(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2024/1263 skal Rådet under hensyntagen til Kommissionens vurdering og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen henstille til medlemsstaten, at den forelægger en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, hvis det finder, at planen ikke opfylder kravene i artikel 16, stk. 2, 3 og 5, i nævnte forordning.

(5)

Hvis medlemsstaten ikke forelægger en revideret plan inden for den frist, der er omhandlet i forordning (EU) 2024/1263, eller den reviderede plan ikke opfylder kravene i artikel 16, stk. 2, 3 og 5, i nævnte forordning, skal Rådet efter henstilling fra Kommissionen vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs i henhold til artikel 19 og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(6)

Den 15. oktober 2024 forelagde Nederlandene sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Nederlandenes begrundelser.

(7)

Forud for forelæggelsen af sin plan anmodede Nederlandene om tekniske oplysninger (5), som Kommissionen meddelte den 21. juni 2024 og offentliggjorde den 15. oktober 2024 (6). De tekniske oplysninger angiver det niveau for den strukturelle primære saldo i 2028, der er nødvendigt for at sikre, at det offentlige underskud fastholdes under 3 % af BNP på mellemlang sigt, og at den offentlige gæld forbliver under 60 % af BNP på mellemlang sigt, uden at der træffes yderligere budgetforanstaltninger efter den fireårige tilpasningsperiode. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. Der blev udarbejdet og fremsendt tekniske oplysninger til medlemsstaten for to scenarier: et scenario, der omfatter overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed (7), jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, og et andet, der ikke omfatter denne sikkerhedsforanstaltning. Ifølge de tekniske oplysninger, der er meddelt Nederlandene, skal den strukturelle primære saldo for at sikre overholdelse af de gældende finanspolitiske regler i en tilpasningsperiode på fire år ud fra Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, udgøre mindst 0,1 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028, scenario uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed), jf. nedenstående tabel. Til information skal den strukturelle primære saldo, hvis der også tages hensyn til sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, udgøre mindst 0,1 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed er imidlertid ikke påkrævet for Nederlandene, som har ret til at modtage tekniske oplysninger.

Tabel 1: Tekniske oplysninger, som Kommissionen har meddelt Nederlandene

(8)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Nederlandene og Kommissionen en teknisk dialog i juli og august 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Nederlandenes påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(9)

Ifølge de oplysninger, Nederlandene har givet i planen, er der ikke gennemført en høring af de relevante nationale interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter) forud for forelæggelsen, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, hvilket imidlertid er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

(10)

Nederlandenes statsråd (Raad van State, landets uafhængige finanspolitiske institution) afgav udtalelse (8) om de makroøkonomiske prognoser og antagelser, der ligger til grund for den flerårige nettoudgiftskurs. Raad van State konkluderede, at de offentlige finanser i 2024 og 2025 forventes at være i overensstemmelse med værdierne i EU-traktaten. Nettoudgiftskursen i den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag opfylder imidlertid ikke kravene i forordningen, og Nederlandene skal med henblik på at efterleve forordningen gøre en yderligere finanspolitisk indsats ud over de foranstaltninger, som regeringen har fremlagt i budgetforslaget for 2025.

(11)

Et udkast til planen blev forelagt for det nationale parlament den 17. september 2024 sammen med budgetforslaget for 2025. En revideret plan blev forelagt for det nationale parlament den 14. oktober 2024.

(12)

Den 15. oktober 2024 forelagde Nederlandene sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 26. november 2024 (9).

(13)

Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Nederlandene er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Nederlandene står navnlig over for sårbarheder relateret til stor privat gæld i en situation med et overvurderet boligmarked, som har grænseoverskridende følger og til trods for visse forbedringer fortsat er relevant (10).

(14)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Nederlandene som led i det europæiske semester (11).

