<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-299/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0299</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:413">EU:C:2021:413</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>21</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>21</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Rantos –sag C-299/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">Icade Promotion</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">A. Rantos</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210520">20. maj 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-299/20</HT></P><P>Icade Promotion SAS, tidligere Icade Promotion Logement SAS</P><P>mod</P><P>Ministère de l’Action et des Comptes publics</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>det fælles merværdiafgiftssystem (moms)</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2006/112/EF</KEYWORD><KEYWORD>ordning med afgift af fortjenstmargenen</KEYWORD><KEYWORD>anvendelsesområde</KEYWORD><KEYWORD>levering af fast ejendom og byggegrunde købt med henblik på videresalg</KEYWORD><KEYWORD>afgiftspligtig person, som ikke havde fradragsret i forbindelse med erhvervelsen af den faste ejendom</KEYWORD><KEYWORD>momspligtigt videresalg</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse er indgivet inden for rammerne af en tvist mellem selskabet Icade Promotion SAS (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>appellanten<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) og de franske skattemyndigheder (nærmere bestemt Ministère de l’Action et des Comptes publics (ministeriet for offentlig forvaltning og offentlige regnskaber, Frankrig)) om tilbagebetaling af den merværdiafgift (moms), selskabet betalte af salg af byggegrunde til private i 2007 og 2008.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Anmodningen drejer sig om fortolkningen af artikel 392 i direktiv 2006/112/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="20061128">28.11.2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>momsdirektivet<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>), hvori der fastsættes en ordning med afgift af fortjenstmargenen som en undtagelse fra den almindelige ordning, ifølge hvilken afgiften skal betales af salgsprisen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Ved sine spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den i momsdirektivets artikel 392 fastsatte undtagelsesordning med afgift af fortjenstmargenen finder anvendelse på visse transaktioner vedrørende grunde, for hvilke den afgiftspligtige person ikke havde fradragsret i forbindelse med erhvervelsen, når grundene efter opdeling i parceller og udførelse af byggemodningsarbejder videresælges som byggegrunde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Denne sag rejser en hidtil ubehandlet problemstilling, som vil foranledige Domstolen til at klarlægge betingelserne for anvendelse af ordningen med afgift af fortjenstmargenen i et meget specielt tilfælde ved at fortolke centrale begreber i momsdirektivets artikel 392.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Momsdirektivet</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 9, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>afgiftspligtig person<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.</ALINEA><ALINEA>Ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 12 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="012.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Medlemsstaterne kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende transaktioner:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>levering af en byggegrund.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="012.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), forstås ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>bygning<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> enhver grundfast konstruktion.</ALINEA><ALINEA>Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af det i stk. 1, litra a), anførte kriterium på ombygninger og definere begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>tilhørende jord<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</ALINEA><ALINEA>Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="012.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> grunde, hvad enten de er byggemodnet eller ikke, når de af medlemsstaterne betragtes som sådanne.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 73 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 135 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="135.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>j)</NO.P><TXT>levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>k)</NO.P><TXT>levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 137, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Medlemsstaterne kan indrømme afgiftspligtige personer ret til at vælge at betale afgift for følgende transaktioner:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>I direktivets afsnit XIII med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Undtagelser<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> indeholder kapitel 1 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Undtagelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af den endelige ordning<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> artikel 392, der bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Medlemsstaterne kan bestemme, at afgiftsgrundlaget ved levering af bygninger og byggegrunde, der er købt med henblik på videresalg af en afgiftspligtig person, som ikke har fradragsret i forbindelse med erhvervelsen, består af forskellen mellem salgspris og købspris.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 af <DATE ISO="20131007">7. oktober 2013</DATE> om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår leveringsstedet for ydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="284" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2013">EUT 2013, L 284, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>gennemførelsesforordningen<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>) blev der indsat en artikel 13b i sidstnævnte forordning med følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>I forbindelse med anvendelsen af [momsdirektivet] anses følgende for at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>fast ejendom<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>:</P><P>[…]</P><?PAGE NO="4"?><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Gennemførelsesforordningens artikel 31a bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="031.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Ydelser i forbindelse med fast ejendom som omhandlet i artikel 47 i [momsdirektivet] omfatter kun ydelser, som har tilstrækkelig direkte tilknytning til den pågældende ejendom. Ydelser anses for at have tilstrækkelig direkte tilknytning til fast ejendom i følgende tilfælde:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>når de hidrører fra en fast ejendom, og den pågældende ejendom udgør en bestanddel af ydelsen og er central og væsentlig for de leverede ydelser</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>når de leveres til eller er rettet mod en fast ejendom og tager sigte på en juridisk eller fysisk ændring af den pågældende faste ejendom.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="031.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Stk. 1 omfatter navnlig følgende:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>opførelse af permanente strukturer på en grund samt bygge- og nedrivningsarbejde udført på permanente strukturer som f.eks. rørledningsnet til gas, vand, kloakering og lignende</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Fransk ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Artikel 257 i den for hovedsagen relevante affattelse af code général des impôts (den almindelige lov om skatter og afgifter) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Følgende transaktioner er ligeledes pålagt merværdiafgift:</P><P>[…]</P><P>6° med forbehold af punkt 7:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>transaktioner vedrørende fast ejendom […], hvis resultat skal medtages i indkomstskattegrundlaget som erhvervsmæssigt overskud</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><P>7° transaktioner vedrørende produktion eller levering af fast ejendom.</P><P>Sådanne transaktioner er afgiftspligtige, selv når de har civilretlig karakter.</P><P>1. Dette gælder navnlig:</P><P>a) salg […] af byggegrunde […]</P><?PAGE NO="5"?><P>Første afsnit omfatter navnlig grunde, hvis erhverver inden fire år fra datoen for det dokument, der bekræfter transaktionen, […] opnår bygge- eller anlægstilladelse eller påbegynder de arbejder, som er nødvendige for at opføre en bygning eller en gruppe bygninger eller for at opføre yderligere etager på eksisterende bygninger.</P><P>Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på grunde erhvervet af fysiske personer med henblik på opførelse af bygninger, der af de pågældende skal anvendes til beboelsesformål.