31996D0509

96/509/EF: Kommissionens beslutning af 18. juli 1996 om zootekniske og genealogiske betingelser ved indførsel af sæd fra visse dyr (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 210 af 20/08/1996 s. 0047 - 0052


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. juli 1996 om zootekniske og genealogiske betingelser ved indførsel af sæd fra visse dyr (Tekst af betydning for EØS) (96/509/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande (1), særlig artikel 5, andet og tredje led, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter Rådets direktiv 87/328/EØF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvæg til avlsbrug (2), Kommissionens beslutning 90/257/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for godkendelse af racerene avlsfår og -geder til avl og anvendelse af deres sæd, æg og embryoner (3) og Rådets direktiv 90/118/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug (4) må medlemsstaterne ikke forbyde, begrænse eller hindre godkendelse med henblik på officiel afprøvning af sæd fra uprøvede handyr i de mængder, der er nødvendige for at gennemføre sådanne officielle afprøvninger;

principperne for sådanne officielle afprøvninger fastlagt i Kommissionens beslutning 86/130/EØF af 11. marts 1986 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af kvægets genetiske værdi (5), ændret ved beslutning 94/515/EF (6), Kommissionens beslutning 90/256/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af metoder til individprøver og til vurdering af racerene avlsfårs og -geders genetiske værdi (7) og Kommissionens beslutning 89/507/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af racerene avlssvins og hybridavlssvins genetiske værdi (8);

betingelserne for indførsel af sæd fra uprøvede handyr bør fastsættes; der bør derfor fastlægges certifikater for sådan sæd;

sæd fra et dyr, der har gennemgået individprøver og avlsværdivurdering skal ledsages af et certifikat som fastsat i Kommissionens beslutning 96/510/EF (9);

medlemsstaternes kompetente myndigheder skal drage omsorg for, at sæd fra uprøvede handyr godkendes til kunstig sædoverføring i de mængder, der er nødvendige for, at godkendte organisationer eller foreninger kan gennemføre de officielle afprøvninger;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Zootekniske Komité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Sæd som omhandlet i artikel 1 i direktiv 94/28/EF, der kommer fra et dyr, som ikke har gennemgået individprøve og avlsværdivurdering efter de i EF-bestemmelserne givne principper, må kun indføres i de mængder, der er nødvendige for, at godkendte organisationer eller foreninger kan gennemføre sådan officiel afprøvning.

Artikel 2

Sæd som omhandlet i artikel 1 skal ledsages af

- et zooteknisk certifikat svarende til modellen i bilag I, som er udstedt af de kompetente myndigheder i tredjelandet

- et certifikat svarende til modellen i bilag II, som er udstedt af bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder.

De i første og andet led omhandlede certifikater skal begge forelægges på indførselstidspunktet.

Artikel 3

Denne beslutning træder i kraft den 1. august 1997.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 178 af 12. 7. 1994, s. 66.

(2) EFT nr. L 167 af 26. 6. 1987, s. 54.

(3) EFT nr. L 145 af 8. 6. 1990, s. 38.

(4) EFT nr. L 71 af 17. 3. 1990, s. 34.

(5) EFT nr. L 101 af 17. 4. 1986, s. 37.

(6) EFT nr. L 207 af 10. 8. 1994, s. 30.

(7) EFT nr. L 145 af 8. 6. 1990, s. 35.

(8) EFT nr. L 247 af 23. 8. 1989, s. 43.

(9) Se side 53 i denne Tidende.

BILAG I

>REFERENCE TIL EN FILM>

BILAG II

>REFERENCE TIL EN FILM>