Generelle udtryk

Udtryk

Definition

Ad libitum

Tilvejebringelse af fri adgang til foder eller vand, således at dyret selv kan regulere indtagelsen af foder eller vand efter sine biologiske behov.

Stald

Et husdyranlæg på et husdyrbrug, der er specifikt udformet til opstaldning af husdyr.

Stiplads

Den plads, der er afsat til hvert dyr i et opstaldningssystem, under hensyntagen til anlæggets maksimale kapacitet.

Reduceret jordbearbejdning

Enhver form for jordbearbejdning, der for at mindske jorderosion og -afstrømning efterlader det foregående års afgrøderester (f.eks. majsstængler eller hvedestubbe) på markoverfladen før og efter plantning af den efterfølgende afgrøde.

Gyllebeholder med jordvolde

Opbevaring af gylle i nedgravede konstruktioner (f.eks. laguner, bassiner), der er anlagt i komprimerede jordvolde.

Eksisterende husdyrbrug

Et husdyrbrug, som ikke er et nyt husdyrbrug.

Eksisterende husdyranlæg

Et husdyranlæg, som ikke er et nyt husdyranlæg.

Husdyrbrug

Et anlæg som defineret i artikel 3, nr. 3), i IE-direktivet, hvor der opdrættes svin eller fjerkræ.

Løsdriftssystemer til farende søer

Staldsystemer til farende søer, der giver større bevægelsesarealer end faste grisestier, med henblik på at sikre højere dyrevelfærdsstandarder, herunder tilstrækkelig plads til, at soen kan vende sig og udvise naturlig adfærd, og minimumsarealer pr. so.

Husdyrgødning

Gylle og/eller fast husdyrgødning.

Nyomfattet husdyrbrug

Et eksisterende husdyrbrug, der udøver aktiviteter som omhandlet i bilag Ia, og som ikke var omfattet af IE-direktivets anvendelsesområde før den 4. august 2024.

Nyt husdyrbrug

Et husdyrbrug, hvis opførelse er blevet godkendt eller registreret efter den gældende frist, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i direktiv (EU) 2024/1785, eller en fuldstændig udskiftning af et husdyrbrug efter den gældende frist, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i nævnte direktiv.

Nyt husdyranlæg

Et husdyranlæg, hvis opførelse på husdyrbrugets område er blevet godkendt eller registreret efter den gældende frist, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i direktiv (EU) 2024/1785, eller en fuldstændig udskiftning af et husdyranlæg på det eksisterende fundament efter den gældende frist, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i nævnte direktiv.

På husdyrbruget

På IED-anlæggets område.

Økologisk produktion

Økologisk produktion som defineret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848.

Husdyranlæg

En del af husdyrbruget, hvor en af følgende processer eller aktiviteter udføres: opstaldning af dyr, opbevaring af husdyrgødning eller forarbejdning af husdyrgødning. Et husdyranlæg består af en enkelt bygning (eller facilitet) og/eller det nødvendige udstyr til at kunne udføre processer eller aktiviteter.

Følsomme omgivelser

Områder, der kræver særlig beskyttelse, såsom:

Gylle

Fæces og urin, med eller uden iblanding af strøelse og vand, hvorved der opstår flydende husdyrgødning, der flyder ved egen kraft og kan pumpes.

Gyllebeholdere

Faste konstruktioner, der er udformet til at rumme gylle.

Fast husdyrgødning

Afføring og urin (evt. blandet med strøelse), der ikke flyder ved egen kraft, og som ikke kan pumpes.

Spildevand

Regnvandsafstrømning, der typisk er blandet med husdyrgødning, vand fra rengøring af overflader (f.eks. gulve) og udstyr samt vand fra driften af luftrensningssystemer. I dette dokument medregnes spildevand fra andre anvendelser (f.eks. sort spildevand/kloakspildevand, spildevand fra rengøring af opbevaringsfaciliteter for døde dyr på husdyrbruget, vand forurenet med brændstoffer/olie) ikke.

Forurenende stoffer og parametre

Udtryk

Definition

Samlet mængde ammoniumkvælstof

Ammoniumkvælstof (NH4-N) og forbindelser deraf, herunder urinsyre, der let kan nedbrydes til NH4-N.

Samlet mængde kvælstof

Den samlede mængde kvælstof, udtrykt som N, hvilket omfatter fri ammoniak og ammonium (NH4-N), nitrit (NO2-N), nitrat (NO3-N) og organiske kvælstofforbindelser.

Samlet mængde kvælstof, der udskilles

Den samlede mængde kvælstof, der udskilles fra dyrenes metaboliske processer gennem urin og afføring.

Samlet mængde fosfor

Den samlede mængde fosfor, udtrykt som P2O5, hvilket omfatter alle uorganiske og organiske fosforforbindelser, såvel opløste som partikelbundne.

Samlet mængde fosfor, der udskilles

Den samlede mængde fosfor, der udskilles fra dyrenes metaboliske processer gennem urin og afføring.

Dyrekategorier

Udtryk

Definition

Rugeægshøner

Forældredyr af fjerkræ (hanner og hunner), der holdes til reproduktionsformål.

Slagtekyllinger

Kyllinger, der opdrættes til kødproduktion, undtagen avlsdyr.

Ænder

Fugle af slægterne Anas og Cairina, der opdrættes til kød- eller ægproduktion, undtagen avlsdyr.

Farende søer

Hundyr af svin fra perinatalperioden til fravænningen af pattegrisene.

Slagtesvin

Fedesvin, der typisk opdrættes fra en levende vægt på 30 kg til slagtning eller første løbning. Denne kategori omfatter også polte.

Drægtige søer

Drægtige søer, herunder gylte.

Gylte

Hundyr af svin efter kønsmodning og før faring.

Søer i løbeafdelingen

Søer, der er klar til løbning, men som endnu ikke er drægtige.

Tunge svin

Svin, hvis levende vægt ved slagtning med en levende slagtevægt typisk er over 130 kg som følge af forlængede produktionscyklusser.

Svin

Svin i enhver alder, uanset om de opdrættes til avl eller opfedning.

Pattegrise

Svin fra fødsel til fravænning (typisk indtil en levende vægt på ca. 8 kg).

Fjerkræ

Høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller udsætning som fjervildt.

Konsumægshøner

Voksne hunhøns, når de begynder at lægge æg ved 16-20 ugers alderen, undtagen avlsdyr og hønniker.

Hønniker

Når kyllinger opdrættes til avl, forstås ved hønniker hun- og hanekyllinger indtil en alder på 20 uger.

Når kyllinger opdrættes til ægproduktion, forstås ved hønniker høner, før de begynder at lægge æg, med en alder på 16-20 uger.

Søer

Hungrise, der er i løbeafdelingen, drægtige eller farende.

Kalkuner

Fugle af slægten Meleagris, der opdrættes til kødproduktion, undtagen avlsdyr.

Smågrise

Unge svin, der opdrættes fra fravænning til opfedning, typisk fra en levende vægt på ca. 8 kg til en levende vægt på ca. 30 kg.

Parameter

Svinekategori

Maksimumsværdier for den samlede mængde kvælstof, der udskilles

(kg N udskilt /stiplads/år)  (9)  (10)

Samlet mængde kvælstof, der udskilles, udtrykt som N

Smågrise

3,6

Slagtesvin

12,0

Søer (inklusiv pattegrise)

25,0

Parameter

Svinekategori

Maksimumsværdier for den samlede mængde fosfor, der udskilles

(kg P2O5 udskilt /stiplads/år)  (11)

Samlet mængde fosfor, der udskilles, udtrykt som P2O5.

Smågrise

1,5

Slagtesvin

4,5

Søer (inklusiv pattegrise)

12,0

Teknik  (12)

Parametre

Anvendelighed

a

Begrænsning af indholdet af råprotein i foderet ved anvendelse af et N-balanceret foder baseret på energibehov og fordøjelige aminosyrer

Samlet mængde kvælstof

Generelt anvendelig.

b

Fasefodring med en foderblanding, der er tilpasset til de særlige behov i produktionsperioden.

Samlet mængde kvælstof,

samlet mængde fosfor

Generelt anvendelig.

c

Kontrolleret tilførsel af aminosyrer i foder med reduceret indhold af råprotein

Samlet mængde kvælstof

Generelt anvendelig inden for begrænsningerne i forbindelse med markedstilgængeligheden af proteinfattige fodermidler og/eller syntetiske aminosyrer.

d

Anvendelse af godkendte fodertilsætningsstoffer, som reducerer den samlede mængde kvælstof, der udskilles, og/eller ammoniakemissioner

Samlet mængde kvælstof

Generelt anvendelig.

e

Anvendelse af godkendte fodertilsætningsstoffer, som reducerer den samlede mængde fosfor, der udskilles (f.eks. fytase)

Samlet mængde fosfor

Generelt anvendelig.

f

Anvendelse af letfordøjeligt uorganisk fosfat til delvis erstatning af konventionelle fosforkilder i foderet

Samlet mængde fosfor

Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med markedstilgængeligheden af letfordøjeligt uorganisk fosfat.

g

Præcisionsfodring af individuelle dyr i svineopdræt

Samlet mængde kvælstof, samlet mængde fosfor

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

Stof

Svinekategori

Maksimumsværdier for ammoniakemissioner til luft

(kg NH3/stiplads/år)  (13)  (14)

Nye anlæg (bortset fra specifikke anlæg)

Eksisterende anlæg

(bortset fra specifikke anlæg)

Specifikke anlæg  (15)  (16)

Ammoniak udtrykt som NH3

Smågrise

0,4

0,5  (18)

0,7

Slagtesvin

2,0

2,4  (19)

3,5

Søer i løbeafdelingen og drægtige søer (17)

2,3

2,7

4,0

Farende søer (inklusive pattegrise) (17)

3,6

4,2  (20)

7,0

Teknik  (21)

Anvendelighed

a

Gødningskælder (fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv) kombineret med:

Generelt anvendelig.

b

Hyppig fjernelse af gylle, f.eks. ved hjælp af vakuumsystem, skraber, skylning (i tilfælde af fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv)

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

Skylning er muligvis ikke anvendelig på anlæg, der ligger tæt på følsomme omgivelser, hvis dette medfører lugtkulminationer.

c

Skrå vægge eller tragtsystem (i tilfælde af fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv)

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

d

Reduceret gødningskumme (i tilfælde af delvist spaltegulv)

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

Kun anvendelig på slagtesvin, søer i løbeafdelingen og drægtige søer.

e

System med fuld strøelse (i tilfælde af et massivt betongulv)

System med fuld strøelse og kenneler er kun anvendelige på søer i løbeafdelingen og drægtige søer, fravænnede smågrise og slagtesvin. Halmstrømningssystemer er kun anvendelige på fravænnede smågrise, slagtesvin og drægtige søer.

Finder muligvis ikke anvendelse på anlæg i varmt klima, der er udstyret med naturlig ventilation, og på eksisterende anlæg til smågrise og slagtesvin, der er udstyret med mekanisk ventilation.

Kenneler er muligvis ikke anvendelige i eksisterende anlæg på grund af pladsmangel.

f

Opstaldning i kenneler/hytter (i tilfælde af et delvist spaltegulv)

g

Halmstrøningssystem (i tilfælde af et massivt betongulv)

h

Konvekst gulv og separate kanaler til husdyrgødning og vand (i tilfælde af stier med delvist spaltegulv)

Kun anvendelig på fravænnede smågrise og slagtesvin.

Kan muligvis ikke anvendes i eksisterende anlæg på grund af tekniske begrænsninger.

i

Stier med strøelse og kombineret gødningsproduktion (gylle og fast husdyrgødning)

Kun anvendelig på farende søer.

Kan muligvis ikke anvendes i eksisterende anlæg på grund af tekniske begrænsninger.

j

Foder-/liggebokse på et fast gulv (i tilfælde af stier med strøelse).

Kun anvendelig på søer i løbeafdelingen og drægtige søer.

Finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg uden massivt betongulv.

k

Gødningsbakke (i tilfælde af et fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv).

Kun anvendelig på farende søer.

l

Gødningsopsamling i vand

Kun anvendelig på fravænnede smågrise, slagtesvin, søer i løbeafdelingen og drægtige søer.

Kan muligvis ikke anvendes i eksisterende anlæg på grund af tekniske begrænsninger.

m

V-formede gødningsbånd (i tilfælde af et delvist spaltegulv)

Kun anvendelig på slagtesvin.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

n

Kanaler til både husdyrgødning og vand (i tilfælde af et fuldspaltegulv)

Kun anvendelig på farende søer.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

o

Ekstern passage med strøelse (i tilfælde af et massivt betongulv)

Kun anvendelig på slagtesvin.

Kan ikke anvendes i koldt klima.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

p

Anvendelse af et luftrensningssystem som f.eks.:

Finder kun anvendelse på eksisterende anlæg, hvis der anvendes et centraliseret ventilationssystem.

q

Anvendelse af flydebolde i gødningskanalen

Kun anvendelig på slagtesvin.

Finder ikke anvendelse på anlæg, der er udstyret med gødningskummer med skrå vægge, eller på anlæg, hvor gyllen fjernes ved udslusning.

r

Gyllekøling

Ikke anvendelig, når genbrug af varme ikke er muligt, og når der anvendes strøelse. Gyllekøling med finner er muligvis ikke anvendelig ved højt tørstofindhold.

s

Gylleforsuring

Er muligvis ikke anvendelig i tilfælde af strukturelle begrænsninger (f.eks. uegnet betonkvalitet), og hvis gyllehåndterings- og -opbevaringssystemet mangler syrefast belægning.

t

Staldsystem med særskilte opholdszoner til dyr

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

u

Anvendelse af følgende tilsætningsstoffer til behandling af husdyrgødning:

Anvendeligheden af mikroorganismer kan være begrænset af sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold.

v

Gasgennemtrængelige membraner til opsamling af ammoniak fra gasformige medier

Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af pladsmangel.

Parameter

Fjerkrækategori

Maksimumsværdier for den samlede mængde kvælstof, der udskilles

(kg N udskilt/stiplads/år)  (22)

Samlet mængde kvælstof, der udskilles, udtrykt som N

Konsumægshøner

0,80

Slagtekyllinger

0,55

Ænder

0,80

Kalkunhaner

2,00

Kalkunhaner og kalkunhøner blandet

1,70

Kalkunhøner

1,20

Parameter

Fjerkrækategori

Maksimumsværdier for den samlede mængde fosfor, der udskilles

(kg P2O5 udskilt/stiplads/år)  (23)

Samlet mængde fosfor, der udskilles, udtrykt som P2O5.