</P><P>[…]</P><P>b) Salg af fast ejendom […]<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Artikel 268 i den almindelige lov om skatter og afgifter bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>For så vidt angår de i artikel 257, punkt 6°, omhandlede transaktioner udgøres grundlaget for beregningen af merværdiafgiften af forskellen mellem:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>på den ene side den fastsatte pris og de dertil knyttede omkostninger eller ejendommens handelsværdi, hvis den er højere end prisen plus omkostningerne</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>på den anden side […]</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>[…] det beløb, som overdrageren har betalt, uanset i hvilken forbindelse, for at erhverve ejendommen</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Artikel 231, stk. 1, i bilag II til den almindelige lov om skatter og afgifter, hvis bestemmelser med virkning fra den <DATE ISO="20080101">1. januar 2008</DATE> blev overført til bilagets artikel 206, IV, stk. 2, punkt 9, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>De personer, hvortil der henvises i artikel 257[, punkt 6°,] i den almindelige lov om skatter og afgifter, har ikke fradragsret for afgiften af prisen for erhvervelse eller opførelse af bygninger […]<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne i hovedsagen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Appellanten erhvervede som led i sin virksomhed som parceludstykker en række ikke-byggemodnede grunde fra ikke-momspligtige personer (private eller lokale myndigheder)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Tidspunktet for den oprindelige erhvervelse af grundene fremgår hverken af anmodningen om præjudiciel afgørelse eller indlæggene fra hovedsagens parter.</P></NOTE>. Erhvervelserne var derfor ikke pålagt moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Indledningsvis solgte appellanten efter at have opdelt grundene i parceller og udført arbejder med henblik på installation af forskellige forsyningsnet (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation) de således forsynede parceller som byggegrunde til fysiske personer i løbet af 2007 og 2008 med henblik på opførelse af bygninger til beboelsesformål. Appellanten henførte overdragelserne af byggegrundene, hvorom der blev indgået aftale i<?PAGE NO="6"?> perioden fra den <DATE ISO="20070101">1. januar 2007</DATE> til den <DATE ISO="20081231">31. december 2008</DATE>, under ordningen med moms af fortjenstmargenen i henhold til de dagældende bestemmelser i artikel 257, punkt 6°, og artikel 268 i den almindelige lov om skatter og afgifter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Senere krævede appellanten over for skattemyndighederne tilbagebetaling af den nævnte moms af fortjenstmargenen, som var blevet erlagt med et beløb på <FT TYPE="NUMBER">2826814</FT> EUR for 2007 og et beløb <FT TYPE="NUMBER">2369881</FT> på for 2008. Appellanten anfægtede i denne forbindelse skattemyndighedernes standpunkt, hvorefter overdragelse af grunde af den pågældende art skulle henføres under ordningen med moms af fortjenstmargenen. Det var nemlig i appellantens interesse at være omfattet af den almindelige ordning med moms på salgsprisen, eftersom overdragelse af byggegrunde til private med henblik på opførelse af bygninger til beboelsesformål var fritaget for moms i henhold til de nationale bestemmelser, som var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen. Til gengæld kunne momsen på erhvervelse af fast ejendom ifølge de samme bestemmelser ikke fradrages, hvis videresalget af den faste ejendom var omfattet af ordningen med moms af fortjenstmargenen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Efter at skattemyndighederne havde afvist appellantens klage, anlagde appellanten sag ved tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil, Frankrig), som frifandt skattemyndighederne ved dom af <DATE ISO="20120427">27. april 2012</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig) forkastede først den af appellanten iværksatte appel ved dom af <DATE ISO="20140718">18. juli 2014</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Denne dom blev imidlertid delvis ophævet af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) den <DATE ISO="20161228">28. december 2016</DATE>, og sagen blev hjemvist til Cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig), som ved endnu en dom af <DATE ISO="20171019">19. oktober 2017</DATE> forkastede den af appellanten iværksatte appel for så vidt angår realiteten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Derpå har appellanten iværksat kassationsanke for Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) til prøvelse af denne anden dom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Appellanten har gjort gældende, at denne havde foretaget erhvervelser af ubebyggede grunde, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for moms, med henblik på at videresælge grundene uden at opføre bygninger på dem, derpå opdelt de erhvervede grunde i parceller og udført arbejder med henblik på installation af forskellige net til forsyning af parcellerne, og endelig solgt disse til fysiske personer som byggegrunde med henblik på opførelse af bygninger til beboelsesformål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Til støtte for sin anfægtelse af, at ordningen med moms af fortjenstmargenen skulle anvendes på de således foretagne salg i henhold til punkt 6° i artikel 257 i kombination med artikel 268 i den almindelige lov om skatter og afgifter, har appellanten gjort gældende, at denne anvendelse ikke er i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 392 i to henseender.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>For det første tillader direktivets artikel 392 ifølge appellanten kun medlemsstaterne at lade levering af byggegrunde være omfattet af en ordning med afgift af fortjenstmargenen, hvis den afgiftspligtige person, der foretager en sådan levering, har betalt moms i forbindelse med erhvervelsen af grundene og ikke haft ret til at fradrage denne.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig) fastslog imidlertid, at den i momsdirektivets artikel 392 omhandlede manglende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>fradragsret<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> i forbindelse med erhvervelsen kun omfatter tilfælde, hvor erhvervelsen ikke var momspligtig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>For det andet tillader direktivets artikel 392 ifølge appellanten kun medlemsstaterne at lade levering af byggegrunde være omfattet af en ordning med afgift af fortjenstmargenen, hvis den afgiftspligtige person, der foretager en sådan levering, begrænser sig til at købe og videresælge grundene i uændret stand. Direktivets artikel 392 finder følgelig ikke anvendelse på salgstransaktioner vedrørende byggegrunde, hvoraf der er foretaget ændringer siden erhvervelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Hvad dette angår fastslog cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig), at henvisningen i direktivets artikel 392 til levering af byggegrunde, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>der er købt med henblik på videresalg<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, hverken har til formål eller som virkning at undtage køb af ubebyggede grunde, der senere videresælges som byggegrunde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>1)</NO.P><TXT>Skal [momsdirektivets] artikel [392] […] fortolkes således, at anvendelsen af [ordningen med afgift af fortjenstmargenen] forbeholdes transaktioner i form af leveringer af fast ejendom, hvis erhvervelse er blevet pålagt [moms], uden at den afgiftspligtige person, der videresælger denne faste ejendom, har haft ret til at foretage fradrag for denne afgift? Eller tillader denne bestemmelse, at denne ordning anvendes på transaktioner i form af levering af fast ejendom, hvis erhvervelse ikke har været pålagt moms, enten fordi denne erhvervelse ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, eller fordi den, selv om den er omfattet af dette anvendelsesområde, alligevel er fritaget for moms?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal [momsdirektivets] artikel 392 […] fortolkes således, at den udelukker anvendelse af [ordningen med afgift af fortjenstmargenen] på transaktioner i form af leveringer af byggegrunde i følgende to tilfælde:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>når disse grunde, der er erhvervet ubebyggede, mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for den momspligtige persons videresalg er blevet til byggegrunde</P></ITEM><ITEM><P>når de mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for den momspligtige persons videresalg har undergået ændringer som f.eks. opdeling i parceller, eller der er udført byggemodningsarbejder (veje, drikkevand, elektricitet, gas, [kloakering], telekommunikation)?<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Hovedsagens parter har foreslået, at det første præjudicielle spørgsmål besvares som følger:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellanten har foreslået, at Domstolen fastslår, at anvendelsen af momsdirektivets artikel 392 er forbeholdt tilfælde, hvor den afgiftspligtige videreforhandler i forbindelse med erhvervelsen har betalt moms, som ikke kan tilbagebetales. Appellanten har gjort gældende, at den omhandlede ordning for afgift på fast ejendom under hensyn til betingelsen i direktivets artikel 392, hvorefter ordningen med moms af fortjenstmargenen forudsætter, at den<?PAGE NO="8"?> afgiftspligtige person <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>ikke har fradragsret i forbindelse med erhvervelsen<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, kun finder anvendelse, hvis den afgiftspligtige videreforhandler har betalt moms i forbindelse med erhvervelsen uden at have ret til at fradrage den. Derimod skal ordningen ikke kunne anvendes, hvis erhvervelsen var momspligtig, og den afgiftspligtige videreforhandler havde ret til at fradrage momsen, eller hvis erhvervelsen ikke var momspligtig.</P></ITEM><ITEM><P>Efter den franske regerings opfattelse skal momsdirektivets artikel 392 fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, både når erhvervelsen af grundene var momspligtig, uden at den afgiftspligtige person, som videresælger dem, havde ret til at fradrage momsen, og når erhvervelsen af grundene ikke var momspligtig, enten fordi transaktionen ikke var omfattet af anvendelsesområdet for moms, eller fordi den var omfattet, men fritaget for moms.