|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/770 |
5.3.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/770
af 4. marts 2024
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2018/140 af 29. januar 2018 (2) indførte Europa-Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). |
|
(2) |
Disse foranstaltninger blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/261 (3) den 14. februar 2019. Den gældende antidumpingtold varierer fra 15,5 % til 38,1 %. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(3) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(4) |
Anmodningen blev indgivet den 28. oktober 2022 af Eurofonte (»ansøgeren«) på vegne af syv EU-producenter, der tegner sig for mere end 70 % af EU-erhvervsgrenen for visse varer af støbejern, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(5) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 27. januar 2023 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.3.1. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(6) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.3.2. Interesserede parter
|
(7) |
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Folkerepublikken Kina og myndighederne i Folkerepublikken Kina samt kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage i undersøgelsen. |
|
(8) |
Blandt de interesserede parter, der gav sig til kende, var China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery & Electronic Products (»CCCME«). Som følge af Domstolens dom i sag C-478/21P (6) besluttede Kommissionen den 6. november 2023 at anmode CCCME om at fremlægge en fuldmagt for en eller flere af de kinesiske eksporterende producenter, som den hævdede at repræsentere, for at bekræfte sin status som en repræsentativ sammenslutning af eksportører af dumpingvaren. CCCME fremlagde ikke en sådan fuldmagt, hvorfor Kommissionen afviste den som en interesseret part. CCCME kommenterede heller ikke afvisningen af sin status som interesseret part. |
|
(9) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.3.3. Stikprøveudtagning
|
(10) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(11) |
Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i 2022 samt den geografiske dækning af salget. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 46 % af den samlede EU-produktion af samme vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ingen bemærkninger. Kommissionen bekræftede derfor den foreløbigt udtagne stikprøve som den endelige stikprøve. |
Stikprøveudtagning af importører
|
(12) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(13) |
To ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. |
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
|
(14) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(15) |
Ni eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger. |
|
(16) |
Efter anmodningen om at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter meddelte en af virksomhederne i stikprøven imidlertid Kommissionen, at man ikke havde til hensigt at samarbejde. Kommissionen udtog derfor en ny stikprøve af eksporterende producenter, men igen meddelte en af virksomhederne i stikprøven Kommissionen, at den ikke ville samarbejde. På denne måde ændrede Kommissionen stikprøven tre gange og opfordrede i alt fem eksporterende producenter til at besvare spørgeskemaet. Ingen af disse virksomheder besvarede imidlertid spørgeskemaet. |
1.3.4. Spørgeskemabesvarelser
|
(17) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
|
(18) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle stikprøveudtagne virksomheder, til den europæiske sammenslutning Eurofonte a.s.b.l. og til fem eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (7) på dagen for indledningen af undersøgelsen. |
|
(19) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, fra den europæiske sammenslutning Eurofonte a.s.b.l. og fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, Fundición Dúctil para Obras Publicas S.A. og Capa — Engenharia e Construções Metalomecânicas S.A. Ingen af brugerne besvarede spørgeskemaet eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. |
|
(20) |
Eftersom hverken de kinesiske eksporterende producenter eller GOC samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for dumping og skade truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union blev underrettet herom. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
1.3.5. Kontrol
|
(21) |
Kommissionen indhentede og kontrollerede de oplysninger, som de samarbejdsvillige parter havde fremlagt, med henblik på at træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. |
|
(22) |
Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:
|
1.3.6. Efterfølgende procedure
|
(23) |
Den 18. december 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
|
(24) |
De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Eurofonte var den eneste part, der indsendte bemærkninger til støtte for Kommissionens konklusioner. Der blev ikke anmodet om høringer. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(25) |
Den vare, der er genstand for denne fornyede undersøgelse, er visse varer af gråt støbejern med flagegrafit (»gråt støbejern« eller »gråjern«) eller støbejern med kuglegrafit (»duktilt støbejern«) samt dele deraf. Disse varer er af en art, der anvendes til at:
|
|
(26) |
Varerne kan være bearbejdet, beklædt, malet og/eller forsynet med andet materiale såsom, men ikke begrænset til, cement, fliser til brolægning, eller tegl (»den undersøgte vare«). |
|
(27) |
Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den undersøgte vare:
|
2.2. Den pågældende vare
|
(28) |
Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7325 10 00 og ex 7325 99 10 (Taric-kode 7325100031 og 7325991060). |
2.3. Samme vare
|
(29) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(30) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(31) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse varer af støbejern fra Kina, dog i mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra 1. oktober 2015 til 30. september 2016). Ifølge Eurostat udgjorde importen af visse varer af støbejern fra Kina ca. 4,7 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 27,3 % i den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal faldt importmængden fra Kina fra 147 186 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode til 22 146 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(32) |
Som nævnt i betragtning 20 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne fra Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor Kinas myndigheder om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejde muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende resultaterne med hensyn til Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse. |
|
(33) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse og oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter i løbet af den nuværende undersøgelse (nemlig ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter). |
3.2. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Kina
|
(34) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser for, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(35) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(36) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led. |
|
(37) |
Den 31. maj 2023 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af visse varer af støbejern. Kommissionen underrettede desuden de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af aggregerede regnskaber fra virksomhedsregnskabsstatistikken (8) for 892 rentable virksomheder, der er aktive inden for den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, almindeligvis benævnt NACE, kategori 24.5 »Støbning af metalprodukter«, og som er producenter i det repræsentative land, udarbejdet af Tyrkiets centralbank og Tyrkiets statistiske institut. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
3.3. Den normale værdi
|
(38) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(39) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
|
(40) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.3.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
|
(41) |
Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (9), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(42) |
I nævnte undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (10). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke blot stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (11), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (12). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina faktisk i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (13). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, navnlig hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (14). På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (15), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (16). |
|
(43) |
Som i sine tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (17) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i dens tidligere undersøgelser i denne henseende. |
|
(44) |
I anmodningen hævdedes det, at den kinesiske økonomi som helhed i vid udstrækning er påvirket af betydelige statslige indgreb, hvilket medfører, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger i den kinesiske stålindustri ikke kan anvendes i den nuværende undersøgelse. |
