Konsolideret TEKST: 31982L0891 — DA

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 54, stk. 3, litra g),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

Den samordning, som er foreskrevet i artikel 54, stk. 3, litra g), og i den almindelige plan for ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden ( 4 ), blev påbegyndt med direktiv 68/151/EØF ( 5 );

denne samordning blev fortsat med direktiv 77/91/EØF ( 6 ), for så vidt angår stiftelse af aktieselskaber og bevarelse af og ændringer i deres kapital, med direktiv 78/660/EØF ( 7 ), for så vidt angår årsregnskaberne for visse selskabsformer, og med direktiv 78/855/EØF ( 8 ), for så vidt angår fusioner af aktieselskaber;

i direktiv 78/855/EØF er der kun givet regler for fusion af aktieselskaber og for visse andre transaktioner, der kan sidestilles hermed; Kommissionens forslag tog dog ligeledes sigte på spaltning af sådanne selskaber; Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg gik i deres udtalelser også ind for indførelse af regler for spaltning;

på grund af de lighedspunkter, der foreligger mellem fusions- og spaltningstransaktioner, vil faren for omgåelse af de garantier, der ved direktiv 78/855/EØF gives med hensyn til fusion, kun kunne und- gås, hvis der indføres en lige så god beskyttelse ved spaltning;

beskyttelse af selskabsdeltagernes og tredjemands interesser kræver, at medlemsstaternes lovgivning om spaltning af aktieselskaber samordnes, såfremt medlemsstaterne tillader spaltning;

i forbindelse med denne samordning er det særlig vigtigt at sikre, at aktionærerne i selskaber, der deltager i en spaltning, informeres på hensigtsmæssig måde og så objektivt som muligt, og at deres rettigheder beskyttes på passende måde;

reglerne om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter findes for tiden i direktiv 77/187/EØF ( 9 );

kreditorerne, herunder indehavere af massegældsbreve, samt indehavere af andre værdipapirer i de selskaber, der deltager i spaltningen, skal beskyttes mod at lide tab ved denne spaltning;

offentlighed, som foreskrevet i direktiv 68/151/EØF, bør udvides til også at omfatte foranstaltningerne til spaltningens gennemførelse, således at tredjemand får tilstrækkelig underretning herom;

det er nødvendigt at udstrække de garantier, der ydes deltagerne og tredjemand ved gennemførelse af spaltninger, til også at gælde for visse andre retlige fremgangsmåder, der på væsentlige områder udviser lighedspunkter med spaltning, for at undgå at denne beskyttelse kan omgås;

for at øge retssikkerheden i forholdet mellem de selskaber, der deltager i spaltningen, mellem disse og tredjemand og mellem aktionærerne indbyrdes, bør ugyldighedstilfældene begrænses; i denne forbindelse må der dels gælde den grundsætning, at mangler så vidt muligt skal afhjælpes, og dels fastsættes en kort frist for fremsættelse af ugyldighedsindsigelsen —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

1. Såfremt medlemsstaterne tillader, at der for så vidt angår selskaber, som er undergivet deres lovgivning, og som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF, foretages spaltning ved overtagelse som defineret i artikel 2 i nærværende direktiv, skal dette ske efter bestemmelserne i kapitel I i nærværende direktiv.

2. Såfremt medlemsstaterne tillader, at der for så vidt angår de i stk. 1 nævnte selskaber foretages spaltning ved stiftelse af nye selskaber som defineret i artikel 21, skal dette ske efter bestemmelserne i kapitel II.

3. Såfremt medlemsstaterne tillader, at der for så vidt angår de i stk. 1 nævnte selskaber foretages spaltning ved overtagelse som defineret i artikel 2, stk. 1, kombineret med spaltning ved stiftelse af et eller flere nye selskaber som defineret i artikel 21, stk. 1, skal dette ske efter bestemmelserne i kapitel I og i artikel 22.