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Med hensyn til det første delspørgsmål under det andet præjudicielle spørgsmål har hovedsagens parter foreslået, at det besvares som følger:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellanten har gjort gældende, at det er en betingelse for, at ordningen med moms af fortjenstmargenen finder anvendelse, at den erhvervelse, som den afgiftspligtige videreforhandler foretog, vedrører en grund, som ifølge lovgivningen om skatter og afgifter allerede var kvalificeret som byggegrund på købstidspunktet.</P></ITEM><ITEM><P>Efter den franske regerings opfattelse skal momsdirektivets artikel 392 fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, når grundene er erhvervet ubebyggede af den afgiftspligtige videreforhandler.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Hvad angår det andet delspørgsmål under det andet præjudicielle spørgsmål har hovedsagens parter foreslået, at det besvares som følger:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Efter appellantens opfattelse er der intet til hinder for, at ordningen med moms af fortjenstmargenen anvendes i tilfælde, hvor en byggegrund er blevet opdelt i parceller, uden at der i forbindelse hermed er udstedt bygge- eller anlægstilladelse eller udført byggemodningsarbejder af sælgeren. Derimod finder appellanten, at ordningen med moms af fortjenstmargenen ikke skal kunne anvendes, hvis der er udført arbejder, som gør det muligt at forsyne grunden med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation), eftersom sådanne arbejder betragtes som bygningsværker, da de er grundfaste.</P></ITEM><ITEM><P>Den franske regering er af den opfattelse, at momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, hvis der er foretaget ændringer af grundene mellem det tidspunkt, hvor de blev erhvervet, og det tidspunkt, hvor den afgiftspligtige person videresolgte dem, eksempelvis ved at de er blevet opdelt i parceller, eller ved at der er udført byggemodningsarbejder, som gør det muligt at forsyne grundene med veje og forskellige net.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Europa-Kommissionen, der har foreslået, at den forelæggende rets to spørgsmål besvares samlet, er af den opfattelse, at undtagelsesordningen med afgift af fortjenstmargenen i momsdirektivets artikel 392 ikke finder anvendelse på videresalg af en grund, der er erhvervet<?PAGE NO="9"?> uden moms, som er blevet opdelt i parceller, og hvorpå der er udført arbejder, der gør det muligt at forsyne den med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det anføres, at Domstolen endnu ikke har haft lejlighed til at tage stilling til fortolkningen af momsdirektivets artikel 392.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes, at det ifølge Kommissionens oplysninger kun er Den Franske Republik, som har anvendt bestemmelserne i momsdirektivets artikel 392 og gjort brug af muligheden for at fastsætte en undtagelsesordning med afgift af fortjenstmargenen, mens de øvrige medlemsstater ikke har valgt at benytte en sådan afgiftsordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker ved sine spørgsmål oplyst, om undtagelsesordningen med afgift af fortjenstmargenen i henhold til momsdirektivets artikel 392 finder anvendelse på visse transaktioner vedrørende grunde, for hvilke den afgiftspligtige person ikke havde ret til fradrag i forbindelse med erhvervelsen, når grundene videresælges som byggegrunde efter at være blevet opdelt i parceller, og efter at der er udført byggemodningsarbejder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Domstolen skal derfor fortolke dels begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>fradragsret i forbindelse med erhvervelsen<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, dels begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>købt med henblik på videresalg<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> som omhandlet i momsdirektivets artikel 392.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Inden jeg påbegynder en mere indgående undersøgelse af de centrale begreber i denne bestemmelse, finder jeg det væsentligt først at anføre, at den tvist angående en transaktion vedrørende fast ejendom, som har givet anledning til anmodningen om præjudiciel afgørelse i den foreliggende sag, efter min opfattelse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for momsdirektivets artikel 392. Erhvervelsen af en ubebygget grund, som ikke er momspligtig, efterfulgt af (udførelsen af arbejder og) videresalg af grunden som byggegrund er nemlig ikke omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsesordningen med afgift af fortjenstmargenen. Denne ordning synes udelukkende at tage sigte på en række særlige tilfælde, hvor byggegrunde og bygninger er blevet købt med henblik på videresalg, og hvor der indledningsvis er betalt moms, men uden at momsen senere er blevet fradraget, i modsætning til ubebyggede grunde, som udtrykkeligt er fritaget for moms i henhold til momsdirektivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Den følgende bedømmelse har til formål at underbygge ovenstående bemærkning med en ordlydsfortolkning, en kontekstuel og en teleologisk fortolkning af momsdirektivets artikel 392 med henblik på at gøre det muligt for Domstolen at give den forelæggende ret et anvendeligt svar.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Ved sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, både når erhvervelsen af grundene var pålagt moms, uden at den afgiftspligtige person, som videresælger<?PAGE NO="10"?> dem, havde ret til at fradrage momsen, og når erhvervelsen af grundene ikke var pålagt moms, enten fordi transaktionen ikke var omfattet af anvendelsesområdet for moms, eller fordi den var omfattet, men fritaget for moms.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">En ordlydsfortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>fradragsret i forbindelse med erhvervelsen<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Appellanten har gjort gældende, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen kun finder anvendelse, hvis den afgiftspligtige videreforhandler har betalt moms i forbindelse med erhvervelsen uden at have ret til at fradrage momsen. Derimod skal ordningen ifølge appellanten ikke kunne anvendes, hvis erhvervelsen var momspligtig, og den afgiftspligtige videreforhandler havde ret til at fradrage momsen, eller hvis erhvervelsen ikke var pålagt moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Appellantens fortolkning bygger navnlig på den engelsksprogede version af momsdirektivets artikel 392, der specifikt henviser til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>manglende fradragsret for momsen<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> af købet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Den engelsksprogede version af momsdirektivets artikel 392 har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>Member States may provide that, in respect of the supply of buildings and building land purchased for the purpose of resale by a taxable person for whom <HT TYPE="ITALIC">the VAT on the purchase was not deductible</HT>, the taxable amount shall be the difference between the selling price and the purchase price<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> (min fremhævelse).</P></NOTE>, hvoraf appellanten har udledt, at artiklen kun omfatter tilfælde, hvor køberen faktisk indledningsvis har betalt moms, men ikke efterfølgende har ret til at fradrage momsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Den franske regering finder på sin side, at det er en ordlydsfortolkning af den fransksprogede version af momsdirektivets artikel 392, hvori der ikke henvises til moms på overdragelser af grunde bestemt til videresalg, der skal lægges til grund. Heraf følger nemlig efter denne regerings opfattelse, at formuleringen i den fransksprogede version (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>droit à déduction à l’occasion de l’acquisition<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>) kan omfatte såvel en situation, hvor overdragelsen ikke var pålagt moms (hvorfor der ikke er fradragsret), som et tilfælde, hvor det oprindelige salg derimod var pålagt moms, men hvor den afgiftspligtige person ikke havde ret til at fradrage momsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det fremgår rent faktisk af en læsning af de forskellige sprogversioner af momsdirektivets artikel 392, at der er forskel på de anvendte begreber, og at forskellen kan give anledning til fortolkningsspørgsmål. I den fransksprogede version af bestemmelsen henvises der således kun til manglende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>fradragsret<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, uden at det angives nærmere, om den manglende fradragsret blot skyldes, at den oprindelige transaktion ikke var pålagt moms, eller om den var pålagt moms, men efterfølgende ikke gav ret til fradrag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Denne formulering anvendes ligeledes i andre sprogversioner af momsdirektivets artikel 392, bl.a. den spanske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>no haya tenido derecho a deducción<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>), den tyske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>kein Recht auf Vorsteuerabzug<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>), den græske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>δεν είχε δικαίωμα έκπτωσης κατά την αγορά<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>), den italienske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>non ha avuto diritto alla detrazione<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>) og den nederlandske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>geen recht op aftrek<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>) version.