|
(45) |
I anmodningen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, økonomisk og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Folkerepublikken Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og regeringens indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer. Som følge heraf blev det i anmodningen konkluderet, at det ikke kun er salgspriserne på hjemmemarkedet for støbejern, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft) er også påvirket, fordi deres prisdannelse fordrejes af en betydelig statslig indgriben. |
|
(46) |
Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på forekomsten af fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Under henvisning til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, kinesisk lovgivning samt yderligere kilder, fremførte ansøgeren navnlig følgende:
|
|
(47) |
Kort sagt konkluderedes det i anmodningen, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til anmodningen ikke hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(48) |
GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
|
(49) |
Nærmere bestemt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. jern- og stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Som eksempler kan nævnes Baowu Steel Group — som er en statsejet virksomhed under det centrale SASAC (18) — og dens dattervirksomheder Chongqing Iron & Steel Company Ltd. (19) og Maanshan Iron & Steel Company Limited (20); Baotou Steel Group — en statsejet virksomhed under Indre Mongoliets regering (21), Angang Steel Group — en statsejet virksomhed under det centrale SASAC (22), og Shougang Group — en statsejet virksomhed, som fuldt ud ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd (23). Da de kinesiske eksportører af den undersøgte vare ikke samarbejdede, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Der findes måske ikke specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, men sektoren repræsenterer dog en delsektor af jern- og stålindustrien, og resultaterne vedrørende jern- og stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare. |
|
(50) |
De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende jern- og stålsektoren bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis (»MIIT's«) udkast til vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (24), ved den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (25), eller ved arbejdsplanen for 2023 for stabil vækst i stålindustrien (26), som indeholder følgende mål: »I 2023 […] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien opretholde en stabil vækst, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %«. Planen forudser desuden en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: »[t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern- og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale […] fusioner og omstruktureringer […]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer.« |
|
(51) |
Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren kan også ses på provinsniveau, f.eks. i Hebei, som har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler i forbindelse med stålskrot yderligere, styrke screening og klassificering af stålskrot« (27). Derudover fremgår følgende af Hebeis plan for stålsektoren: »Følge den strukturelle tilpasning og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled«. |
|
(52) |
På samme måde omfatter Henans gennemførelsesplan for omdannelse og opgradering af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser,[…] »oprette 6 store karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhoukou osv. og forbedre omfang, intensivering og specialisering af industrien. Blandt disse vil produktionskapaciteten for råjern i Anyang i 2025 blive holdt under 14 mio. ton, og produktionskapaciteten for råstål vil blive holdt under 15 mio. ton« (28). |
|
(53) |
Der kan også ses yderligere industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu (29), Shandong (30), Shanxi (31), Liaoning Dalian (32) og Zhejiang (33). |
|
(54) |
For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Der findes dog nogle specifikke eksempler vedrørende den undersøgte vare. Da den undersøgte vare udgør en delsektor i metalsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter desuden også relevante for den undersøgte vare. |
|
(55) |
For eksempel fungerer formanden for bestyrelsen for Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær, og formanden for virksomhedens fagforening er vicepartisekretær (34). Ligeledes fungerer bestyrelsesformanden i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende vicedirektør er medlem af partikomitéen (35). På samme måde erklærede en ledende figur i Hongguang Handan Company offentligt, at virksomheden uden hjælp og støtte ikke mindst gennem garantier fra GOC og CCP, som er involveret med mere end 20 medlemmer i Hongguang Casting Co. Ltd., ikke ville have haft den succes, den faktisk har haft (36). Et yderligere eksempel på loyalitet over CCP findes i artikel 3 i China Foundry Association, i henhold til hvilken sammenslutningen accepterer de respektive partienheders forretningsvejledning, tilsyn og ledelse, f.eks. SASAC og ministeriet for civile anliggender, og fastsætter de nødvendige betingelser for dens deltagelse (37). |
|
(56) |
I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede andre dokumenter, der viste, at erhvervsgrenen nyder godt af statslig vejledning og indgriben i jern- og stålsektoren, eftersom den undersøgte vare udgør en af dens delsektorer. |
|
(57) |
Jern- og stålindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri (38). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (39). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på jern- og stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, som f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (40). Desuden viser arbejdsplanen for stabil vækst i stålindustrien (se betragtning 50), hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: »[s]tøtte stålvirksomheder til nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikterne og fremspirende industrier, etablere forbindelse til store ingeniørprojekter i forbindelse med den»14. femårsplan«i forskellige regioner og gøre deres bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, som f.eks. skibsbygning, transport, byggeri, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål« (41). |
|
(58) |
For så vidt angår jernmalm — et råmateriale, der anvendes til produktion af den undersøgte vare — har staten desuden i henhold til den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien planer om »rationelt at udvikle indenlandske mineralressourcer. Styrke udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferentielle skattepolitikker, tilskynde til indførelse af avanceret teknologi og avanceret udstyr til at reducere produktionen af fast mineaffald« (42), hvilket vil føre til oprettelse af et system for reserver af jernmalmsproduktion og mineraljord, som »vil blive en vigtig foranstaltning til at stabilisere markedsprisen på jernmalm og garantere sikkerheden i industrikæden« (43). I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »nye subsidier i form af finansielle tilskud til nye investeringsprojekter, opsøge og vejlede finansielle institutioner i at formidle lavt forrentede lån til jern- og stålvirksomheder for at give dem mulighed for at skifte til nye industrier og samtidig yde subsidier i form af rabatter« (44). Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
|
(59) |
Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 42 og 46. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (45). |
|
(60) |
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 42 og 46. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 50) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til at aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for kontrol og bæredygtighed i virksomheden«. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|
(61) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|
(62) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv. |
|
(63) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne på eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
|
(64) |
GOC har ikke fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
3.3.2. Repræsentativt land
3.3.2.1. Generelle bemærkninger
|
(65) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(66) |
Som forklaret i betragtning 37 har Kommissionen udstedt et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi den 31. maj 2023. Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og underrettede de interesserede parter om, at Kommissionen havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(67) |
I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Tyrkiet klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Tyrkiet blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles, og hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige. |
|
(68) |
Endelig var der i betragtning af den manglende samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af alle de ovenstående elementer, ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
3.3.2.2. Konklusion
|
(69) |
