Appellanten har foreslået, at Domstolen fastslår, at anvendelsen af momsdirektivets artikel 392 er forbeholdt tilfælde, hvor den afgiftspligtige videreforhandler i forbindelse med erhvervelsen har betalt moms, som ikke kan tilbagebetales. Appellanten har gjort gældende, at den omhandlede ordning for afgift på fast ejendom under hensyn til betingelsen i direktivets artikel 392, hvorefter ordningen med moms af fortjenstmargenen forudsætter, at den afgiftspligtige person ikke har fradragsret i forbindelse med erhvervelsen, kun finder anvendelse, hvis den afgiftspligtige videreforhandler har betalt moms i forbindelse med erhvervelsen uden at have ret til at fradrage den. Derimod skal ordningen ikke kunne anvendes, hvis erhvervelsen var momspligtig, og den afgiftspligtige videreforhandler havde ret til at fradrage momsen, eller hvis erhvervelsen ikke var momspligtig.

Appellanten har gjort gældende, at det er en betingelse for, at ordningen med moms af fortjenstmargenen finder anvendelse, at den erhvervelse, som den afgiftspligtige videreforhandler foretog, vedrører en grund, som ifølge lovgivningen om skatter og afgifter allerede var kvalificeret som byggegrund på købstidspunktet.

Efter appellantens opfattelse er der intet til hinder for, at ordningen med moms af fortjenstmargenen anvendes i tilfælde, hvor en byggegrund er blevet opdelt i parceller, uden at der i forbindelse hermed er udstedt bygge- eller anlægstilladelse eller udført byggemodningsarbejder af sælgeren. Derimod finder appellanten, at ordningen med moms af fortjenstmargenen ikke skal kunne anvendes, hvis der er udført arbejder, som gør det muligt at forsyne grunden med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation), eftersom sådanne arbejder betragtes som bygningsværker, da de er grundfaste.

1)Artikel 392 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, såvel når erhvervelsen af grundene var pålagt merværdiafgift (moms), uden at den afgiftspligtige person, der videresælger dem, havde ret til at fradrage afgiften, som når erhvervelsen ikke var pålagt moms, fordi transaktionen ikke var omfattet af momsens anvendelsesområde, selv om den pris, hvortil den afgiftspligtige videreforhandler erhvervede goderne, indeholdt et momsbeløb, som den oprindelige (ikke-afgiftspligtige) sælger havde betalt i et tidligere led. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, når den oprindelige erhvervelse af grundene som ubebyggede grunde ikke var omfattet af momsdirektivets anvendelsesområde.2)Artikel 392 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen ikke kan anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, hvis den afgiftspligtige videreforhandler har erhvervet grundene ubebyggede.

Den undtagelsesordning med afgift af fortjenstmargenen, som er fastsat i den nævnte artikel 392, finder ikke anvendelse på videresalget af en grund, hvoraf der mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for videresalget er foretaget ændringer, f.eks. ved at der er udført arbejder, som gør det muligt at forsyne grunden med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation). Direktivets artikel 392 finder dog anvendelse, hvis de ændringer, der er foretaget af byggegrunden mellem tidspunktet for den oprindelige erhvervelse af grunden og tidspunktet for videresalget af den, er begrænset til opdeling af grunden i parceller.