Sag
IV/31.553 —Armeringsnet,
lager- eller standardnet ( katalognet ( specialnet ( If. I, A, nr. 3, i den omtvistede beslutning. Ifølge Reuen kender BStG en fjerde type armeringsnet, nemlig katalognct af
Michael Müller er BStG's administrerende direktør samt représentant og formand for Fachverband Bctonstahlmattcn (jf. dommens prxmis 25). Dette forbund er Prxmis 59. Primis 69. Prxmis 83. Ud fra sin Præmis 95. Præmis 96. Præmis 110. BStG deltog Præmis 123. Præmis 124.
Forordning af
Jf. appelskriftet, s. 2.
som følge af den for langvarige proces har tilsidesat BStG's krav på retsbeskyttelse inden for har tilsidesat det såkaldte princip om har undladt at anvende de relevante principper om bevisførelse har anvendt de processuelle regler om præklusion forkert har afvist at imødekomme BStG's anmodning om adgang til at gennemse Kommissionens dokumenter har anvendt traktatens artikel 85, stk. 1, forkert har tilsidesat artikel 15 i forordning nr. 17 om fastsættelse af bøde Punkt 6 i appelskriftet.
Dom af
Denne lyder således:
Det er vanskeligt at sondre mellem de grundlæggende rettigheder og de andre generelle principper, især når både den ene og den anden type principper beskyttes af konventionen, der har til formål at beskytte
Jf. f.cks. ovennævnte domme i sagerne Dufay mod Parlamentet og X mod Kommissionen.
Jf. f.cks. dom af
Jf. f.cks. dommen i Johnston-sagcn, nævnt ovenfor, præmis 18, vedrørende princippet om en effektiv retlig kontrol, der var knæsat i et fællesskabsretligt direktiv, og ERT-dommcn, nævnt ovenfor, præmis 41 ff., om hensynugen til princippet om ytringsfrihed ved bedømmelsen af, om medlemsstaterne har anvendt deres beføjelse til af bestemte årsager at begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser korrekt.
Jf. f.cks. dom af
I dom af
Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at henvise til rapport af
Præmis 30 i ovennævnte dom i sagen Orkcm mod Kommissionen begynder således:
Ifølge rapporten i sagen Société Stenuit mod Frankrig, nævnt ovenfor, mente Kommissionen, at
Dette kan modsætningsvis sluttes af præmis 31 i Domstolens dom af
Dom af
Punkt 14 i forslaget til afgørelse.
Dommens prxmis 16.
Jf. om den problematik, der er forbundet med de fællesskabsretlige retsinstansers principielle ansvar, bl.a. B. du Ban:
Afgørelse 93/350/Euratom, EKSF, EØF om zndring af afgørelse 88/591 (
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nøjes ikke med at foretage en subjektiv bedømmelse af, om den pågældende retsinstans er upartisk, men foretager også en objektiv vurdering:
Jf. artikel 46, stk. 1, som ændret, og artikel 18, stk. 1, i EF-statuttcn for Domstolen, og artikel 53 ff. i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans af
Følgende beskrivelse af dette princip, sådan som det optræder i fransk strafferet, kan i det væsentlige overføres:
Den Europziskc Menneskerettighedsdomstol, dommen i sagen Unión Alimentaria Sanders af
Jf. punkt 24 og 25 i dette forslag til afgørelse.
I artikel 6, stk. 1, bestemmer følgende:
Pi følgende fire steder i dommen anvender Retten den samme argumentation i forbindelse med spørgsmålet om flere forskellige krænkelser: præmis 67 og 68, 93 og 94, 119, 120, 137 og 138.
Retten anvendte et forkert bedømmelseskriterium, da den vurderede beviserne, idet den ikke undersøgte, om de indicier, som Kommissionen anførte, kunne skyldes andre forhold end en aftale. Ved at afvise at undersøge de beviser, der blev tilbudt, tilsidesatte Retten sin Retten overholdt heller ikke princippet om Retten anvendte ikke princippet om, at tvivlen kommer den anklagede til gode. Afvisningen af BStG's forslag om bevisførelse var ikke tilstrækkeligt begrundet og krænkede retten til forsvar.
Jf. punkt 36 i appelskriftet.
