<TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Folkeretlige bestemmelser</HT></HT></TXT></NP></TI>5.Århuskonventionens artikel 1 med overskriften Formål fastsætter:Med henblik på at bidrage til beskyttelsen af den ret, der tilkommer ethvert menneske i denne og kommende generationer, til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefindende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.
6.Denne konventions artikel 2, der har overskriften Definitioner, bestemmer følgende i stk. 4 og 5:4.Offentligheden: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.5.Den berørte offentlighed: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser, der vedrører miljøet; med sigte på denne definition skal ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have en interesse.
7.Samme konventions artikel 9 med overskriften Adgang til klage og domstolsprøvelse fastsætter følgende i stk. 2 og 3:2.Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at medlemmer af den berørte offentlighed:
- a)som har tilstrækkelig interesse, eller
- b)hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som hævder, at en rettighed er krænket, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3 nedenfor, af andre relevante bestemmelser i denne konvention.
Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en rettighed, fastsættes i overensstemmelse med kravene i national ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse inden for rammerne af denne konvention. Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig i relation til formålet med litra a) ovenfor. Sådanne organisationer skal også anses for at have rettigheder, der kan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor.
[…]
3.I tillæg til og med forbehold for procedurerne om prøvelse efter stk. 1 og 2 ovenfor, sikrer hver part, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.
<TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Tysk ret</HT></HT></TXT></NP></TI>19.§ 42 i Verwaltungsgerichtsordnung (lov om forvaltningsretspleje)BGBl. 1991 I, s. 686.
i den affattelse, der finder anvendelse i hovedsagen (herefter VwGO), bestemmer følgende:1.Ved stævning kan der nedlægges påstand om ophævelse af en administrativ afgørelse (annullationssøgsmål), samt om idømmelse af pligt til at udstede en forvaltningsakt, som er blevet afvist eller ikke er blevet udstedt (søgsmål med påstand om pålæggelse af en pligt).2.Såfremt intet andet bestemmes i loven, kan sagen kun antages til realitetsbehandling, hvis sagsøgeren gør gældende, at den pågældendes rettigheder er blevet krænket som følge af den forvaltningsakt, der er blevet udstedt, eller som følge af at det er blevet afvist eller undladt at udstede en forvaltningsakt.
20.VwGO’s § 113, stk. 1, bestemmer:Såfremt forvaltningsafgørelsen er retsstridig, og sagsøgerens rettigheder herved krænkes, annullerer retten forvaltningsafgørelsen og en eventuel klageafgørelse. […]
21.§ 1, stk. 1, i Gesetz über ergänzende Vorschriften zu Rechtsbehelfen in Umweltangelegenheiten nach der EG-Richtlinie 2003/35/EG (Umwelt-Rechtsbehelfsgesetz) (lov om supplerende bestemmelser vedrørende retsmidler i miljøsager i henhold til direktiv 2003/35/EF [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT 2003, L 156, s. 17).
])BGBl. 2017 I, s. 3290.
, i den affattelse, der finder anvendelse i hovedsagen (herefter UmwRG), fastsætter:Denne lov finder anvendelse på retsmidler vedrørende:
[…]
- 5)forvaltningsakter eller offentligretlige kontrakter, hvorved der gives tilladelse til andre projekter end de i nr. 1-2b anførte projekter under anvendelse af forbundsstatens eller delstaternes miljølovgivning eller EU-retlige retsakter, der finder direkte anvendelse, og
- 6)forvaltningsakter vedrørende overvågnings- eller kontrolforanstaltninger til gennemførelse af afgørelserne i nr. 1-5, der skal sikre overholdelsen af bestemmelser i forbundsstatens eller delstaternes miljølovgivning eller EU-retlige retsakter, der finder direkte anvendelse.
Denne lov finder også anvendelse, når der i strid med gældende bestemmelser ikke er truffet en afgørelse efter første punktum. […][…]Første og andet punktum gælder ikke, når en afgørelse som omhandlet i dette stykke er truffet som følge af en afgørelse i en tvist truffet af en forvaltningsdomstol.
22.UmwRG’s § 2, stk. 1, har følgende ordlyd:En national eller udenlandsk sammenslutning, der er anerkendt i henhold til § 3, kan i henhold til lov om forvaltningsretspleje iværksætte retsmidler til prøvelse af en afgørelse i henhold til § 1, stk. 1, første punktum, eller en undladelse af at træffe en sådan, i hvilken forbindelse det ikke er et krav, at foreningen gør gældende, at dens egne rettigheder er blevet krænket, såfremt sammenslutningen
- 1)gør gældende, at en afgørelse i henhold til § 1, stk. 1, første punktum, eller en undladelse af at træffe en sådan strider mod retsforskrifter til beskyttelse af miljøet, der skaber rettigheder for borgerne og kan have betydning for afgørelsen
- 2)gør gældende, at en afgørelse, der er truffet i henhold til § 1, stk. 1, første punktum, eller en undladelse af at træffe en sådan, berører sammenslutningens vedtægtsmæssige opgaveområde om at fremme målet om at sikre beskyttelsen af miljøet, og
- 3)for så vidt angår en procedure efter
- a)§ 1, stk. 1, første punktum, nr. 1-2b, var berettiget til at deltage i denne
- b)§ 1, stk. 1, første punktum, nr. 4, var berettiget til at deltage i denne, og at sammenslutningen har fremsat bemærkninger vedrørende realiteten i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, eller at den i strid med de gældende bestemmelser ikke har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger.
I tilfælde af retsmidler til prøvelse af en afgørelse i henhold til § 1, stk. 1, første punktum, nr. 2a-6, eller en undladelse af at træffe en sådan skal sammenslutningen desuden gøre gældende, at bestemmelser i miljølovgivningen er blevet tilsidesat.
23.Følgende fremgår af § 25, stk. 2, i Verordnung über die EG-Genehmigung für Kraftfahrzeuge und ihre Anhänger sowie für Systeme, Bauteile und selbstständige technische Einheiten für diese Fahrzeuge (EG-Fahrzeuggenehmigungsverordnung) (forordning om EF-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer og systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer)BGBl. 2011 I, s. 126.
, i den affattelse, der finder anvendelse på hovedsagen (herefter EG-FGV):1.Såfremt Kraftfahrt-Bundesamt (forbundskontor for motorkøretøjer i Tyskland, herefter KBA) konstaterer, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, kan KBA træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til […] direktiverne [2007/46], 2002/24/EF [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 18.3.2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF (EFT 2002, L 124, s. 1).
] og 2003/37/EF [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.5.2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF (EUT 2003, L 171, s. 1).
], som gælder for den pågældende type, for at sikre, at fremstillingen er i overensstemmelse med den godkendte type.2.For at afhjælpe mangler og sikre, at også køretøjer, der allerede er taget i brug, komponenter eller separate tekniske enheder stemmer overens med den godkendte type, kan [KBA] efterfølgende træffe supplerende foranstaltninger.