</P></NOTE>. I den engelsksprogede version af bestemmelsen henvises der imidlertid specifikt til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>momsen på købet<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> (eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>den i forbindelse med købet betalte moms<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>), idet det præciseres, at den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>ikke kunne fradrages<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>the VAT on the purchase was not deductible<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>), hvilket ikke efterlader megen tvivl om, at overdragelse af sådanne grunde i princippet er momspligtig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Denne formulering anvendes ligeledes i andre sprogversioner af momsdirektivets artikel 392, bl.a. den bulgarske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>за което ДДС върху покупката не подлежи на приспадане<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>), den ungarske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>nem volt adólevonasra jogosult<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>), den polske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>który nie miał prawa do odliczenia VAT przy nabyciu<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>), den rumænske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>care nu a fost deductibilă TVA la cumpărare<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>) og den finske (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>ei ollut oston arvonlisäveron vähennysoikeutta<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>) version.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>I betragtning af de forskelle, der kan konstateres mellem de forskellige sprogversioner af momsdirektivets artikel 392, skal det anføres, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ifølge Domstolens faste praksis ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190912">12.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>A m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-347/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:720">EU:C:2019:720</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det skal ligeledes anføres, at den pågældende bestemmelse i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retlig bestemmelse skal fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201008">8.10.2020</DATE>, <NAME.CASE>United Biscuits (Pensions Trustees) og United Biscuits Pension Investments</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-235/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:801">EU:C:2020:801</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den kontekstuelle fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>fradragsret i forbindelse med erhvervelsen<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis kan en EU-retlig bestemmelses tilblivelse give relevante elementer med henblik på dens fortolkning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191212">12.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>G.S. og V.G. (Trussel mod den offentlige orden)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-381/18 og C-382/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1072">EU:C:2019:1072</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Derfor skal det undersøges, hvilken sammenhæng der var tale om, da momsdirektivet blev vedtaget, for at klarlægge, om der foreligger elementer, som belyser bestemmelsens indhold og letter fortolkningen af den.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Hvad dette angår har Kommissionen gjort gældende, at ordningen med moms af fortjenstmargenen i overensstemmelse med den fortolkning, Kommissionen anlagde af momsdirektivets artikel 392 i 1992, skal anvendes på grunde, som er erhvervet uden moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Nærmere bestemt har Kommissionen peget på, at den i sin rapport til Rådet for Den Europæiske Union<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Rapport om overgangsbestemmelserne som følge af artikel 28, stk. 3, i sjette direktiv 77/388/EØF, artikel l, stk. l, i attende direktiv 89/465/EØF, forelagt i henhold til artikel 3 i Rådets attende direktiv af <DATE ISO="19890718">18.7.1989</DATE> (SEK(92) 1006 endelig).</P></NOTE> om overgangsbestemmelserne anførte for så vidt angår artikel 28, stk. 3, litra f), i sjette direktiv 77/388/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19770517">17.5.1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1977">EFT 1977, L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>sjette momsdirektiv<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>).</P></NOTE>, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>[i]følge denne artikel kan medlemsstaterne som beskatningsgrundlag for [momsen] benytte forskellen mellem salgspris og købspris for bygninger og byggegrunde, der er købt med henblik på videresalg af en afgiftspligtig person, som ikke er fradragsberettiget i forbindelse med erhvervelsen. Fravigelsen vedrører altså afgiftspligtige personer, der handler med bygninger, der ikke er nyopførte, eller grunde, hvis erhvervelse ligger uden for [momsens] anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen svarer denne fortolkning ligeledes til den tankegang, der blev redegjort for i begrundelsen for sjette momsdirektiv, som blev ophævet ved momsdirektivet, og hvorefter der kan anvendes et reduceret afgiftsgrundlag i tilfælde, hvor et gode, for hvilket der allerede er betalt endelig moms (f.eks. en beboelsesejendom, der er blevet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>forbrugt<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> som følge af den første indflytning), senere genindføres i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>handelskredsløbet<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> og på ny bliver momspligtig. For at tage hensyn til denne nye markedsføring af ejendommen, som ville medføre en for stor afgiftsbyrde for handelen med fast ejendom, var det nødvendigt at afvige fra afgiftspålæggelse efter de almindelige principper og fastsætte den mulighed for medlemsstaterne, at de ved fastsættelsen af momsgrundlaget fradrog den moms, der var blevet betalt i forbindelse med den foregående transaktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Forslag til Rådets sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – En fælles ordning om merværdiomsætningsafgift: Ensartet grundlag (KOM(1973) 950 endelig udg.).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Selv om EU-lovgivers intentioner med hensyn til anvendelsesområdet for undtagelsesordningen med afgift af fortjenstmargenen rent faktisk synes at fremgå af den kontekstuelle fortolkning af momsdirektivets artikel 392, finder jeg, at jeg kunne komme til at give et delvis og ufuldstændigt svar på det forelagte præjudicielle spørgsmål, hvis jeg begrænsede min bedømmelse til denne fortolkning alene. Det er således min opfattelse, at undtagelsesordningen med afgift af fortjenstmargenen ikke kun skal finde anvendelse i det tilfælde, hvortil Kommissionen har henvist på grundlag af den kontekstuelle fortolkning, dvs. når en afgiftspligtig person, der driver handel med byggegrunde, køber en byggegrund, uden at der skal betales moms, og efterfølgende videresælger den, men at ordningen ligeledes skal anvendes i tilfælde af, at den afgiftspligtige videreforhandler har betalt moms ved erhvervelsen uden at have ret til at fradrage momsen. Den teleologiske fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>fradragsret i forbindelse med erhvervelsen<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>, som jeg nu kommer til, bekræfter dette standpunkt og gør det samtidig muligt at give den forelæggende ret et fuldstændigt svar.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den teleologiske fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>fradragsret i forbindelse med erhvervelsen<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Afgift af fortjenstmargenen som en undtagelsesordning i forhold til den almindelige ordning for afgift på overdragelser af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> på grundlag af grundenes salgspris</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Inden jeg går over til en detaljeret undersøgelse af målene med momsdirektivet og dettes artikel 392 forekommer det mig nødvendigt at fastslå, hvorledes det er hensigten, at direktivet skal anvendes på grunde som de i hovedsagen omhandlede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>For det første skal det anføres, at den i momsdirektivets artikel 392 fastsatte ordning med moms af fortjenstmargenen som tidligere nævnt udgør en undtagelsesordning i forhold til det i direktivets artikel 73 fastlagte princip om, at momsen beregnes på grundlag af den opnåede modværdi, dvs. salgsprisen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>En afgiftspligtig persons levering af en byggegrund er derfor i princippet momspligtig ifølge den almindelige ordning i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, eller, som en undtagelse i de medlemsstater, der har gjort brug af denne mulighed, ifølge den i direktivets artikel 392 fastsatte ordning med afgift af fortjenstmargenen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Sidstnævnte bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en ordning med afgift af fortjenstmargenen (og ikke af salgsprisen som efter den almindelige ordning), hvor afgiftsgrundlaget udgøres af forskellen mellem købs- og salgsprisen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Da der er tale om en undtagelse fra det almindelige princip i momsdirektivet, hvorefter momsen principielt skal opkræves af den mellem parterne fastsatte pris, skal direktivets artikel 392 fortolkes indskrænkende, dog uden at bestemmelsen fratages sin virkning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181129">29.11.2018</DATE>, <NAME.CASE>Mensing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-264/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:968">EU:C:2018:968</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190905">5.