I mangel af samarbejdsvilje og i betragtning af, at Tyrkiet opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, valgte Kommissionen Tyrkiet som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse som det egnede repræsentative land. |
3.3.3. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
|
(70) |
I notatet om relevante kilder til brug ved fastsættelsen af den normale værdi anførte Kommissionen de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som EU-producenterne anvendte i produktionen af den undersøgte vare, baseret på oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen; disse oplysninger blev behørigt opdateret, hvor mere fyldestgørende oplysninger forelå. Kommissionen anførte ligeledes, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) (48) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialerne. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra: Tyrkiets statistiske institut (49) til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger til elektricitet, gas og arbejdskraft, Tyrkiets investeringskontor (50) for vand og Türkiye Petrolleri (51) til brændstof. Efter fremlæggelsen af notatet om relevante kilder, der skal anvendes til fastsættelse af den normale værdi, fandt Kommissionen, at stigningen i priserne på elektricitet og naturgas i Tyrkiet var større end inflationstakten i Tyrkiet. Desuden blev oplysningerne om priser på elektricitet og naturgas i andet halvår af 2022 ikke offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut. Kommissionen besluttede derfor at anvende de ikkefordrejede omkostninger for elektricitet og naturgas i Malaysia, jf. betragtning 81. Malaysia har nemlig et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Desuden blev det også anvendt som repræsentativt land i andre lignende undersøgelser. |
|
(71) |
Kommissionen anførte også, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende de finansielle data fra virksomhedsregnskabsstatistikken for 892 virksomheder, der er aktive i NACE-kategori 24.5, jf. betragtning 37. |
|
(72) |
Kommissionen underrettede endvidere de interesserede parter om, at en række produktionsfaktorer (såsom emballage, andet tilbehør og dele) alle hver især tegnede sig for en lille andel på mellem 1 og 10 % af de samlede råmaterialeomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen havde derfor til hensigt at behandle disse andre produktionsfaktorer som »hjælpematerialer« og udtrykte disse hjælpematerialer som en procentdel af de samlede omkostninger til råmaterialer. Disse produktionsfaktorer tegnede sig for henholdsvis 16 % og 7 % af de samlede råmaterialeomkostninger for hhv. varer af duktilt jern og for varer af gråjern. |
|
(73) |
Desuden inkluderede Kommissionen et beløb for produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger på baggrund af data for EU-producenterne, der er fremlagt af ansøgeren, som indeholdt specifikke oplysninger med henblik herpå. |
3.4. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.4.1. Produktionsfaktorer
|
(74) |
I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger indgivet af ansøgeren, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for visse varer af støbejern
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.4.1.1. Råmaterialer
|
(75) |
Produktionsprocesserne for visse varer af støbejern er overordnet set ens, og der er ingen væsentlige forskelle mellem produktionsprocesserne i Kina, Unionen og andre lande. Produktionsprocessen og produktionsfaktorerne varierede lidt afhængigt af, om varen af støbejern var fremstillet af gråjern eller af duktilt jern. Begge disse typer varer af støbejern blev eksporteret fra Kina til Unionen. |
|
(76) |
For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer, som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land, som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (52). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 63 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
|
(77) |
For produktionsfaktorerne kalksten (varekode 252100) og ferrolegering (andre) (varekode 72029980) var der ifølge GTA-statistikker ingen eller kun ubetydelige importmængder til Tyrkiet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket betyder, at de endelige gennemsnitlige importpriser ikke var tilstrækkeligt repræsentative. Da der ikke forelå andre data måtte Kommissionen basere sig på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde kalksten 2 % af de samlede omkostninger i forbindelse med råmaterialer til varer af duktilt støbejern, og ferrolegering (andre) tegnede sig for 1 % af de samlede omkostninger i forbindelse med råmaterialer til varer af gråt støbejern. Da den værdi, der blev anvendt for disse produktionsfaktorer, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenerne, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage disse omkostninger under hjælpematerialer. |
|
(78) |
I betragtning af manglende samarbejdsvilje og da der ikke forelå andre elementer i sagsakterne samt under hensyntagen til medtagelsen af visse omkostninger i hjælpematerialer som forklaret i betragtning 74 og 79 fastsatte Kommissionen på grundlag af oplysninger fra ansøgeren forholdet mellem hjælpematerialer og de samlede råmaterialeomkostninger til 25 % for varer af duktilt jern og 16 % for varer af gråjern. Disse procentsatser blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af råmaterialerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af andre råmaterialer og hjælpematerialer. |
|
(79) |
Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen. |
3.4.1.2. Arbejdskraft
|
(80) |
Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet (53). Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker for 2020 vedrørende de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af basismetaller« under NACE-kode 24 i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen. De således opnåede timelønsomkostninger blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af lønomkostningsindekset (54) for at afspejle omkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.4.1.3. Energi
|
(81) |
Elpriserne i Malaysia var offentligt tilgængelige på elselskabet TNB's websted (55). Kommissionen anvendte takster for kunder i kategorien »mellemspænding«. Naturgaspriserne i Malaysia var offentligt tilgængelige på energikommissionens websted (56). Kommissionen anvendte de naturgastariffer, der gjaldt for industrielle brugere i fjerde kvartal af 2021, og valgte et forbrugsinterval, der svarede til ansøgerens forbrug af naturgas. |
3.4.1.4. Brændstof
|
(82) |
Türkiye Petrolleri (Turkish Petroleum) offentliggør gennemsnitspriserne på brændselsolie i de forskellige byer i Tyrkiet. I overensstemmelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse anvendte Kommissionen de gennemsnitlige brændstofpriser for Istanbul Anadolu for perioden fra januar 2022 til december 2022 (57). Da brændstofpriserne kun svinger marginalt mellem byerne, blev Istanbul Anadolu anset for at være en passende indikator for hele Tyrkiet. |
3.4.1.5. Vand
|
(83) |
Med hensyn til prisen på vand anvendte Kommissionen de gennemsnitlige gældende priser i Tyrkiet for vandomkostningerne til industriel brug som forelagt af formanden for Republikken Tyrkiets investeringskontor (58). |
3.4.1.6. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste
|
(84) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
|
(85) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgeren fastsatte Kommissionen forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktionsomkostninger og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger. |
|
(86) |
For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de senest tilgængelige finansielle oplysninger for 892 tyrkiske virksomheder, der er aktive i NACE-kategori 24.5, jf. betragtning 37 |
3.4.2. Beregning af den normale værdi
|
(87) |
Ud fra ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype (dvs. støbejernsvarer af gråjern og støbejernsvarer af duktilt jern) ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(88) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer, energi og arbejdskraft) til produktionen af visse varer af støbejern. Kommissionen multiplicerede brugen af hver faktor med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land Tyrkiet. |
|
(89) |
Efter at de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste som anført i afsnit 3.4.1.6. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af gennemsnittet af de indberettede værdier for de 892 tyrkiske virksomheder, der var aktive i NACE-kategori 24.5 for 2022 (59). Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(90) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.5. Eksportpris
|
(91) |
Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-data udtrukket af data fra Eurostat justeret til ab fabrik-niveau. Cif-prisen blev således reduceret med omkostningerne ved søfragt og forsikringer og indenlandske transportomkostninger. Indenlandske kinesiske og internationale transportomkostninger blev baseret på oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse. |
3.6. Sammenligning
|
(92) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi pr. varetype, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med den gennemsnitlige eksportpris ab fabrik som fastsat ovenfor. |
3.7. Dumpingmargen
|
(93) |
