KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 24. november 1999

om definitionerne af kendetegn, listen over landbrugsprodukter, undtagelserne fra definitionerne og om regioner og områder i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur

(meddelt under nummer K(1999) 3875)

(2000/115/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 af 29. februar 1988 om tilrettelæggelse af en række fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur(1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 98/377/EF(2), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 571/88 fastsættes eventuelle ændringer til listen over kendetegn samt til definitionerne af kendetegnene og til afgrænsningen af regioner, undersøgelsesområder og andre territoriale enheder efter fremgangsmåden i forordningens artikel 15, dvs. ved kommissionsbeslutning efter udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité;

(2) resultaterne af de i forordning (EØF) nr. 571/88 omhandlede fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur kan kun blive sammenlignelige for Det Europæiske Fællesskab som helhed, hvis de begreber, der forekommer i listen over kendetegn, forstås og anvendes ens;

(3) listen over kendetegn er senest blevet ændret ved beslutning 98/377/EF med henblik på basisundersøgelsen i 1999/2000 af landbrugsbedrifternes struktur, og i Kommissionens beslutning 89/651/EØF(3), senest ændret ved beslutning 97/418/EF(4), fastsættes de definitioner, den liste over landbrugsprodukter, de undtagelser fra definitionerne, der gælder i visse medlemsstater, og de regioner og undersøgelsesområder, der skal anvendes i forbindelse med strukturundersøgelserne 1988-1997; som følge heraf er det nødvendigt at tilpasse og supplere beslutning 89/651/EØF;

(4) der er blevet tilføjet nye variabler til listen over kendetegn; udviklingen inden for landbruget har gjort det nødvendigt at revidere definitionerne af en række ældre variabler; bilag I til nærværende kommissionsbeslutning indeholder derfor en ny liste over definitioner med henblik på Fællesskabets strukturundersøgelser efter 1997;

(5) det er også nødvendigt at revidere den liste over landbrugsprodukter, der henvises til i definitionen af landbrugsbedrifter, og den liste over undtagelser fra Fællesskabets definitioner, som skyldes særlige forhold i visse medlemsstater; disse reviderede lister over landbrugsprodukter og over tilladte undtagelser fra listen over definitioner findes i bilag II og III til nærværende kommissionsbeslutning;

(6) der er behov for en tydeligere korrelation mellem nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS) og de regioner og områder, der anvendes i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur; det er hensigtsmæssigt, at disse regioner og områder defineres i et særskilt bilag IV til nærværende kommissionsbeslutning;

(7) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De fællesskabsdefinitioner, der skal anvendes ved fællesskabsundersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur efter 1997 som fastsat i forordning (EØF) nr. 571/88, findes i bilag I sammen med de dertil hørende kommentarer og eksempler.

Artikel 2

Listen over landbrugsprodukter, som der henvises til i definitionen af landbrugsbedrifter i bilag I, findes i bilag II.

Artikel 3

Under hensyntagen til de særlige forhold i visse medlemsstater tillades de i bilag III anførte undtagelser fra fællesskabsdefinitionerne.

Artikel 4

Listen over regioner og områder i forbindelse med fællesskabsundersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur, som der henvises til i definitionen af undersøgelsesområder i bilag I, findes i bilag IV.

Artikel 5

Beslutning 89/651/EØF ophæves hermed.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november 1999.

På Kommissionens vegne

Pedro SOLBES MIRA

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 2.3.1988, s. 1.

(2) EFT L 168 af 13.6.1998, s. 29.

(3) EFT L 391 af 30.12.1989, s. 1.

(4) EFT L 177 af 5.7.1997, s. 26.

BILAG I

DEFINITIONER OG KOMMENTARER TIL LISTEN OVER DE KENDETEGN, DER SKAL ANVENDES VED FÆLLESSKABSUNDERSØGELSERNE AF LANDBRUGSBEDRIFTERNES STRUKTUR

(I= Definitioner;

II= Kommentarer)

LANDBRUGSBEDRIFT

I. Teknisk-økonomisk enhed, der ledes under ét og fremstiller landbrugsprodukter. Andre supplerende (ikke-landbrugsmæssige) produkter og tjenesteydelser kan også leveres af bedriften.

II. 1. Landbrugsbedrifter defineres således ud fra følgende kriterier:

1.1. Produktion af landbrugsprodukter

Ved "landbrugsprodukter" forstås i denne undersøgelse de produkter, der er anført i bilag II.

1.2. Ledelse under ét

Der foreligger også ledelse under ét, hvis denne varetages af flere personer i fællesskab.

1.3. Teknisk-økonomisk enhed

Denne er i reglen kendetegnet ved fælles anvendelse af arbejdskraft og produktionsmidler (maskiner, bygninger, jord osv.)