Konsumægshøner

0,40

Slagtekyllinger

0,20

Ænder

0,30

Kalkunhaner

1,00

Kalkunhaner og kalkunhøner blandet

0,80

Kalkunhøner

0,50

Teknik  (24)

Parametre

Anvendelighed

a

Begrænsning af indholdet af råprotein i foderet ved anvendelse af et N-balanceret foder baseret på energibehov og fordøjelige aminosyrer

Samlet mængde kvælstof

Generelt anvendelig.

b

Fasefodring med en foderblanding, der er tilpasset til de særlige behov i produktionsperioden.

Samlet mængde kvælstof,

Samlet mængde fosfor

Generelt anvendelig.

c

Kontrolleret tilførsel af aminosyrer i foder med reduceret indhold af råprotein

Samlet mængde kvælstof

Generelt anvendelig inden for begrænsningerne i forbindelse med markedstilgængeligheden af proteinfattige fodermidler og/eller syntetiske aminosyrer.

Syntetiske aminosyrer kan ikke anvendes på økologisk produktion.

d

Anvendelse af godkendte fodertilsætningsstoffer, som reducerer den samlede mængde kvælstof, der udskilles, og/eller ammoniakemissioner

Samlet mængde kvælstof

Generelt anvendelig.

e

Anvendelse af godkendte fodertilsætningsstoffer, som reducerer den samlede mængde fosfor, der udskilles (f.eks. fytase)

Samlet mængde fosfor

Fytase finder muligvis ikke anvendelse i tilfælde af økologisk produktion.

f

Anvendelse af letfordøjeligt uorganisk fosfat til delvis erstatning af konventionelle fosforkilder i foderet

Samlet mængde fosfor

Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med markedstilgængeligheden af letfordøjeligt uorganisk fosfat.

Stof

Fjerkrækategori

Maksimumsværdier for ammoniakemissioner til luft

(kg NH3/stiplads/år)  (25)

Nye anlæg

Eksisterende anlæg

Ammoniak udtrykt som NH3

Æglæggende høner (i bursystemer)

0,04

0,08

Æglæggende høner (i systemer uden bure)

0,10

0,13  (26)

Slagtekyllinger

0,05

0,07

Ænder

0,17

Kalkunhaner

0,55 (27)

Kalkunhaner og kalkunhøner blandet

0,44 (28)

Kalkunhøner

0,35

Teknik  (29)

Anvendelighed

Alle fjerkræarter

a

Anvendelse af et luftrensningssystem som f.eks.:

Finder kun anvendelse på eksisterende anlæg, hvis der anvendes et centraliseret ventilationssystem.

b

Gasgennemtrængelige membraner til opsamling af ammoniak fra gasformige medier.

Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af pladsmangel.

Æglæggende høner, rugeægshøner (slagtekyllinger), hønniker (bursystemer)

c

Gødningsfjernelse med bånd med mindst:

Generelt anvendelig.

Æglæggende høner, rugeægshøner (slagtekyllinger), hønniker (systemer uden bure)

d

Mekanisk eller naturlig ventilation uden hyppig gødningsfjernelse i eksisterende anlæg med dybstrøelse og en gødningskumme kombineret med mindst en yderligere afbødende foranstaltning (f.eks. opnåelse af et højt tørstofindhold i gødningen, luftrensningssystem).

Generelt anvendelig.

e

Gødningsbånd eller skraber (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme).

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

f

Mekanisk lufttørring af husdyrgødning via rør (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme).

Kun anvendelig for anlæg med tilstrækkelig plads under spalterne.

g

Mekanisk lufttørring af husdyrgødning via et perforeret gulv (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme).

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

h

Tørring af strøelse på gødningsbånd (i tilfælde af etagesystemer).

Er muligvis ikke anvendelig for eksisterende anlæg, hvis staldens bredde er utilstrækkelig.

i

Mekanisk lufttørring af strøelse på gødningsbånd (i tilfælde af etagesystemer).

Generelt anvendelig.

j

Mekanisk tørring af strøelse via indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Generelt anvendelig.

k

Strøelsessliske (i tilfælde af etagesystemer).

Kun anvendelig for æglæggende høner.

Slagtekyllinger

l

Mekanisk tørring af strøelse via indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Er muligvis ikke anvendelig for eksisterende anlæg, hvis loftshøjden er utilstrækkelig.

Er muligvis ikke anvendelig i varme klimaer, afhængigt af indendørstemperaturen.

m

Mekanisk tørring af strøelse via opvarmet indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Er muligvis ikke anvendelig i varme klimaer, afhængigt af indendørstemperaturen.

Er muligvis ikke anvendelig for eksisterende anlæg, hvis loftshøjden er utilstrækkelig.

n

Naturlig eller mekanisk ventilation med et lækagesikkert drikkesystem (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Naturlig ventilation finder ikke anvendelse på anlæg med et centraliseret ventilationssystem.

Naturlig ventilation finder muligvis ikke anvendelse i den indledende opdrætsfase eller i tilfælde af ekstreme klimaforhold.

o

Opvarmet og kølet gulv med strøelse (i tilfælde af combidecksystemer).

For eksisterende anlæg afhænger anvendeligheden af muligheden for at installere aflukket underjordisk lagerplads til vandcirkulationen.

Anvendeligheden kan være begrænset af dyrevelfærdshensyn.

p

Strøelse bestående af halm og natriumhydrogensulfat.

Generelt anvendelig.

Ænder

q

Hyppig tilføjelse af strøelse (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse eller dybstrøelse sammen med et spaltegulv).

For eksisterende anlæg med dybstrøelse sammen med et spaltegulv kan anvendeligheden være begrænset af, hvordan den eksisterende struktur er konstrueret.

r

Hyppig fjernelse af husdyrgødning (i tilfælde af et fuldspaltegulv).

Finder kun anvendelse, og da af sundhedsmæssige årsager, på opdræt af berberi-/moskusænder (Cairina moschata).

Kalkuner

s

Naturlig eller mekanisk ventilation med et lækagesikkert drikkesystem (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Naturlig ventilation finder ikke anvendelse på anlæg med et centraliseret ventilationssystem.

Naturlig ventilation finder muligvis ikke anvendelse i den indledende opdrætsfase eller i tilfælde af ekstreme klimaforhold.

t

Mekanisk tørring af strøelse via opvarmet indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Er muligvis ikke anvendelig i varme klimaer, afhængigt af indendørstemperaturen.

Er muligvis ikke anvendelig for eksisterende anlæg, hvis loftshøjden er utilstrækkelig.

Teknik

Teknik

Anvendelighed

Ammoniak- og metanemissioner

Se afsnit 1.2 for ammoniak- og metanemissioner i svinestalde og afsnit 2.2 for ammoniakemissioner i fjerkræstalde.

Støvemissioner

a

Forebyggelse eller reduktion af støvdannelse i husdyrbygninger ved anvendelse af f.eks. strøelsesteknikker med lav støvdannelse, grovere strøelsesmateriale, strøelsesslisker, ad libitum-fodring, foder med lav støvdannelse, støvudskillere og optimeret lufthastighedsventilation

Se afsnit 4.2.4

Ved anvendelse af grovere strøelsesmateriale er langhalm kun anvendelig i strøelsesbaserede staldsystemer.

Ved ad libitum-fodring kan anvendeligheden være begrænset til visse fodertildelingssystemer (f.eks. tørfodringssystemer).

Ved optimeret lufthastighedsventilation kan anvendeligheden være begrænset af dyrevelfærdshensyn.

b

Reduktion af støvkoncentrationen i husdyrbygninger ved anvendelse af f.eks. vandforstøvning, ionisering og oliesprøjtning

Ved vandforstøvning kan anvendeligheden være begrænset af dyrevelfærdshensyn. Anvendeligheden kan også være begrænset for systemer med fast husdyrgødning sidst i opdrætsperioden på grund af høje ammoniakemissioner.

Ionisering er muligvis ikke anvendelig på svineanlæg eller på eksisterende fjerkræanlæg på grund af tekniske begrænsninger (f.eks. elinstallationer).

Ved oliesprøjtning kan anvendeligheden være begrænset af dyrevelfærdshensyn. Denne teknik er kun anvendelig i fjerkræanlæg med fugle, der er ældre end ca. 21 dage. Hvad angår anlæg til konsumægshøner, kan anvendeligheden være begrænset på grund af risikoen for kontaminering af det udstyr, der findes i stalden.

c

Støvreduktion ved anvendelse af et luftrensningssystem, f.eks. tørfilter, to- eller tretrinsluftrensningssystem, vandbaseret luftrenser, vandudskiller, kemisk luftrenser, biofilter eller biologisk luftrenser.

Vandbaserede luftrensere, kemiske luftrensere og biologiske luftrensere er kun anvendelige i eksisterende anlæg, hvis der anvendes et centralt ventilationssystem.

Biofiltre er kun anvendelige i gyllebaserede anlæg og halmbaserede systemer.

Vandudskillere er kun anvendelige i anlæg med et tunnelventilationssystem.

Tørfiltre er kun anvendelige i fjerkræanlæg med et tunnelventilationssystem.

Lugtemissioner

d

Foranstaltninger i staldsystemerne til forebyggelse og reduktion af lugt, f.eks. at holde dyr og overflader tørre og rene, reducere den gødningsemitterende overflade, fjerne husdyrgødning hyppigt, reducere temperaturen i husdyrgødningen og indendørsmiljøet og reducere luftstrømmen

Se afsnit 4.2.4

Teknikker, der reducerer lufttemperaturen og/eller luftstrømmen, er muligvis ikke anvendelige på grund af dyrevelfærdshensyn.

Ved hyppig fjernelse af husdyrgødning er skylning muligvis ikke anvendelig i anlæg, der ligger tæt på følsomme omgivelser, hvis dette medfører lugtkulminationer.

e

Optimering af udledningsforholdene for afgangsluft fra staldene, f.eks. ved at øge afkasthøjden og/eller ventilationshastigheden

Generelt anvendelig.

f

Lugtreduktion ved anvendelse af et luftrensningssystem, f.eks. biologisk luftrenser (eller biologisk rislefilter), biofilter eller to- eller tretrinsluftrensningssystem)

Finder kun anvendelse på eksisterende anlæg, hvis der anvendes et centraliseret ventilationssystem.

Vandforbrug

g

Valg og anvendelse af udstyr, der passer til den pågældende dyrekategori (f.eks. drikkenipler, runde drikketrug, vandtrug), samtidig med at der sikres adgang til vand (ad libitum)

Se afsnit 4.2.4

Generelt anvendelig.

h

Regelmæssig kontrol og (om nødvendigt) indstilling af udstyret til drikkevand

Generelt anvendelig.

i

Anvendelse af teknikker såsom mekanisk tørrensning eller højtryksrensere til staldfaciliteter og udstyr

Højtryksrensere er ikke anvendelige i fjerkræanlæg, der anvender systemer til kemisk rensning.

Energiforbrug

j

Højeffektive varme-, køle- og ventilationssystemer

Se afsnit 4.2.4

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

k

Optimering og optimeret styring af varme-, køle- og ventilationssystemer, især ved anvendelse af luftrensningssystemer

Generelt anvendelig.

l

Isolering af vægge, gulve og/eller lofter i stalde

Kan muligvis ikke anvendes på anlæg, der gør brug af naturlig ventilation.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

m

Varmegenvinding (f.eks. combidecksystem, ventilationsanlæg med varmegenvinding, varmegenvinding ved gyllekøling)

Anvendeligheden afhænger af muligheden for at installere aflukket underjordisk lagerplads til vandcirkulationen.

n

Anvendelse af naturlig ventilation

Finder ikke anvendelse på anlæg med et centraliseret ventilationssystem.

I svineanlæg er denne teknik muligvis ikke anvendelse på:

I fjerkræanlæg finder denne teknik muligvis ikke anvendelse:

o

Anvendelse af hybridventilation

I svineanlæg er denne teknik muligvis ikke anvendelig i staldsystemer med gulve med strøelse i varme klimaer.

p

Fordampningskølesystemer med kølepuder og recirkulation af vand

Kun anvendelig i staldsystemer, der kræver temperaturstyring.

Teknik  (30)

Vigtigste miljøproblem(er), som teknikken er rettet mod

Anvendelighed

Alle typer husdyrgødning

a

Anvendelse af en opbevaringsfacilitet med tilstrækkelig kapacitet til at opbevare gyllen i perioder, hvor udbringning ikke er mulig.

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener, ammoniak, lugt

Generelt anvendelig.

Gylle – generelle teknikker

b

Anvendelse af opbevaringsfaciliteter, der kan modstå mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

c

Anvendelse af lækagesikre faciliteter og lækagesikkert udstyr til opsamling og overførsel af gylle (f.eks. gødningskummer, kanaler, afløb og pumpestationer)

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

d

Kontrol af opbevaringsfaciliteternes strukturelle integritet mindst én gang om året

Ammoniak, metan, lugt, nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Er muligvis ikke anvendelig til underjordisk opbevaring af gylle.

e

Overdækning, der sikrer den højeste miljøpræstation, med en af følgende teknikker:

Ammoniak, lugt

Faste overdækninger er ikke anvendelige til gyllebeholdere med jordvolde og er muligvis ikke anvendelige på eksisterende anlæg på grund af strukturelle begrænsninger med hensyn til at modstå den ekstra belastning.

Fleksible overdækninger kan ikke anvendes på områder, hvor deres struktur kan tage skade af de fremherskende vejrforhold.

For flydende overdækninger:

f

Installation af et lækagedetektionssystem

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Kan kun anvendes på nye anlæg.

g

Minimering af omrøring af gylle

Ammoniak, lugt

Generelt anvendelig.

Gylle – teknikker, der finder anvendelse på gyllebeholdere

h

Hensigtsmæssig udformning af gyllebeholderen ved anvendelse af teknikker såsom:

Ammoniak, lugt

Reduktion af forholdet mellem fordampningsoverfladens areal og volumen er muligvis ikke anvendelig for eksisterende gyllebeholdere.

i

Gylleforsuring

Ammoniak, metan

Er muligvis ikke anvendelig i tilfælde af strukturelle begrænsninger (f.eks. uegnet betonkvalitet), og hvis opbevaringssystemet mangler syrefast belægning.

Er muligvis ikke anvendelig for beholdere med faste overdækninger.

j

Gyllekøling

Ammoniak, metan

Er muligvis ikke anvendelig for beholdere med faste overdækninger.

