisk forskningsarbejde, som sigter mod en bedre videnskabelig forstaaelse af omraadet med henblik paa at finde effektive teorier og metoder til programmeludvikling.

B. Anden del er koncentreret om programmelfremstillingsprocessen.

Arbejdet paa dette omraade skal vedroere alle dele af programmellets levetid og kan omfatte aktiviteter som f.eks. behovsanalyse, specifikation, konstruktion, implementering, efterproevning og validering, vedligeholdelse og forbedring; af saerlig stor betydning vil vaere den fulde integrering af metoder og vaerktoejer og kontinuiteten fra fase til fase. FoU-aktiviteten paa dette omraade vil hovedsagelig blive koncenteret om metoder og vaerktoejer til programmeludvikling samt om disses integration til komplette systemer til programmelfremstilling. Maalet er at beherske den tekniske produktionsproces for programmel.

C. Tredje del drejer sig om programmeludviklingsprocessen som en oekonomisk aktivitet i sig selv. Den er koncentreret om programmel som et produkt, og omfatter undersoegelse af den indbyrdes afhaengighed mellem en virksomheds kommercielle maal og programmelproduktets tekniske karakteristika og funktionskrav. Den vedroerer ligeledes produktion af specifikt brugerprogrammel og den maade, hvorpaa viden om brugeromraadet kan oeve indflydelse paa vaerktoejer og metoder til programmeludvikling. Dette vil indebaere FoU vedroerende det oekonomiske aspekt af industriel programmelfremstilling.

Maalet, med denne fremgangsmaade er at tilvejebringe teknikker og kriterier for tilrettelaeggelse, styring og optimering af alle dele af applikationsudviklingsprocessen og den industrielle fremstillingsproces for programmel.

3. Avanceret informationsbehandling (AIB)

Formaalet hermed er at skabe grundlaget for industriel udnyttelse af den overgang fra databehandlings- til videnbehandlingssystem, som er noeglen til naeste datamatgeneration.

Maalene omfatter tilvejebringelse af mere brugervenlige graenseflader for ukyndige brugere, intelligente foelere samt anvendelse af VLSIC.

Hovedvaegten inden for denne FoU vil blive lagt paa:

- informations- og videnbehandling, herunder betydelig grundlaeggende forskning vedroerende ekspertsystemer, fremstilling af viden, logiske slutninger og indlaeringsteknik;

- eksterne graenseflader, herunder signalanalyse og -syntese, moenstergenkendelse, signalforstaaelse, menneskelige faktorer og menneskelig opfattelse;

- lagring af information og viden, herunder nye materielteknologier og avancerede programmelteknikker;

- datamatarkitektur til AIB; en del af denne vil vaere radikalt forskellig fra den klassiske von Neumann-arkitektur og en del vil soege at udnytte paralleliteten;

- konstruktions- og systemaspekter, herunder konventionelle regler, standarder, specifikationer, efterproevning, konstruktionsmetoder og almindelig systemmetodik.

4. Kontorsystemer

Formaalet hermed er at udfoere systemforskning vedroerende informationssystemer til stoette for et bredt omraade af ikke-rutineopgaver, som udfoeres af mennesker i kontormiljoeet. FoU-aktiviteterne omfatter:

- kontorsystemlaere som forudsaetning og stoette for en strukturel og funktionel analyse og beskrivelse af kontorprocedurer, definition af standarder og udvikling af kontorprodukter og -systemer, der er tilpasset en lang raekke behov;

- kontorarbejdspladser, dokumentbeskrivelsessprog, dokumentfrembringelse og -udbredelse, menneske/maskine-graenseflader;

- kontorkommunikationssystemer, herunder lokaldatanet og disses indbyrdes sammenkobling, integreret tekst/tale/billedkommunikation og funktioner med vaerditilvaekst;

- kontorarkiverings- og genfindingssystemer, der giver let og paalidelig adgang til arkiver med blandede data til stoette for de funktioner paa hoejt plan, der udfoeres paa kontorer, f.eks. genfinding af »viden«, indholds- og strukturadresserbare databaser, kontordokumentsprog;

- menneskelige faktorer, herunder alle aspekter af vekselvirkningerne mellem mennesket og informationsbehandlingssystemer samt aspekter af informationsbehandlingssystemer som medier for kommunikation mellem mennesker.

5. Datamatintegreret fabrikation (CIM)

Formaalet hermed er at skabe det teknologiske grundlag for en gradvis indfoerelse af I.T. (informationsteknologier) i alle faser af fremstillingsprocessen, hvilken til sin tid vil foere til fuldstaendig integrerede produktionssystemer.

Hovedvaegten er lagt paa fremstilling af enkeltdele, saaledes som der er behov for disse ved seriefremstilling, eftersom dette i teknologisk henseende er det vanskeligste problem.

Hovedparten af FoU vil blive koncentreret om:

- systemarkitektur for CIM-systemer og den noedvendige infrastruktur til stoette herfor;

- datamatstoettede konstruktions- og udviklingssystemer (CAD og CAE);

- datamatstoettede fremstillings-, afproevnings- og reparationssystemer; - tidstro styring af maskiner og systemer, herunder automatisk samling, robotter, numerisk styrede vaerktoejsmaskiner og hele fleksible fremstillingssystemer (FMS);

- delsystemer og komponenter, herunder tidstro billed- og styringssystemer, mikroelektroniske delsystemer og foelersystemer;

- demonstrationsmodeller for CIM-delsystemer, som skal foere til fuldstaendige CIM-demonstratorer til forsoeg i situationer fra det praktiske liv.

Paa alle omraader vil der blive anvendt AIB-systemer, hvor dette er hensigtsmaessigt.

6. Infrastrukturaktioner

Infrastrukturaktionerne bestaar af en raekke specifikke foranstaltninger med sigte paa tilvejebringelse af de betingelser, der er noedvendige for en heldig gennemfoerelse af FoU-samarbejdet paa faellesskabsplan og for at drage den stoerst mulige fordel af ESPRIT som helhed.

Disse infrastrukturaktiviteter omfatter navnlig:

- koordineringen af Faellesskabets og medlemsstaternes FoU-programmer, tilvejebringelse af information, baade inden for ESPRIT og fra verden som helhed, samt en passende udbredelse heraf;

- koordinering og dokumentation af standarder inden for ESPRIT samt disses forbindelse til nationale og internationale standarder;

- et informationsudvekslingssystem (IES) for at lette kommunikationen og sikre en god teknisk udfoerelse af FoU-projekter saavel som disses forvaltning samt en passende udbredelse af resultaterne; den gradvise implementering og forbedring vil muliggoere direkte datamatkommunikation og distribueret programmeludvikling.