På dette grundlag blev forskellen mellem eksportprisen og den beregnede normale værdi anset for at være betydelig (over 60 %). Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING
|
(94) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen samt EU-markedets tiltrækningskraft. Der mindes om, at analysen som følge af de kinesiske eksporterende producenters og GOC's manglende samarbejdsvilje var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig anmodningen om fornyet undersøgelse, GTA-statistikker og andre offentligt tilgængelige oplysninger. |
4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(95) |
Da GOC og de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina på de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt i sin anmodning om en fornyet undersøgelse. |
|
(96) |
Undersøgelsen har vist, at der var en generel overkapacitet i produktionen af visse varer af støbejern i Kina i den betragtede periode. Produktionskapaciteten (61) i Kina i denne periode blev anslået til 1 031 292 ton pr. år. Ifølge ansøgerens markedsoplysninger udgjorde den faktiske kinesiske produktion og det faktiske salg 408 654 ton pr. år, hvilket tydede på en anslået uudnyttet kapacitet på 622 638 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne uudnyttede kapacitet, som var større end det samlede EU-forbrug i samme periode, kan omledes til Unionen, hvis de nuværende foranstaltninger udløber. |
|
(97) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som kunne anvendes til eksport til Unionen i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
4.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(98) |
På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse var EU-markedet for visse varer af støbejern fortsat attraktivt for kinesiske eksportører. Siden den oprindelige undersøgelse er importen fra Kina faldet både i absolutte og relative tal. Den markedsandel, som Kina tidligere havde, er delvis blevet overtaget af andre tredjelande som Indien og Tyrkiet, som har øget deres eksportmængder af den undersøgte vare til Unionen siden den tidligere undersøgelse. Samtidig var Kina stadig den tredjestørste eksportør af visse varer af støbejern til Unionen i undersøgelsesperioden. Dette viser, at Unionen er et attraktivt marked for eksportører fra Kina. |
|
(99) |
EU-markedet for visse varer af støbejern er et af de største i verden med et forbrug på 467 544 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse har kinesiske støberier etableret forbindelser til importører og distributionsnetværker i en lang årrække med eksport til Unionen. Dokumentation fremlagt af ansøgeren i anmodningen om en udløbsundersøgelse viste, at de kinesiske producenter tilbød varer af støbejern til lave priser i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden er det amerikanske marked, som er et af de største markeder med hensyn til størrelse, beskyttet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger på 25,52 % (62) over for Kina, hvilket mindsker de kinesiske producenters adgang til dette marked. Disse foranstaltninger blev forlænget med yderligere 5 år i marts 2022. Som følge heraf vil dette sandsynligvis føre til en yderligere stigning i den kinesiske eksport til Unionen, hvis de nuværende foranstaltninger udløber. |
|
(100) |
Selv med de gældende foranstaltninger fortsatte den kinesiske eksport til Unionen og havde en ikke ubetydelig markedsandel, hvilket viste, at EU-markedet fortsat er attraktivt for kinesiske eksporterende producenter. |
|
(101) |
På grundlag af den betydelige overkapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger udløber, er det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil omdirigere store mængder eksport til Unionen til dumpingpriser. |
4.3. Konklusion
|
(102) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil føre til fortsat dumping. |
5. SKADE
5.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion
|
(103) |
I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 22 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(104) |
Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 467 544 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra producenter i Unionen og makrospørgeskemabesvarelsen fra Eurofonte. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 46 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 11. |
5.2. EU-forbrug
|
(105) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat. |
|
(106) |
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton)
|
||||||||||||||||||||
|
(107) |
Samlet set steg EU-forbruget med 4 %. Faktisk svinger markedet for varer af støbejern med den økonomiske vækst på EU-markedet og mere specifikt med mængden af infrastrukturprojekter, dvs. i vand- og transportsektoren. I 2020 faldt Den Europæiske Unions økonomi som følge af pandemien og de efterfølgende nedlukninger, og forbruget af varer af støbejern faldt dermed med 4 %. 2021 var et år med økonomisk opsving, hvilket førte til et højdepunkt i forbruget på + 12 %. I 2022 aftog udviklingen i offentlige bygge- og anlægsarbejder i Unionen, hvilket førte til et fald i forbruget af varer af støbejern (–3,5 % i forhold til 2021). |
5.3. Import fra det pågældende land
5.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
|
(108) |
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 105. Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (i ton) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(109) |
Importen af den undersøgte vare fra Kina faldt støt med 54 % i den betragtede periode. Den faldt først med 29 % mellem 2019 og 2020, derefter med 18 % mellem 2020 og 2021, og endelig faldt den med 22 % mellem 2021 og NUP. Som følge heraf blev markedsandelen mere end halveret, idet den faldt fra 10,7 % i 2019 til 4,7 % i NUP. |
5.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisforskel
|
(110) |
Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. |
|
(111) |
De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (i EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||
|
(112) |
Samlet set steg den gennemsnitlige importpris fra Kina med 44 %. Den faldt først med 5 % mellem 2019 og 2020, derefter steg den med 18 % mellem 2020 og 2021, og endelig med 28 % mellem 2021 og NUP. |
|
(113) |
I betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige salgspris, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, med den vejede gennemsnitlige importpris for den undersøgte vare fra Kina fra Eurostats oplysninger, fastsat på cif-basis og inklusive antidumpingtold. |
|
(114) |
Denne prissammenligning viste en forskel mellem den gennemsnitlige eksportsalgspris og EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 6 %. Uden antidumpingtolden var forskellen på 25 %. |
5.4. Import fra andre tredjelande end Kina
|
(115) |
Den aggregerede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af visse varer af støbejern fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 5 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(116) |
I NUP blev der importeret 136 925 ton varer af støbejern fra tredjelande, undtagen Kina. Denne mængde udgør 29 % af EU-markedet. Samlet set steg markedsandelen for denne import fra 19 % i 2019 til 29 % i NUP. Kina var stadig en stor eksportør af den undersøgte vare til Unionen i 2019, men efter indførelsen af tolden mistede landet gradvist sin markedsandel til fordel for Indien og i mindre grad Tyrkiet og Iran. Importen fra disse tre lande steg samlet set med 63 % mellem 2019 og NUP og nåede op på en markedsandel på 27,3 % i NUP. |
|
(117) |
Indiens importpriser var lavere end de kinesiske priser uden foranstaltninger. Importpriserne på varer af støbejern fra Tyrkiet og Iran var lidt højere end de kinesiske priser uden told (henholdsvis 4 % og 7 % i NUP), men lå stadig langt under de kinesiske priser med antidumpingforanstaltninger og EU-erhvervsgrenens priser. I NUP solgte disse tre importlande til priser, der var betydeligt lavere end EU-producenternes priser, 27 % for Indien, 23 % for Tyrkiet og 22 % for Iran. |
5.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
5.5.1. Generelle bemærkninger
|
(118) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(119) |
Som nævnt i betragtning 11 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(120) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i Eurofontes besvarelser, som blev krydstjekket med oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger, som vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter, blev verificeret. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(121) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(122) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
5.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
5.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(123) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(124) |
Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 5 % i løbet af den betragtede periode. Produktionen fulgte nøje udsvingene i forbruget. Som følge af pandemien faldt produktionen med 8 % mellem 2019 og 2020. Derefter steg den igen mellem 2020 og 2021 (+ 4 %), inden den igen faldt en smule mellem 2021 og NUP (-1 %). |
|
(125) |
EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil mellem 2019 og 2021 og faldt derefter en smule mellem 2021 og NUP (-1 %). |
|
(126) |