Gylle – teknik, der finder anvendelse på gyllebeholdere med jordvolde

k

Uigennemtrængelig bund og uigennemtrængelige vægge, f.eks. med plastforing (eller dobbelt foring), og lækagesikre konstruktioner

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

Opbevaring af fast husdyrgødning

l

Opbevaring af tørret fast husdyrgødning i en lade

Ammoniak, metan, nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

m

Anvendelse af en betonsilo til opbevaring af fast husdyrgødning

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

n

Opbevaring af fast husdyrgødning på et fast, uigennemtrængeligt gulv, der er udformet til at forhindre lækager til miljøet

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

Midlertidige bunker af fast husdyrgødning

o

Passende afstande mellem midlertidige bunker af fast husdyrgødning og vandområder med årlig ændring af placering og minimering af tiden på marken

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

p

Reduktion af forholdet mellem fordampningsoverfladens areal og volumenet af den midlertidige bunke af fast husdyrgødning

Ammoniak, lugt

Generelt anvendelig.

q

Overdækning af midlertidige bunker af fast husdyrgødning

Ammoniak, lugt, nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Kan anvendes generelt, hvis den faste husdyrgødning tørres eller fortørres i en stald. Kan muligvis ikke anvendes på utørret fast husdyrgødning, hvis der hyppigt føjes gødning til bunken.

Teknik  (31)

Anvendelighed

a

Mekanisk separering af gylle, f.eks. ved anvendelse af:

Polyacrylamid kan muligvis ikke anvendes som flokkuleringsmiddel på grund af risikoen for, at der dannes acrylamid.

b

Anaerob nedbrydning

Er muligvis ikke anvendelig, hvis der ikke er tilstrækkelig husdyrgødning til rådighed på husdyrbruget.

c

Tørring af husdyrgødning med ekstern tunnel

Finder kun anvendelse på husdyrgødning fra anlæg til konsumægshøner. Finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg uden gødningsbånd.

d

Mekanisk separering af gylle i faste og flydende fraktioner efterfulgt af aerob nedbrydning (beluftning) af den flydende fraktion med genvinding af næringsstoffer

Anvendeligheden kan være begrænset i koldt klima på grund af vanskeligheden ved at opretholde det krævede beluftningsniveau om vinteren.

e

Mekanisk separering af gylle i faste og flydende fraktioner efterfulgt af nitrifikation-denitrifikation af den flydende fraktion med genvinding af næringsstoffer

Generelt anvendelig.

f

Kompostering af fast husdyrgødning.

Er muligvis ikke anvendelig på eksisterende husdyrbrug på grund af pladsmangel, hvis der anvendes miler til kompostering.

g

Vakuumfordampning med genvinding af ammoniak

Er muligvis ikke anvendelig på eksisterende husdyrbrug, hvis overskudsvarme fra andre processer ikke er til rådighed.

h

Vakuumfinseparatorer med sigter

Generelt anvendelig.

i

Fast stoffer-væske-separatorer med tryk og flokkulering

Generelt anvendelig.

j

Mekanisk separering af gylle i en fast og en flydende fraktion efterfulgt af behandling af den flydende fraktion i konstruerede vådområder med genvinding af næringsstoffer

Anvendeligheden kan være begrænset i koldt klima.

Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af pladsmangel.

Teknik  (32)

Vigtigste miljøproblem(er), som teknikken er rettet mod

Anvendelighed

a

Tilstrækkelig afstand mellem arealer til udbringning og områder med risiko for udvaskning/afstrømning samt naboområder

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

b

Begrænsninger for udbringning under forhold med risiko for afstrømning

Nitrogen, fosfor, mikrobielle patogener

Generelt anvendelig.

c

Udbringning under hensyntagen til afgrødernes næringsstofbehov

Nitrogen, fosfor

Generelt anvendelig.

d

Forsuring af gylle før spredning

Ammoniak

Generelt anvendelig.

e

Anvendelse af fortyndet gylle i vandingssystemer med lavt tryk

Ammoniak

Ikke anvendelig på afgrøder, der dyrkes for at blive spist rå, som følge af risikoen for kontaminering.

Ikke anvendelig, hvis jordtypen ikke gør det muligt for fortyndet gylle at trænge hurtigt ned i jorden.

Finder ikke anvendelse, hvis afgrøderne ikke kræver vanding.

f

Spredning af gylle med slangeudlæggere ved hjælp af en af følgende teknikker:

slæbeslange

slæbesko

Ammoniak, lugt

Anvendeligheden kan være begrænset, hvis halmindholdet af gyllen er for højt, eller hvis tørstofindholdet af gyllen er højere end 10 %.

Slæbesko ikke anvendelige ved dyrkning af markafgrøder sået med lille rækkeafstand.

g

Spredning af gylle med nedfældere til overfladisk nedfældning (åben spalte)

Ammoniak, lugt

Finder ikke anvendelse på stenet jord, komprimeret jord eller jord med ringe dybde, hvor det er vanskeligt at trænge ensartet ned i jorden.

Anvendeligheden kan være begrænset på steder, hvor afgrøderne kan blive beskadiget af maskiner.

h

Spredning af gylle med nedfældere til dyb nedfældning (lukket spalte)

Ammoniak, lugt

Finder ikke anvendelse på stenet jord, komprimeret jord eller jord med ringe dybde, hvor det er vanskeligt at trænge ensartet ned i jorden og at lukke sprækken effektivt.

Finder ikke anvendelse i forbindelse med beplantning af afgrøderne.

Finder ikke anvendelse på græsarealer, medmindre der skiftes til agerjord (omlægning af markerne) eller i forbindelse med omsåning.

i

Indarbejdning af husdyrgødning i jorden snarest muligt efter spredning (med en tidsforsinkelse på op til fire timer eller op til 12 timer, når forholdene ikke er gunstige for hurtigere indarbejdning)

Ammoniak, lugt

Finder ikke anvendelse på græsarealer og ved reduceret jordbearbejdning, medmindre der skiftes til agerjord (omlægning af markerne) eller i forbindelse med omsåning.

Finder ikke anvendelse på dyrkede arealer med afgrøder, der kan blive beskadiget.

Ikke anvendelig på gylle, der spredes ved hjælp af nedfældere til overfladisk eller dyb nedfældning.

Teknik  (33)

Anvendelighed

a

Passende afstande mellem husdyrbruget/anlægget og følsomme omgivelser

Kun anvendelig på nye husdyrbrug/anlæg.

b

Passende placering af udstyr

I eksisterende anlæg kan flytning af udstyr være begrænset af pladsmangel.

c

Driftsforanstaltninger

Generelt anvendelig.

d

Støjsvagt udstyr

Fodringssystemer, der reducerer stimulus før fodring, er kun anvendelige på svineanlæg.

Passive ad libitum-foderautomater finder kun anvendelse, hvis udstyret er nyt eller er blevet udskiftet, eller hvis dyrene ikke kræver restriktiv fodring.

e

Støjdæmpende udstyr

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af pladsbehov og sundheds- og sikkerhedsspørgsmål.

Finder muligvis ikke anvendelse, hvis støjabsorberende materialer hindrer effektiv rengøring af anlægget.

f

Støjbegrænsningsteknikker

Anvendeligheden kan være begrænset af hensyn til biosikkerheden.

Teknik  (35)

Anvendelighed

a

Påvisning og reparation af vandlækager

Generelt anvendelig.

b

Afledning af spildevand til en særlig beholder eller et anlæg til gylleopbevaring

Generelt anvendelig, når spildevand afledes til en særlig beholder.

Anvendeligheden kan være begrænset, når spildevand afledes til et anlæg til gylleopbevaring, på grund af biosikkerhedsrisici og/eller spildevandets kemiske egenskaber.

c

Adskillelse af uforurenet regnvand fra spildevandsstrømme, der skal renses

Kan muligvis ikke anvendes på eksisterende husdyrbrug.

d

Genbrug af uforurenet regnvand som rensevand

Kan muligvis ikke anvendes på eksisterende husdyrbrug.

Anvendeligheden kan være begrænset af biosikkerhedsrisici og/eller regnvandets kemiske egenskaber.

e

Hold de forurenede områder på gårdspladsen så små som muligt

Generelt anvendelig.

f

Behandling af spildevand

Generelt anvendelig.

g

Anvendelse af spildevand til vanding og udbringning

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af begrænset tilgængelighed af egnet jord ved siden af husdyrbruget og/eller spildevandets kemiske egenskaber.

Anvendeligheden kan være begrænset af lovkrav til anvendelse af spildevand (f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 (34) om mindstekrav til genbrug af vand).

Teknik  (36)

Anvendelighed

a

Anvendelse af energieffektiv belysning

Generelt anvendelig.

b

Anvendelse af varmevekslere. Et af følgende systemer kan anvendes:

På grund af behovet for et stort jordareal kan luft til jord-varmevekslere kun anvendes, hvis der er plads nok.

c

Anvendelse af varmepumper til varmegenvinding

Anvendeligheden af varmepumper baseret på genvinding af jordvarme er begrænset, når der anvendes horisontale rør, på grund af behovet for tilgængelig plads.

d

Vedvarende energiproduktion

Anvendeligheden af en bestemt form for vedvarende energiproduktion kan være begrænset på grund af klimaforhold.

Er muligvis ikke anvendelig på eksisterende husdyrbrug på grund af bygningsmæssige begrænsninger og/eller pladsbegrænsninger.

e

Isolering af vægge, gulve og/eller lofter i bygninger/konstruktioner

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af bygningsforhold og andre strukturelle begrænsninger.

Teknik  (37)

Hyppighed

Anvendelighed

a

Massebalance for kvælstof og fosfor baseret på foderindtaget, indholdet af råprotein og den samlede mængde fosfor i foderet samt dyrenes ydelse (38)

Én gang om året for hver dyrekategori (39)

Generelt anvendelig.

Teknik  (40)

Hyppighed

Anvendelighed

a

Massebalance på grundlag af udskillelsen og den samlede mængde kvælstof (eller ammoniumkvælstof) i hver fase af gødningshåndteringen (2)

Én gang om året (3).

Generelt anvendelig.

b

Emissionsfaktorer (41)

Én gang om året (42).

Generelt anvendelig.

Teknik  (43)

Hyppighed

Anvendelighed

a

Emissionsfaktorer (44)

Én gang om året (45).

Generelt anvendelig.

Teknik  (46)

Hyppighed

Anvendelighed

a

Emissionsfaktorer (47)

Én gang om året (48).

Generelt anvendelig.

Teknik  (49)

Hyppighed

Anvendelighed

a

Kontrol af luftrensningssystemets ydeevne ved måling af ammoniak, lugt og/eller støv under praktiske driftsforhold, i henhold til en foreskreven måleprotokol og efter metoder, som gør brug af EN-standarderne, eller efter andre nationale eller internationale metoder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Én gang i ibrugtagningsfasen.

Finder ikke anvendelse, hvis luftrensningssystemet er blevet verificeret sammen med et lignende opstaldningssystem og lignende driftsbetingelser.

b

Kontrol af, at luftrensningssystemet fungerer effektivt (f.eks. ved kontinuerlig registrering af operationelle parametre eller ved brug af alarmsystemer)

Månedligt.

Generelt anvendelig.

Teknik  (50)

Hyppighed

Anvendelighed

a

Overvågning af vandforbruget på husdyrbrugsniveau og for de vigtigste vandforbrugende processer

Én gang om året (51)

Afhængigt af indretningen af vandforsyningsnettet finder separat overvågning af de vigtigste vandforbrugende processer muligvis ikke anvendelse.

b

Overvågning af elektrisk energiforbrug

Afhængigt af indretningen af energiforsyningsnettet finder separat overvågning af de vigtigste energiforbrugende processer muligvis ikke anvendelse.

c

Overvågning af brændstofforbrug

Overvågning af brændstofforbruget i stalde er muligvis ikke anvendelig, hvis et husdyrbrug har et enkelt varmeanlæg, der forsyner flere stalde og beboelsesbygninger med varme.

d

Overvågning af antallet af dyr, herunder fødsler og dødsfald

Generelt anvendelig.

e

Overvågning af foderforbrug

Generelt anvendelig.

f

Overvågning af mængden af produceret husdyrgødning

Generelt anvendelig.

Teknik

Teknik

Oplysninger om emissioner

a

Begrænsning af indholdet af råprotein i foderet ved anvendelse af et N-balanceret foder baseret på energibehov og fordøjelige aminosyrer

Foderet afbalanceres, så det opfylder dyrenes behov for energi og fordøjelige aminosyrer, idet overskud af råprotein i foderet undgås, og der tages hensyn til dyrenes ernæringsmæssige behov og velfærd.

Foder, der ikke er korrekt afbalanceret i forhold til dyrenes behov for energi og fordøjelige aminosyrer, tilfører kun de nødvendige mængder af de begrænsende næringsstoffer og for store mængder af andre. Dette fører til en stigning i udskilte næringsstoffer, hvilket medfører højere emissioner til miljøet. Omvendt tilfører afbalancerede foderrationer den rette mængde aminosyrer, så både overskud og mangel undgås. Dette gør det muligt for dyrene at udnytte deres vækstpotentiale og opnå optimale resultater gennem maksimeret proteinsyntese, samtidig med at emissionerne til miljøet minimeres.

Ikke tilgængelige

b

Fasefodring med en foderblanding, der er tilpasset til de særlige behov i produktionsperioden.

Foderblandingen passer mere præcist til dyrenes behov, hvad angår energi, aminosyrer, fosfor og mineraler, afhængigt af dyrenes vægt og/eller produktionsfasen, idet der tages hensyn til deres ernæringsmæssige behov og velfærd.

Fodringen opdeles typisk i 2-5 faser afhængigt af dyrekategorien og kan gennemføres for grupper af dyr.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 20 % for svin og mindst 10 % for fjerkræ sammenlignet med et referencesystem uden anvendelse af denne teknik.

c

Kontrolleret tilførsel af aminosyrer i foder med reduceret indhold af råprotein

En vis mængde proteinrigt foder erstattes med proteinfattigt foder for yderligere at reducere indholdet af råprotein, idet der tages hensyn til dyrenes ernæringsmæssige behov og velfærd.

Foderet suppleres med aminosyrer (f.eks. lysin, methionin, threonin, tryptofan, valin), således at der ikke er mangler i aminosyreprofilen.

Ikke tilgængelige

d

Anvendelse af godkendte fodertilsætningsstoffer, som reducerer den samlede mængde kvælstof, der udskilles, og/eller ammoniakemissioner

Godkendte (52) stoffer, mikroorganismer eller præparater, såsom enzymer (f.eks. ikke-stivelsespolysaccharider, enzymer og proteaser) eller probiotika, tilsættes til foder eller vand for at fremme fodereffektiviteten, f.eks. ved at forbedre fordøjeligheden af foderet eller påvirke tarmfloraen.