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>Regards Photographiques</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-145/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:668">EU:C:2019:668</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>For det andet skal det ligeledes fremhæves, at der i momsdirektivet sondres klart mellem på den ene side levering af byggegrunde, der (i lighed med bygninger) er omfattet af den almindelige ordning og momspligtig, og på den anden side levering af ubebyggede grunde, der er fritaget for denne afgift<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Woningstiching Maasdriel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-543/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:20">EU:C:2013:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Således forstås der ifølge momsdirektivets artikel 12, stk. 3, ved anvendelsen af samme artikels stk. 1, litra b), ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> grunde, hvad enten de er byggemodnet eller ikke, når de af medlemsstaterne betragtes som sådanne. Medlemsstaterne er ved definitionen af, hvilke grunde der skal betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, forpligtede til at iagttage formålet med direktivets artikel 135, stk. 1, litra k), der udelukkende er at momsfritage leveringer af ubebyggede grunde, der ikke er bestemt til at tjene til opførelse af en bygning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Woningstiching Maasdriel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-543/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:20">EU:C:2013:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190904">4.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>KPC Herning</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-71/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:660">EU:C:2019:660</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>)</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Medlemsstaternes skønsmargen med hensyn til definitionen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>byggegrund<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> er ligeledes begrænset af rækkevidden af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>bygning<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>, som EU-lovgiver i artikel 12, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112 har defineret meget bredt som omfattende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>enhver grundfast konstruktion<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190904">4.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>KPC Herning</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-71/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:660">EU:C:2019:660</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>I betragtning af det ovenstående er jeg af den opfattelse, at EU-lovgiver ønskede, at afgiftsfritagelsen alene skulle forbeholdes ubebyggede grunde, og at der skulle svares moms i forbindelse med enhver levering af byggegrunde, som en afgiftspligtig person foretager mod vederlag, enten af salgsprisen i overensstemmelse med den almindelige ordning eller af fortjenstmargenen i overensstemmelse med undtagelsesordningen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Fortolkning af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>fradragsret<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> i lyset af momsdirektivets mål om afgiftsneutralitet</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Såvel den franske regering som appellanten har fremhævet, at momsdirektivet bl.a. har til formål at sikre, at princippet om afgiftsneutralitet overholdes, og at direktivets artikel 392 skal fortolkes i lyset af dette princip. De berørte parter synes dog at have udlagt princippet forskelligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det anføres, at princippet om afgiftsneutralitet ifølge Domstolens praksis er til hinder for dels, at sammenlignelige leveringer af fast ejendom, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt med hensyn til momsen, dels, at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, behandles forskelligt med hensyn til opkrævning af moms<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Woningstiching Maasdriel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-543/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:20">EU:C:2013:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Ifølge appellanten udgør momspligt af fortjenstmargenen en anvendelse af princippet om momsneutralitet, der har til formål at kompensere for en ikke-fradragsberettiget restmoms. Undtagelsen er således begrundet i hensynet til at undgå dobbelt påligning af afgift, dvs. momspligt af en pris, som indeholder moms betalt i forbindelse med erhvervelsen af grunden, for hvilken den afgiftspligtige videreforhandler ikke havde fradragsret. For at mindske denne restmoms og ikke lægge moms på en salgspris, som indeholder moms, der ikke er fradraget i forbindelse med erhvervelsen af grunden, gør momsdirektivets artikel 392 det muligt kun at afgiftsbelægge fortjenstmargenen, dvs. forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, hvorved fortjenstmargenen med henblik på at retablere afgiftsneutraliteten mindskes med den moms, som ikke blev tilbagebetalt i forbindelse med erhvervelsen. Appellanten er således af den opfattelse, at pålæggelse af en afgift, der beregnes af den samlede salgspris, som en virksomhed har opnået ved levering af en grund, mens virksomheden ikke havde ret til at fradrage den moms i forbindelse med erhvervelsen af grunden, som fortsat er indeholdt i købsprisen, medfører dobbelt påligning af afgift.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Tværtimod er der ifølge appellanten, henset til formålet med ordningen med moms af fortjenstmargenen, ingen begrundelse for, at ordningen skulle finde anvendelse på salget af en grund, som er erhvervet momsfrit, eller, i givet fald, hvor momsen er blevet tilbagebetalt. Hvis det forholdt sig således, ville den afgiftspligtige videreforhandler efter appellantens opfattelse få en uberettiget økonomisk og konkurrencemæssig fordel til skade for de offentlige finanser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Den franske regering har på sin side gjort gældende, at den af appellanten foreslåede fortolkning tilsidesætter dels princippet om afgiftsneutralitet, dels momsens væsentligste kendetegn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Således som den franske regering har anført, består momsens væsentligste kendetegn i, for det første at moms anvendes generelt på transaktioner vedrørende goder eller tjenesteydelser, for det andet at momsen er proportional med den pris, den afgiftspligtige person modtager som modydelse for de goder og tjenesteydelser, den pågældende leverer, for det tredje at momsen opkræves i hvert led af produktions- og distributionskæden, herunder i detailhandelsleddet, uanset antallet af tidligere transaktioner, og for det fjerde at en afgiftspligtig person fra den moms, der skal betales, kan fradrage de beløb, der er betalt i de foregående led i produktions- og distributionskæden, således at afgiften i et givet omsætningsled kun pålægges merværdien i dette led, og således at den nævnte afgift i sidste instans bæres af forbrugeren (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190612">12.6.2019</DATE>, <NAME.CASE>Oro Efectivo,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-185/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:485">EU:C:2019:485</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Gennemførelsen af disse kendetegn gør det nemlig for at sikre momsens neutralitet nødvendigt at fastsætte særlige ordninger for en række specifikke goder, som efter at have været genstand for et første endeligt forbrug genindføres i en økonomisk produktions- eller distributionskæde med henblik på at være genstand for endnu et endeligt forbrug.