31983R0551

Rådets forordning (EØF) nr. 551/83 af 8. marts 1983 om indførelse af en endelig antidumpingtold på kraftliner med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med den fornyede undersøgelse af antidumpingproduren vedrørende kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og Østrig

EF-Tidende nr. L 064 af 10/03/1983 s. 0025 - 0029
den spanske specialudgave: Kapitel 11 bind 28 s. 0126
den portugisiske specialudgave: Kapitel 11 bind 28 s. 0127


*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 551/83

af 8. marts 1983

om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa kraftliner med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med den fornyede undersoegelse af antidumpingproduren vedroerende kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og OEstrig

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 3017/79 af 20. december 1979 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 1580/82 (2), saerlig artikel 12,

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved forordning (EOEF) nr. 2133/78 (3) blev der infoert en endelig anti-dumpingtold paa importen af kraftliner med oprindelse i Amerikas Forenede Stater;

naevnte forordning blev aendret ved forordning (EOEF) nr. 572/79 (4) og (EOEF) nr. 1283/81 (5) for at tage hensyn til visse aendringer af de NIMEXE-numre, der er omfattet af tolden;

tolden var lig med forskellen mellem den i artikel 2, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2133/78 angivne normale vaerdi (den »normale markedspris«) i Amerikas Forenede Stater og prisen frit Faellesskabets graense eksklusive told, pr. ton netto til den foerste koeber inden for Faellesskabets toldomraade;

Kommissionen godtog de tilsagn der blev afgivet i forbindelse med antidumpingprodurerne vedroerende importen af kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunion, Sverige og OEstrig (6);

Kommissionen modtog den 30. juli 1982 en anmodning fra »Groupement européen des fabricants de papiers pour ondulé« paa vegne af alle Faellesskabets producenter af kraftliner og testliner om gennemfoerelse af en fornyet undersoegelse af den told, der var indfoert paa kraftliner fra USA, og de tilsagn, der var afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedroerende importen af kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunion, Sverige og OEstrig; Kommissionen modtog endvidere oplysninger med beviser for, at der igen fandt dumping sted i forbindelse med denne import, og at der paa ny forvoldtes vaesentlig skade for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet;

da de paagaeldende oplysninger indeholdt tilstraekkelige beviser til at berettige ivaerksaettelsen af en fornyet undersoegelse, offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (7) om fornyet undersoegelse af den endelige antidumpingtold paa kraftliner med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og af godtagelsen af tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedroerende importen af kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunion, Sverige og OEstrig; endvidere ivaerksatte Kommissionen en undersoegelse af sagen paa faellesskabsplan;

Kommissionen underrettede officielt de beroerte eksportoerer og importoerer, samt repraesentanterne for eksportlandene og klagerne;

Kommissionen gav de direkte beroerte parter lejlighed til at give deres mening til kende skriftligt og til at blive hoert;

stoerstedelen af eksportoererne, visse importoerer og adskillige forbrugere, der var beroert af sagen, benyttede sig af denne lejlighed til skrifteligt og mundligt at fremsaette deres bemaerkninger; »Exportles«, eksportagenturet i Sovjetunionen, saavel som flere maeglere og forhandlere, undlod at besvare Kommissionens opfordring til at fremsaette deres synspunkter; den betydeligste canadiske eksportoer undlod ligeledes at besvare Kommissionens opfordring til samarbejde i forbindelse med kontrolbesoeg paa stedet;

Kommissionen indhentede og efterproevede de oplysninger, den fandt noedvendige for gennemfoerelsen af den fornyede undersoegelse, og aflagde kontrolbesoeg hos foelgende virksomheder:

EF-producenten:

Cellulose du Pin, Facture, Frankrig

Eksportoerer:

i Amerikas Forenede Stater:

Great Southern Paper, Dothan, Alabama,

International Paper Co, New York,

St Joe Paper Co, Port St Joe, Florida,

St Regis Paper Co, New York,

Stone Container Corporation, Chicago, Illinois,

Union Camp Corporation, Wayne, New Jersey,

Westvaco Corporation, New York,

Weyerhaeuser Company, Tacoma, Washington,

i Canada:

MacMillan Bloedel Ltd, Vancouver (BC), paa vegne af selskabets amerikanske datterselskab i Pinehill, Alabama,

i Finland:

Kemi Oy, Kemi,

i Portugal:

Portucel, Lissabon,

i Sverige:

ASSI, Stockholm,

Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA, Piteaa;

oplysninger vedroerende Obbola Linerboard AB, Obbola, Sverige, blev forelagt af selskabets ejere, Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA, Sverige, og St Regis Paper Company, Amerikas Forenede Stater; den oestrigske eksportoer, Nettingsdorfer Papierfabrik, Nettingsdorf, fremlagde oplysninger paa Kommissionens kontorer i Bruxelles; oplysninger vedroerende eksporten fra Sovjetunionen blev forelagt af de vigtigste importoerer i Det europaeiske Faellesskab;

Kommissionen valgte sidste kvartal af 1981 og de foerste tre kvartaler af 1982 som undersoegelsesperiode;

for saa vidt angaar eksportoererne fra Canada, Finland, Portugal, Sverige, OEstrig og USA blev den normale vaerdi fastsat paa grundlag af den faktisk betalte pris i normal handel for en tilsvarende vare bestemt til forbrug paa hjemmemarkedet i de respektive lande; i de tilfaelde, hvor disse priser varierede, blev den normale vaerdi fastsat paa grundlag af vejede gennemsnitspriser og/eller de hyppigst gaeldende priser; for Sovjetunionen, der ikke er et land med markedsoekonomi, blev den normale vaerdi fastsat paa grundlag af salgsprisen for den tilsvarende vare i USA med justeringer under hensyn til visse forskelle i rullernes bredde; hverken den sovjetiske eksportoer eller Faellesskabets importoerer anfaegtede denne fremgangsmaade for fastsaettelsen af den normale vaerdi;

ved fastsaettelsen af rentabiliteten ved salg paa hjemmemarkedet blev det konstateret, at stoerstedelen af de amerikanske producenter ikke var i stand til at paavise, at deres priser ved de seneste salg var tilstraekkeligt hoeje til at give daekning for samtlige omkostninger; dette salg blev derfor anset for ikke at have fundet sted i normal handel og blev foelgelig ikke taget i betragtning ved beregningen af den normale vaerdi;

eksportpriserne blev fastsat paa grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for varer, som blev eksporteret til Faellesskabet i undersoegelsesperioden;

ved sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportpriserne tog Kommissionen i paakommende tilfaelde hensyn til forskelle, som beroerte sammenligneligheden, saasom forskelle i transport-, forsikrings-, haandterings- og lasteomkostninger samt i ekstra omkostninger; ved alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik;

det fremgik af ovennaevnte undersoegelse af de faktiske forhold, at dumpingimporten generelt begyndte i andet kvartal af 1982 og fortsatte hele aaret, idet dumpingmargenen var lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og prisen ved eksport til Faellesskabet;

dumpingmargenen var forskellig fra eksportoer til eksportoer; den vejede gennemsnitlige margen konstateret fra det tidspunkt, hvor dumpingimporten begyndte, var foelgende for hver enkelt af de eksportoerer, som medvirkede i undersoegelsen:

1.2 // // % // Great Southern Paper // 8,2 // International Paper Co // 5,9 // St Joe Paper Co // 10,0 // St Regis Paper Co // 9,7 // Union Camp Corporation // 4,3 // Westvaco Corporation // 11,3 // Weyerhaeuser Company // 11,5 // Macmillan Bloedel Ltd // 6,5 // Kemi Oy // 25,9 // Portucel // 12,0 // ASSI // 9,5 // Obbola Linerboard // 24,5 // SCA // 10,0 // Nettingsdorfer Papierfabrik // 2,5;

Stone Container Corporation havde ikke direkte eksportsalg til Det europaeiske Faellesskab, men solgte sine varer til en forhandler paa hjemmemarkedet med henblik paa senere eksport; dette salg blev anvendt som sammenligningsgrundlag ved beregningen af dumpingmargenen, der er paa 15,5 %; de selskaber, der ogsaa eksporterede, men i mindre omfang end de selskaber, hos hvilke der var aflagt kontrolbesoeg, blev underrettet om resultaterne af Kommissionens undersoegelse og om, at den agtede at gribe ind, og anfaegtede ikke disse resultater;

for de eksportoerer, der hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende under den fornyede undersoegelse, blev dumpingmargenen fastsat paa grundlag af de foreliggende oplysninger; Kommissionen fandt, at resultaterne af undersoegelsen gav et korrekt grundlag for fastsaettelsen af dumpingmargenen, og at det ville vaere ensbetydende med at stoette manglende samarbejdsvilje, hvis det blev antaget, at dumpingmargenen for disse eksportoerer var lavere end den hoejeste dumpingmargen paa 25,9 %, der blev fastsat for en eksportoer, som medvirkede i undersoegelsen; det betragtes derfor som rimeligt, at sidstnaevnte dumpingmargen anvendes for denne gruppe eksportoerer;