2. Særlige tilfælde

2.1. a) når en bedrift af skattemæssige eller andre grunde er opdelt på to eller flere personer, eller

b) når to eller flere (tidligere selvstændige) bedrifter er samlet under én enkelt landbruger, er der tale om én bedrift, hvis den ledes under ét og udgør en teknisk-økonomisk enhed.

2.2. Aftægtsjord, som den tidligere landbruger bevarer i sin besiddelse ved overdragelse af bedriften til efterfølgeren (arving, forpagter osv.),

a) medregnes under efterfølgerens bedrift, hvis den drives sammen med denne, og hvis der som hovedregel anvendes den samme arbejdskraft og de samme produktionsmidler som i den øvrige del af bedriften

b) medregnes under overdragerens bedrift, hvis den tidligere ejer selv driver jorden ved hjælp af egen arbejdskraft og egne produktionsmidler.

2.3. I denne undersøgelse regnes også følgende som værende landbrugsbedrifter, for så vidt de opfylder de øvrige betingelser i definitionen af en landbrugsbedrift:

a) bedrifter med opdræt af tyre, orner, bukke og væddere med henblik på avl samt stutterier og rugerier

b) landbrugsbedrifter i forbindelse med forskningsinstitutioner, hospitaler, religiøse fællesskaber, skoler, fængsler

c) landbrugsbedrifter, der findes i forbindelse med industriforetagender

d) kommunale bedrifter bestående af permanente græsgange, havebrugsarealer eller andre områder, såfremt disse drives af den kommunale forvaltning (arealer, hvor der modtages dyr i pension, dvs. hvor andres kvæg kan gå på græs mod betaling). Hertil regnes dog ikke:

- overdraget kommunejord (C/03)

- forpagtet kommunejord (C/02).

2.4. Følgende regnes ikke som landbrugsbedrifter i denne undersøgelse:

a) ride- og væddeløbsstalde og tilhørende træningsbaner, uden avlsvirksomhed

b) kenneler

c) kreaturhandeler, slagterier og lign. (hvor der ikke holdes kvæg).

2.5. "Enkeltproduktfællesskaber" betragtes som selvstændige landbrugsbedrifter, uafhængige af de deltagende bedrifter, når de overvejende drives med egne produktionsfaktorer (og ikke i væsentligt omfang med de deltagende bedrifters produktionsfaktorer). "Enkeltproduktfællesskaber" er karakteriseret ved, at de deltagende bedrifter hver har udskilt en enkelt bedriftsgren til en fællesdrevet produktionsenhed (f.eks. en fælles frugtplantage eller en fælles stald) (delfusioner).

A. BEDRIFTENS GEOGRAFISKE BELIGGENHED

II. Bedriften og alle oplysninger i tilknytning til den registreres i det område, den kommune eller det delundersøgelsesområde, hvor bedriften har sit hjemsted (A/01).

Bedriftens hjemsted defineres efter de af medlemsstaterne dokumenterede egne regler.

A/01 Undersøgelsesområde

I. Den enkelte bedrifts geografiske beliggenhed beskrives ved hjælp af en kode, der angiver land, region og undersøgelsesområde.

II. De regioner og områder, der anvendes til brug for undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur, er anført i bilag IV.

A/01 a) Kommune eller delundersøgelsesområde

I. Som led i totaltællingen 1999/2000 beskrives den geografiske beliggenhed ved hjælp af en supplerende kode til angivelse af kommunen eller delundersøgelsesområdet. Herved bliver det muligt mindst at aggregere resultaterne efter "målzoner" ifølge Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94(2), eller eventuelle senere retsforskrifter om tilsvarende zoner eller områder som defineret på et hvilket som helst senere stadium som led i gennemførelsen af strukturfondene.

II. Medlemsstaterne meddeler Eurostat, hvilken "målzone" hver kommune eller delundersøgelsesområde tilhører. Går grænserne mellem de forskellige zoner eller områder igennem kommunen eller delundersøgelsesområdet, anses alle bedrifter i kommunen eller delundersøgelsesområdet at ligge i den zone eller det område, som udgør størstedelen af kommunen eller delundersøgelsesområdet.

Koderne for kommunen eller delundersøgelsesområdet skal svare til niveau 4 eller 5 i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS). Hvis disse koder ikke kan fremsendes, meddeler medlemsstaterne i stedet for hver bedrift en kode, der angiver, i hvilken målzone bedriften er beliggende. Denne oplysning skal vedrøre situationen pr. 30. juni 1999, men meddeles igen, hvis de zoner, der anvendes som led i strukturfondene, ændres på et senere tidspunkt.