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Den franske regering har gjort gældende, at hvis der i sådanne situationer blev lagt afgift på hele salgsprisen efter det første forbrug, ville dette – hvis der ikke var mulighed for fradrag – føre til, at beregningsgrundlaget ikke alene kom til at omfatte en pris, som allerede var blevet pålagt en endelig momsbyrde, men også selve denne byrdes beløb. Det ville ligeledes i strid med det tilsigtede mål om neutralitet medføre, at den endelige momsbyrde afhang af det økonomiske kredsløb, herunder navnlig antallet af successive endelige forbrug og de priser, som var blevet betalt i forbindelse med disse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Denne fortolkning er ligeledes blevet gjort gældende af Kommissionen, som har henvist til begrundelsen for det sjette momsdirektiv, hvortil der refereres i punkt 48-50 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan det således udledes af EU-lovgivers intentioner, at det reducerede beregningsgrundlag i henhold til ordningen med moms af fortjenstmargenen er bestemt til først og fremmest at blive anvendt i tilfælde, hvor et gode, hvis erhvervelse ikke var omfattet af momsens anvendelsesområde (f.eks. beboelsesejendomme, som er goder, der <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>forbruges<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> som følge af den første indflytning), senere genindføres i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>handelskredsløbet<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> og på ny bliver momspligtigt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Det skal ligeledes anføres, at denne fortolkning er i overensstemmelse med Domstolens praksis vedrørende afgift på brugtvarer, som er omfattet af en ordning, der svarer til den i hovedsagen omhandlede. Domstolen har således fastslået, at opkrævning af afgift af hele prisen ved en afgiftspligtig videreforhandlers levering af en brugt genstand, når den pris, som sidstnævnte har erhvervet genstanden for, indeholder et momsbeløb, der er betalt i et tidligere led af en person, som ikke har kunnet fradrage det (på samme måde som en afgiftspligtig videreforhandler), vil medføre en dobbelt påligning af afgift<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. dom af <DATE ISO="20110303">3.3.2011</DATE>, Auto Nikolovi (C-203/10, EU:CU:2011:118, præmis 48). Jf. i denne retning ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040401">1.4.2004</DATE>, <NAME.CASE>Stenholmen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-320/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:213">EU:C:2004:213</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051208">8.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Jyske Finans</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-280/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:753">EU:C:2005:753</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>En sådan fortolkning gør det ligeledes muligt at sikre, at princippet om afgiftsneutralitet anvendes i overensstemmelse med Domstolens praksis, ved både at sikre, at sammenlignelige leveringer af fast ejendom, som konkurrerer indbyrdes, ikke behandles forskelligt med hensyn til momsen, og at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, ikke behandles forskelligt med hensyn til opkrævning af moms<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. punkt 62 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Dels er det nemlig ikke i alle tilfælde, at en afgiftspligtig persons erhvervelse af en byggegrund med henblik på videresalg som omhandlet i momsdirektivets artikel 392 nødvendigvis er momspligtig. F.eks. er erhvervelsen af en byggegrund ikke momspligtig, hvis den oprindelige sælger er en privatperson, som kun forvalter sin private ejendom, dvs. udøver sin ejendomsret, uden at overdragelsen finder sted inden for rammerne af den pågældendes udøvelse af en økonomisk virksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110915">15.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Slaby m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/10 og C-181/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:589">EU:C:2011:589</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Dels ville en konklusion om, at momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen udelukkende skal anvendes på levering af byggegrunde, for hvilke erhvervelsen var momspligtig, uden at den afgiftspligtige person, der videresælger dem, havde ret til at fradrage momsen, og følgelig at ordningen ikke skal anvendes, hvis erhvervelsen ikke var momspligtig (i tilfælde af, at grundene genindføres i et handelskredskredsløb med henblik på at blive forbrugt endnu en gang), føre til, at levering af sammenlignelige, og dermed konkurrerende, goder og de erhvervsdrivende, som foretager leveringen, behandles forskelligt med hensyn til moms. Af de nævnte leveringer af sammenlignelige byggegrunde vil det nemlig kun være de førstnævnte, som er omfattet af ordningen med afgift af fortjenstmargenen, mens de sidstnævnte vil være omfattet af den almindelige momsordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Det skal ligeledes påpeges, at momspligten inden for rammerne af den i momsdirektivets artikel 392 fastsatte ordning med moms af fortjenstmargenen på trods af den lighed, ordningens beregningsmetode har med andre skatter af indtægter af fast ejendom, såsom skat af avance af fast ejendom<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. bl.a. artikel 150 U og 150 VD i code général des impôts, artikel 90, nr. 10), i den belgiske code des impôts sur les revenus 1992 (lov om indkomstskat 1992) og artikel 41, stk. 5, i kodikas forologias isodimatos (lov om indkomstskat (Grækenland), N.4172/2013, lov 4172/2013 (FEK A’167/<DATE ISO="20130823">23.8.2013</DATE>), som ændret ved lov 4254/2014 (FEK A’85/<DATE ISO="20140407">07.04.2014</DATE>)).</P></NOTE>, der findes i mange medlemsstater, ikke er betinget af en bestemt ejertid. Et sådant kriterium ville efter min opfattelse gøre det muligt dels at afgrænse anvendelsesområdet for denne undtagelsesordning klart og præcist, dels at sikre en ensartet og transparent anvendelse af ordningen på alle de økonomiske aktører, som deltager i de transaktioner, der er omhandlet i den nævnte artikel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående forekommer det mig åbenbart, at ordningen med moms af fortjenstmargenen finder anvendelse i det tilfælde, hvortil den franske regering og Kommissionen har henvist, hvor erhvervelsen af en byggegrund eller en bygning, der er bestemt til videresalg, ikke er momspligtig, selv om den købspris, som den afgiftspligtige videreforhandler har betalt, i realiteten indeholder et ikke-fradragsberettiget momsbeløb, der er betalt i et tidligere led af den oprindelige (ikke-momspligtige) sælger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>I overensstemmelse med det ræsonnement, jeg fremstillede i punkt 70-72 i dette forslag til afgørelse, finder jeg, at momsdirektivets artikel 392 ligeledes skal anvendes i det af appellanten anførte tilfælde, hvor en afgiftspligtig person køber en byggegrund inden for rammerne af den almindelige momsordning uden at have ret til – uanset af hvilken grund – at fradrage den<?PAGE NO="16"?> tidligere betalte moms, inden grunden videresælges. I det foreliggende tilfælde ville anvendelsen af ordningen med moms af fortjenstmargenen i en sådan situation ligeledes gøre det muligt at sikre overholdelsen af princippet om afgiftsneutralitet ved at undgå dobbelt påligning af afgift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Hverken ordlydsfortolkningen eller den kontekstuelle og teleologiske fortolkning kan imidlertid begrunde, at undtagelsesordningen anvendes på ubebyggede grunde, som i det foreliggende tilfælde er fuldt ud fritaget for moms. Hverken enkeltstående eller successive erhvervelser af ubebyggede grunde kan nemlig undergives momspligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Heraf følger, at der ikke opstår risiko for dobbelt påligning af afgift, når en sådan grund videresælges, selv hvis grunden i mellemtiden er blevet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>afgiftspligtig<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/> som byggegrund. På samme måde kan ubebyggede grunde, da de er fritaget for moms, ikke være genstand for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>endeligt forbrug<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> som omhandlet i momsdirektivet, hvorfor spørgsmålet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>genindførsel<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/> af dem i handelskredsløbet ikke er relevant. I ingen af de to tilfælde opstår spørgsmålet om en moms, der <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>fortsat er indeholdt<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> i et sådant gode, fordi det tidligere har været pålagt moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>I betragtning af det ovenstående finder jeg, at salg af byggegrunde, der tidligere var ubebyggede grunde, i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede er omfattet af de almindelige regler om moms af salgsprisen i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, og ikke af undtagelsesordningen i direktivets artikel 392.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Afslutningsvis bør anvendelsen af artikel 392 i momsdirektivet efter min opfattelse forbeholdes bygninger og byggegrunde, der er købt med henblik på videresalg, i følgende to tilfælde: dels når erhvervelsen af dem var momspligtig, og den afgiftspligtige person, som videresælger dem, ikke havde ret til at fradrage afgiften, dels når erhvervelsen ikke var momspligtig, fordi transaktionen ikke var omfattet af momsens anvendelsesområde, selv om den pris, hvortil den afgiftspligtige videreforhandler erhvervede goderne, indeholdt et momsbeløb, som den oprindelige (ikke-afgiftspligtige) sælger havde betalt i et tidligere led.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Denne fortolkning gør det muligt at sikre målene med og den praktiske virkning af momsdirektivets artikel 392, idet bestemmelsen som en undtagelsesordning samtidig fortolkes indskrænkende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Under hensyn til det ovenstående foreslår jeg, at det første spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, såvel når erhvervelsen af grundene var pålagt moms, uden at den afgiftspligtige person, der videresælger dem, havde ret til at fradrage afgiften, som når erhvervelsen ikke var pålagt moms, fordi transaktionen ikke var omfattet af momsens anvendelsesområde, selv om den pris, hvortil den afgiftspligtige videreforhandler erhvervede goderne, indeholdt et momsbeløb, som den oprindelige (ikke-afgiftspligtige) sælger havde betalt i et tidligere led. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, når den oprindelige erhvervelse af grundene som ubebyggede grunde ikke var omfattet af momsdirektivets anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="17"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Ved sit andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at den udelukker, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde i følgende to tilfælde:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>når grundene, som er erhvervet ubebyggede, mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for den afgiftspligtige persons videresalg er blevet til byggegrunde</P></ITEM><ITEM><P>når der er foretaget ændringer af grundene mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for den afgiftspligtige persons videresalg, f.eks. ved at de er blevet opdelt i parceller, eller ved at der er udført arbejder, som gør det muligt at forsyne grundene med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation).</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det skal allerede nu anføres, at den bedømmelse, der har ledt til forslaget til besvarelse af det første spørgsmål, også synes at besvare det andet spørgsmål i det hele, således at forstå, at momsdirektivets artikel 392 kun finder anvendelse, når den erhvervelse, som den afgiftspligtige videreforhandler har foretaget, vedrører en grund, der ifølge lovgivningen om skatter og afgifter allerede var kvalificeret som byggegrund på købstidspunktet. Ordningen med moms af fortjenstmargenen finder følgelig ikke anvendelse på levering af byggegrunde, når den oprindelige erhvervelse af grundene som ubebyggede grunde ikke var omfattet af momsdirektivets anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Jeg behandler ikke desto mindre det forelagte spørgsmål i dets helhed for at gøre det muligt for Domstolen at give den forelæggende ret et anvendeligt svar.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Anvendelsen af momsdirektivets artikel 392 på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, der oprindelig er erhvervet som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>ubebyggede grunde<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Ved det første delspørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, når den afgiftspligtige videreforhandler har erhvervet grundene ubebyggede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Hvad dette angår sondrer momsdirektivet som tidligere nævnt klart mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>ubebyggede grunde<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>, der behandles forskelligt i afgiftsmæssig henseende. Den retlige ordning for salg af sådanne grunde beskrives i punkt 57-60 i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Ordlyden af momsdirektivets artikel 392 synes klart at forbeholde undtagelsesordningen med afgift af fortjenstmargenen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>, som er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>købt med henblik på videresalg<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>. Denne fortolkning bekræftes ligeledes af den kontekstuelle og teleologiske fortolkning af direktivets artikel 392<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. punkt 47-81 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Anvendelsesområdet for bestemmelsen synes således klart at være begrænset til grunde, der fra begyndelsen er bestemt til at bære en bygning, og som i den nationale lovgivning allerede var kvalificeret som byggegrunde på købstidspunktet. Heraf følger, at ubebyggede grunde, der ikke er bestemt til at bære en bygning, og som i princippet er fritaget for moms, ikke skal være omfattet af<?PAGE NO="18"?> bestemmelsens anvendelsesområde. Ændringen af den retlige kvalifikation af grunde som de i hovedsagen omhandlede synes med andre ord at udelukke anvendelse af ordningen med moms af fortjenstmargenen, der forudsætter, at det erhvervede gode er retligt identisk med det videresolgte gode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Denne fortolkning er ligeledes i overensstemmelse med princippet om, at momsdirektivets artikel 392 som en undtagelsesordning skal fortolkes indskrænkende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. punkt 56 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Under hensyn til det ovenstående foreslår jeg, at det første delspørgsmål under det andet spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 392 skal fortolkes således, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen ikke kan anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, når den afgiftspligtige videreforhandler har erhvervet grundene ubebyggede.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Anvendelsen af momsdirektivets artikel 392 på byggegrunde, hvoraf der er foretaget ændringer</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Ved det andet delspørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 392 udelukker anvendelsen af ordningen med afgift af fortjenstmargenen på levering af byggegrunde, når der er foretaget ændringer af grundene mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for den momspligtiges videresalg, f.eks. ved at grundene er blevet opdelt i parceller, eller ved at der er udført byggemodningsarbejder, som gør det muligt at forsyne dem med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Dette delspørgsmål leder mig til at undersøge, om det i momsdirektivets artikel 392 anvendte begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>købt med henblik på videresalg<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/> indebærer videresalg af ejendommen i uændret stand, uden at der er udført arbejder i større omfang, således som Kommissionen har gjort gældende, eller om sådanne arbejder tværtimod, i overensstemmelse med den franske regerings fortolkning, ikke er til hinder for anvendelsen af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Appellanten er på sin side af den opfattelse, at nogle af de foretagne ændringer, såsom opdelingen af en grund i parceller, ikke er til hinder for anvendelsen af ordningen med moms af fortjenstmargenen, hvorimod udførelsen af mere betydelige arbejder på grundene (eksempelvis sådanne, som udføres for at muliggøre etablering af forskellige net) tværtimod er til hinder for at anvende ordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Under hensyn til mit forslag til svar på det første delspørgsmål under det andet spørgsmål, hvorefter momsdirektivets artikel 392 ikke finder anvendelse på byggegrunde bestemt til videresalg, der oprindelig er erhvervet som ubebyggede, finder jeg, at dette spørgsmål ikke har nogen retlig interesse i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>For at gøre det muligt for Domstolen at give den forelæggende ret et anvendeligt svar behandler jeg dog nedenfor det tilfælde, hvor den grund, som videresælges, ved den oprindelige erhvervelse ikke var kvalificeret specifikt som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>ubebygget<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/> i den nationale lovgivning og derfor kunne betragtes som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>byggegrund<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/>, under hensyn til de begrænsede forskelle, der i praksis kan være tale om mellem disse to former for grunde.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>I betragtning af, at det tilkommer medlemsstaterne at definere, hvilke grunde der skal betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>, synes den franske regering nemlig at være af den opfattelse, at en ikke-byggemodnet grund som den, der er blevet videresolgt i hovedsagen, eventuelt kan kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>byggegrund<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> allerede i forbindelse med det første køb.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Den franske regering har således gjort gældende, at når en ikke-byggemodnet grund betragtes som en byggegrund i overensstemmelse med den definition, der er fastlagt i den pågældende medlemsstat, er de ændringer, som foretages for at gøre den til en byggemodnet grund, der således fortsat er bestemt til at blive bebygget, uden betydning for kvalifikationen af den som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>byggegrund<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/>, så længe anlægsarbejderne ikke kan kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>bygninger<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/>. Ifølge den nævnte regering bekræftes dette standpunkt af retspraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190904">4.