Kapacitetsudnyttelsen fulgte samme tendens som produktionen og faldt med 4 % i den betragtede periode. Denne indikator faldt med 8 % i 2020, steg derefter med 4 % i 2021 og stabiliserede sig i NUP. I den betragtede periode faldt kapacitetsudnyttelsen med 2,3 procentpoint fra ca. 55 % i 2019 til 52,6 % i NUP. |
5.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(127) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(128) |
Trods stigningen i forbruget udviklede EU-erhvervsgrenens salgsmængde sig negativt med et fald på 3 % i den betragtede periode. Den faldt først i 2020 med 7 % og steg derefter igen i 2021 og 2022, men nåede aldrig op på samme salgsniveau i absolutte tal som i begyndelsen af den betragtede periode. |
|
(129) |
I forbindelse med en lille vækst i forbruget faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med mere end 5 procentpoint i den betragtede periode. Den faldt først med 2 procentpoint i 2020, efterfulgt af et yderligere fald på 5 procentpoint i 2021 og derefter en lille stigning på 2 procentpoint i NUP. |
|
(130) |
Den markedsandel, som EU-producenterne mistede, blev hovedsagelig overtaget af indiske eksporterende producenter, hvis markedsandel steg fra 9,1 % i 2019 til 16,5 % i NUP, og af Tyrkiet, den næststørste eksportør til Unionen, som øgede sin markedsandel fra 7,6 % i 2019 til 9 % i NUP. |
5.5.2.3. Vækst
|
(131) |
Mellem 2019 og NUP steg EU-forbruget med 4 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 3 %, hvilket resulterede i et tab af markedsandel på 5 procentpoint i den betragtede periode. |
5.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(132) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(133) |
Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at fastholde og endda øge antallet af ansatte (lidt) udtrykt i fuldtidsækvivalenter (full time equivalent — »FTE«), der beskæftiger sig med produktion og salg af den undersøgte vare, som steg med 1 % mellem 2019 og NUP. |
|
(134) |
Produktiviteten i EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt som output (ton) pr. FTE fulgte en faldende tendens i den betragtede periode (–6 %). Dette skyldes faldet i den samlede produktionsmængde i den betragtede periode i forhold til antallet af ansatte, der forblev stabilt og endda steg marginalt. |
5.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(135) |
Som anført i betragtning 93 lå forskellen mellem eksportprisen og den beregnede normale værdi betydeligt over minimalgrænsen (over 60 %). Disse margener havde stadig en væsentlig og omfattende indvirkning på EU-erhvervsgrenen, da varer af støbejern med oprindelse i Kina fortsat kom ind i Unionen i store mængder. |
|
(136) |
Selv med foranstaltningerne fandt denne import desuden stadig sted til priser, der ligger langt under EU-producenternes priser, hvilket derfor gjorde det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumpingpraksis. |
5.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
5.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(137) |
De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(138) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg med 29 % i den betragtede periode. Der blev registreret omfattende stigninger mellem 2020 og 2021 (+ 6 %) og mellem 2021 og NUP (+ 20 %). Disse stigninger skyldes stigningen i de gennemsnitlige omkostninger til råmaterialer og energi. Omkostningerne steg med 15 % fra 2019 til 2021 og derefter med yderligere 15 % fra 2021. Samlet set steg omkostningerne med 32 % i den betragtede periode. |
|
(139) |
EU-erhvervsgrenen kunne ikke hæve priserne tilstrækkeligt til at dække stigningen i omkostningerne som følge af pristrykket fra de kinesiske eksporterende producenter og fra importen fra Indien, Tyrkiet og Iran. |
|
(140) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||
|
(141) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg løbende. De steg i den betragtede periode med 8 %. De steg med 5 % i 2020, forblev stabile i 2021 og steg derefter igen med ca. 4 % i NUP. Dette er en følge af sektoraftaler om lønstigninger og særlige tillæg. |
5.5.3.2. Lagerbeholdninger
|
(142) |
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(143) |
De tre stikprøveudtagne EU-producenters slutlagre steg med 12 % i den betragtede periode. Stigningen fandt hovedsagelig sted i 2021. |
|
(144) |
Som anført i betragtning 106 er der en tæt sammenhæng mellem markedet for varer af støbejern og den økonomiske vækst på EU-markedet. 2021 forventedes at være et godt år med et højdepunkt i forbruget på + 12 % i forhold til 2020. De stikprøveudtagne EU-producenter øgede følgelig deres produktion en smule. De stikprøveudtagne EU-producenter kunne imidlertid ikke drage fuld fordel af stigningen i forbruget, og lagerbeholdningerne steg derfor. |
5.5.3.3. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
(145) |
De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(146) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. |
|
(147) |
De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet faldt i den betragtede periode fra 5,6 % i 2019 til 3,4 % i NUP. I 2019 og 2020 lå rentabiliteten lidt over den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (dvs. 5,3 %). Rentabiliteten forværredes betydeligt i 2021 og var tæt på nul. Denne negative tendens skyldtes EU-erhvervsgrenens manglende evne til at hæve priserne tilstrækkeligt til at dække de stigende produktionsomkostninger. I NUP forbedredes rentabiliteten, og der blev opnået en fortjeneste på 3,4 %, selv om den stadig lå under målet på 5,3 %. |
|
(148) |
Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten steg en smule i 2020 (+ 3 %). Situationen forværredes betydeligt i 2021 med et fald i denne indikator på 61 % som følge af tabet af rentabilitet. Da fortjenesten på ny forbedredes, steg denne indikator i NUP igen med 127 % i forhold til året før, hvilket viste et sundere billede af de stikprøveudtagne EU-producenter. |
|
(149) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte samme tendens som rentabiliteten. Det var stabilt i 2019 og 2020, inden det faldt betydeligt i 2021 og steg igen i NUP i tråd med udviklingen i rentabiliteten. |
5.6. Konklusion vedrørende skade
|
(150) |
Selv om importen af varer af støbejern med oprindelse i Kina faldt i den betragtede periode, både i absolutte og relative tal, var den stadig betydelig i NUP og tegnede sig for en markedsandel på 4,7 %. Den dumpingmargen, der konstateredes i forbindelse med denne import, forblev også af betydeligt omfang og var på mere end 60 %. Desuden lå denne import stadig 6 % under de gennemsnitlige salgspriser i Unionen (inkl. told). Uden tolden var forskellen på 25 %. |
|
(151) |
Udviklingen i de mikro- og makroøkonomiske indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes i den betragtede periode. Trods en stigning i forbruget på 4 % forværredes tendenserne i de vigtigste økonomiske indikatorer i den betragtede periode. Navnlig faldt EU-producenternes salg og produktion med henholdsvis 3 % og 5 % i den betragtede periode. Følgelig faldt EU-producenternes markedsandel fra 71 % i 2019 til 66 % i NUP. Disse markedsandele blev overtaget af eksporterende producenter i tredjelande, navnlig Indien, hvis markedsandel steg med 7 procentpoint til 16,5 %, og Tyrkiet, der også øgede sin markedsandel fra 7,6 % i 2019 til 9 % i NUP. |
|
(152) |
EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser steg med 29 % i den betragtede periode. Priserne blev hævet i et forsøg på at dække stigningen i omkostningerne i forbindelse med råmaterialer og energi på 32 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke hæve priserne tilstrækkeligt til at dække stigningen i omkostningerne. De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet faldt derfor til 3,4 % i NUP, hvilket er under den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (5,3 %). |
|
(153) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(154) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimportens virkning. Disse faktorer er importen fra andre tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater. |
6.1. Dumpingimportens virkninger
|
(155) |
Importen af varer af støbejern fra Kina faldt støt med 54 % i den betragtede periode og nåede i gennemsnit en markedsandel på 4,7 % i Unionen i NUP. Den gennemsnitlige importpris fra Kina steg med 44 %. På trods af denne stigning ligger den stadig 6 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Uden antidumpingtolden var forskellen på 25 % (jf. betragtning 113). |
|
(156) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina stadig var betydelig og udøvede et nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens priser og salgsmængder og dermed bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
6.2. Virkningerne af andre faktorer
6.2.1. Import fra tredjelande
|
(157) |
Importmængden fra andre tredjelande steg betydeligt i den betragtede periode, jf. afsnit 5.4. Denne import kom hovedsagelig fra Indien (en markedsandel på 16,5 % i NUP), Tyrkiet (en markedsandel på 9 % i NUP) og Iran (en markedsandel på 1,8 % i NUP). |
|
(158) |
Denne import fandt sted til priser, der lå betydeligt under EU-producenternes priser. |
|