A/02 Ugunstigt stillet område

I. Område, som på undersøgelsestidspunktet betragtes som ugunstigt stillet ifølge Rådets forordning (EF) nr. 950/97(3) (og eventuelle senere retsforskrifter), og som er anført i EF-listen over ugunstigt stillede landbrugsområder som meddelt af medlemsstaterne i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 950/97.

II. Er bedriften kun delvis beliggende i et ugunstigt stillet område, klassificeres den efter det område, hvor størstedelen af bedriften er beliggende.

A/02 a) Bjergområde

I. Område, som på undersøgelsestidspunktet betragtes som bjergområde ifølge artikel 23 i forordning (EF) nr. 950/97, og som er anført i EF-listen over ugunstigt stillede landbrugsområder som meddelt af medlemsstaterne i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 950/97.

II. Er bedriften kun delvis beliggende i et ugunstigt stillet område, klassificeres den efter det område, hvor størstedelen af bedriften er beliggende.

B. BEDRIFTENS RETLIGE FORM OG LEDELSE (på undersøgelsestidspunktet)

B/01 og B/02 Den ansvarlige for bedriften i retlig og økonomisk henseende: landbrugeren

I. Landbrugeren er den fysiske person, gruppe af fysiske personer eller juridiske person, for hvis regning og i hvis navn bedriften drives, og som har det retlige og økonomiske ansvar for bedriften, dvs. som har den økonomiske risiko for bedriften. Landbrugeren kan være ejer, forpagter, arvefæster, brugshaver eller kurator. Alle partnere i en sammenslutning af landbrugere, som deltager i landbrugsarbejdet på bedriften, betragtes som landbrugere.

II. Det retlige og økonomiske ansvar defineres efter de af medlemsstaterne dokumenterede egne regler.

Landbrugeren kan helt eller delvis have overdraget beføjelsen til at træffe beslutninger om den normale daglige finansielle og produktionsmæssige drift til en driftsleder.

I tilfælde af delforpagtning (jf. C/3 a)) regnes delforpagteren som landbruger og ikke som ejer.

B/01 a) og b) Fysisk person

I. Herved forstås en enkeltperson (eneindehaver) eller en gruppe af personer (partnere i en sammenslutning af landbrugere).

II. Spørgsmålet om, hvorvidt en landbruger er en "fysisk" eller "juridisk" person, har betydning for bedrifternes klassificering i følgende grupper:

Bedrifter, hvor landbrugeren er:

a) en fysisk person og eneindehaver af en selvstændig bedrift

b) en gruppe af fysiske personer, der er partnere i en "sammenslutning af landbrugere"

c) en juridisk person

I lovgivningerne i en række medlemsstater betragtes en "juridisk" person (et selskab) af skatte- og afgiftsmæssige og/eller retlige grunde som en "fysisk" person eller en gruppe af "fysiske" personer. Dette gælder i almindelighed enhver form for foretagende, hvor et eller alle medlemmer har ubegrænset personlig hæftelse for foretagendets gæld. Medlemsstaterne kan i disse tilfælde klassificere en sådan "juridisk" person under "eneindehaver" eller "sammenslutning af landbrugere".

B/01 a) En fysisk person, der er eneindehaver af bedriften, hvor bedriften er selvstændig

I. En enkeltperson og fysisk person, som er landbruger på en bedrift, som ikke er knyttet til andre landbrugeres bedrifter enten ved fælles ledelse eller tilsvarende ordninger.

II. Denne landbruger kan selv træffe alle beslutninger vedrørende driften.

Ægtefæller eller nære familiemedlemmer, som ejer eller forpagter en bedrift sammen, bør normalt anses for at have en selvstændig bedrift, der ledes af en eneindehaver.

To personer, der lever sammen som ægtefæller uden at være gift, betragtes også som ægtefæller, hvis de retligt anerkendes som sådan i de pågældende medlemsstater.

Bl.a. følgende betragtes som eneindehavere: søskende, medarvinger osv., hvis de ikke har truffet aftale om og ikke skatte- og afgiftsmæssigt og/eller retligt betragtes som en sammenslutning af landbrugere eller som en retlig enhed ifølge medlemsstatens lovgivning.

Ejes et selskab (en juridisk person) af kun én fysisk person, og behandles det som en fysisk person af medlemsstaten (jf. definitionen af en "fysisk person"), betragtes det som en bedrift med en eneindehaver.

Har kun én person det fulde retlige og økonomiske ansvar for bedriften, betragtes den pågældende som eneindehaver, selv om bedriften ellers opfylder kriterierne for en sammenslutning af landbrugere.