hvad angaar de skadelige virkninger af dumpingimporten, haevdedes det i anmodningen om fornyet undersoegelse fra Groupement européen des fabricants de papiers pour ondulé, at Faellesskabets producenter af saavel kraftliner som testliner blev paafoert skade; Kommissionen har begraenset den fornyede undersoegelse af skadens omfang til Faellesskabets produktion af tilsvarende varer som dem, der solgtes til dumpingpriser, dvs. kraftliner;

det fremgik af de oplysninger, som Kommissionen havde til raadighed, at indfoerslen i Faellesskabet fra de paagaeldende lande siden 1979 ret konstant har tegnet sig for en andel af markedet paa ca. 80 %;

i hele 1982 har der vaertet tale om faldende priser ved salg til Faellesskabet af varer fra de paagaeldende lande, med et deraf foelgende pres paa markedet; prisfaldet har vaeret saerlig maerkbart paa to markeder i Faellesskabet, nemlig det tyske og det italienske; Tyskland og Italien aftager ca. 90 % af faellesskabsproducentens salg uden for det franske marked; faellesskabsproducenten har maattet tilpasse sine priser til dumpingpriserne for at opretholde salget paa disse markeder; der foreligger klare beviser for, at priserne fortsat er faldende;

dette har bevirket, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet ikke har vaeret i stand til at opnaa daekning for produktionsomkostningerne i forbindelse med salg til Tyskland og Italien; i Frankrig er der konstateret et prisfald, som har mindsket faellesskabsproducentens fortjeneste til et niveau naer rentabilitetstaerskelen, og som vil medfoere tab for producenten, hvis det fortsaetter;

Kommissionen har ogsaa fastslaaet, hvorvidt skaden skyldes andre faktorer, saasom maengden af og priserne paa varer, der ikke er importeret til dumpingpriser, samt stagnation i efterspoergselen; importen fra lande, der ikke er omfattet af denne undersoegelse, er faldet betydeligt; forbruget har ikke undergaaet vaesentlige aendringer i Faellesskabet fra 1981 til 1982; paa grundlag af de priser, til hvilke dumpingimporten blev udbudt til salg i Faellesskabet, har Kommissionen fastslaaet, at kun dumpingimporten af kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige, OEstrig og USA maa anses for paa ny at have forvoldt vaesentlig skade for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet; det maa forventes, at der forvoldes yderligere skade, saafremt der ikke gribes ind;

faellesskabsforbrugere i Nederlandene, Italien, Det forenede Kongerige og Tyskland haevdede, at det ikke ville vaere i Faellesskabets interesse at indfoere hoejere minimumspriser for kraftliner, da det ville have forstyrrende virkninger for forarbejdningsindustrien i disse lande; Fédération nationale des transformateurs de papiers og Union syndicale française de carton ondulé, Frankrig, anmodede imidlertid udtrykkeligt om, at Kommissionen blev gjort opmaerksom paa, at de ikke oenskede at udtale sig om dette spoergsmaal; hvis faellesskabsproducenterne forsvandt fra markedet, ville Faellesskabet blive afhaengigt af udenlandske leverandoerer af denne vare; det maa anses for at vaere i brugernes interesse at have adgang til begge forsyningsmuligheder; i betragtning af dette forhold og de saerligt alvorlige vanskeligheder, som den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet staar over for, har Kommissionen konkluderet, at det er i Faellesskabets interesse, at der gribes ind;

de beroerte eksportoerer blev underrettet om de vigtigste resultater af den fornyede undersoegelse og fremkom med bemaerkninger hertil; der blev derefter afgivet revidererede tilsagn vedroerende den paagaeldende eksport til Faellesskabet af kraftliner fra Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og OEstrig; de naevnte tilsagn indebaerer, at eksportpriserne haeves til det niveau, som Kommissionen efter undersoegelse af faellesskabsproducentens vejede gennemsnitspriser og -omkostninger, fortjenstmargen indbefattet, betragter som noedvendigt for at afboede de skadelige virkninger; disse forhoejelser er ikke i noget tilfaelde stoerre end dumpingmargenen;

