|
26.1.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 23/13 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 67/2008
af 25. januar 2008
om ændring af forordning (EF) nr. 3199/93 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (1), særlig artikel 27, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 (2) er det fastsat, at de denatureringsmidler, som medlemsstaterne anvender til fuldstændig denaturering af alkohol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF, skal være opført i bilaget til forordningen. |
|
(2) |
I henhold til artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF skal medlemsstaterne punktafgiftsfritage alkohol, der er blevet fuldstændig denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4 i nævnte artikel. |
|
(3) |
Bulgarien og Rumænien har meddelt, hvilke denatureringsmidler de agter at anvende. |
|
(4) |
Kommissionen meddelte de øvrige medlemsstater disse oplysninger den 1. januar 2007 for Bulgariens vedkommende og den 9. januar 2007 for Rumæniens vedkommende. |
|
(5) |
Der er modtaget indsigelser mod de meddelte krav. Proceduren i artikel 27, stk. 4, i direktiv 92/83/EØF er blevet korrekt anvendt, og de krav, som Bulgarien og Rumænien har meddelt, bør medtages i bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93. |
|
(6) |
Forordning (EF) nr. 3199/93 bør derfor ændres. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Punktafgifter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2008.
På Kommissionens vegne
László KOVÁCS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2005.
(2) EFT L 288 af 23.11.1993, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2023/2005 (EUT L 326 af 13.12.2005, s. 8).
BILAG
I bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93 tilføjes følgende:
»Bulgarien
Med henblik på fuldstændig denaturering af ethylalkohol tilsættes følgende stoffer i nævnte mængder pr. 100 liter ethylalkohol med et faktisk alkoholindhold på mindst 90 % vol.:
|
— |
5 liter methylethylketon |
|
— |
2 liter isopropylalkohol |
|
— |
0,2 gram methylenblåt. |
Rumænien
Pr. 100 liter ren alkohol:
|
— |
1 gram denatoniumbenzoat |
|
— |
2 liter methylethylketon (butanon), og |
|
— |
0,2 gram methylenblåt.« |