B/01 b) En eller flere fysiske personer er partnere i en sammenslutning af landbrugere

I. En eller flere fysiske personer, der er partner/partnere i en sammenslutning af fysiske personer, der ejer, lejer eller på anden måde sammen leder en landbrugsbedrift eller sammen leder deres individuelle bedrifter, som om der var tale om én bedrift. Samarbejdet skal udføres enten i henhold til lovgivningen eller ifølge skriftlig aftale.

II. Ejes selskabet (den juridiske person) af flere end én fysisk person, og behandles det af medlemsstaten som en fysisk person, betragtes det som en sammenslutning af landbrugere.

Medlemsstater, for hvilke det er fakultativt at angive variabel B/01 b), samler alle oplysninger om alle bedrifter, hvor landbrugerne er fysiske personer, under variabel B/01 a), uanset om de er "sammenslutninger af landbrugere" som defineret nedenfor. For disse medlemsstaters vedkommende angives, hvis to eller flere fysiske personer på en bedrift fungerer som landbruger, kun én af dem som sådan (dvs. den, der bærer størstedelen af risikoen, eller som deltager mest i bedriftens ledelse. Hvis man ved hjælp af dette kriterium stadig ikke kan udpege en enkelt person, bør et andet kriterium anvendes, f.eks. alder).

B/01 c) Juridisk person

I. En retlig enhed, der ikke er en fysisk person, men som har samme almindelige rettigheder og pligter som en enkeltperson, som f.eks. evne til at være eller gøre sig til part i en retssag (almindelig rets- og handleevne).

II. Den juridiske person kan være offentligretlig eller privatretlig, f.eks.:

- staten, regioner, kommuner osv.

- kirken og dens institutioner

- andre lignende institutioner af offentlig eller halvoffentlig karakter

- alle erhvervsdrivende foretagender bortset fra dem, der henhører under B/01 a) eller b), især selskaber med begrænset ansvar, herunder sådanne kooperative foretagender

- alle aktieselskaber (foretagender, der har udstedt aktier)

- fonde (organer, der administrerer midler, der er udskilt til et bestemt formål, som ofte er af social eller filantropisk art)

- andre selskaber end aktieselskaber med begrænset ansvar

- alle andre foretagender af lignende art

B/01 d) Antal partnere

I. Antal personer i en sammenslutning af landbrugere, som deler det retlige og økonomiske ansvar i forbindelse med bedriften, og som deltager i landbrugsarbejdet på bedriften.

B/01 e) Familiemedlemmer

I. I almindelighed er landbrugerens familiemedlemmer ægtefællen, slægtninge i op- og nedstigende linje (herunder ved ægteskab og adoption) og landbrugerens eller dennes ægtefælles brødre og søstre.

II. Landbrugerne selv medregnes ikke til familiemedlemmerne.

B/01 f) Antal medhjælpende familiemedlemmer til partnere

I. Antal fuldtidsbeskæftigede eller deltidsbeskæftigede medhjælpende familiemedlemmer (som defineret under L) til partnerne i en sammenslutning af landbrugere. Det er uden betydning, om de modtager løn eller ej.

II. Arbejdskraftsdataene vedrørende disse familiemedlemmer angives under L/04 "Fast fremmed arbejdskraft" eller L/05 + L/06 "Midlertidig fremmed arbejdskraft".

B/02 Driftslederen

I. Den eller de fysiske personer, der har ansvaret for den daglige finansielle og produktionsmæssige ledelse af den pågældende bedrift.

II. Driftslederen er som regel, men ikke altid, samme person som landbrugeren, som er en fysisk person. Som driftsleder i en sammenslutning af landbrugere regnes de partnere, der deltager i landbrugsarbejdet på bedriften.

Hvis landbrugeren ikke samtidig er driftsleder, har den pågældende overdraget eller ansat en anden til at forestå ledelsen af bedriften. Det kan f.eks. være et familiemedlem (B/02 a)) eller ægtefællen (B/02 b)), eller en person uden familiemæssig tilknytning til landbrugeren.

Er landbrugeren eneindehaver eller en juridisk person, kan der kun være én driftsleder pr. bedrift.

Medlemsstater, for hvilke det er fakultativt at angive variablen B/01 b), samler alle de oplysninger, der kræves om driftsledere, som om kun én person er driftsleder. Er mere end en person i disse medlemsstater ansvarlig for den normale daglige ledelse af bedriften, regnes som driftsleder den, der deltager mest i ledelsen. Hvis ledelsesfunktionen er ligeligt fordelt, kan alder eller andet tilsvarende kriterium anvendes som grundlag.

B/03 Driftslederens landbrugsuddannelse

Der angives kun ét niveau for hver person.

Kun praktisk landbrugserfaring

I. Erfaring erhvervet ved praktisk arbejde i en landbrugsbedrift.

Elementær landbrugsuddannelse

I. Enhver form for afsluttet uddannelse på en landbrugsskole for grundlæggende landbrugsuddannelse og/eller et uddannelsescenter begrænset til bestemte fag (herunder havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærmedicin, landbrugsteknologi og hermed beslægtede fag).