Kommissionen har derfor fastslaaet, at det ikke i oejeblikket er noedvendigt at traeffe beskyttelsesforanstaltninger vedroerende importen af kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og OEstrig; under disse omstaendigheder kan de afgivne tilsagn godtages, og den fornyede undersoegelse kan derfor afsluttes, uden at der indfoeres antidumpingtold paa kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og OEstrig;

hvad angaar eksporten af kraftliner fra USA, har Kommissionen ikke modtaget nye oplysninger, der aendrer dens opfattelse af, at det fortsat er noedvendigt at paalaegge told for at afboede de skadelige virkninger og forhindre gentagelse; den endelige antidumpingtold, der indfoertes ved forordning (EOEF) nr. 2133/78 boer erstattes af en ny told, baseret paa minimumspriser paa grundlag af den normale vaerdi i USA; det er derfor noedvendigt at erstatte naevnte forordning -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa ubleget kraftliner henhoerende under position ex 48.01 C II i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 48.01-30, 32 og ex 34, med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

Gaeldende bestemmelser for toldafgifter finder anvendelse paa denne told.

Artikel 2

1. Tolden skal vaere lig med forskellen mellem den i stk. 2 angivne normale vaerdi i Amerikas Forenede Stater og prisen frit Faellesskabets graense, ekslusive told, pr. ton netto til den foerste koeber inden for Faellesskabets toldomraade.

2. Ved anvendelsen af denne forordning er den normale vaerdi paa markedet i Amerikas Forenede Stater, cif Faellesskabets graense, eksklusive told, fastsat til foelgende:

1.2 // // (US dollars pr. ton) // Nominel vaegt 175 g eller derover, men mindre end 337 g, pr. kvadratmeter // 333 // Nominel vaegt 150 g eller derover, men mindre end 175 g, pr. kvadratmeter // 353 // Nominel vaegt mindre end 150 g pr. kvadratmeter // 368

Disse priser

- nedsaettes med 1 %, saafremt betalingen sker omgaaende ved modtagelsen af varerne hos den foerste koeber inden for Faellesskabets toldomraade,

- er netto ved betaling inden for 30 dage fra modtagelsen af varerne hos den foerste koeber inden for Faellesskabets toldomraade,

- forhoejes med 1 % for hver efterfoelgende kreditperiode paa 30 dage.

Saafremt priserne faktureres pr. fladeenhed, beregnes den normale vaerdi pr. 100 kvadratmeter efter foelgende fremgangsmaade:

normal vaerdi i US dollars pr. ton

multipliceret med nominel vaegt i gram pr. kvadratmeter

10 000

Den faktiske vaegt i gram kan afvige fra den nominelle vaegt i gram med ± 5 %.

3. Denne told finder ikke anvendelse, saafremt importoeren paa tilfredsstillende maade over for de kompetente nationale myndigheder godtgoer, at den i stk. 1 anfoerte prisforskel skyldes, at varerne er beskadiget.

Artikel 3

De tilsagn, der er afgivet af Nettingsdorfer Papierfabrik, OEstrig, Eurocan Pulp and Paper Co, Consolidated Bathurst Paper Sales Ltd og Domtar Inc, Canada, Kemi Oy, Finland, Portucel, Portugal, ASSI, Obbola Linerboard AB og Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA, Sverige, John Bett Associates Ltd, og Churchills and Caspars Ltd, Det forenede Kongerige, Rufin Pierard Forest Products Agencies, Belgien, Conrad Jacobson GmbH og Jacob Juergensen, Tyskland, Eduard Van Leer, Nederlandene og Induspap, Frankrig, i forbindelse med antidumpingproceduren vedroerende kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og OEstrig, godtages.

Artikel 4

Antidumpingproceduren vedroerende importen af kraftliner med oprindelse i Canada, Finland, Portugal, Sovjetunionen, Sverige og OEstrig sluttes.

Artikel 5

Forordning (EOEF) nr. 2133/88 ophaeves.

Artikel 6

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 8. marts 1983.

Paa Raadets vegne

J. ERTL

Formand

(1) EFT nr. L 339 af 31. 12. 1979, s. 1.

(2) EFT nr. L 178 af 22. 6. 1982, s. 9.

(3) EFT nr. L 247 af 9. 9. 1978, s. 22.

(4) EFT nr. L 77 af 29. 3. 1979, s. 1.

(5) EFT nr. L 129 af 15. 5. 1981, s. 4.

(6) EFT nr. C 61 af 10. 3. 1978, s. 2,

EFT nr. C 69 af 18. 3. 1978, s. 2 og

EFT nr. C 174 af 21. 7. 1978, s. 2.

(7) EFT nr. C 217 af 21. 8. 1982, s. 2.