Ud over godkendte stoffer, der direkte reducerer den udskilte samlede mængde kvælstof, kan der anvendes andre tilsætningsstoffer, som har en indirekte virkning på ammoniakemissioner. F.eks. kan godkendte (53) fodertilsætningsstoffer bestående af benzoesyre tilsættes foder til slagtesvin (tilsætningsstofferne 4d210 og 4d211) og søer (tilsætningsstoffet 4d210) i mængder på mellem 0,5 % og 1 % af fuldfoder med et vandindhold på 12 % for at sænke urinens pH.

Ved tilsætning af benzoesyre kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 16 % sammenlignet med et referencesystem uden anvendelse af dette tilsætningsstof.

e

Anvendelse af godkendte fodertilsætningsstoffer, som reducerer den samlede mængde fosfor, der udskilles (f.eks. fytase)

Godkendte stoffer, mikroorganismer eller præparater, såsom enzymer (f.eks. fytase), tilsættes foder eller vand for at påvirke foderudnyttelsen positivt, f.eks. ved at forbedre fordøjeligheden af fytinfosfor i foderstofferne eller påvirke mave-tarmfloraen.

Ikke tilgængelige

f

Anvendelse af letfordøjeligt uorganisk fosfat til delvis erstatning af konventionelle fosforkilder i foderet

Letfordøjelige uorganiske fosfater anvendes til at erstatte konventionelle fosforkilder i foderet. Disse kan indarbejdes i dyrefoder (f.eks. i pulverform eller granuleret form) og er forudsigelige med hensyn til deres kemiske sammensætning og indhold af fordøjeligt fosfor.

Ikke tilgængelige

g

Præcisionsfodring af individuelle dyr i svineopdræt

Ved præcisionsfodring forstås løbende (f.eks. daglig) tilpasning af næringsstofferne i foderet med niveauer, der ligger tættere på det enkelte dyrs reelle ernæringsmæssige behov, hvorved næringsstofudnyttelsen maksimeres, og N- og P-udskillelsen dermed reduceres. Denne teknik kan også anvendes målrettet mod enteriske metanemissioner. Foderformuleringen kan opnås ved at blande forskellige fodermidler i de rette forhold ved foderautomaten for hvert svin, hvilket muliggør optimering af ydelse og økonomi. Denne teknik kræver et passende identifikationssystem for de enkelte dyr (f.eks. en chip) samt specifikke målinger (f.eks. vægt). Den medfører også databehandling og kontrolforanstaltninger ved den enkelte foderautomat (f.eks. en realtidsalgoritme til at forudsige hvert dyrs behov og software til at sende instrukser til foderautomaten). Desuden kræver den tilstrækkelig plads til et passende foderområde.

Ikke tilgængelige

Gulvtype

Teknik

Fuldspaltegulv

Et gulv i staldsystemet, hvor hele stiarealet har metal-, beton- eller plastbelagte spalter, der gør det muligt for fæces og urin at falde ned i en kanal eller gødningskumme nedenunder.

Delvist spaltegulv

Et gulv i staldsystemet, hvor der i hver sti anvendes både spaltegulv og fast (beton)gulv, eller hvor der af dyrevelfærdshensyn er forskellige funktionelle områder i stien. Forurening af det faste gulv forhindres ved korrekt styring af indeklimaparametrene, navnlig under varme forhold, og/eller ved at staldsystemerne er konstrueret korrekt.

Ved delvist spaltegulv, der dækker 50 % af arealet, kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 15 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

Massivt betongulv

Et gulv i staldsystemet, hvor hele stiarealet består af fast beton. Gulvet kan være dækket med strøelse (f.eks. halm) i forskellig grad. Gulvet kan have hældning for at lette afledningen af urin.

Teknik

Teknik

Oplysninger om emissioner

a

Gødningskælder (fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv) kombineret med:

Stierne er udstyret med en gødningskælder under spaltegulvet, der gør det muligt at opbevare gyllen i længere tid. For slagtesvin kan der anvendes en gødningskanal til overløb. Fjernelse af gylle til udbringning eller til udendørs opbevaring finder sted så hyppigt som muligt (f.eks. mindst hver anden måned), medmindre der er tekniske begrænsninger (f.eks. opbevaringskapaciteten).

Gødningskældre kombineres med som minimum teknikker til ernæringsmæssig styring (i eksisterende anlæg) og med yderligere ammoniakreducerende foranstaltninger (f.eks. luftrensningssystem, pH-reduktion af gyllen, gyllekøling) i nye anlæg.

Ikke tilgængelige

b

Hyppig fjernelse af gylle, f.eks. ved hjælp af vakuumsystem, skraber, skylning (i tilfælde af fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv)

Vakuumsystem: udløb i bunden af gødningskummen eller -kanalen er forbundet til et udløbsrør nedenunder, der overfører gyllen til udendørs opbevaring. Gylle udledes hyppigt ved at åbne en ventil eller en prop i det primære gyllerør, f.eks. en eller to gange om ugen. Der opstår et let vakuum, som gør det muligt at tømme kummen eller kanalen fuldstændigt. Der skal opnås en vis dybde af gylle, før vakuummet kan være effektivt, og systemet fungerer korrekt. En vakuumpumpe er ikke nødvendig, hvis gyllen skylles ved hjælp af tyngdekraften til en tank, der er placeret på et lavere niveau end stalden. Fra denne tank kan gyllen pumpes til en opbevaringstank eller til en mobil tankvogn.

Vakuumsystem: Der kan opnås ammoniakreduktioner på mindst 25 % (ved fjernelse mindst 2 gange om ugen) og 15 % (ved fjernelse mindst hver anden uge) sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

Skraber: der er en V-formet kanal med to skrå overflader på begge sider af en central afløbsrende, hvorfra urin kan føres til en ajlerende via et afløb i bunden af gødningskanalen. Den faste fraktion af husdyrgødningen fjernes hyppigt (f.eks. op til 12 gange om dagen) fra kummen med en skraber. Det anbefales at påføre en belægning på det skrabede gulv for at opnå en glat(tere) overflade.

Skraber: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 45 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

Skylning: Der foretages meget hyppig fortynding og fjernelse (f.eks. én eller to gange dagligt) ved at udsluse kanalerne med den flydende fraktion af gyllen (hvis tørstofindhold ikke må overstige ca. 5 %). Den flydende fraktion af gyllen kan også beluftes forud for udslusning. Der kan også anvendes ferskvand til skylning, selv om dette medfører højere vandforbrug. Denne teknik kan kombineres med individuelt tilpassede kanaler eller gødningskummer, der i bunden er udstyret med f.eks. afløbsrender, rør eller et permanent gyllelag.

Skylning: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 25 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

c

Skrå vægge eller tragtsystem (i tilfælde af fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv)

For skrå vægge: gødningskanalen er formet som et V med udløbsstedet nederst. Gyllen fjernes mindst to gange om ugen.

For tragtsystemer: Der installeres plasttragte i rækker under spaltegulvet, og de leder husdyrgødning til et fælles samlerør med henblik på hurtig udledning ved mekanisk styret skylning med forudindstillede intervaller.

Den glatte, skrånende overflade letter afløbet af gylle.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 40 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

d

Reduceret gødningskumme (i tilfælde af delvist spaltegulv)

Stien er udstyret med en smal kumme med en bredde på ca. 0,6 m. Kummen kan være placeret i en udvendig passage.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 30 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

e

System med fuld strøelse (i tilfælde af et massivt betongulv)

Et gulv, der er helt af beton, og som er næsten helt dækket med et lag af halm eller andet lignocelluloseholdigt materiale.

I systemet med gulvstrøelse med hyppig fjernelse af husdyrgødning fjernes gødningen f.eks. to gange om ugen. I systemet med dybstrøelse lægges der derimod frisk halm ovenpå, hvorefter den akkumulerede husdyrgødning fjernes ved slutningen af opdrætscyklussen. For at inddrage dyrevelfærdshensyn kan der indrettes separate funktionsarealer kan indrettes til leje-, foder-, gang- og gødearealer.

Ikke tilgængelige

f

Opstaldning i kenneler/hytter (i tilfælde af et delvist spaltegulv)

Der er indrettet separate funktionsarealer i stierne i stalde med naturlig ventilation. Lejearealet (ca. 50-60 % af det samlede areal) består af et plant, isoleret betongulv med tildækkede, isolerede hytter eller kenneler, der er udstyret med et hængslet tag, som kan hæves eller sænkes for at regulere temperatur og ventilation. Aktivitets- og foderarealerne har et spaltegulv med en gødningskumme nedenunder og hyppig fjernelse af husdyrgødning, f.eks. ved undertryk. Der kan anvendes halm på det massive betongulv.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 33 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

g

Halmstrøningssystem (i tilfælde af et massivt betongulv)

Svin opdrættes i stier med fast gulv, typisk i en naturligt ventileret stald, der er indrettet med et skrånende lejeareal og et gødeareal. Dyrene får halm hver dag. Svinenes aktivitet skubber og fordeler strøelsen ned langs stiens hældning. Den faste fraktion kan fjernes hyppigt (f.eks. dagligt) med en skraber.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 33 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Teknikken kan medføre en stigning i metanemissioner.

h

Konvekst gulv og separate kanaler til husdyrgødning og vand (i tilfælde af stier med delvist spaltegulv)

Kanalerne til husdyrgødning og vand er placeret på hver sin side af det konvekse og glatte massive betongulv. Vandkanalen er installeret under den side af stien, hvor svinene har tendens til at æde og drikke. Vand til rengøring af stierne kan bruges til at fylde vandkanalerne. Kanalen skal være delvis fyldt med mindst 10 cm vand. Gødningskanalen kan konstrueres med overløbsrender eller skrå vægge, der normalt udsluses to gange dagligt, f.eks. med vand fra den anden kanal eller med den flydende fraktion af gyllen (hvis tørstofindhold ikke må overstige ca. 5 %).

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 40 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

i

Stier med strøelse og kombineret gødningsproduktion (gylle og fast husdyrgødning)

Farestier er udstyret med separate funktionsarealer: et lejeareal med strøelse, et gangareal og et gødeareal med spaltegulv eller perforeret gulv og et foderareal med fast gulv. Pattegrise er forsynet med en tildækket rede med strøelse. Gyllen fjernes hyppigt med en skraber. Den faste husdyrgødning fjernes manuelt fra arealerne med fast gulv en gang om dagen. Der tilføres jævnligt strøelse. Systemet kan kombineres med et udeareal.

Ikke tilgængelige

j

Foder-/liggebokse på et fast gulv (i tilfælde af stier med strøelse).

Søerne holdes i en sti, der er opdelt i to funktionsarealer, hvoraf det primære areal er med strøelse, og en række foder-/liggebokse på et fast gulv. Husdyrgødningen indfanges af halmen eller det andet lignocelluloseholdige materiale, der skiftes jævnligt.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 50 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

k

Gødningsbakke (i tilfælde af et fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv).

Der er placeret en præfabrikeret gødningsopsamler (eller gødningskumme) under spaltegulvet. Opsamleren er dybest i den ene ende med en hældning på mindst 3 grader mod en central gødningskanal. Husdyrgødningen udledes, når niveauet når ca. 12 cm. Hvis der er en vandkanal, kan opsamleren opdeles i en vandsektion og en gødningssektion.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 65 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

l

Gødningsopsamling i vand

Husdyrgødningen opsamles i rensevandet i gødningskanalen, der efter tømning fyldes op til en vandstand på ca. 120-150 mm. Det er valgfrit, om kanalens vægge er skrå. Gødningskanalen tømmes efter hver opdrætscyklus. For at begrænse vandforbruget kan andre væsker (f.eks. rensevand fra rengøring af rum) også anvendes i stedet for ferskvand, forudsat at det har de passende fysisk-kemiske og biologiske kvalitetsegenskaber til denne anvendelse.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 20 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

m

V-formede gødningsbånd (i tilfælde af et delvist spaltegulv)

De V-formede gødningsbånd ruller inde i gødningskanalerne og dækker hele overfladen, således at al afføring og urin lander på dem. Båndene betjenes mindst to gange dagligt for separat at transportere urin og afføring til et aflukket gødningslager. Båndene er fremstillet af plast (polypropylen eller polyethylen).

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 60 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

n

Kanaler til både husdyrgødning og vand (i tilfælde af et fuldspaltegulv)

Søerne holdes på et fast sted (ved brug af en fareboks) med et særligt gødeareal. Gødningskummen er opdelt i en bred vandkanal forrest og en lille gødningskanal bagest med en reduceret gødningsoverflade. Den forreste kanal er delvis fyldt med vand.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 50 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

o

Ekstern passage med strøelse (i tilfælde af et massivt betongulv)

Dyrene holdes i en hybridventileret stald, hvor en lille dør giver svinet mulighed for at gøde i en ekstern passage med et betongulv med strøelse. Husdyrgødningen falder ned i en kanal, hvorfra den fjernes én gang dagligt med en skraber.

Ikke tilgængelige

p

Anvendelse af et luftrensningssystem som f.eks.:

Se afsnit 4.2.3.

q

Anvendelse af flydebolde i gødningskanalen

Kugler, der er halvt fyldt med vand og fremstillet af særlig plast med en klæbefri belægning, flyder på overfladen af gødningskanalerne.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 25 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

r

Gyllekøling

Gyllens temperatur reduceres (typisk til 15 °C) ved at installere et kølesystem over gyllen (overfladekøling med finner), over betongulvet eller indstøbt i gulvet (bundkøling). Systemet består af rør, hvori der cirkulerer et kølemiddel eller vand. Rørene er forbundet til en varmeveksler for at genvinde energi, der kan bruges til at opvarme andre dele af husdyrbruget. Gødningskummen eller kanalerne skal tømmes hyppigt, da rørenes køleflade er relativt lille. Hvis overskudsvarme eller grundvand ikke kan anvendes til køling, kan denne teknik øge energiforbruget.