II. Som elementær uddannelse betragtes også en afsluttet læretid inden for landbruget.

Fuldstændig landbrugsuddannelse

I. Enhver form for uddannelse af en varighed på mindst to års fuldtidsuddannelse efter skolepligtens ophør (jf. L/01 - L/06 "Alder, hvor skolepligten ophører") på landbrugsskole, højere læreanstalt eller universitet inden for fagene landbrug, havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærmedicin, landbrugsteknologi eller hermed beslægtede fag.

B/04 Føres der regnskab for landbrugsbedriften med henblik på ledelse af bedriften?

I. Landbrugsbedriftens regnskab skal mindst omfatte en systematisk og regelmæssig registrering af alle de løbende indtægter og udgifter, som danner grundlaget for at kunne fastslå landbrugsbedriftens resultat efter afslutningen af regnskabsperioden.

II. Der foreligger også et regnskabssystem, selv om regnskabsføringen først er påbegyndt inden for de sidste tolv måneder forud for undersøgelsen.

Landbrugsbedriftens regnskab kan tjene som grundlag for driftslederens ledelse af bedriften; det kan også anvendes til udarbejdelse af status og resultatopgørelse.

Følgende betragtes ikke som "regnskab":

- lejlighedsvise optegnelser i dagbog eller lommebog af bestemte transaktioner

- indtægts- og udgiftsregistreringer (til rentabilitetsberegning), som kun omfatter en del af bedriftens landbrugsaktiviteter

- optegning af oplysninger, som kun er foretaget i skattemæssigt øjemed.

C. DRIFTSFORM OG OPDELING AF BEDRIFTENS AREALER

C/01 til C/03 Udnyttet landbrugsareal

I. Det samlede areal af agerjord, varige engarealer og græsgange, områder med flerårige kulturer og køkkenhaver (selvejet jord, tilforpagtet jord eller jord, som bedriften dyrker vederlagsfrit).

II. Driftsform - specielle former:

1. Når et "enkeltproduktfællesskab" behandles som en selvstændig bedrift (jf. afsnittet "Landbrugsbedrift" ovenfor, punkt 2.5), henregnes "enkeltproduktfællesskabets" samlede landbrugsareal, alt efter driftsform, til den person, der er angivet som landbruger (B/01).

2. Jord, der ejes i fællesskab eller forpagtes i fællesskab af flere bedrifter, og som ikke tilhører et "enkeltproduktfællesskab", henregnes, alt efter driftsform, til den landbruger, som udfører størstedelen af arbejdet i forbindelse med dyrkning af jorden.

C/01 Udnyttet landbrugsareal i selveje

I. Den del af den undersøgte bedrifts areal, som ejes af landbrugeren, og som dyrkes af denne. Herunder hører også jord, der dyrkes af denne i hans egenskab af brugshaver, arvefæster eller lignende.

II. Jord, der er stillet til rådighed for landarbejdere som en del af deres løn, henregnes til den bedrift, som har stillet den til rådighed, såfremt landarbejderen ikke dyrker det med egne produktionsmidler.

Aftægtsjord (se afsnittet "Landbrugsbedrift" ovenfor, punkt 2.2) henregnes til den bedrift, hvor jorden normalt dyrkes og i almindelighed med samme arbejdsstyrke og produktionsmidler som resten af bedriften.

Græsningsrettigheder på fælleder eller andre fælles græsarealer, f.eks. kommunale eller andelsgræsarealer, skal derimod ikke tages i betragtning (disse arealer medtages ikke i denne undersøgelse, eftersom der ikke er tale om arealer, der hører ind under en bedrift).

C/02 Udnyttet landbrugsareal i tilforpagtning

I. Jord, der er tilforpagtet af bedriften mod et forud aftalt fast vederlag (i kontanter, naturalier eller andre ydelser), og hvor der findes en (mundtlig eller skriftlig) forpagtningsaftale. Et areal henregnes kun til én bedrift. Er et areal bortforpagtet til flere bedrifter i referenceåret, henregnes det normalt til den bedrift, det tilhører i den længste periode i referenceåret.

II. Forpagtningsaftalen kan omfatte:

- en hel bedrift

- enkelte jordstykker.

Forpagtet jord betragtes ikke som en del af ejerens bedrift, men altid som del af forpagterens bedrift. Evt. dyr på jorden betragtes som tilhørende den bedrift, der er i besiddelse af dyrene.