(159) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at stigningen i importmængderne fra tredjelande og de meget lave importpriser, som var meget lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, udøvede et nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens priser og salgsmængder og dermed bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
6.2.2. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(160) |
De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(161) |
De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde til forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 19 % i den betragtede periode. I NUP udgjorde eksportsalget ca. 11 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede salg. I betragtning af den faldende salgsmængde, der førte til et fald i produktionsmængden, konkluderedes det, at eksportresultaterne også havde bidraget til den forvoldte skade. |
6.3. Konklusion om årsagssammenhæng
|
(162) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. |
|
(163) |
De øvrige identificerede faktorer såsom importen fra andre tredjelande og EU-producenternes eksportresultater, uanset om de betragtes individuelt eller samlet, forvoldte også EU-erhvervsgrenen skade, men svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. |
7. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE
|
(164) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 153, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fortsættelse af den skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(165) |
I den forbindelse undersøgte Kommissionen den uudnyttede kapacitet i Kina, foranstaltninger på tredjelandsmarkeder og EU-markedets tiltrækningskraft, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
7.1. Uudnyttet kapacitet i Kina
|
(166) |
Som anført i betragtning 96 er Kina blandt de største producenter af varer af støbejern på verdensplan. Den kinesiske uudnyttede kapacitet blev anslået til 622 638 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. 133 % af EU-forbruget i samme periode. Den kinesiske industri for støbejern, der i høj grad er afhængig af udenlandske markeder for at sælge sine varer, vil derfor let kunne øge sin eksport af store mængder til dumpingpriser til Unionen, hvis antidumpingtolden får lov at udløbe. Dette vil yderligere forværre EU-erhvervsgrenens allerede skrøbelige økonomiske situation. |
7.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(167) |
EU-markedet er fortsat attraktivt for kinesiske eksportører, hvilket begrundes med, at de fortsatte med at eksportere i betydeligt omfang til Unionen på trods af de gældende foranstaltninger. Kina var den tredjestørste eksportør af visse varer af støbejern til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(168) |
EU-markedet for visse varer af støbejern er et af de største i verden med et forbrug på 467 544 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Det andet store marked med hensyn til størrelse er det amerikanske marked. Det er i øjeblikket beskyttet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for Kina på 25,52 % (63), hvilket reducerer importen fra Kina betydeligt. Disse foranstaltninger blev forlænget med 5 år i marts 2022. |
|
(169) |
EU-markedet er fortsat attraktivt ud fra et prismæssigt synspunkt. Den dokumentation, som ansøgeren har fremlagt i anmodningen om en fornyet undersøgelse (64), viser, at kinesiske eksporterende producenters pristilbud til kunder på verdensplan er lavere end den kinesiske eksportpris til Unionen (i gennemsnit 26 % lavere) og er betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Det er derfor sandsynligt, at EU-markedet vil blive endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(170) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Der er derfor stor sandsynlighed for fortsat skade. |
8. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
|
(171) |
Kommissionen fandt desuden, at en eventuelt ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fornyet skade. Selv hvis den fortsatte skade for EU-erhvervsgrenen ikke kunne tilskrives den pågældende import, fandt Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade på grundlag af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft. |
9. UNIONENS INTERESSER
|
(172) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes/forhandlernes og brugernes/forbrugernes interesser. |
9.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(173) |
De indførte foranstaltninger har været effektive, da de bidrog til at reducere mængden af import fra Kina på EU-markedet. Importmængden af den pågældende vare fra Kina var imidlertid stadig betydelig i den betragtede periode (en markedsandel på 4,6 % i NUP). |
|
(174) |
Det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og at dens situation er skrøbelig, hvilket bekræftes af de negative tendenser i flere skadesindikatorer. |
|
(175) |
Ophævelsen af foranstaltningerne vil efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og true dens levedygtighed. |
|
(176) |
Kommissionen konkluderede derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne over for Kina. |
9.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(177) |
To ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte en spørgeskemabesvarelse efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen ved at svare på de mangler, der blev påpeget i løbet af undersøgelsen. |
|
(178) |
De importerede begge den undersøgte vare fra forskellige kilder (flere kilder, herunder Kina) i NUP. Den undersøgte vare tegnede sig for mere end 90 % af den samlede omsætning for en af importørerne, mens den for den andens vedkommende udgjorde mindre end 50 % af den samlede aktivitet. |
|
(179) |
Begge var imod en videreførelse af foranstaltningerne i betragtning af, at disse foranstaltninger fordrejede konkurrencen og udgjorde en ekstra byrde for dem. De hævdede også, at EU-erhvervsgrenen ikke har behov for en sådan beskyttelse. |
|
(180) |
Efter Kommissionens opfattelse er antidumpingforanstaltninger ikke blot er en protektionistisk mekanisme, men en mekanisme til at skabe lige vilkår. Antidumpingforanstaltninger ikke har til formål at lukke EU-markedet for kinesisk import, men at genskabe redelige handelsvilkår ved at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Hvad angår påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke har behov for beskyttelse, viste undersøgelsen nøjagtigt det modsatte, da EU-erhvervsgrenen øjensynligt havde lidt skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og det blev fastslået, at importen fra Kina bidrog til den skade, som EU-producenterne har lidt. |
|
(181) |
Undersøgelsen viste også, at begge forhandlere var meget rentable til trods for de gældende foranstaltninger. Det kan derfor antages, at den byrde, som antidumpingforanstaltningerne pålægger dem, forekommer rimelig. |
|
(182) |
Kommissionen konkluderede, at der ikke var nogen tvingende årsager fra de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandleres synspunkt til ikke at forlænge foranstaltningerne. |
9.3. Brugernes/forbrugernes interesser
|
(183) |
Kommissionen kontaktede alle kendte brugere/forbrugere. Ingen af dem besvarede Kommissionens spørgeskema. |
|
(184) |
Kommissionen modtog ingen bemærkninger om, hvorvidt opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Som anført i den oprindelige undersøgelse i betragtning 254 bekræftede Kommissionen under alle omstændigheder på ny, at slutbrugerne ikke kan benytte sig af dumpingpriser på bekostning af EU-erhvervsgrenen. |
9.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(185) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Kina. De positive virkninger af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, navnlig på EU-erhvervsgrenen, opvejer de potentielle negative virkninger på andre interessegrupper. |
10. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(186) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende visse varer af støbejern fra Kina opretholdes. |
|
(187) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
|
(188) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(189) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told. |
|
(190) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(191) |
En virksomhed, der er omfattet af en individuel antidumpingtold, kan anmode om, at denne sats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (65). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(192) |
En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder. |
|
(193) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (66) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(194) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse varer af gråt støbejern med flagegrafit (»gråt støbejern« eller »gråjern«) eller støbejern med kuglegrafit (»duktilt støbejern«) samt dele deraf, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7325 10 00 (Taric-kode 7325100031) og ex 7325 99 10 (Taric-kode 7325991060) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
Disse varer er af en art, der anvendes til at:
|
— |
dække systemer på og under jordoverfladen, og/eller åbninger til systemer på og under jordoverfladen, samt at |
|
— |
give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og/eller levere udsyn til systemer på og under jordoverfladen. |
Varerne kan være bearbejdet, beklædt, malet og/eller forsynet med andet materiale såsom, men ikke begrænset til, cement, fliser til brolægning, eller tegl.
Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den pågældende vare:
|
— |
kloakriste og karme af støbejern, der er omfattet af kravene i standard EN 1433, og som monteres som en komponent på rør af polymer, plastik, galvaniseret stål eller cement, for at overfladevand kan strømme ind i røret |
|
— |
gulvafløb, tagafløb, renselemme og dæksler til renselemme, der er omfattet af kravene i standard EN 1253 |
|
— |
trinbøjler, løftenøgler og brandhaner. |
2. De endelige antidumpingtoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
|
Virksomhed |
Antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
|
Botou City Wangwu Town Tianlong Casting Factory |
15,5 % |
C221 |
|
Botou Lisheng Casting Industry Co., Ltd |
31,5 % |
C222 |
|
Fengtai (Handan) Alloy Casting Co., Ltd |
38,1 % |
C223 |
|
Hong Guang Handan Cast Foundry Co., Ltd |
21,3 % |
C224 |
|
Shijiazhuang Transun Metal Products Co., Ltd |
25,0 % |
C225 |
|
Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget |
25,4 % |
Jf. bilaget. |
|
Alle andre virksomheder |
38,1 % |
C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelige beviser for, at:
|
— |
den ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. oktober 2015 til 30. september 2016) |
|
— |
den ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er omfattet af de ved denne forordning indførte foranstaltninger |
|
— |
den faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den undersøgelsesperiode, hvorpå foranstaltningerne bygger, eller denne har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen. |
Bilaget til denne forordning ændres, efter at alle interesserede parter har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger, ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/140 af 29. januar 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af undersøgelsen af importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Indien (EUT L 25 af 30.1.2018, s. 6).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/261 af 14. februar 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/140 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af undersøgelsen af importen af visse varer af støbejern med oprindelse i Indien (EUT L 44 af 15.2.2019, s. 4).
(4) EUT C 195 af 13.5.2022, s. 23.
(5) EUT C 30 af 27.1.2023, s. 11.
(6) Dom af 21. september 2023 i sag C-478/21 P, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery og Electronic Products m.fl. mod Kommissionen (EU:C:2023:685), navnlig præmis 73-74.
(7) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2648.
(8) Company Accounts Statistics, tilgængelig på https://www3.tcmb.gov.tr/sektor/#/en.
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444 af 11. juli 2023 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet (EUT L 177 af 12.7.2023, s. 63), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100 af 11. januar 2023 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 10 af 12.1.2023, s. 36), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 149), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 af 24. januar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 16 af 25.1.2022, s. 36).
(10) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 58, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 80, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208 og gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 59.
(11) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 45, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 38, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192 og gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 46.
(12) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 58, gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 40, gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193-194, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 47. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's vedtægter), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af input hertil.
(13) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 59, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 43, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 68, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 48-52.
(14) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 62, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 52, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 74, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 53.
(15) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 45, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 33, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 75, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 54.
(16) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 64, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 54, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 76, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 55.
(17) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017) 483 final/2 af 20.12.2017, findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD(2017)483&lang=en.
(18) Se også: http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 13. september 2023).
(19) Se også: www.cqgt.cn (tilgået den 13. september 2023).
(20) Se også: https://www.magang.com.cn/ (tilgået den 13. september 2023).
(21) Se også: https://www.qixin.com/company/ab02483a-5ed7-49fe-b6e6-8ea39dc4dc80 (tilgået den 13. september 2023).
(22) Se også: http://www.ansteel.cn/about/company_profile/ (tilgået den 13. september 2023).
(23) Se også: https://www.qcc.com/firm/d620835aaae14e62fdc965fd41a51d8d.html (tilgået den 13. september 2023).
(24) Se også: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2022-02/08/content_5672513.htm (tilgået den 13. september 2023).
(25) Se afsnit IV, underafsnit 3, i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.
(26) Se også: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2023/art_2a4233d696984ab59610e7498e333920.html (tilgået den 13. september 2023).
(27) Se Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden, kapitel I, afsnit 3, findes her: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20200717/1089773.shtml (tilgået den 13. september 2023).
(28) Se Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan, kapitel II, afsnit 3, findes her: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211210/1192881.shtml (tilgået den 13. september 2023).
(29) Jiangsu-provinsens arbejdsplan for omstilling og opgradering af stålsektoren og layoutoptimering 2019-2025, findes her: http://www.jiangsu.gov.cn/art/2019/5/5/art_46144_8322422.html (tilgået den 13. september 2023).
(30) Shandong-provinsens 14. femårsplan om udvikling af stålindustrien, findes her: http://gxt.shandong.gov.cn/art/2021/11/18/art_15681_10296246.html (tilgået den 13. september 2023).
(31) Shanxi-provinsens handlingsplan for omstilling og opgradering af stålindustrien fra 2020, findes her: http://gxt.shanxi.gov.cn/zfxxgk/zfxxgkml/cl/202110/t20211018_2708031.shtml (tilgået den 13. september 2023).
(32) Liaoning Dalians kommunes 14. femårsplan om udvikling af fremstillingsindustrien: » Senest i 2025 vil den industrielle nytteværdi af nye materialer nå op på 15 mio. yuan, og niveauet af udstyr og vigtige materialer, der er garanteret, er tydeligvis blevet forbedret. «, findes her: https://www.dl.gov.cn/art/2021/12/20/art_854_1995411.html (tilgået den 5. december 2022).
(33) Zhejiang-provinsens handlingsplan til fremme af udviklingen af en stålindustri af høj kvalitet: » Fremme virksomhedsfusioner og -omstrukturering, fremskynde koncentrationsprocessen, reducere antallet af stålsmeltevirksomheder til ca. 10 virksomheder «, findes her: https://www.dl.gov.cn/art/2021/12/20/art_854_1995411.html (tilgået den 5. december 2022).
(34) Se også: https://www.baoganggf.com/ggry (tilgået den 13. september 2023).
(35) Se også: https://www.shougang.com.cn/sgweb/html/gsld.html (tilgået den 13. september 2023).
(36) Se også: https://www.handannews.com.cn/news/content/2023-05/20/content_20113749.html (tilgået den 9. oktober 2023).
(37) Se også: https://foundry.org.cn/%e5%8d%8f%e4%bc%9a%e7%ab%a0%e7%a8%8b (tilgået den 9. oktober 2023).
(38) Rapporten — del III, kapitel 14, s. 346 ff.
(39) Se den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035, del III, artikel VIII, tilgængelig på: https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/ (tilgået den 13. september 2023).
(40) Se navnlig afsnit I og II i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.
(41) Se også: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2023/art_2a4233d696984ab59610e7498e333920.html (tilgået den 13. september 2023).
(42) Se den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, s. 22.
(43) Se også: https://en.ndrc.gov.cn/news/mediarusources/202203/t20220325_1320408.html (tilgået den 5. oktober 2023).
(44) Se Hebei Tangshan Municipality Iron and Steel 1 + 3 Action Plan 2022, kapitel 4, afsnit 2, findes her: http://www.chinaisa.org.cn/gxportal/xfgl/portal/content.html?articleId=e2bb5519aa49b566863081d57aea9dfdd59e1a4f482bb7acd243e3ae7657c70b&columnId=3683d857cc4577e4cb75f76522b7b82cda039ef70be46ee37f9385ed3198f68a (tilgået den 13. september 2023).
(45) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 63 og gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 33.
(46) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(47) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende produktion af en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(48) http://www.gtis.com/gta/secure/default.cfm.
(49) https://www.tuik.gov.tr/Home/Index.
(50) https://www.invest.gov.tr/en/investmentguide/pages/cost-of-doing-business.aspx.
(51) tppd.com.tr.
(52) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(53) https://data.tuik.gov.tr/Bulten/DownloadIstatistikselTablo?p=FsjYWs9udep3a8vd2aOEDJTGI/.j4OMXQ7hW06NadVvxfqfqjMxKjxtm2wtRf4Xel.
(54) https://data.tuik.gov.tr/Kategori/GetKategori?p=Istihdam%2c-Issizlik-ve-Ucret-108.