1. I dette direktiv forstås ved spaltning ved overtagelse den fremgangsmåde, hvorved et selskab ved opløsning uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til flere selskaber, mod at der tildeles aktionærerne i det spaltede selskab aktier i de selskaber, der modtager indskud som led i spaltningen, i det følgende benævnt »de modtagende selskaber«, samt eventuelt et kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige 10 % af de tildelte aktiers pålydende værdi eller, ved aktier uden pålydende værdi, af den bogførte pariværdi.

3. Når der i dette direktiv henvises til direktiv 78/855/EØF, forstås ved udtrykket »de fusionerende selskaber«: de selskaber, der deltager i spaltningen, ved udtrykket »det overtagne selskab«: det spaltede selskab, ved udtrykket »det overtagende selskab«: hvert af de modtagende selskaber, og ved udtrykket »fusionsplanen«: spaltningsplanen.

1. Administrations- eller ledelsesorganerne i de selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en skriftlig spaltningsplan.

Spaltningsplanen skal offentliggøres for hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen, efter den fremgangsmåde, der er fastsat i hver medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF ( 10 ), mindst en måned forud for dagen for den generalforsamling, der skal træffe bestemmelse om spaltningsplanen.

1. Spaltningen kræver i det mindste samtykke fra generalforsamlingen i hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen. Artikel 7 i direktiv 78/855/EØF finder anvendelse for så vidt angår det flertal, der kræves ved sådanne afgørelser, rækkevidden af nævnte afgørelser samt de tilfælde, hvor der kræves særskilt afstemning.

2. Når aktier i de modtagende selskaber tildeles aktionærerne i det spaltede selskab på en måde, der ikke er proportional med deres kapitalrettigheder i dette selskab, kan medlemsstaterne bestemme, at mindretalsaktionærerne i dette selskab kan kræve deres aktier indløst. De har i så fald ret til et vederlag, der svarer til værdien af deres aktier. Såfremt der er uenighed om dette vederlag, skal det kunne fastsættes af en domstol.

En medlemsstats lovgivning kan undlade at kræve, at spaltningen skal godkendes af det modtagende selskabs generalforsamling, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Administrations- eller ledelsesorganerne i hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en udførlig skriftlig beretning, i hvilken spaltningsplanen, herunder navnlig aktiernes ombytningsforhold samt kriteriet for deres fordeling, forklares og begrundes retligt og økonomisk.

2. Såfremt der har været særlige vanskeligheder forbundet med vurderingen, skal disse også omtales i beretningen.

Det skal endvidere heri anføres, at der i henhold til artikel 27, stk. 2 i direktiv 77/91/EØF ( 11 ) for de modtagende selskaber er udarbejdet en redegørelse om kontrol af indskud i form af andre værdier end kontanter, ligesom der skal foreligge angivelse af det register, hvor den pågældende redegørelse skal deponeres.

3. Ledelses- eller administrationsorganerne i det spaltede selskab skal underrette generalforsamlingen i det spaltede selskab samt de modtagende selskabers ledelses- eller administrationsorganer, for at disse kan underrette selskabernes generalforsamling, om alle væsentlige ændringer i aktiverne eller passiverne, der er indtrådt mellem dagen for udarbejdelsen af spaltningsplanen og dagen for den general forsamling i det spaltede selskab, der skal træffe bestemmelse om spaltningsplanen.

1. For hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen, undersøger en eller flere sagkyndige, der er uafhængige af disse, og som er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed, spaltningsplanen og udarbejder en skriftlig beretning til aktionærerne. Det kan dog i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at der udpeges en eller flere uafhængige sagkyndige for alle de selskaber, der deltager i spaltningen, hvis denne udpegning på fælles anmodning af disse selskaber foretages af en retslig eller administrativ myndighed. Disse sagkyndige kan i henhold til hver medlemsstats lovgivning være såvel fysiske som juridiske personer og selskaber.

3. Medlemsstaterne kan foreskrive, at den redegørelse om kontrol med indskud i form af andre værdier end kontanter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2 i direktiv 77/91/EØF, og den beretning om spaltningsplanen, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, skal udarbejdes af den eller de samme sagkyndige.