Ved bundkøling kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 20 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

Ved finnekøling kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 45 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

s

Gylleforsuring

Syre (f.eks. svovlsyre) tilsættes gylle for at sænke pH til ca. 5,5 i gyllekummen. Tilsætningen kan foregå i en procestank efterfulgt af luftning og homogenisering. En del af den behandlede gylle pumpes tilbage til gødningskummen under staldgulvet. Behandlingssystemet er fuldautomatisk. Før (eller efter) udbringning på en sur jordbund kan det være nødvendigt at tilsætte kalk for at neutralisere jordbundens pH-værdi. Alternativt kan forsuring finde sted direkte i gyllebeholderen eller kontinuerligt i forbindelse med udbringning.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 60 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker". Metanemissioner reduceres også.

t

Staldsystem med særskilte opholdszoner til dyr

Dyrene opdrættes i grupper i staldsystemer, der omfatter mindst tre funktionelle zoner: hvile/leje, fodring/aktivitet og gøde. Arealet pr. svin er større sammenlignet med konventionelle staldsystemer. Der kan også være et udeareal, hvor dyrene har adgang til frisk luft og naturligt lys, hvilket forbedrer dyrevelfærden. Ved at have forskellige funktionelle zoner kan forureningskarakteristikaene i hver zone målrettes ved hjælp af specifikke teknikker. Gødezonen kan f.eks. være i udearealet med en lille emitterende overflade og hyppig fjernelse af husdyrgødning (f.eks. op til 12 gange om dagen ved hjælp af en V-formet skraber med urinrende/adskillelse af fæces og urin under gulvet). Normalt holder dyrene leje- og foderområdet rent (denne naturlige adfærd fremmes af naturlig ventilation/hybridventilation med henblik på temperaturdifferentiering mellem gødezonen og de øvrige zoner). Sammenlignet med konventionelle systemer er vandforbruget pr. svin typisk højere (på grund af det større areal pr. svin), mens energiforbruget er lavere (på grund af naturlig ventilation/hybridventilation). Behovet for arbejdskraft er også typisk højere (f.eks. på grund af rengøring af halm fra et større areal).

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 75 % sammenlignet med et referencesystem med "gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker".

u

Anvendelse af følgende tilsætningsstoffer til behandling af husdyrgødning:

Tilsætningsstoffer, der har til formål at ændre gyllens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, kan placeres manuelt eller mekanisk på emitterende (tilsmudsede) overflader (f.eks. spalter, befæstet/fast gulv, under spalter), i gødningskummer eller i faciliteter til opbevaring af husdyrgødning. Den første anvendelse efterfølges af periodiske tilsætninger med varierende hyppighed (bestemt af det aktive virkningsprincip for hvert tilsætningsstof). Gylletilsætningsstoffer omfatter flere kategorier, f.eks. komplekser af bakterier eller mikroorganismer, zeolitter og kemiske produkter. De virker f.eks. ved at ændre den naturlige mikrobielle balance, ved at fremkalde bioforsuring (produktion af organiske syrer), som sænker pH (og dermed reducerer ammoniakfordampning), og ved at begrænse biologiske reaktionsveje, der fører til sulfiddannelse. Dette medfører f.eks. et fald i ammoniak-, metan-, hydrogensulfid- og/eller lugtemissioner. Ud over emissionsreduktionen kan tilsætningsstofferne forbedre håndteringen af gylle ved at fremkalde likvefaktion (lavere viskositet) og/eller svækkelse/nedbrydning af flydelag (hvilket resulterer i bedre pumpbarhed og mindre skumdannelse), hvorved behovet for omrøring reduceres, udstyret beskyttes, og manuelle indgreb begrænses (herunder indgreb i forbindelse med farlig H2S-eksponering).

Ikke tilgængelige

v

Gasgennemtrængelige membraner til opsamling af ammoniak fra gasformige medier

Mikroporøse, hydrofobe membraner anvendes til at opsamle ammoniak fra luften. Drivkraften for ammoniakoverførsel gennem membraner er koncentrationsgradienten. Processen gennemføres ved atmosfærisk tryk. Når ammoniakken er i den sure opløsning (på den anden side af membranen), kombineres den med frie protoner og danner ikke-flygtige ammoniumioner (NH4 +). Der kan anvendes forskellige uorganiske eller organiske syrer til at fremstille den sure opløsning, f.eks. svovlsyre, saltsyre, fosforsyre og mælkesyre. På denne måde omdannes ammoniak i luften til en værdifuld ammoniumgødning (f.eks. ammoniumsulfat, ammoniumklorid, ammoniumfosfat, ammoniumlaktat), som også kan transporteres væk fra anlægget. Denne teknik er egnet til både naturlig og forceret ventilation i bygningerne, da den fungerer uafhængigt af ventilationssystemet. Systemet er normalt placeret uden for stalden og kræver tilstrækkelig plads til vedligeholdelse.

Der kan opnås ammoniakreduktioner på mindst 75 % (på svinebedrifter) og 45 % (på fjerkræbedrifter) sammenlignet med et referencesystem uden anvendelse af denne teknik.

Opstaldningssystemer

Teknik

Bursystemer

Staldsystemer til fjerkræ, der er opbygget med skrånende gulve af svejset trådnet eller plastspalter og udstyret med faste installationer og plads til at æde, drikke, bygge rede, skrabe, sidde på pinde og få indsamlet æg. Burene er normalt arrangeret i tre eller flere etager. Staldsystemer skal overholde kravene i den seneste udgave af Rådets direktiv 1999/74/EF (54) eller den lovgivning, der erstatter det.

Dybstrøelse med gødningskumme

Staldsystemer til fjerkræ, hvor mindst en tredjedel af det samlede gulvareal er dækket med strøelse (f.eks. sand, høvlspåner, halm). Det resterende gulvareal er spaltegulv med en gødningskumme nedenunder. De faste installationer til foder og drikkevand er placeret over spaltearealet. Der kan forefindes yderligere konstruktioner, der betragtes som udendørsarealer, såsom motionsfolde, verandaer, frilandsarealer eller vinterhaver.

Etagesystem

Staldsystemer til fjerkræ, der er opdelt i forskellige funktionsarealer, der er indrettet til at æde, drikke, lægge æg, skrabe og hvile. Nyttearealet øges ved hjælp af spaltegulve, der er hævet og i flere etager. Spaltearealet er på mellem 30 % og 60 % af det samlede gulvareal. Det resterende gulvareal er typisk dækket med strøelse.

Der kan forefindes yderligere konstruktioner, der betragtes som udendørsarealer, såsom motionsfolde, verandaer, frilandsarealer eller vinterhaver.

Teknikker

Teknik

Oplysninger om emissioner

Alle fjerkræarter

a

Anvendelse af et luftrensningssystem som f.eks.:

Se afsnit 4.2.3.

b

Gasgennemtrængelige membraner til opsamling af ammoniak fra gasformige medier

Se afsnit 4.2.1.

Æglæggende høner, rugeægshøner og hønniker

c

Gødningsfjernelse med bånd med mindst:

Båndene er placeret under burene til fjernelse af husdyrgødning. Fjernelsen kan ske én gang om ugen (med lufttørring) eller flere gange om ugen (uden lufttørring). Opsamlingsbåndet kan være ventileret for at tørre husdyrgødningen. Gødningsbånd eller skraber (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme).

Ved to fjernelser om ugen med lufttørring kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 30 % sammenlignet med et referencesystem med "to fjernelser om ugen uden ventilation".

d

Mekanisk eller naturlig ventilation uden hyppig gødningsfjernelse i eksisterende anlæg med dybstrøelse og en gødningskumme kombineret med mindst en yderligere afbødende foranstaltning (f.eks. opnåelse af et højt tørstofindhold i gødningen, luftrensningssystem)

Systemet med dybstrøelse (beskrevet ovenfor) er kombineret med lejlighedsvis fjernelse af husdyrgødning, f.eks. ved slutningen af opdrætscyklussen. Et tørstofindhold i husdyrgødningen på mindst ca. 50-60 % sikres. Dette opnås ved hjælp af et passende ventilationssystem (f.eks. ventilatorer og luftudsugning placeret i gulvniveau).

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 40 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse". Teknikken kan medføre en stigning i metanemissioner.

e

Gødningsbånd eller skraber (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme)

Husdyrgødningen fjernes med skrabere (regelmæssigt) eller via bånd (én gang om ugen for tørret gødning, to gange om ugen uden tørring).

For ikke-ventilerede gødningsbånd kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 70 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

For ventilerede gødningsbånd kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 80 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

f

Mekanisk lufttørring af husdyrgødning via rør (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme)

Systemet med dybstrøelse (beskrevet ovenfor) er kombineret med gødningstørring ved mekanisk ventilation, der foregår via rør, som blæser luft (f.eks. ved 17-20 °C og 1,2 m3/fugl) hen over den husdyrgødning, der opbevares under spaltegulvet.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 45 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

g

Mekanisk lufttørring af husdyrgødning via et perforeret gulv (i tilfælde af dybstrøelse med en gødningskumme)

I systemet med dybstrøelse (beskrevet ovenfor) er gulvet under husdyrgødningen perforeret, hvilket tillader mekanisk luftblæsning nedefra. Husdyrgødningen fjernes ved slutningen af opdrætscyklussen.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 45 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

h

Tørring af strøelse på gødningsbånd (i tilfælde af etagesystemer)

Husdyrgødningen opsamles på bånd under spaltegulvet og fjernes mindst én gang om ugen via ventilerede eller ikkeventilerede bånd. Gulve med strøelse og faste gulve kan kombineres i etagesystemer til hønniker.

For ikke-ventilerede gødningsbånd kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 70 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

For ventilerede gødningsbånd kan der opnås en ammoniakreduktion på mindst 80 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

i

Mekanisk lufttørring af strøelse på gødningsbånd (i tilfælde af etagesystemer)

Teknikken reducerer ammoniakemissioner fra gødning gennem en målrettet luftstrøm omkring den, hvilket bremser mikrobiel aktivitet (nedbrydning af urinsyre i fjerkrægødning) og begrænser omdannelsen af nitrogenforbindelser til flygtig ammoniak. Gødningen falder ned på bånd under spalterne, hvor den tørres ved hjælp af luft (f.eks. 0,3 m3 luft pr. dyr pr. time ved en minimumstemperatur på 20 °C), der tilføres gennem kanaler under eller ved siden af spaltegulvet. Luftstrømmen placeres strategisk for at sikre ensartet tørring og undgå zoner med høj luftfugtighed. Systemet fungerer kontinuerligt og sikrer, at gødningen forbliver i en halvtør tilstand (f.eks. et tørstofindhold på mindst 50 %) fra det øjeblik, den afsættes af dyrene, og indtil fjernelsen (mindst én gang om ugen eller to gange om ugen, hvis der anvendes yderligere tørring).

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 62 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse". Støvemissioner reduceres også.

j

Mekanisk tørring af strøelse via indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse)

I et system med dybstrøelse uden en gødningskumme kan systemer til recirkulation af indeluften anvendes til at tørre strøelsen og samtidig opfylde fuglenes fysiologiske behov. Til dette formål kan der anvendes ventilatorer, varmevekslere og/eller varmeapparater.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 25 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

k

Strøelsessliske (i tilfælde af etagesystemer)

Teknikken begrænser strøelseslagets tykkelse (f.eks. maksimalt 3 cm) over hele den strøelsesdækkede gulvflade ved hyppigt at fjerne en del af strøelseslaget med en sliske.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 15 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse". Støvemissioner reduceres også.

Slagtekyllinger

l

Mekanisk tørring af strøelse via indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse)

Systemer til recirkulation af indeluften kan anvendes til at tørre strøelsen og samtidig opfylde fuglenes fysiologiske behov.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 25 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

m

Mekanisk tørring af strøelse via opvarmet indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Ammoniakemissioner reduceres ved at tørre strøelsen med varm luft og fjerne fordampet fugt med opvarmet luft (opnås ved hjælp af varmevekslere og/eller varmeapparater). Der er mulighed for to konfigurationer:

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 55 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

n

Naturlig eller mekanisk ventilation med et lækagesikkert drikkesystem (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse)

Det faste gulv er helt dækket med strøelse, og der kan tilføjes ekstra strøelse efter behov. Gulvisolering (f.eks. med beton eller ler) forhindrer, at der dannes kondensvand i strøelsen. Den faste husdyrgødning fjernes ved slutningen af opdrætscyklussen. Drikkesystemet er konstrueret og fungerer på en sådan måde, at det ikke lækker, og at der ikke spildes vand på strøelsen. Der kan forefindes yderligere konstruktioner, der betragtes som udendørsarealer, såsom motionsfolde, verandaer, frilandsarealer eller vinterhaver. Naturlig ventilation kan kombineres med arealer til fritgående fjerkræ/frilandsfjerkræ.

Ikke tilgængelige

o

Opvarmet og kølet gulv med strøelse (i tilfælde af combidecksystemer)

Der er installeret et lukket vandkredsløb under gulvet, og der er konstrueret et andet kredsløb dybere nede, som har til formål at lagre den overskydende varme eller at returnere den til fjerkræstalden efter behov. De to vandkredsløb er forbundet af en varmepumpe. I begyndelsen af opdrætsperioden opvarmes gulvet med den lagrede varme for at holde strøelsen tør ved at undgå fugtkondensation. I den anden opdrætscyklus producerer fuglene et varmeoverskud, som bevares i lagerkredsløbet, samtidig med at gulvet afkøles, hvilket reducerer nedbrydningen af urinsyre ved at mindske den mikrobielle aktivitet.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 40 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

p

Strøelse bestående af halm og natriumhydrogensulfat

For at reducere strøelsens pH-værdi, som igen hæmmer mikrobiologisk aktivitet, anvendes granulat fremstillet af en kombination af 80 % halm (eller andet fornybart materiale) og 20 % natriumhydrogensulfat (NaHSO4) som strøelse.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 58 % sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

Ænder

q

Hyppig tilførsel af strøelse (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse eller dybstrøelse kombineret med et spaltegulv)

Strøelsen holdes tør ved hyppig (f.eks. daglig) tilføjelse af frisk materiale efter behov. Den faste husdyrgødning fjernes ved slutningen af opdrætscyklussen.

Staldsystemet kan være udstyret med naturlig eller mekanisk ventilation og kombineret med arealer til fritgående fjerkræ/frilandsfjerkræ.

Hvis dybstrøelse kombineres med et spaltegulv, er gulvets drikkeareal (ca. 25 % af det samlede gulvareal) udstyret med spalter.

Ikke tilgængelige

r

Hyppig fjernelse af husdyrgødning (i tilfælde af et fuldspaltegulv)

Der er spalter over den gødningskumme, hvor husdyrgødningen opbevares, og hvorfra den fjernes til et eksternt lager. Hyppig fjernelse af husdyrgødningen til det eksterne lager kan ske:

Staldsystemet kan være udstyret med naturlig eller mekanisk ventilation og kombineret med arealer til fritgående fjerkræ/frilandsfjerkræ.

Der kan opnås ammoniakreduktioner på mindst 15 % (kontinuerligt via tyngdekraften) og 30 % (ved skrabning) sammenlignet med et referencesystem med "dybstrøelse/gødningskumme delvis fyldt med strøelse".