Hertil hører jord eller bedrifter, som landbrugeren har forpagtet af familiemedlemmer (bortforpagtere), hvis disse arealer dyrkes som en del af den af undersøgelsen omfattede bedrift. Jord fra en anden bedrift, som landbrugeren har rådighed over som modydelse for en arbejdsydelse, er inkluderet, medmindre der er tale om jord, der er stillet til rådighed for en landarbejder som en del af hans løn. (I modsætning til jord, der er stillet til rådighed for en landarbejder som en del af hans løn, og som indgår i den anden bedrifts vekseldrift, angiver denne forpagtningsaftale ikke blot en bestemt størrelse på jorden, men også dens beliggenhed og afgrænsning).

Forpagtet jord, der er videreforpagtet, er ikke inkluderet her, eftersom den ikke hører til den pågældende bedrifts dyrkede jord.

C/03 Udnyttet landbrugsareal i delt tilforpagtning og i andre driftsformer

a) Udnyttet landbrugsareal i delt tilforpagtning

I. Jord (eventuelt en hel bedrift), som dyrkes i fællesskab af ejer og delforpagter på grundlag af en skriftlig eller mundtlig aftale. Outputtet (enten økonomisk eller fysisk) fordeles mellem dem på basis af en aftalt fordelingsnøgle.

II. Hertil hører bl.a.:

"Colonia parziaria" (hele bedrifter)

"Colonia parziaria" i form af en hel bedrift: en bedrift er overdraget et familieoverhoved på følgende betingelser: han skal forpligte sig til at drive bedriften med sin families hjælp, bære en del af omkostningerne og dele høstudbyttet i et betemt forhold med vedkommende, der har stillet bedriften til rådighed.

b) Udnyttet landbrugsareal i andre driftsformer

I. Driftsformer, som ikke er omtalt andetsteds under C/01, C/02 og C/03 a).

II. Hertil hører bl.a.:

1. Jord, som landbrugeren har fået overladt af besidderen:

- til dyrkning i kraft af sin særlige stilling (skovfoged, præst, lærer osv.)

- jord, som er blevet tildelt bedriften af den kommunale forvaltning eller af andre institutioner, f.eks. fælles græsarealer fordelt i forhold til arealet (må ikke forveksles med græsningsrettigheder).

2. Jord, som bedriften dyrker vederlagsfrit, f.eks. forladte bedrifters jord, som dyrkes af den af undersøgelsen omfattede bedrift.

3. "Colonia parziaria" (dele af hele bedrifter)

"Colonia parziaria" som dele af en bedrift: disse dyrkes på de under a) nævnte betingelser.

C/04 Antal parceller, der udgør det samlede udnyttede landbrugsareal

I. Ved en parcel forstås ethvert areal på bedriften, som er fuldstændig omgivet af jord, vand, veje, skove osv., som ikke udgør en del af denne landbrugsbedrift.

II. En parcel kan omfatte en eller flere tilstødende marker. Ved mark forstås et stykke jord beliggende inden for parcellen, men adskilt fra resten af denne ved hjælp af tydelige afgrænsningslinjer (veje, grøfter, bække og/eller hække). En mark kan omfatte en eller flere lodder. En lod er den del af marken (eller hele marken), hvor der dyrkes en bestemt afgrøde eller samdyrkes bestemte afgrøder.

C/05 Driftssystem og -metoder

C/05 a) Økologisk landbrug

I. Der indsamles oplysninger om, hvorvidt bedriften driver landbrug efter bestemte normer og regler som fastlagt i Rådets forordning nr. 2092/91(4), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/97(5), eller eventuelle senere retsforskrifter, om "økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler" og/eller tilsvarende fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser om økologisk produktion af husdyr.

II. Ved forordningen indføres harmoniserede regler for mærkning, produktion og kontrol af landbrugsprodukter, som er forsynet med eller skal forsynes med angivelser, som henviser til den økologiske produktionsmetode. Ifølge forordningen skal produktionen ske på en enhed, hvis parceller, produktionssteder og opbevaringssteder er klart adskilt fra enhver anden enhed, som ikke producerer efter reglerne om økologisk landbrug. Dette indebærer i almindelighed, at markerne på hele bedriften skal dyrkes efter denne metode.

C/05 b) Andre driftssystemer eller -metoder med lavt input

I. Driftssystemer eller -metoder efter godkendte retningslinjer, som ikke er omfattet af C/05 a), hvor formålet er at anvende bæredygtige driftsmetoder, dvs. at tilføre et minimum af produktionsmidler, især gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler.