Jf. isxr dom af
Jf. isxr dom af
Artikel 33 sammenholdt med artikel 46, stk. 1, i EF-statuttcn for Domstolen. Jf. f.cks. kendelse af
Domstolen har allerede afgjort, at det forhold, at Retten undlader at tage hensyn til visse beviser, henhører under Domstolens kompetence, men at der først skal føres bevis for undladelsen, førend der på gyldig vis kan drages konsekvenser heraf (jf. dom af
Jf. isjer kendelsen i sagen San Marco mod Kommissionen, a.st., prxmis 40.
Artikel 14, stk. 3, litra c), i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som anført ovenfor, har samme ordlyd.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, serie A, nr. 235-B, punkt 33.
Min fremhævelse.
Kendelse af
Jf. dom af
Præmis 13 og 14 i den anfægtede dom.
Punkt 29 i Kommissionens svarskrift.
Punkt 105 i dette forslag til afgørelse.
Min frcmhxvclsc.
Punkt 114 i dette forslag til afgørelse.
Derefter konstaterede Retten, at
Retten tilføjede, at
Dommens przmis 34.
A.su, prrmis 35.
Jf. punkt 87 ff. i mil forslag til afgørelse i sagen BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, a.5t.
KOM(94) 161, endelig udg. For nylig fastlagde Kommissionen de administrative forskrifter, som tilsigter at bringe hensynet til retten til kontradiktion, der kræver effektiv adgang til sagsakterne, og beskyttelsen af virksomhedernes fortrolige oplysninger i overensstemmelse. Kommissionen fortolkede begrebet
Dommens prxmis 23.
Som anført ovenfor, dommens przmis 24, mine fremhævelser.
A.st., pracmis 34.
Jf. punkt 119 og 120 i mit forslag til afgørelse i sagen BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, a.sL
Punkt 120 i mit forslag til afgørelse i sagen BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, a.st. Jf. i samme retning generaladvokat Cosmas' forslag til afgørelse af
Problemet om identifikation af de dokumenter, der er relevante for forsvaret af de virksomheder, der er involveret i en formodet overtrædelse, er nu tilsyneladende løst ved den ovennævnte beretning fra Kommissionen, hvorefter der udarbejdes en dokumcntfortcgnclse, som indeholder en fortløbende nummerering af alle siderne i undersøgelsesakten (punkt 1.4).
Præmis 24.
Punkt 148 i dette forslag til afgørelse.
Punkt 126 ff. i den omtvistede beslutning.
Dommens przmis 41.
Jf. især ovennævnte dom i sagen De Compte mod Parlamentet, præmis 123, jf. om retmæssigheden af en dom, hvor visse domspræmisscr er udtryk for en krænkelse af fællesskabsretten, men hvor dommens konklusion er berettiget af andre grunde, især dom af
Dommens præmis 39.
Dommens præmis 40, min fremhævelse.
Dommens præmis 40.
Retten fastslår i dommens præmis 38 endvidere, at Kommissionens og BStG's beskrivelse af det relevante marked stemte overens, men det fremgår af dommens ordlyd, at parterne har meget forskellige synspunkter.
Retten fastslog nemlig, at BStG sondrer mellem standardnet, katalognet af A.st., præmis 38.
Men den afgrænsning, som BStG foretager mellem på den ene side en gruppe, der består af standardnet og halvstandardiserede net, og på den anden side en gruppe, som består af katalognet og specialnet, svarer ikke til den sondring, som Kommissionen foretager mellem katalognet og specialnet. På dette sted begrunder Retten således sin dom på modstridende vis.
Jf. ovenfor, punkt 173 og fodnoten hertil samt punkt 174 ff.
Dommens przmis 63.
Som ulført ovenfor, dommens prxmis 64.
Dommen i sagen Kommissionen mod Brazzclli Lualdi m.f]., a.st., præmis 57, 58 og 59, kendelsen i sagen San Marco mod Kommissionen, a.st., præmis 49 og 50, og kendelse af
Jf. isxr de afgørelser fra Domstolen, der er nævnt i fodnote 42, og kendelse af
Jf. punkt 198 ff i dette forslag til afgørelse.
Dommens præmis 102 og 103.
A.st., præmis 103.
A.st., præmis 105.
Min fremhævelse.
Punkt 17 i replikken.