Kalkuner

s

Naturlig eller mekanisk ventilation med et lækagesikkert drikkesystem (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse)

Se beskrivelsen af teknik n) (i afsnittet om slagtekyllinger).

t

Mekanisk tørring af strøelse via opvarmet indeluft (i tilfælde af et fast gulv med dybstrøelse).

Se beskrivelsen af teknik m) (i afsnittet om slagtekyllinger).

Teknik

Teknik

Oplysninger om emissioner

a

Biofilter

Afgangsluften ledes gennem et filter af organisk materiale, som f.eks. rodtræ eller træflis, grov bark, kompost eller tørv. Filtermaterialet holdes konstant fugtigt ved periodisk oversprøjtning af overfladen. Lugtende luftforbindelser og støvpartikler absorberes af den våde film og oxideres eller nedbrydes af de mikroorganismer, der lever af den fugtige strøelse. Podning med udvalgte blandinger af mikroorganismer kan øge biofiltres effektivitet.

Der kræves et tilstrækkeligt areal uden for stalden, for at der er plads til filterpakkerne.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 70 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik. Metanemissioner til luft kan også reduceres afhængigt af driftsbetingelserne. Der kan potentielt forekomme N2O-emissioner.

b

Biologisk luftrenser (eller biologisk rislefilter)

Et tårnfilter med inert filtermateriale, der normalt holdes konstant vådt ved oversprøjtning med vand. Luftforurenende stoffer absorberes i den flydende fase, hvorefter de nedbrydes af mikroorganismer, der sætter sig på filterelementerne. Podning med udvalgte blandinger af mikroorganismer kan øge biofiltres effektivitet.

Delvis luftrensning (f.eks. målrettet mod en udvalgt andel af afgangsluften med en højere forureningsbelastning) kan også anvendes i visse tilfælde.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 70 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik. Lugt- og støvemissioner reduceres også.

c

Tørfilter

Afgangsluften blæses mod en skærm af f.eks. flerlagsplast, der er placeret foran ventilatoren på endevæggen. Idet luften passerer, udsættes den for kraftige retningsskift, således at partiklerne adskilles ved centrifugalkraft, hvilket reducerer støvemissioner.

Ikke tilgængelige

d

To- eller tretrins luftrenser

I et totrinssystem er første trin (en kemisk luftrenser) normalt kombineret med en biologisk luftrenser (andet trin). I et tretrinssystem er første trin (en vandbaseret luftrenser) normalt kombineret med en kemisk luftrenser (andet trin) efterfulgt af et biofilter (tredje trin). Delvis luftrensning (f.eks. målrettet mod en udvalgt andel af afgangsluften med en højere forureningsbelastning) kan også anvendes i visse tilfælde.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 70 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik. Lugt- og støvemissioner reduceres også.

e

Vandbaseret luftrenser

Afgangsluften blæses gennem et filtermedie af tværstrømning. Der sprøjtes konstant vand på filtermaterialet. Støvet fjernes og bundfældes i vandtanken, der tømmes inden genopfyldning. Denne teknik kaldes også en "trickle bed-reaktor".

Ikke tilgængelige

f

Vandudskiller

Afgangsluften ledes af ventilatorer ned på et vandbad, hvor støvpartiklerne gennemvædes. Luftstrømmen ledes derefter 180 grader opad. Vandmængden suppleres jævnligt for at kompensere for fordampning.

Ikke tilgængelige

g

Kemisk luftrenser

Afgangsluften tvinges gennem et filter (f.eks. et dråbefang), hvor den sprøjtes med en cirkulerende syre i væskeform (f.eks. svovlsyre). Delvis luftrensning (f.eks. målrettet mod en udvalgt andel af afgangsluften med en højere forureningsbelastning) kan også anvendes i visse tilfælde.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 70 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik. Lugt- og støvemissioner reduceres også.

Teknik

Teknik

Støvemissioner

a

Forebyggelse eller reduktion af støvdannelse i husdyrbygninger ved anvendelse af f.eks. strøelsesteknikker med lav støvdannelse, grovere strøelsesmateriale, strøelsesslisker, ad libitum-fodring, foder med lav støvdannelse, støvudskillere og optimeret lufthastighedsventilation

Støvdannelse inde i husdyrbygninger forebygges eller reduceres ved hjælp af teknikker såsom:

b

Reduktion af støvkoncentrationen i husdyrbygninger ved anvendelse af f.eks. vandforstøvning, ionisering og oliesprøjtning

Støvkoncentrationen inde i husdyrbygninger reduceres ved anvendelse af teknikker såsom:

c

Støvreduktion ved anvendelse af et luftrensningssystem, f.eks. tørfilter, to- eller tretrinsluftrensningssystem, vandbaseret luftrenser, vandudskiller, kemisk luftrenser, biofilter eller biologisk luftrenser.

Se afsnit 4.2.3.

Lugtemissioner

d

Foranstaltninger i staldsystemerne til forebyggelse og reduktion af lugt, f.eks. at holde dyr og overflader tørre og rene, reducere den gødningsemitterende overflade, fjerne husdyrgødning hyppigt, reducere temperaturen i husdyrgødningen og indendørsmiljøet og reducere luftstrømmen

Lugtemissioner i staldsystemerne forebygges og/eller reduceres ved anvendelse af teknikker såsom:

e

Optimering af udledningsforholdene for afgangsluft fra staldene, f.eks. ved at øge afkasthøjden og/eller ventilationshastigheden

Afgangsluft ledes ud fra staldene ved anvendelse af teknikker såsom:

f

Lugtreduktion ved anvendelse af et luftrensningssystem, f.eks. biologisk luftrenser (eller biologisk rislefilter), biofilter eller to- eller tretrinsluftrensningssystem)

Se afsnit 4.2.3.

Vandforbrug

g

Valg og anvendelse af udstyr, der passer til den pågældende dyrekategori (f.eks. drikkenipler, runde drikketrug, vandtrug), samtidig med at der sikres adgang til vand (ad libitum)

Der udvælges og anvendes vandeffektive tildelingssystemer (f.eks. drikkenipler, runde drikketrug, vandtrug) under hensyntagen til de forskellige dyrearters drikkeadfærd. Optimal hydrering og dyrevelfærd sikres gennem ad libitum-adgang.

h

Regelmæssig kontrol og (om nødvendigt) indstilling af udstyret til drikkevand

Udstyret til drikkevand kontrolleres regelmæssigt og justeres om nødvendigt for at sikre ensartede gennemstrømningshastigheder og funktionalitet, samtidig med at vandspild undgås.

i

Anvendelse af teknikker såsom mekanisk tørrensning eller højtryksrensere til staldfaciliteter og udstyr

Stalde og udstyr rengøres på en måde, der sikrer hygiejne samt vandeffektivitet, f.eks. ved brug af forrensningsmetoder såsom mekanisk tørrensning eller teknikker såsom højtryksrensere.

Energiforbrug

j

Højeffektive varme-, køle- og ventilationssystemer

Højeffektive varme-, køle- og ventilationssystemer anvender tekniske løsninger, der minimerer energiforbruget, samtidig med at der tages hensyn til dyrevelfærdskrav.

k

Optimering og optimeret styring af varme-, køle- og ventilationssystemer, især ved anvendelse af luftrensningssystemer

Eksisterende varme-, køle- og ventilationssystemer forbedres, samtidig med at der tages hensyn til dyrevelfærdskrav (f.eks. koncentrationen af luftforurenende stoffer og passende temperaturer). Dette kan opnås ved hjælp af foranstaltninger såsom:

l

Isolering af vægge, gulve og/eller lofter i stalde

Isoleringsmaterialet kan være naturligt uigennemtrængeligt eller forsynet med en uigennemtrængelig belægning. Gennemtrængelige materialer er forsynet med en dampspærre, da fugt er en væsentlig årsag til, at isoleringsmaterialer forringes.

En variant af isoleringsmaterialet til husdyrbrug med fjerkræhold kan være varmereflekterende membraner af lamineret plastfolie, der har til formål at tætne stalden, så der ikke kan trænge luft og fugt ind.

m

Varmegenvinding (f.eks. combidecksystem, ventilationsanlæg med varmegenvinding, varmegenvinding ved gyllekøling)

Genvinding af termisk energi fra ventilation, affaldsprodukter eller interne strukturer.

En central enhed anvender en luft-luft-varmeveksler til at overføre varme fra varm, stillestående afgangsluft til kold, frisk indkommende luft.

Se afsnit 4.2.2 for beskrivelsen af combideck-systemet.

n

Anvendelse af naturlig ventilation

Fri (naturlig) ventilation i stalden skabes ved varmevirkninger og/eller vindstrømme. Ud over regulerbare åbninger i sidevæggene kan stalden have åbninger i tagryggen og om nødvendigt også på gavlsiderne. Åbningerne kan være udstyret med net, der beskytter mod vinden. Der kan suppleres med ventilatorer i varmt vejr.

o

Anvendelse af hybridventilation

Mekanisk og naturlig ventilation kombineres i forskellige afsnit i stalden. I det mekanisk ventilerede afsnit beskyttes dyrene mod kulde, varme, solstråling og regn. I det naturligt ventilerede afsnit har dyrene adgang til udendørsforhold (i tilfælde af svin er gødezonen typisk placeret i udendørsarealet).

p

Fordampningskølesystemer med kølepuder og recirkulation af vand

Padbaserede fordampningskølesystemer anvender stive porøse paneler af cellulose, asp eller syntetiske materialer, der er installeret på én af staldens vægge og kontinuerligt mættes med vand ved pumpning. Vand, der ikke fordampes eller forstøves, opsamles og recirkuleres i systemet. Tunnelventilatorer trækker udeluft gennem de våde paneler, hvorved vandet fordamper og luften afkøles.

Teknik

Teknik

Oplysninger om emissioner

a

Anvendelse af en opbevaringsfacilitet med tilstrækkelig kapacitet til at opbevare gyllen i perioder, hvor udbringning ikke er mulig.

Opbevaringsfaciliteterne er udformet med tilstrækkelig kapacitet til at opbevare gyllen i perioder, hvor udbringning ikke er mulig. Disse perioder afhænger af klimaforholdene og afgrødernes kvælstofbehov.

Ikke tilgængelige

b

Anvendelse af opbevaringsfaciliteter, der kan modstå mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger

Opbevaringsfaciliteterne er konstrueret ved anvendelse af elementer (f.eks. stål med beskyttende belægninger, uigennemtrængelig beton, lækagetætte foringer), som kan modstå mekanisk belastning, kemisk påvirkning og termiske udsving og dermed sikre holdbarhed, miljøbeskyttelse og driftssikkerhed.

Ikke tilgængelige

c

Anvendelse af lækagesikre faciliteter og lækagesikkert udstyr til opsamling og overførsel af gylle (f.eks. gødningskummer, kanaler, afløb og pumpestationer)

Faciliteter og udstyr til opsamling og overførsel af gylle (f.eks. gødningskummer, kanaler, dræn, pumpestationer) er udformet med henblik på at forebygge lækager og deraf følgende kontaminering. Dette indebærer anvendelse af egnede lækagetætte og korrosionsbestandige materialer.

Ikke tilgængelige

d

Kontrol af opbevaringsfaciliteternes strukturelle integritet mindst én gang om året

Der foretages og dokumenteres regelmæssig kontrol af den funktionelle pålidelighed (mindst årligt) (f.eks. ved visuel kontrol, fotografier, prøvningsrapporter, lækagedetektion, observation af niveauændringer i opbevaringsfaciliteter fyldt med vand, data fra sensorer), herunder verifikation af tætheden af alle komponenter i opbevaringsfaciliteter, rør og fittings, for at sikre lækagetæt integritet og driftsstandarder.

Ikke tilgængelige

e

Overdækning, der sikrer den højeste miljøpræstation, med en af følgende teknikker:

opbevaringsfaciliteterne overdækkes med faste, fleksible eller flydende overdækninger.

Faste overdækninger kan være fremstillet af beton, glasfiberpaneler eller polyesterplader med fladt eller kegleformet tag, der er anbragt på beton- eller ståltanke og siloer. Overdækningerne er forsvarligt forseglede og "tætte" for at minimere luftskiftet og forhindre regn og sne i at trænge ind.

Faste overdækninger: Der kan opnås en ammoniakreduktion tæt på 100 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Fleksible overdækninger omfatter:

Teltoverdækninger: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 85 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Kuppelformede overdækninger: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 80 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Flade overdækninger: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 60 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Flydende overdækninger omfatter:

Skorpelag: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 20 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Flydende bulkmaterialer: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 40 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Oppustelige overdækninger: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 60 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Flydende, fleksible overdækninger: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 80 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

Fleksibel plastfolie: Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 60 % sammenlignet med en opbevaringsfacilitet uden overdækning.

f

Installation af et lækagedetektionssystem

Et system, hvor der f.eks. anvendes en geomembran, et underliggende drænlag og et drænrørssystem, som muliggør tidlig påvisning (f.eks. med et piezometer) og inddæmning af brud.

Ikke tilgængelige

g

Minimering af omrøring af gylle

Omrøring af gyllen holdes på et minimum. Dette indebærer:

Ikke tilgængelige

h

Hensigtsmæssig udformning af gyllebeholderen ved anvendelse af teknikker såsom:

Opbevaringsfaciliteter udformes under hensyntagen til konstruktions- og driftsmæssige egenskaber, der har til formål at reducere emissioner til luft. Dette omfatter reduktion af forholdet mellem det emitterende overfladeareal og gyllevolumenet, styring af fyldningsniveauer for at begrænse vindhastighed og luftudskiftning over gylleoverfladen samt forøgelse af fribordet for at skabe en vindskærmseffekt, der dæmper turbulente luftbevægelser.

Ikke tilgængelige

i

Gylleforsuring

Se afsnit 4.2.1.

j

Gyllekøling

Se afsnit 4.2.1.

k

Uigennemtrængelig bund og uigennemtrængelige vægge, f.eks. med ler- eller plastforing (eller dobbelt foring), og lækagesikre konstruktioner

Gyllebeholdere med jordvolde konstrueres med lækagetætte konstruktioner (f.eks. samlinger og beslag) og med uigennemtrængelige bunde og vægge ved anvendelse af materialer såsom komprimeret ler, plastforing af højdensitetspolyethylen (HDPE) eller systemer med dobbelt foring (f.eks. geomembran, ler) for at forebygge lækage og kontaminering af grundvand.