1. Hver aktionær har ret til mindst en måned forud for dagen for den generalforsamling, der skal træffe bestemmelse om spaltningsplanen, på selskabets hjemsted at gøre sig bekendt med i det mindste følgende dokumenter:

2. Den i stk. 1, litra c), nævnte mellembalance udarbejdes efter samme metoder og med samme opstilling som den sidste årsstatus.

3. Enhver aktionær skal efter anmodning vederlagsfrit kunne få fuldstændig eller om ønsket delvis genpart af de i stk. 1 nævnte dokumenter.

1. Der kræves ikke nogen undersøgelse af spaltningsplanen og heller ikke nogen beretning fra en sagkyndig, jf. artikel 8, stk. 1, hvis alle aktionærer og indehavere af andre værdipapirer, der giver stemmeret i hver af de selskaber, der deltager i spaltningen, er enige herom.

2. Medlemsstaterne kan tillade, at artikel 7 og artikel 9, stk. 1, litra c) og d), ikke finder anvendelse, hvis alle aktionærer og indehavere af andre værdipapirer, der giver stemmeret i hver af de selskaber, som deltager i spaltningen, er enige herom.

Beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder i hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen, sker i henhold til direktiv 77/187/EØF ( 12 ).

1. I medlemsstaternes lovgivninger skal der fastsættes en passende ordning til sikring af de rettigheder, som tilkommer kreditorer hos de selskaber, der deltager i spaltningen, hvis fordringer er stiftet forud for spaltningsplanens offentliggørelse og ikke er forfaldne på tidspunktet for denne offentliggørelse.

2. Med henblik herpå skal det i medlemsstaternes lovgivninger i det mindste bestemmes, at kreditorerne har krav på passende sikkerhed, såfremt den finansielle situation i det spaltede selskab og i det selskab, til hvilket forpligtelser overdrages efter spaltningsplanen, gør denne beskyttelse nødvendig, og såfremt kreditorerne ikke allerede har en sådan sikkerhed.

3. Såfremt en kreditor i det selskab, hvortil forpligtelsen overføres efter spaltningsplanen, ikke er blevet fyldestgjort, hæfter de modtagende selskaber solidarisk for denne forpligtelse. Medlemsstaterne kan begrænse hæftelsen til de nettoaktiver, der tildeles hvert selskab, bortset fra det, hvortil forpligtelsen er overført. Medlemsstaterne kan undlade at anvende dette stykke, når spaltningen foregår under kontrol af en retslig myndighed i overensstemmelse med artikel 23, og når et flertal af kreditorer, der repræsenterer tre fjerdedele af de samlede fordringer, eller et flertal i en gruppe af kreditorer hos det spaltede selskab, der repræsenterer tre fjerdedele af fordringerne i denne gruppe, på et møde, der er afholdt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra c), har afstået fra at gøre dette solidariske ansvar gældende.

5. Med forbehold af bestemmelser om fælles udøvelse af rettigheder for indehavere af massegældsbreve i selskaber, der deltager i spaltningen, anvendes stk. 1 til 4 på disse kreditorer, medmindre en forsamling af indehavere af massegældsbreve, såfremt den nationale lovgivning indeholder bestemmelser om en sådan forsamling, eller hver enkelt indehaver af massegældsbreve har godkendt spaltningen.

6. Medlemsstaterne kan foreskrive, at de modtagende selskaber hæfter solidarisk for det spaltede selskabs forpligtelser. I så fald kan de undlade at anvende de foregående stykker.

7. Når en medlemsstat samtidig med anvendelsen af den i stk. 1 til 5 omhandlede ordning til sikring af kreditorerne stiller krav om det i stk. 6 omhandlede solidariske ansvar for modtagende selskaber, kan den begrænse dette ansvar til de nettoaktiver, der er tildelt hvert enkelt af disse selskaber.