II. Denne kategori omfatter f.eks. driftssystemer med lavt input (bortset fra økologisk landbrug), såkaldt integreret landbrug eller integreret produktion. Herunder hører også driftsmetoder, som uden at de berører hele driftssystemet, anvender biologisk kontrol eller særlige ordninger for formindsket forvaltning af næringssalte. De godkendte retningslinjer eller principper bør være veldefinerede og tilsigte væsentligt at formindske tilførslen til driften. De kan fastsættes af nationale eller regionale myndigheder, Den Internationale Organisation for Biologisk Kontrol, producentsammenslutninger, distributører eller forbrugere osv.

C/05 c) Præmie for eller støtte til miljøvenligt landbrug

I. Al præmie eller støtte, der betales til en bedrift gennem en national ordning i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92(6), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2772/95(7), eller eventuelle senere retsforskrifter.

II. Forordning (EØF) nr. 2078/92 vedrører miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt naturpleje. Medlemsstaterne indfører støtteordninger for landbrugere, som iværksætter visse foranstaltninger.

C/05 c) i) Foranstaltninger vedrørende landskabsmæssige forhold

I. Foranstaltninger omfattet af de under II, C/05 c) ovenfor omhandlede ordninger, hvis formål er at bevare eller genoprette visse landskabsmæssige forhold (f.eks. gamle stengærder, hegn, spredte træer, markskel osv.) eller at forvalte arealerne med henblik på adgang for offentligheden eller fritidsformål.

II. Gennem støtteordningen for miljøvenligt landbrug kan landbrugerne få kompensation for udgifterne til at genoprette eller bevare landskabsmæssige forhold. Herunder hører især særlig brug af jorden eller artefakter som f.eks. levende hegn, traditionelle stengærder, traditionelle stenterrasser, tilgrænsende områder ved søer eller vandløb, udyrkede markskel, stynede træer, spredte træer, historiske mindesmærker på landbrugsjord, jordvolde eller andre landskabsmæssige forhold. Herunder hører ikke bygninger eller landskaber, der ikke har tilknytning til landbrugsjord.

D. til I. AREALANVENDELSE

I. Det samlede landbrugsareal (D til H) omfatter det landbrugsareal (D til G), som dyrkes af landbrugsbedriften, og andre arealer (H).

Det udnyttede landbrugsareal omfatter jord med hovedkulturer, der høstes i undersøgelsesåret.

II. Med henblik på opdelingen af det dyrkede areal efter udnyttelsen af jorden skal hvert areal kun medtages én gang.

Permanente kulturer og flerårige kulturer (f.eks. asparges, jordbær eller buske) medregnes fra det år, de plantes, selv om de endnu ikke bærer afgrøder.

Champignon (I/02) medregnes ikke.

Ved samdyrkning af kulturer opgøres det udnyttede areal ud fra det areal, der er afsat til hver enkelt kultur.

Landbrugsarealer, der samdyrkes med træbevoksede arealer, opgøres på samme måde.

Dette princip anvendes ikke ved blandede kulturer (samtidig dyrkning og høst på samme areal, f.eks. blandsæd) eller efterkulturer (byg med kløverudsæd til senere høst).

Hvis en af de samdyrkede kulturer ikke anvendes af bedriften, medregnes denne ikke ved opgørelsen af de dyrkede arealer.

Princippet om proportional fordeling kan fraviges i de tilfælde, hvor anvendelsen af dette princip vil kunne give utilfredsstillende resultater, dog forudsat, at de regler, som er blevet fastsat af medlemsstaterne i samråd med Kommissionen, overholdes.

Efterkulturer angives kun under I/01. Under D til G medregnes arealet for hver efterkultur ikke, men det pågældende areal medregnes kun til hovedkulturen. Hvis flere kulturer i et høstår dyrkes efter hinanden på et areal, er hovedkulturen den kultur, som giver den højeste produktionsværdi. Hvis man ikke ud fra produktionsværdien klart kan afgøre, hvilken kultur der er hovedkulturen, betragtes den kultur, som har været dyrket længst på arealet, som hovedkultur.

D. AGERJORD

I. Jord, der bearbejdes regelmæssigt (pløjes eller bearbejdes på anden måde), og som indgår i omdriften.

II. Agerjord omfatter afgrødekategorierne D/01 til D/20, brakjord uden braklægningstilskud (D/21) samt brakjord med braklægningstilskud, uden økonomisk udbytte (D/22).

Nedlagte arealer med industriafgrøder medtages under de respektive punkter, men anføres også under I/08 b).

D/01 til D/08 Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inklusive såsæd)

II. Undtagen korn, der er grønthøstet eller anvendt umodent til foder (D/18).

D/01 Blød hvede og spelt

D/02 Hård hvede

D/03 Rug

I. Inklusive blandinger af kornarter, der sås om efteråret (vinterblandsæd).

D/04 Byg

D/05 Havre

I. Inklusive blandinger af kornarter, der sås om foråret (vårblandsæd).

D/06 Kernemajs

I. Majs til høst af kerner

II. Majs høstet med håndkraft, majsplukkemaskine, majsribbemaskine eller mejetærsker, uanset anvendelsen heraf, herunder kerner til ensilage. Kerner, som er høstet sammen med dele af kolben, men med en vandprocent på over 20, og som anvendes til ensilage (den såkaldte Corn-Cob-Mix, CCM), er også omfattet.