Ikke tilgængelige

l

Opbevaring af tørret fast husdyrgødning i en lade

Laden er normalt en simpel konstruktion med et uigennemtrængeligt gulv og et tag, med tilstrækkelig ventilation til at undgå anaerobe forhold og med en adgangsdør til køretøjer. Tørret fjerkrægødning (f.eks. strøelse fra slagtekyllinger og konsumægshøner og lufttørret gødning fra konsumægshøner, der opsamles på bånd) kan typisk transporteres med bånd eller frontlæsser fra fjerkræstalden til laden, hvor det kan opbevares i en længere periode uden risiko for, at det bliver fugtigt igen.

Ikke tilgængelige

m

Anvendelse af en betonsilo til opbevaring af fast husdyrgødning

En fundamentsplade af vandtæt beton, der kan kombineres med vægge på tre sider og med en overdækning (f.eks. en tagbeklædning over gødningsplatformen, UV-stabiliseret plast). Gulvet hælder (f.eks. 2 %) ned mod en afløbsrende foran. Gulvet skråner (med f.eks. 2 %) hen imod en afløbsrende, der er placeret forrest. Flydende fraktioner og eventuel afstrømning som følge af regnskyl opsamles i en lækagesikker betongrube til efterfølgende håndtering.

Ikke tilgængelige

n

Opbevaring af fast husdyrgødning på et fast, uigennemtrængeligt gulv, der er udformet til at forhindre lækager til miljøet

Lageret er udstyret med et fast, uigennemtrængeligt gulv og et drænsystem og er forbundet til en tank til opsamling af flydende fraktioner og eventuel afstrømning som følge af regnskyl.

Ikke tilgængelige

o

Passende afstande mellem midlertidige bunker af fast husdyrgødning og vandområder med årlig ændring af placering og minimering af tiden på marken

Når fast husdyrgødning stables direkte på jorden på marken inden udbringning, minimeres husdyrgødningens tid på marken, og opbevaringsstedet ændres mindst hvert år og placeres så langt fra vandforekomster som muligt.

Ikke tilgængelige

p

Reduktion af forholdet mellem fordampningsoverfladens areal og volumenet af bunken af fast husdyrgødning

Forholdet mellem bunkens emitterende overfladeareal og volumen kan reduceres, f.eks. ved komprimering af husdyrgødningen eller ved anvendelse af en opbevaringsfacilitet med tre vægge.

Ikke tilgængelige

q

Overdækning af midlertidige bunker af fast husdyrgødning

Bunker af fast husdyrgødning overdækkes med materialer såsom overdækninger af UV-stabiliseret plast, tørv, savsmuld eller træflis. Tætte overdækninger reducerer luftskiftet og den aerobe nedbrydning i møddingen.

Ikke tilgængelige

Teknik

Teknik

a

Mekanisk separering af gylle, f.eks. ved anvendelse af:

Separation af faste og flydende fraktioner med forskelligt tørstofindhold i form af f.eks. separation ved skruepresning, separation med dekantercentrifuge, separation med sier eller separation ved filterpresning. Separationen kan forbedres ved hjælp af tilsætningsstoffer eller ved anvendelse af forskellige temperaturer/tryk.

Teknikken anvendes f.eks., når det er nødvendigt at reducere kvælstof- og fosforindholdet i den faste fase på grund af begrænset areal til rådighed til spredning af husdyrgødning.

b

Anaerob nedbrydning

Anaerobe mikroorganismer nedbryder det organiske materiale i gødningen i en lukket, iltfri reaktor. Biogas produceres og opsamles med henblik på energiproduktion, dvs. produktion af varme, kraftvarme og/eller brændstof til transport. En del af den producerede varme genanvendes i processen. Det stabile restprodukt (afgasset biomasse) kan anvendes som gødning (så længe den afgassede biomasse er tilstrækkeligt fast efter kompostering). Fast husdyrgødning kan nedbrydes sammen med gylle og/eller andre co-substrater, hvis der sikres et tørstofindhold på under 18 %. Podning med blandinger af udvalgte mikroorganismer kan forbedre processens hastighed og effektivitet.

c

Tørring af husdyrgødning med ekstern tunnel

Husdyrgødningen opsamles fra staldene til konsumægshøner og fjernes via bånd, der transporterer den udenfor til en særlig lukket struktur, som indeholder en række perforerede, overlappende bælter, der udgør tunnelen. Der blæses varm luft gennem båndene, så husdyrgødningen tørres i løbet af ca. 2-3 dage. Tunnelen ventileres med luft fra stalden til konsumægshøner.

d

Mekanisk separering af gylle i faste og flydende fraktioner efterfulgt af aerob nedbrydning (beluftning) af den flydende fraktion med genvinding af næringsstoffer

Gyllen separeres i flydende og faste fraktioner ved hjælp af mekanisk separationsudstyr, og næringsstofferne genvindes, når de faste og flydende fraktioner anvendes som næringsstoffer til afgrøder. Størstedelen af fosforet og en betydelig del af kvælstoffet fastholdes i den faste fraktion, som er et produkt med lavere volumen og vægt.

Den flydende fraktion luftes periodisk og ved lav intensitet ved hjælp af nedsænkede eller flydende beluftere i en kontinuerlig eller diskontinuerlig proces, som fremkalder biologisk oxidation af flygtige organiske forbindelser. Processen styres ved at kontrollere driftsparametre såsom luftningsintensitet (koncentration af opløst ilt), begrænsning af pH-stigning, temperatur (f.eks. mellem 45 oC og 75 oC) og minimering af gylleblanding med henblik på at mindske tab af ammoniak (NH3) til atmosfæren, samtidig med at anaerobe forhold og metandannelse undertrykkes. Ammoniak, der frigives under luftning, kan eventuelt opsamles (se f.eks. teknikken "Gasgennemtrængelige membraner til opsamling af ammoniak fra gasformige medier"). Skum og slam, som indeholder nogle næringsstoffer (f.eks. P), der er udskilt fra den flydende fraktion, opsamles fra reaktoren og tørres ved hjælp af mekaniske separatorer og håndteres derefter sammen med resten af den faste fraktion.

Teknikken anvendes typisk, hvor reduktion af patogener og lugt er vigtig inden udbringning. Der bør tages hensyn til mulige påvirkninger, der går på tværs af miljøelementerne.

e

Mekanisk separering af gylle i faste og flydende fraktioner efterfulgt af nitrifikation-denitrifikation af den flydende fraktion med genvinding af næringsstoffer

Gyllen separeres i flydende og faste fraktioner ved hjælp af mekanisk separationsudstyr, og næringsstofferne genvindes, når de faste og flydende fraktioner anvendes som næringsstoffer til afgrøder. Størstedelen af fosforet og en betydelig del af kvælstoffet fastholdes i den faste fraktion, som er et produkt med lavere volumen og vægt.

Den flydende fraktion underkastes nitrifikation via biologisk behandling under kontrollerede aerobe forhold, hvor ammoniak (NH3) oxideres til nitritter (NO2 –) og nitrater (NO3 –), hvorved tab af ammoniak til atmosfæren reduceres. Der tilsættes koaguleringsmidler og flokkuleringsmidler for at forbedre processen. Spildevandet, som er rig på nitrater og også indeholder eventuelt resterende P samt K, Na og Ca, kan genanvendes i landbruget (f.eks. ved gødevanding). Alternativt kan den ledes videre til denitrifikationstrinnet, hvor nitrit og nitrat omdannes til N2 i nærvær af organisk kulstof.

Nogle af mikroorganismerne kan recirkuleres til luftningsbassinet for at opretholde den biologiske aktivitet. Skum og slam, som indeholder nogle næringsstoffer (f.eks. P), der er udskilt fra den flydende fraktion, opsamles fra bassinet/bassinerne og tørres ved hjælp af mekaniske separatorer og håndteres derefter sammen med resten af den faste fraktion.

Nitrifikations-denitrifikationsprocessen kan gennemføres i ét bassin eller flere bassiner i serie. Ved at fastsætte opholdstiden i bassinet/bassinerne kan graden af nitrifikation-denitrifikation, herunder koncentrationen af nitraterne i spildevandet, kontrolleres. Der bør tages hensyn til mulige påvirkninger, der går på tværs af miljøelementerne.

f

Kompostering af fast husdyrgødning.

Fast husdyrgødning, herunder den faste fraktion af gyllen, nedbrydes af mikroorganismer under aerobe forhold, hvorved der fremstilles et slutprodukt (kompost), som er tilstrækkeligt stabilt til transport, opbevaring og udbringning. Biologisk inokulum, halm, savsmuld, grønne restprodukter og andet organisk affald (f.eks. afgasset biomasse) kan komposteres sammen med fast husdyrgødning. Husdyrgødningens lugt, mikrobielle patogener og vandindhold reduceres. Ilt tilføres ved mekanisk skårvending eller mekanisk beluftning af stakkene. Tromler og komposteringstanke/-siloer (lodrette og vandrette) kan også anvendes. Podning med blandinger af udvalgte mikroorganismer kan forbedre processens hastighed og effektivitet.

Teknikken kan f.eks. anvendes, når reduktion af patogener og lugt er vigtig inden udbringning. Miler kræver tilstrækkelig plads for at kunne etableres på husdyrbruget. Andre komposteringsmuligheder (f.eks. tanke/siloer, tromler) kræver normalt mindre plads.

g

Vakuumfordampning med genvinding af ammoniak

Fordampning anvendes til at reducere volumenet af den afgassede biomasse (med op til 70 %), hvilket resulterer i koncentrerede næringsstoffer. Husdyrgødningens flydende fase fordampes typisk under vakuum ved lave temperaturer (f.eks. ca. 60 °C). Under fordampningsprocessen bindes gasformig ammoniak som en ammoniumsulfatopløsning. Vakuumfordampning er primært en metode til at reducere volumenet af husdyrgødning.

h

Vakuumfinseparatorer med sigter

Teknikken består af en kontinuerlig finseparationsteknologi, der er udformet til næringsstofoptimeret forarbejdning af flydende næringsrige suspensioner (f.eks. gylle, afgasset biomasse). Den muliggør separation af faste stoffer/væske i en energirig fast fraktion og en næringsstofreduceret flydende fase, der er egnet til yderligere membranfiltrering eller forarbejdning til gødning. Denne teknik er egnet til væsker med lavt tørstofindhold (f.eks. 1 %) ved anvendelse af f.eks. fibertilbageholdende sigter med forskellige åbningsstørrelser. Den kan anvendes i kombination med forseparationsteknikker.

i

Fast stoffer-væske-separatorer med tryk og flokkulering

En gyllebehandlingsteknik, der består af flere trin. Først opdeles husdyrgødningen i en fast og en flydende fraktion. Den flydende fraktion underkastes derefter en fysisk-kemisk behandling suppleret med dekantering, hvilket resulterer i klarifikation og fjernelse af suspenderet stof. Efterfølgende forsures den behandlede væske for at reducere ammoniakemissionerne. Parallelt hermed gennemgår den faste fraktion og det slam, der genereres gennem de forskellige trin i behandlingen af væsken, en afvandingsproces og tørres ved hjælp af solenergi.

Der kan opnås en ammoniakreduktion på mindst 63 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik.

j

Mekanisk separering af gylle i en fast og en flydende fraktion efterfulgt af behandling af den flydende fraktion i konstruerede vådområder med genvinding af næringsstoffer.

Gyllen separeres i flydende og faste fraktioner ved hjælp af mekanisk separationsudstyr. Hvis der er tilstrækkelig plads, kan separationen forbedres yderligere ved et efterfølgende dekanteringstrin. Størstedelen af fosforet og en betydelig del af kvælstoffet fastholdes i den faste fraktion, som er et produkt med lavere volumen og vægt.

Den flydende fraktion strømmer til det konstruerede vådområde, hvor den siver gennem undergrunden via grusbedet, der er tilplantet med specialiserede plantearter (f.eks. Phragmites australis, Juncus, Typha, Apium nodiflorum), uden at sandoverfladen oversvømmes. Kvælstof (som NO3 – og NH4 +) absorberes af planterne, hvorved tab af ammoniak (NH3) til atmosfæren reduceres. Mulige emissioner af dinitrogenoxid (N2O) holdes på et lavt niveau ved korrekt styring af driftsparametrene. Suspenderet stof og biokemisk iltforbrug (BOD) reduceres også. Det behandlede spildevand løber ved tyngdekraft fra det konstruerede vådområde gennem et drænrør til et opsamlingsbassin og kan genanvendes i landbruget (f.eks. ved gødevanding), da det indeholder eventuelt resterende N og/eller P. Der er ikke behov for energiforbrug til driften af de konstruerede vådområder.

Systemet er tilstrækkeligt dimensioneret (hydraulisk opholdstid på 3-5 dage) til at håndtere hele volumenet af den flydende fraktion og er udformet med henblik på at forebygge enhver lækage til miljøet (dvs. jord og grundvand), da det omfatter en dobbeltlaget plasttætning. Periodisk høst af vegetation/biomasse, som kan anvendes som co-substrat til anaerob nedbrydning eller som råmateriale til kompostering, og fjernelse af det akkumulerede organiske materiale foretages som led i korrekt håndtering. Der bør tages hensyn til mulige påvirkninger, der går på tværs af miljøelementerne.

Teknik

Teknik

Anvendelse af godkendte opbevaringssystemer

Døde dyr, der ikke straks indsamles af en autoriseret indsamler eller straks behandles, skal opbevares i godkendte opbevaringssystemer, f.eks. lukkede, lækagetætte beholdere. Køling kan være nødvendig afhængigt af temperaturen og fjernelseshyppigheden (f.eks. hvis døde dyr indsamles mindre hyppigt end én gang om ugen). Opbevaringssystemerne placeres i overensstemmelse med relevant lovgivning.

Teknik

Teknik

Passende afstande mellem husdyrbruget/anlægget og følsomme omgivelser

Ved anvendelse af minimumsstandardafstande eller opstilling af spredningsmodeller for at forudsige/simulere lugtkoncentrationen i de omkringliggende områder i forbindelse med planlægningen af anlægget/husdyrbruget sikres det, at der er en passende afstand mellem anlægget/husdyrbruget og de følsomme omgivelser.

Forebyggelse og reduktion af lugtemissioner i stalde

Se afsnit 4.2.2.

Forebyggelse og reduktion af lugtemissioner fra opbevaring af husdyrgødning

Se afsnit 4.3.

Forebyggelse og reduktion af lugtemissioner fra forarbejdning af husdyrgødning

Se afsnit 4.4.

Forebyggelse og reduktion af lugtemissioner fra udbringning af husdyrgødning

Se afsnit 4.5.