Indehavere af andre værdipapirer end aktier, hvortil der er knyttet særrettigheder, skal i de modtagende selskaber, over for hvilke disse værdipapirer kan gøres gældende i overensstemmelse med spaltnings-planen, have rettigheder, der mindst svarer til dem, de besad i det spaltede selskab, medmindre ændringen i disse rettigheder er godkendt på en forsamling af indehavere af disse værdipapirer, såfremt den nationale lovgivning indeholder bestemmelser om en sådan forsamling, eller den er godkendt af hver enkelt indehaver af disse værdipapirer, eller medmindre disse indehavere har ret til at få deres værdipapirer tilbagekøbt.

Såfremt der i en medlemsstats lovgivning ikke er foreskrevet nogen forebyggende retslig eller administrativ kontrol med spaltningens lovlighed, eller såfremt denne kontrol ikke omfatter alle for spaltningen udkrævede handlinger, finder artikel 16 i direktiv 78/855/EØF anvendelse.

Medlemsstaternes lovgivning fastsætter det tidspunkt, på hvilket spaltningen får virkning.

1. Spaltningen skal for hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen, offentliggøres efter den fremgangsmåde, der er fastsat i hver medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF.

2. Ethvert modtagende selskab kan selv iværksætte de formaliteter vedrørende offentliggørelse, der skal opfyldes med hensyn til det spaltede selskab.

1. Spaltningen har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidigt:

2. Aktier i et modtagende selskab ombyttes ikke med aktier i det spaltede selskab, som indehaves enten:

3. Der gøres ikke indgreb i de medlemsstaters lovgivning, som kræver særlige formaliteter, for at overdragelsen af visse formuegenstande, rettigheder og forpligtelser, der følger med det spaltede selskab, har retsvirkning over for tredjemand. Det eller de modtagende selskaber, til hvilke disse formuegenstande, rettigheder eller forpligtelser overdrages i overensstemmelse med spaltningsplanen eller med artikel 3, stk. 3, kan selv gennemføre disse formaliteter; det kan dog i medlemsstaternes lovgivning tillades, at det spaltede selskab fortsat gennemfører disse formaliteter i en begrænset periode, som bortset fra særlige tilfælde ikke må være længere end et halvt år at regne fra den dato, på hvilken spaltningen får virkning.

Medlemsstaternes lovgivninger skal i det mindste indeholde bestemmelser om det privatretlige ansvar, som medlemmerne af det spaltede selskabs administrations- eller ledelsesorganer har over for dette selskabs aktionærer med hensyn til uforsvarlig adfærd udvist af medlemmer af disse organer under forberedelsen og gennemførelsen af spaltningen, samt om det privatretlige ansvar for de sagkyndige, der for dette selskab skal udarbejde den i artikel 8 omhandlede beretning, med hensyn til uforsvarlig adfærd udvist af disse sagkyndige under udførelsen af deres hverv.

1. Medlemsstaterne kan i deres lovgivning kun optage bestemmelser om spaltningens ugyldighed i overensstemmelse med følgende regler:

2. Uanset stk. 1, litra a), kan en medlemsstats lovgivning ligeledes bestemme, at en administrativ myndighed kan fastslå spaltningens ugyldighed, hvis en sådan afgørelse kan indbringes for en retsmyndighed. Litra b), d), e), 0, g) og h) finder tilsvarende anvendelse på den administrative myndighed. Denne ugyldighedsprocedure kan ikke indledes efter udløbet af en frist på seks måneder fra det i artikel 15 nævnte tidspunkt.

3. Der sker ingen indgreb i medlemsstaternes lovgivning vedrørende mulighederne for at erklære en spaltning ugyldig efter andre former for kontrol end den forebyggende retslige eller administrative kontrol med spaltningens lovlighed.