(15)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(16)

Den økonomiske aktivitet i Nederlandene steg med 0,1 % i 2023. Stagnationen skyldtes høj inflation og ugunstige eksterne forhold, der bremsede eksporten. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 0,8 % i 2024 som følge af forbedringer i reallønningerne, der støtter det private forbrug. Det reale BNP forventes at stige med 1,6 % i 2025 og 1,5 % i 2026 understøttet af fortsat lønvækst, faldende inflation og mere gunstige eksterne forhold, der kommer samhandelen til gode. Væksten i potentielt BNP i Nederlandene forventes i prognoseperioden (dvs. 2024-2026) at stige med 1,9 % i 2024, 1,7 % i 2025 og 1,5 % i 2026, da arbejdskraftens bidrag til den potentielle vækst falder fra 0,9 % i 2024 til 0,5 % i 2026. Arbejdsløsheden lå på 3,6 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 3,7 % i 2024, 3,8 % i 2025 og 3,9 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 7,3 % i 2023 til 5,0 % i 2024 og ligge på 3,0 % i 2025 og 2,3 % i 2026.

(17)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Nederlandenes offentlige underskud i 2023 0,4 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 0,2 % af BNP i 2024 for derefter at stige til 1,9 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 2,4 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Nederlandenes budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i september 2024. Den offentlige gæld udgjorde 45,1 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at falde til 43,3 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige til 44,3 % af BNP ved udgangen af 2025 og 46,6 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske fremskrivninger tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(18)

Nederlandenes nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(19)

Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(20)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,2 % i perioden 2025-2028. De tekniske oplysninger (som antager en lineær tilpasning) svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 3,2 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028). Den nettoudgiftskurs, der gives tilsagn om i planen, angives at føre til en strukturel primær saldo på -0,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Det er lavere end minimumsniveauet for den strukturelle primære saldo på 0,1 % af BNP i 2028 som meddelt af Kommissionen i de tekniske oplysninger den 21. juni 2024 (12). I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil falde gradvist fra 2,1 % i 2024 til 1,4 % i 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde fra 5,1 % i 2024 til markant lavere niveauer mellem 2025 (2,7 %) og 2028 (2,4 %).

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Nederlandenes plan

(21)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen gradvist stige fra 45,0 % af BNP i 2024 til 51,1 % ved udgangen af tilpasningsperioden, jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) ifølge planen at overskride traktatens fastlagte referenceværdi på 60 % af BNP i 2033 og nå op på 70,7 % i 2038.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Nederlandenes plan

Ifølge planen er den offentlige gæld således stigende og vil ikke forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således ikke i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(22)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud stige fra 1,8 % af BNP i 2024 til 2,5 % i 2025 og midlertidigt stige yderligere til over 3 % (3,4 %) i 2026 for derefter at falde til 2,1 % i 2027 og siden hen stige til 2,5 % i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Det offentlige underskud vil imidlertid overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). Det offentlige underskud vil overskride traktatens referenceværdi på 3 % i 2029 og derefter gradvist stige til 4,0 % senest i 2038.På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således ikke i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(23)

Planen indeholder en vejledende finanspolitisk strategi, hvor den nøjagtige specifikation af de pågældende politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter, herunder for at sikre efterlevelse af denne henstilling fra Rådet. Regeringens koalitionsaftale for perioden 2024-2028 indebærer personskattenedsættelser ved mandatets begyndelse, der opvejes af stigninger i merværdiafgiften på visse produkter i 2026 samt nedskæringer i udgifterne til bl.a. udviklingsbistand, lønninger i den offentlige sektor og på asylområdet hen imod mandatets udløb. Udkastet til budgetplan for 2025 præciserer de politiske foranstaltninger, der skal føre til opnåelse af den tilsigtede vækstrate for nettoudgifterne i 2025 på 6,8 % (13).