Teknik

Teknik

a

Passende afstande mellem anlægget/husdyrbruget og følsomme omgivelser

Ved planlægningen af anlægget/husdyrbruget sikres det ved anvendelse af minimumsstandardafstande, at der er en passende afstand mellem anlægget/husdyrbruget og de følsomme omgivelser.

b

Passende placering af udstyr

Dette omfatter teknikker såsom:

c

Driftsforanstaltninger

Disse omfatter foranstaltninger som f.eks.:

d

Støjsvagt udstyr

Dette omfatter udstyr som f.eks.:

e

Støjdæmpende udstyr

Dette omfatter:

f

Støjbegrænsningsteknikker

Indsættelse af barrierer mellem støjkilder og modtagere.

Teknik

Teknik

a

Anvendelse af energieffektiv belysning

Mere energieffektiv belysning kan opnås ved følgende:

b

Anvendelse af varmevekslere. Et af følgende systemer kan anvendes:

I en luft til luft-varmeveksler absorberer den indkommende luft varme fra anlæggets afgangsluft. Den kan bestå af plader af eloxeret aluminium eller pvc-rør.

I en luft til vand-varmeveksler løber vandet gennem aluminiumsfinner i afgangskanalerne og absorberer varme fra afgangsluften.

I en luft til jord-varmeveksler ledes den friske luft gennem rør, der er gravet ned (f.eks. i en dybde på ca. to meter), for at udnytte jordens lave sæsonafhængige temperaturudsving.

c

Anvendelse af varmepumper til varmegenvinding

Varme absorberes fra forskellige medier (vand, gylle, jord, luft osv.) og overføres til et andet sted ved hjælp af en væske, der bringes i cirkulation i et lukket kredsløb via princippet om omvendt kølecyklus. Varmen kan anvendes til at fremstille renset vand eller til at drive et varmesystem eller et kølesystem. Teknikken kan absorbere varme fra forskellige kredsløb, som f.eks. systemer til gyllekøling, geotermisk energi, skrubbervand, reaktorer til biologisk behandling af gylle og udstødningsgasser fra biogasmotorer.

d

Vedvarende energiproduktion

Installation af anlæg til produktion af vedvarende energi, der er egnede til lokaliteten, på bygninger og arealer, herunder tilhørende batterilagring, hvor det er relevant.

e

Isolering af vægge, gulve og/eller lofter i bygninger/konstruktioner

Isoleringsmaterialet kan være naturligt uigennemtrængeligt eller forsynet med en uigennemtrængelig belægning. Gennemtrængelige materialer er forsynet med en dampspærre, da fugt er en væsentlig årsag til, at isoleringsmaterialer forringes.

Teknik

Teknik

a

Massebalance for kvælstof og fosfor baseret på foderindtaget, indholdet af råprotein og den samlede mængde fosfor i foderet samt dyrenes ydelse

Massebalancen beregnes for hver dyrekategori, der opdrættes på husdyrbruget, ved afslutningen på en opdrætscyklus og på grundlag af følgende ligninger:

Nudskilt = Nindtaget – Naflejret

Pudskilt = Pindtaget – Paflejret

Nindtaget er baseret på foderinputtet og foderets indhold af råprotein. Pindtaget er baseret på foderinputtet og foderets samlede fosforindhold. Indholdet af råprotein og det samlede indhold af fosfor kan findes ved hjælp af en af følgende metoder:

Naflejret og Paflejret kan vurderes ved hjælp af en af følgende metoder:

Massebalancen afhænger navnlig af eventuelle væsentlige ændringer af den sædvanlige fodersammensætning (f.eks. ændring af en foderblanding).

Overvågningsmetoden udvikles yderligere på medlemsstatsniveau. For at anvende overvågningsmetoden skal husdyrbrugerne føre fortegnelser over oplysninger om centrale parametre (i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt af medlemsstaten), f.eks. antal dyr, foderindtag, indhold af råprotein og samlet fosforindhold i foderet samt den producerede mængde husdyrgødning.

Teknik

Teknik

a

Emissionsfaktorer

Metanemissioner beregnes ved hjælp af emissionsfaktorer baseret på nationale eller internationale metoder (f.eks. IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser). Disse omfatter følgende tilgange:

Niveau 1 – Denne tilgang indebærer, at den samlede mængde flygtige faste stoffer (mængden af afsat husdyrgødning) fra dyrene multipliceres med en emissionsfaktor, der er specifik for den pågældende type dyrekategori i en bestemt klimazone og ved anvendelse af et specifikt system til håndtering af husdyrgødning.

Niveau 2 – Denne tilgang indebærer indsamling af detaljerede data om dyrekategorierne og metoderne til håndtering af husdyrgødning for at skabe tilpassede emissionsfaktorer. I modsætning til niveau 1 giver denne tilgang mulighed for mere præcise beregninger ved at anvende landespecifikke data i stedet for standardværdier og giver en detaljeret fremstilling af systemer til håndtering af husdyrgødning efter husdyrkategori og temperaturregime (klimazone).

Niveau 3 – Denne tilgang indebærer anvendelse af tilpassede modeller eller målebaserede metoder til at estimere metanemissioner fra håndtering af husdyrgødning.

Overvågningsmetoden udvikles yderligere på medlemsstatsniveau. For at anvende overvågningsmetoden skal husdyrbrugerne føre fortegnelser over oplysninger om centrale parametre (i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt af medlemsstaten), f.eks. antal dyr, foderindtag, den producerede mængde husdyrgødning og praksis for håndtering af husdyrgødning på husdyrbruget.

a

Emissionsfaktorer

Se teknik b) i afsnit 4.8.2.

Teknik

Teknik

a

Overvågning af vandforbruget på husdyrbrugsniveau og for de vigtigste vandforbrugende processer

Registrering ved hjælp af f.eks. målere eller fakturaer. De vigtigste vandforbrugende processer (f.eks. rengøring og fodring) overvåges særskilt.

b

Overvågning af elektrisk energiforbrug.

Registrering ved hjælp af f.eks. målere eller fakturaer. Staldenes elforbrug overvåges særskilt. De vigtigste energiforbrugende processer (opvarmning, ventilation, belysning osv.) kan også overvåges særskilt.

c

Overvågning af brændstofforbrug.

Registrering ved hjælp af f.eks. målere eller fakturaer.

d

Overvågning af antallet af dyr, herunder fødsler og dødsfald.

Registrering af indgående og udgående dyr, herunder fødsler og dødsfald, ved hjælp af f.eks. registre.

e

Overvågning af foderforbrug.

Registrering ved hjælp af f.eks. fakturaer eller registre.

f

Overvågning af mængden af produceret husdyrgødning.

Registrering ved hjælp af f.eks. registre.

Teknik

Teknik

Oplysninger om emissioner

a

Adsorption af ammoniak fra gasformige medier

Sure, porøse adsorbenter (f.eks. ler modificeret med metaloxider) anvendes til at fjerne ammoniak fra luft og gylle. Ved luftbehandling installeres adsorbenter i ventilationskolonner, hvor ammoniak fra luften, der passerer gennem kolonnen, bindes til adsorbenten via kemisorption eller fysisorption. Nogle adsorbenter muliggør regenerering via termisk desorption eller vakuumdesorption, således at de kan genanvendes, selv om omkostningerne kan være højere, og husdyrbrugets energiforbrug kan stige. Ved gyllebehandling kan adsorbenter tilsættes direkte i gødningskummer eller opbevaringsfaciliteter, uden at der er behov for særlig ændring af staldstrukturen (f.eks. installation af et luftventilationssystem med kolonner), og uden yderligere energiforbrug til genanvendelse heraf. Da disse ikke-regenererbare materialer forbliver i gyllens faste fase, må de imidlertid ikke indeholde giftige stoffer.

Det forventes, at der opnås en ammoniakreduktion på mindst 38 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik.

b

Alternative strøelsesmaterialer

Der anvendes alternative strøelsesmaterialer med gunstige egenskaber med hensyn til forebyggelse af ammoniakdannelse og det deraf følgende fald i emissionerne sammenlignet med konventionelle strøelsesmaterialer (f.eks. halm, granulat og høvlspåner). De emissionsreducerende egenskaber kan forbedres ved anvendelse af tilsætningsstoffer i konventionelle materialer. Ved at ændre strøelsens kemiske eller mikrobielle egenskaber kan de processer, der er ansvarlige for ammoniakdannelse, bremses. Valget af strøelsesmateriale og tilsætningsstoffer hertil skal tage hensyn til den efterfølgende anvendelse eller bortskaffelse heraf.

Ikke tilgængelige

c

Anvendelse af andre gylletilsætningsstoffer

Ud over de gylletilsætningsstoffer, der er beskrevet i afsnit 4.2.1, er anvendelse af andre gylletilsætningsstoffer (f.eks. ureaseinhibitoren PPDA og vandig opløsning af H2O2) blevet identificeret som en ny teknik.

Ved tilsætning af ureaseinhibitoren PPDA forventes der at kunne opnås ammoniakreduktioner på mindst 28 % (hvis den anvendes under spaltegulvet) eller 32 % (hvis den anvendes på det faste gulv) sammenlignet med et referencesystem med gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker.

Ved tilsætning af 35-50 % vandig opløsning af H2O2 forventes der at kunne opnås en ammoniakreduktion på mindst 50 % sammenlignet med et referencesystem med gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker.

d

Robot til fjernelse af gylle

Gyllevakuumrobotter er autonome enheder, der fungerer under spaltegulve i svinestalde. De har til formål løbende at fjerne gylle og dermed mindske ammoniakemissioner og lugt samt give svinene og husdyrbrugets ansatte bedre komfort. Hyppigheden af robotternes passager kan justeres (f.eks. flere gange om dagen). For at gennemføre teknikken på eksisterende husdyrbrug er der behov for en minimumsfrihøjde under spalteristen (f.eks. over 80 cm), gulvhældningen skal begrænses (f.eks. under 10 %), og det skal være muligt at bore gennem vægge mellem rum.

Der forventes at kunne opnås en ammoniakreduktion på mindst 28 % sammenlignet med et referencesystem med gødningskælder med fuldspaltegulv uden yderligere teknikker. Metanemissionerne forventes også at blive reduceret.

Teknik

Teknik

a

Afbrænding af metan fra gylleopbevaring

Metanrige gasser, der opsamles fra overdækkede gyllebeholdere, ledes til en afbrændingsfakkel ved lavt tryk, som oxiderer metan til kuldioxid og vanddamp og derved reducerer klimapåvirkningen væsentligt sammenlignet med direkte udledning af metan til atmosfæren. Teknikken kræver, at gyllebeholdere er udstyret med systemer såsom tætte teltoverdækninger for at undgå indtrængning af luft og opretholde metankoncentrationen på over 5 %. Gasserne udvindes ved hjælp af en vakuumpumpe og passerer derefter gennem en kondensatudskiller (det opsamlede kondensat pumpes tilbage til gylleopbevaringen), inden de når brænderen, mens forbrændingsluften tilsættes lige under brænderhovedet. Instrumenter såsom gnisttændere samt flamme-, temperatur- og overskudsiltfølere anvendes til at tilpasse processen til optimale forbrændingsbetingelser. Energien i forbrændingsprocessen kan delvist genvindes ved hjælp af varmevekslere, hvis der er et behov på husdyrbruget. Denne teknik kræver ikke anvendelse af yderligere brændstof til et vågeblus.

Teknik

Teknik

a

Genvinding af fosfor fra husdyrgødning

Fosfatsalte udfældes ved tilsætning af ioner (f.eks. magnesium og kalium) og en pH-regulator, ofte i en reaktor. For at optimere processen og minimere uønsket samudfældning er det nødvendigt under processen at overvåge opløsningens pH og molforholdene mellem de ioner, der findes i opløsningen. Fosfor kan genvindes i form af salte (f.eks. struvit), der kan genanvendes som gødningsstoffer.

b

Ressourcegenvinding fra afgasset biomasse ved anvendelse af gips

Afgasset biomasse produceret på husdyrbruget behandles for at opnå mineralsk gødning ved anvendelse af gips, som kan være "naturlig" eller "syntetisk", dvs. produceret i afsvovlingssystemer til røggas (gasrensningssystemer til opsamling af svovldioxidemissioner fra røggasser). Når der tilsættes gips til afgasset biomasse, fjernes ammoniak og kuldioxid gradvist ved lave temperaturer/tryk (f.eks. 50-85 °C/200-700 mbar, uden luft eller damp). Nøjagtig justering af de kemiske og termodynamiske ligevægte i hvert trin sikrer lavt el- og varmeforbrug og en meget effektiv proces. For at mindske elforbruget kan overskudsvarme fra en anden proces anvendes. Den dannede suspension separeres ved hjælp af en filterpresse til to mineralske gødningsstoffer: ammoniumsulfat (opløsning) og calciumcarbonat (fast stof).

c

Gasgennemtrængelige membraner (GPM) til opsamling af ammoniak fra flydende medier

Denne teknik foregår i to trin: I det første trin frigives gasformig ammoniak fra ammoniakrige væskestrømme (f.eks. anaerob afgasset biomasse og gylle) ved luftning og sprøjtning, hvorved der dannes en ammoniakrig luftstrøm. I det andet trin kommer denne gasstrøm i kontakt med en mikroporøs, hydrofob membran, hvor ammoniak passerer gennem membranens porer. Drivkraften for ammoniakoverførsel gennem membraner er koncentrationsgradienten. Processen gennemføres ved atmosfærisk tryk. Når ammoniakken er i den sure opløsning (på den anden side af membranen), kombineres den med frie protoner og danner ikke-flygtige ammoniumioner (NH4 +). Der kan anvendes forskellige uorganiske eller organiske syrer til at fremstille den sure opløsning, f.eks. svovlsyre, saltsyre, fosforsyre og mælkesyre. På denne måde omdannes ammoniak i væsken til en værdifuld ammoniumgødning (f.eks. ammoniumsulfat, ammoniumklorid, ammoniumfosfat og ammoniumlaktat). Systemet er normalt placeret uden for stalden og kræver tilstrækkelig plads til vedligeholdelse.

Det forventes, at der opnås en ammoniakreduktion på mindst 30 % sammenlignet med et referencesystem uden brug af denne teknik.

Teknik

Teknik

a

Beregning baseret på realtidsmåling af koncentrationen af ammoniak og/eller metan i luften og af ventilationsflowet.

Ved hjælp af sensorer måles koncentrationen af ammoniak og metan i den afgående ventilationsluft fra stalde kontinuerligt. Ventilationsluftstrømningen måles ved hjælp af måleventilatorer eller aktive frekvensstyrede ventilatorer med registrering. Begge målinger udføres efter en streng protokol baseret på videnskabeligt anerkendte metoder. Ved at multiplicere den målte koncentration med ventilationsluftstrømningen beregnes emissionen fra stalden. Denne overvågningsteknik kan anvendes i anlæg med mekanisk ventilation.