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>KPC Herning</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-71/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:660">EU:C:2019:660</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Ifølge dette ræsonnement kunne det gøres gældende, at eventuelle ændringer af den pågældende grund (uanset deres omfang) er uden betydning for anvendelsen af momsdirektivets artikel 392, så længe grunden fortsat kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>byggegrund<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Jeg er imidlertid af de nedenfor anførte grunde af den opfattelse, at dette ræsonnement ikke kan tiltrædes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Det forholder sig nemlig således, for det første at det skøn, medlemsstaterne råder over ved definitionen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>byggegrunde<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>, er begrænset af selve momsdirektivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. punkt 58 og 59 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Jeg betragter derfor det scenarie, som den franske regering har anført, som hypotetisk, ligesom det kunne være i strid med momsdirektivets bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Såfremt en sådan fortolkning tiltrædes, ville dette endvidere ikke blot tilsidesætte målene med ordningen med moms af fortjenstmargenen, men ligeledes de grundlæggende principper i momsdirektivet, herunder navnlig princippet om, at afgiften skal pålægges den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>merværdi<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/>, der bl.a. opstår som følge af arbejder som dem, der beskrives i det andet præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Hvad dette angår skal det anføres, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>købt med henblik på videresalg<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/> ud fra en ordlydsfortolkning indikerer, at ejendommen sælges i uændret stand, uden at der er udført arbejder i større omfang. Ordningen med moms af fortjenstmargenen synes således kun at tage sigte på successive salg af fast ejendom. Om end det ikke kan udelukkes, at der er truffet visse foranstaltninger eller foretaget visse arbejder, forekommer momsdirektivets artikel 392 ikke at kunne omfatte arbejder i stor målestok, som ikke blot ændrer den pågældende ejendoms handelsmæssige karakteristika, men ligeledes skaber en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>merværdi<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/>, der kan afgiftspålægges fuldt ud i henhold til den almindelige momsordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Dette synes ligeledes at være bekræftet af Domstolens praksis, hvorefter en bygning, der har været genstand for en ombygning eller modernisering, skal henføres under den almindelige momsordning, fordi arbejderne har tilført merværdi på samme måde som den første opførelse af den<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171116">16.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kozuba Premium Selection</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:869">EU:C:2017:869</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Dette ræsonnement bør efter min opfattelse anvendes analogt på det foreliggende tilfælde. Ordningen med afgift af fortjenstmargenen skal således ikke finde anvendelse, hvis et gode er blevet ændret i væsentlig grad, og der dermed er blevet skabt en merværdi, som i princippet skal henføres under den almindelige ordning med moms af salgsprisen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="20"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>For det andet ses der med den fortolkning, som den franske regering har foreslået, tilsyneladende bort fra, at karakteren af de af appellanten udførte arbejder kan have medført en ændring af den retlige kvalifikation af de omhandlede grunde, som henset til EU-retten og Domstolens praksis er blevet til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>bygninger<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/>, og dermed være til hinder for anvendelsen af ordningen med moms af fortjenstmargenen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>I denne henseende anses, hvad momsdirektivets anvendelsesområde angår, i gennemførelsesforordningen enhver <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>bygning<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/> eller ethvert <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/>, såsom <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>opførelse af permanente strukturer på en grund samt bygge- og nedrivningsarbejde udført på permanente strukturer som f.eks. rørledningsnet til gas, vand, kloakering og lignende<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/>, som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>fast ejendom<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. gennemførelsesforordningens artikel 13b, litra b), og artikel 31a, stk. 2, litra d).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Det fremgår således, at de bygningsværker, appellanten har udført, såsom byggemodningsarbejder, anlæggelse af en vej og tilslutningen af forskellige net, er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>bygning<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/>, bl.a. fordi de er grundfaste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Således som appellanten og Kommissionen med rette har gjort gældende, er der med appellantens bygningsværker, eller endog med påbegyndelsen af opførelsen af en ny bygning, foretaget en ændring af grunden og ikke kun en transaktion vedrørende køb og videresalg af en grund.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>I betragtning af det ovenstående er jeg af den opfattelse, at det i momsdirektivets artikel 392 anvendte begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/>købt med henblik på videresalg<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/> indebærer videresalg af ejendommen i uændret stand, uden at der er udført arbejder i større omfang. Dette synes ligeledes at være i overensstemmelse med tankegangen i ordningen med moms af fortjenstmargenen, som er en undtagelsesordning, der skal fortolkes indskrænkende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Endelig skal jeg for fuldstændighedens skyld ligeledes behandle spørgsmålet om, hvorvidt det svar, jeg foreslår, at der gives på dette delspørgsmål, ville være det samme, hvis appellanten mellem tidspunktet for den oprindelige erhvervelse og tidspunktet for videresalget ikke havde udført arbejder som dem, der beskrives i det andet spørgsmål, men kun havde opdelt grundene i parceller. Dette synes at udgøre første led af den forelæggende rets andet delspørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>Ifølge det ræsonnement, jeg anførte i punkt 104-106 i dette forslag til afgørelse, kan det, henset til EU-retten og Domstolens praksis, ikke ændre den retlige kvalifikation af en grund, at den opdeles i parceller, hvis dette hverken ledsages af udstedelsen af en byggetilladelse eller af byggemodningsarbejder som de af appellanten udførte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>En opdeling i matrikler, som gør det muligt at sælge en grund i flere parceller, vil således i princippet ikke skabe en merværdi, der begrunder, at grunden henføres under den almindelige ordning med moms på salgsprisen. Desuden kan en sådan grund heller ikke kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>bygning<QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/>, hvis der ikke er udført nogen arbejder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Heraf følger, at opdelingen af en grund alene som følge af en matrikelændring, der gør det muligt at sælge flere parceller, kan være omfattet af den i momsdirektivets artikel 392 fastsatte ordning med moms af fortjenstmargenen. Det skal dog understreges, at en sådan fortolkning – i<?PAGE NO="21"?> modsætning til de faktiske omstændigheder i hovedsagen – forudsætter, at den grund, som er genstand for opdelingen i matrikler, og som derpå sælges, allerede ved erhvervelsen havde status som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>byggegrund<QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>I betragtning af det ovenstående foreslår jeg, at det andet delspørgsmål under det andet spørgsmål besvares med, at den i momsdirektivets artikel 392 fastsatte undtagelsesordning med afgift af fortjenstmargenen ikke finder anvendelse på videresalget af en grund, hvoraf der mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for videresalget er foretaget ændringer, f.eks. ved at der er udført arbejder, som gør det muligt at forsyne grunden med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation). Direktivets artikel 392 finder dog anvendelse, hvis de ændringer, der er foretaget af byggegrunden mellem tidspunktet for den oprindelige erhvervelse af grunden og tidspunktet for videresalget af den, er begrænset til opdeling af grunden i parceller.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) forelagte præjudicielle spørgsmål på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 392 i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den tillader, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, såvel når erhvervelsen af grundene var pålagt merværdiafgift (moms), uden at den afgiftspligtige person, der videresælger dem, havde ret til at fradrage afgiften, som når erhvervelsen ikke var pålagt moms, fordi transaktionen ikke var omfattet af momsens anvendelsesområde, selv om den pris, hvortil den afgiftspligtige videreforhandler erhvervede goderne, indeholdt et momsbeløb, som den oprindelige (ikke-afgiftspligtige) sælger havde betalt i et tidligere led. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, når den oprindelige erhvervelse af grundene som ubebyggede grunde ikke var omfattet af momsdirektivets anvendelsesområde.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Artikel 392 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at ordningen med afgift af fortjenstmargenen ikke kan anvendes på transaktioner vedrørende levering af byggegrunde, hvis den afgiftspligtige videreforhandler har erhvervet grundene ubebyggede.</TXT><P>Den undtagelsesordning med afgift af fortjenstmargenen, som er fastsat i den nævnte artikel 392, finder ikke anvendelse på videresalget af en grund, hvoraf der mellem tidspunktet for erhvervelsen og tidspunktet for videresalget er foretaget ændringer, f.eks. ved at der er udført arbejder, som gør det muligt at forsyne grunden med forskellige net (veje, drikkevand, elektricitet, gas, kloakering, telekommunikation). Direktivets artikel 392 finder dog anvendelse, hvis de ændringer, der er foretaget af byggegrunden mellem tidspunktet for den oprindelige erhvervelse af grunden og tidspunktet for videresalget af den, er begrænset til opdeling af grunden i parceller.<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>