|
22.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 244/24 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag: M.10302 — Standard Industries/Grace)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2021/C 244/12)
1.
Den 15. juni 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
|
— |
Standard Industries Holding Inc. (»Standard Industries«, USA), |
|
— |
W.R.Grace & Co. (»Grace«, USA). |
Standard Industries erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Grace.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:|
— |
Standard Industries er et verdensomspændende holdingselskab med interesser i byggematerialeindustrien. Standard Industries er hovedsagelig aktiv inden for fremstilling og salg af tag til erhverv og beboelse samt andre byggevarer, |
|
— |
Grace er aktiv inden for fremstilling og salg af et udvalg af specialkemikalier og -materialer på globalt plan. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.10302 — Standard Industries/Grace
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +322 2964301
Postadresse:
|
European Commission |
|
Directorate-General for Competition |
|
Merger Registry |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).