(24)

I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer med henblik på at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og håndtere EU's fælles prioriteter. Planen indeholder en omfattende liste på over 70 reformer og investeringer, der håndterer EU's fælles prioriteter, hvoraf 14 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(25)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen over 20 reformer og investeringer såsom det flerårige program for energi- og klimainfrastruktur, offentlig-private forskningsprogrammer inden for rammerne af strategien for den digitale økonomi samt den nederlandske klimafond. Planen indeholder også en beskrivelse af foranstaltninger i henhold til genopretnings- og resiliensplanen, der skal håndtere overbelastning af nettet, anlæggelse af energiinfrastruktur og forskning inden for kvantedatabehandling. Formålet med de reformer og investeringer, der indgår i planen, er at efterleve de landespecifikke henstillinger om at gøre en yderligere indsats for bæredygtigt landbrug, der blev fremsat i 2022, 2023 og 2024, at fremme omstillingen til vedvarende energi, herunder investeringer i nettet, der blev fremsat i 2019, 2022, 2023 og 2024, at fremme investeringer, forskning og innovation til støtte for den grønne og den digitale omstilling, der blev fremsat i 2019, 2020 og 2022, og at afhjælpe transportflaskehalse, der blev fremsat i 2019. Planen omfatter reformer og investeringer med henblik på at efterleve de landespecifikke henstillinger relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder og fremme investeringer i netinfrastruktur, der blev fremsat i 2022 og 2023, styrke de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for den grønne omstilling, der blev fremsat i 2023, forbedre energieffektiviteten i bygninger og fremskynde investeringer i bæredygtig transport og bæredygtigt landbrug, der blev fremsat i 2022 og 2023.

(26)

Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen en omfattende liste på over 40 reformer og investeringer, der er grupperet under flere politikområder såsom boligmarked, uddannelse, sundhedspleje, pensioner, arbejdsmarked og beskatning. Nogle af disse investeringer og reformer indgår i genopretnings- og resiliensplanen, f.eks. invalideforsikring for selvstændige, revisionen af pensionslovgivningen og udvidelsen af intensiv pleje. Formålet med de reformer og investeringer, der indgår i planen, er at efterleve de landespecifikke henstillinger om at mindske incitamenterne til at anvende fleksible eller midlertidige kontrakter, der blev fremsat i 2022, 2023 og 2024, samt om at fremme tilstrækkelig social beskyttelse for selvstændige og reducere proformaselvstændighed, der blev fremsat i 2019, 2020 og 2022. Reformerne og investeringerne i planen har også til formål at efterleve de landespecifikke henstillinger om at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, herunder mulighederne for omskoling eller opkvalificering, for at forbedre de grundlæggende færdigheder, der er fremsat siden 2019, samt at styrke sundhedssystemet, der blev fremsat i 2020. Hvad angår prioriteten om social og økonomisk modstandsdygtighed, omfatter planen reformer og investeringer på boligmarkedet, der har til formål at efterleve de landespecifikke henstillinger relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer ved at mindske husholdningernes skattemæssige fordele ved at stifte gæld og ved at sikre tilstrækkelig adgang til boliger til overkommelige priser på det private lejemarked (to henstillinger rettet til Nederlandene hvert år siden 2019) og ved at fjerne hindringerne for opførelse af nye boliger, der blev fremsat i 2023 og 2024.

(27)

Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed, omfatter planen reformer, der blandt andet skal bidrage til energisikkerheden gennem lovgivning med henblik på strukturelt at forbedre gasforsyningssikkerheden og energispareforpligtelserne for bl.a. virksomheder og institutioner. Planen indeholder også en beskrivelse af den politiske hensigt om at gennemføre foranstaltninger til at styrke modstandsdygtigheden ved at mindske afhængigheden af kritiske råstoffer og fremme produktionen af nettonulteknologier. Nogle af reformerne og investeringerne indgår i genopretnings- og resiliensplanen for at håndtere overbelastning af nettet, ajourføre de lovgivningsmæssige rammer for gas- og elenergisystemer og fremme anvendelsen af grønne brintteknologier. Formålet med de reformer og investeringer, der indgår i planen, er at efterleve de landespecifikke henstillinger om at fremme omstillingen til vedvarende energi, herunder investeringer i nettet, der blev fremsat i 2019, 2022, 2023 og 2024, og om at afhjælpe transportflaskehalse, der blev fremsat i 2019. Planen omfatter reformer og investeringer til at efterleve de landespecifikke henstillinger relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, for så vidt som de retter henstilling om øgede investeringer i udbredelsen af vedvarende energikilder og netinfrastruktur, der blev fremsat i 2022 og 2023, energieffektivitet i bygninger og bæredygtig transport, der blev fremsat i 2022, og om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, der blev fremsat i 2022 og 2023.