BStG har anført det forhold, at Kommissionen tolererede de omtvistede aftaler, som støtte for anbringendet om, at traktatens artikel 85, stk. 1, er uanvendelig på aftalerne i henhold til forordning nr. 67/67 — et anbringende, som fremsattes, da sagen blev anlagt for Retten. Det fremgår af replikken, at BStG mener, at det taler for at undtage aftalerne fra artikel 85, stk. 1, at Kommissionen, efter at den var blevet underrettet om aftalerne, ikke udtrykte nogen forbehold mod dem. Jf. vedrørende forskellen mellem et argument og et anbringende især dom af
Dommens primis 137.
Punkt 105 og 198 ff. i delte forslag til afgørelse.
Dommens præmis 135.
A.sl., præmis 92.
A.st., primis 131.
Punkt 179-182 i dette forslag til afgørelse.
Dommens præmis 136.
A.st, præmis 131.
A.st., præmis 132.
Punkt 91 og 93 i appelskriftet.
Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal der tages hensyn til både overtrædelsens grovhed og dens varighed.
Kommissionen har ikke foretaget en individuel afvejning af de formildende og de skærpende omstændigheder ved overtrædelserne. BStG's deltagelse i strukturkrisekartellet er til byrde for selskabet blevet anset for en overtrædelse. Der er ikke blevet taget hensyn til, at BStG ikke vidste, at strukturkrisekartellet og de foranstaltninger, der blev truffet for at beskytte kartellet, var ulovlige. Selv efter at være blevet nedsat er bøden uforholdsmæssig, da man har undladt at tage hensyn til flere formildende omstændigheder.
Jf. især dom af
De præmisser i dommen, der henviser til de relevante passager i den omtvistede beslutning, er nævnt i fodnoterne til punkt 6 i dette forslag til afgørelse.
Dommens pramis 146.
A.st., przmis 149.
A.st., praemis 147, min fremhævelse.
Dom af
Punkt 126: Punkt 175: Visse klausuler i kartelaftalen Dommens præmis 55.
I 174. betragtning til beslutningen har Kommissionen angivet, at kartclaftalcn ikke alene begrænsede konkurrencen mellem kartclmcdlcmmcrnc på aet tyske marked, men ligeledes fordrejede konkurrencen for så vidt angår samhandel mellem medlemsstaterne. Kommissionen tilføjede, at aftalen derfor kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne.
Dommens przmis 142.
princippet om, at straffen skal være passende i forhold til forseelsen; dette princip er krænket, da bøden er fastsat til næsten en tredjedel af selskabskapitalen, hvilket begrænser selskabets økonomiske bevægelsesfrihed væsentligt at de nationale myndigheder tolererede strukturkrisekartellet at der ved fastsættelsen af bøden alene skal tages hensyn til den omsætning, der sker i forbindelse med de pågældende aftaler, og ikke til den samlede omsætning at det forhold, at den administrative sagsbehandling og proceduren for Retten varede for længe, må anses for en formildende omstændighed at det var en fejl at fastsætte bøden ud fra selskabets markedsandel lighedsprincippet, hvorefter den bøde, selskabet idømmes, ikke må være uforholdsmæssig stor sammenlignet med de andre bøder, der er fastsat på grundlag af Kommissionens beslutning.
Dommen i sagen Ferriere Nord mod Kommissionen, a.st., præmis 33. Jf. ligeledes især dommen i sagen Musique Diffusion française m.fl. mod Kommissionen, a.st., præmis 120, og kendelse af
Jf. vedrørende dette spørgsmål generaladvokat Cosmas' opfattelse i forslag til afgørelse af
Jf. punkt 193 i dette forslag til afgørelse.
Jf. isrr punkt 56 ff. i dette forslag ül afgørelse.
Jf. punkt 198 ff. i dette forslag til afgørelse.
Jf. dommens pracmis 153 og 154 vedrørende tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Dommens præmis 159.
A.st., pramis 148.
A.st., pracmis 160.
Jf. punkt 293 og 294 i dctlc forstag til afgørelse.
Dommens prjemis 158, min fremhævelse.
Jf. den nyiige dom i sagen Ferriere Nord mod Kommissionen, a.st., przmis 31.
forkaste appellen i sin helhed og i henhold til artikel 69, stk. 2, i procesreglementet tilpligte appellanten at betale sagens omkostninger.