(55) https://www.tnb.com.my/commercial-industrial/pricing-tariffs1 (senest tilgået den 20. november 2023).
(56) https://www.st.gov.my/en/web/consumer/details/2/10 (senest tilgået den 20. november 2023).
(57) tppd.com.tr.
(58) https://www.invest.gov.tr/en/investmentguide/pages/cost-of-doing-business.aspx.
(59) Company Accounts Statistics, tilgængelig på https://www3.tcmb.gov.tr/sektor/#/en.
(60) Af fortrolighedshensyn er tallene angivet i intervaller, da disse oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse er baseret på oplysninger fra to EU-producenter.
(61) Som anført i bilag C.05 til anmodningen om fornyet undersøgelse.
(62) Federal Register: Certain Iron Construction Castings From Brazil, Canada and the People's Republic of China: Final Results of Expedited Fifth Sunset Review of Antidumping Duty Orders.
(63) Federal Register: Certain Iron Construction Castings From Brazil, Canada and the People's Republic of China: Final Results of Expedited Fifth Sunset Review of Antidumping Duty Orders findes herhttps://www.federalregister.gov/documents/2022/03/16/2022-05550/certain-iron-construction-castings-from-brazil-canada-and-the-peoples-republic-of-china-final, tilgået den 13. december 2023.
(64) Fob-priser for ni repræsentative typer af den pågældende vare, hvoraf otte annonceres på et offentligt websted, der er specialiseret i business-to-business-priser, og som tilbydes af producenter i Kina. Uddrag af https://www.made-in-china.com/ i bilag B.10 til anmodningen om en fornyet undersøgelse.
(65) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
(66) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
BILAG
Samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven:
|
Navn |
Taric-tillægskode |
|
Baoding City Maikesaier Casting Ltd. |
C226 |
|
Baoding GB Metal Products Co., Ltd. |
C232 |
|
Baoding Hualong Casting Co., Ltd. |
C233 |
|
Baoding Shuanghu Casting Co., Ltd. |
C234 |
|
Bo Tou Chenfeng Casting Co., Ltd. |
C235 |
|
Botou City Minghang Casting Co., Ltd. |
C236 |
|
Botou City Qinghong Foundry Co., Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Cangzhou Qinghong Foundry Co., Ltd. |
C237 |
|
Botou City Simencun Town Bai Fo Tang Casting Factory |
C238 |
|
Botou Dongli Foundry Co., Ltd. |
C239 |
|
Botou GuangTai Precision Casting Factory |
C240 |
|
Botou Mancheng Foundry Co., Ltd. |
C241 |
|
Botou Okai Foundry Co., Ltd. |
C242 |
|
Botou Sanjiang Casting Co., Ltd. |
C243 |
|
Botou TongYang Casting Factory |
C244 |
|
Botou Weili Precision Casting Co., Ltd. |
C245 |
|
Botou Xinrong Foundry Co., Ltd. |
C246 |
|
Botou Zhengxin Foundry Co., Ltd. |
C247 |
|
Cangzhou Hongyuan Machinery & Foundry Co., Ltd. |
C248 |
|
Cangzhou Yadite Casting Machinery Co., Ltd. |
C249 |
|
Changsha Jinlong Foundry Industry Co., Ltd. |
C250 |
|
Changyi City ChangZhan Casting Co., Ltd. |
C251 |
|
China National Minerals Co., Ltd. |
C252 |
|
Dingxiang Sitong Forging and Casting Industrial |
C253 |
|
Dingzhou Dongyu Foundry Co., Ltd. |
C254 |
|
Handan City Jinzhu Foundry Co., Ltd. |
C255 |
|
Handan Haolin Casting Co., Ltd. |
C256 |
|
Handan Qunshan Foundry Co., Ltd. |
C257 |
|
Handan Yanyuan Machinery Foundry Co., Ltd. |
C258 |
|
Handan Yuanyang Foundry Co.,Ltd |
C259 |
|
Handan Zhangshui Pump Manufacturing Co., Ltd. |
C260 |
|
Hebei Cheng'An Babel Casting Co., Ltd. |
C261 |
|
Hebei Feixiang East Foundry Products Co., Ltd. |
C262 |
|
Hebei Jinghua Casting Co., Ltd. |
C263 |
|
Hebei Shunda Foundry Co., Ltd. |
C264 |
|
Hebei Tengfeng Metal Products Co., Ltd. |
C265 |
|
Hebei Zhonghe Foundry Co., Ltd. |
C266 |
|
Hengtong Valve Co.,LTD |
C267 |
|
Heping Cast Co., Ltd. Yi County |
C268 |
|
Jiaocheng County Honglong Machinery Manufacturing Co., Ltd. |
C269 |
|
Jiaocheng County Xinlei Machinery Manufacturing Co., Ltd. |
C270 |
|
Jiaocheng County Xinxing Casting Co., Ltd. |
C271 |
|
Jinan Laiwu Haitian Machinery Manufacturing Co., Ltd |
C272 |
|
Laiwu Xinlong Weiye Foundry Co., Ltd. |
C273 |
|
Lianyungang Ganyu Xingda Casting Foundry |
C274 |
|
Lingchuan County Rainbow Casting Co., Ltd. |
C275 |
|
Lingshou County Boyuan Foundry Co., Ltd. |
C276 |
|
Pingyao County Master Casting Co., Ltd. |
C277 |
|
Qingdao Jiatailong Industrial Co.,Ltd |
C278 |
|
Qingdao Jinfengtaike Machinery Co., Ltd. |
C279 |
|
Qingdao Qitao Casting Co., Ltd. |
C280 |
|
Qingdao Shinshu Casting Co., Ltd. |
C281 |
|
Qingyuanxian Yueda Fountry Co., Ltd. |
C282 |
|
Rockhan Technology Co., Ltd. |
C283 |
|
Shahe City Fangyuan Casting Co., Ltd. |
C284 |
|
Shandong Heshengda Machinery Technology Co., Ltd. |
C298 |
|
Shandong Hongma Engineering Machinery Co., Ltd. |
C285 |
|
Shandong Lulong Group Co., Ltd. |
C286 |
|
Shanxi Ascent Industrial Co., Ltd. |
C310 |
|
Shanxi Associated Industrial Co., Ltd. |
C287 |
|
Shanxi Jiaocheng Xinglong Casting Co., Ltd. |
C288 |
|
Shanxi Solid Industrial Co., Ltd. |
C289 |
|
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co., Ltd. |
C290 |
|
Shaoshan Huanqiu Castings Foundry |
C291 |
|
Tang County Kaihua Metal Products Co., Ltd. |
C292 |
|
Tangxian Hongyue Machinery Accessory Foundry Co., Ltd. |
C293 |
|
Tianjin Jinghai Chaoyue Industrial and Commercial Co., Ltd. |
C294 |
|
Tianjin Yu Xing Da Casting Co., Ltd. |
C295 |
|
Wangdu Junrong Foundry Co., Limited |
C296 |
|
Weifang Nuolong Machinery Co., Ltd. |
C297 |
|
Weifang Weikai Casting Co., Ltd. |
C299 |
|
Wen Shui Hengli Nature of the Company |
C300 |
|
Wuhan RedStar Agro-Livestock Machinery Co. Ltd |
C301 |
|
Zibo Joy's Metal Co., Ltd. |
C302 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/770/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)