(28)

Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapacitet, omfatter planen en række investeringer, der skal gennemføres mellem 2024 og 2028, og som består i erhvervelse af udstyr, fornyelse af ejendomsinfrastruktur, herunder for at sikre dens bæredygtighed, samt modernisering og udskiftning af taktisk IT-infrastruktur.

(29)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan. De reformer og investeringer, der er skitseret i planen, supplerer flere foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen, og som også bidrager til EU's fælles prioriteter. De nye reformer og investeringer, der indgår i planen, er i overensstemmelse med foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen. Reformpakken for energimarkedet i REPowerEU-kapitlet bidrager f.eks. til en retfærdig grøn og digital omstilling samt energisikkerhed, mens foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen vedrørende centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet og styrke sundhedssystemet bidrager til social og økonomisk modstandsdygtighed.

(30)

Formålet med planen er at hjælpe med at dække det behov for offentlige investeringer i Nederlandene, der vedrører EU's fælles prioriteter. Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, beløber investeringerne i planen sig til ca. 43 mia. EUR. Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, antages det i planen, at der er behov for bolig-, arbejdsmarkeds- og plejerelaterede investeringer på 10 mia. EUR. Med hensyn til den fælles prioritet vedrørende energisikkerhed er der i planen hovedsagelig skitseret reformer, men planen omfatter også et investeringsbehov på 300 mio. EUR til udbredelse af grønne brintteknologier, der delvist henhører under genopretnings- og resiliensplanen. Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapacitet, er der i planen skitseret et investeringsbehov på 55 mia. EUR.

(31)

Overordnet set er Kommissionen af den opfattelse, at Nederlandenes plan ikke opfylder kravene i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263, da der ikke er overensstemmelse mellem nettoudgiftskursen i planen og gælds- og underskudskravene i nævnte forordning. I planen anføres følgende: »Hvis Kommissionen og Rådet er af den opfattelse, at den nettoudgiftskurs, som Nederlandene har foreslået, ikke er i overensstemmelse med forordningen, giver Nederlandene afkald på sin ret til at forelægge en revideret plan, jf. forordningens artikel 18, og erkender, at Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til de af Kommissionen meddelte tekniske oplysninger kan fremsætte en henstilling om en udgiftskurs i henhold til forordningens artikel 19. Regeringen opfatter en henstilling om en udgiftskurs på grundlag af de tekniske oplysninger som en korrekt gennemførelse af de europæiske budgetregler.« I betragtning af at Nederlandene ikke har til hensigt at forelægge en revideret plan i henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2024/1263, skal der rettes henstilling om nettoudgiftskursen i henhold til nævnte forordnings artikel 19 på grundlag af de tekniske oplysninger, som Kommissionen forelagde den 21. juni 2024.

(32)

Rådet noterer sig Nederlandenes mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, herunder Nederlandenes afkald på retten til at forelægge en revideret plan, og mener, at en fuldstændig gennemførelse af Rådets henstilling vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(33)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(34)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig risiciene forbundet med udsigterne. Rådet ser navnlig også med tilfredshed på, at relevante interessenter blev hørt forud for indgivelsen af planen. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(35)

Rådet forventer, at Nederlandene er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at nettoudgiftskursen i henhold til henstillingen opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(36)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(37)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(38)

Rådet ser frem til Nederlandenes årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester.

(39)

På grundlag af Kommissionens vurdering og Nederlandenes afkald på sin ret til at forelægge en revideret plan i henhold til artikel 18, og i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Nederlandene om at fastsætte en nettoudgiftskurs på grundlag af de tekniske oplysninger, som Kommissionen meddelte den 21. juni 2024,

1.