Såfremt modtagende selskaber tilsammen ejer alle aktier i det spaltede selskab og andre værdipapirer deri, der giver stemmeret på generalforsamlingen, kan medlemsstaterne med forbehold af artikel 6 undlade at kræve spaltningen godkendt af det spaltede selskabs generalforsamling, hvis mindst nedenstående betingelser er opfyldt:

1. I dette direktiv forstås ved spaltning ved stiftelse af nye selskaber den fremgangsmåde, hvorved et selskab efter opløsning uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til flere nystiftede selskaber, mod at der tildeles aktionærerne i det spaltede selskab aktier i de modtagende selskaber, samt eventuelt et kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige 10 % af de tildelte aktiers pålydende værdi eller, ved aktier uden pålydende værdi, af den bogførte pariværdi.

1. Med forbehold af artikel 11 og 12 i direktiv 68/151/EØF, finder artikel 3, 4, 5 og 7, artikel 8, stk. 1 og 2, samt artikel 9 til 19 i nærværende direktiv anvendelse på spaltning ved stiftelse af nye selskaber. I disse tilfælde forstås ved udtrykket »selskaber, der deltager i spaltningen«: det spaltede selskab, og ved udtrykket »selskab, der modtager indskud som led i spaltningen«: hvert af de nye selskaber.

2. Spaltningsplanen skal ud over de i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger indeholde angivelse af hvert af de nye selskabers form, navn og hjemsted.

3. Generalforsamlingen i det spaltede selskab skal godkende dels spaltningsplanen, dels stiftelsesoverenskomsten eller udkastet dertil samt hvert af de nye selskabers vedtægter eller. udkast hertil, såfremt sidstnævnte dokumenter foreligger særskilt.

4. Medlemsstaterne kan foreskrive, at den redegørelse om kontrol med indskud i form af andre værdier end kontanter, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 77/91/EØF, samt beretningen om spaltningsplanen i henhold til artikel 8, stk. 1, i nærværende direktiv udarbejdes af den eller de samme sagkyndige.

5. Medlemsstaterne kan bestemme, at hverken artikel 8 eller artikel 9, for så vidt angår den sagkyndiges beretning, skal gælde, når hvert af de nye selskabers aktier tildeles aktionærerne i det spaltede selskab proportionalt med deres rettigheder i dette selskabs kapital.

1. Medlemsstaterne kan anvende stk. 2, når spaltningen foregår under kontrol af en retslig myndighed, som har beføjelse til:

2. Når den retslige myndighed fastslår, at de i stk. 1, litra b) og d), omhandlede betingelser er opfyldt, og at der ikke kan tilføjes aktionærer eller kreditorer nogen skade herved, kan den fritage de selskaber, der deltager i spaltningen, for at anvende:

Når det i en medlemsstats lovgivning tillades, at det kontante udligningsbeløb ved en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner overstiger 10 %, finder kapitel I, II og III anvendelse.

Når en medlemsstats lovgivning tillader en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner, uden at det spaltede selskab ophører, finder kapitel I, II og III anvendelse med undtagelse af artikel 17, stk. 1, litra c).

1. Medlemsstaterne sætter inden den 1. januar 1986 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv, for så vidt som de på denne dato tillader de transaktioner, der er omfattet af dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Når en medlemsstat efter den i stk. 1 fastsatte dato tillader spaltning af selskaber, sætter den de i nævnte stykke omhandlede bestemmelser i kraft fra den dato, på hvilken tilladelse gives til sådanne transaktioner. Den underretter straks Kommissionen herom.

3. Der kan dog fastsættes en frist på fem år fra ikrafttrædelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser for anvendelsen af disse på »unregistered companies« i Det forenede Kongerige og Irland.

4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende artikel 12 og 13 for så vidt angår indehavere af massegældsbreve og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier, såfremt emissionsbetingelserne på tidspunktet for de i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelsers ikrafttræden på forhånd har fastlagt indehavernes stilling i tilfælde af spaltning.

5. Medlemsstaterne kan undlade at anvende dette direktiv på spaltninger og transaktioner, der kan sidestilles hermed, til hvis forberedelse eller gennemførelse en handling eller en formalitet, der er foreskrevet ved national lov, allerede er foretaget på det tidspunkt, hvor de i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser træder i kraft.

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/63/EF af 13. november 2007	L 300	47	17.11.2007