Sukkermajskolber til konsum henhører under D/14.

D/07 Ris

D/08 Andre kornarter

D/09 Bælgsæd til høst i moden tilstand (inklusive frø og blandinger af korn og bælgsæd)

II. Bælgsæd, som grønthøstes, henhører under D/14 eller D/18 afhængig af anvendelsen.

heraf:

D/09 c) Ærter, enkeltkultur til høst i tør tilstand

D/09 d) Hestebønner, enkeltkultur til høst i tør tilstand

D/10 Kartofler (inklusive tidlige kartofler og læggekartofler)

D/11 Sukkerroer (eksklusive frø)

D/12 Rodfrugtplanter til foder (eksklusive frø)

D/13 Industriplanter (inklusive frø til græsagtige eller urteagtige, olieholdige planter, eksklusive frø til tekstilplanter, humle, tobak og andre industriplanter) heraf:

D/13 a) Tobak

D/13 b) Humle

D/13 c) Bomuld

D/13 d) Andre olieholdige planter eller tekstilplanter samt andre industriplanter

D/13 d) i) Olieholdige frø eller tekstilplanter (i alt)

D/13 d) ii) Krydder-, aroma- og lægeplanter

II. Blandt krydder-, aroma- og lægeplanter kan bl.a. nævnes følgende:

Angelik (Angelica spec.), belladonna (Atropa spec.), kamille (Matricaria spec.), spidskommen (Carum spec.), digitalis (Digitalis spec.), ensian (Gentiana spec.), isop (Hyssopus spec.), jasmin (Jasminum spec.), lavendel (Lavandula spec.), merian (Origanum spec.), melisse (Melissa spec.), mynte (Mentha spec.), opiumsvalmue (Papaver spec.), venka (Vinca spec.), loppeurt (kerner) (Psyllium spec.), safran (Curcuma spec.), salvie (Salvia spec.), morgenfrue (Calendula spec.), baldrian (Valeriana spec.), osv.

D/13 d) iii) Andre industriplanter

D/14 og D/15 Friske grøntsager, meloner, jordbær

II. Eksklusive dyrkede champignon (I/02).

D/14 Friske grøntsager, meloner, jordbær - frilands eller under lav overdækning

D/14 a) Dyrket som markafgrøder

I. Grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes på jorder i vekseldrift med andre landbrugsafgrøder.

D/14 b) Dyrket som gartneriafgrøder

I. Grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes på jorder i vekseldrift med andre gartneriafgrøder.

D/15, D/17 og G/07 Kulturer under glas eller under anden høj overdækning

I. Kulturer, som i hele deres vækstperiode eller i størstedelen af den dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic.

II. Dette omfatter ikke plastfolie lagt direkte på jorden, ej heller kulturer under glaskupler eller tunneler eller under flytbare drivbænke (mistbænke).

Ved flytbare drivhuse og anden høj overdækning medregnes alle arealer, som har været overdækket i de seneste tolv måneder (de adderes for at nå til det samlede areal); man opgør altså ikke kun anlæggenes grundareal.

Kulturer, som dyrkes dels under glas og dels på friland, henregnes til arealer under glas, medmindre perioden under glas er meget kort.

Hvis det samme areal under glas anvendes mere end én gang, medregnes det kun én gang.

For drivhuse med flere etager er det kun grundarealet, der tælles.

D/16 og D/17 Blomster og prydplanter (eksklusive planteskoler)

D/18 Foderplanter

I. Alle grønne foderkulturer, der dyrkes i vekseldrift, og som findes på det samme areal i mindre end fem år (etårige eller flerårige foderafgrøder).

II. Korn og industriplanter, som er grønthøstet og/eller anvendt umodent til foder, medregnes.

Rodfrugtplanter til foder (D/12) medregnes ikke.

D/18 a) Græs i omdrift

I. Græsplanter til græsning, hø eller ensilage som en del af normal vekseldrift. Arealerne skal i mindst et høstår eller mindre end fem år være tilsået med græs eller blandede græssorter. Før jorden tilsås eller beplantes igen, pløjes den eller bearbejdes på anden måde eller planterne ødelægges, f.eks. ved hjælp af herbicider (ukrudtsbekæmpelsesmidler).

D/18 b) Andre grønne foderkulturer

I. Andre foderkulturer, især etårige (f.eks. vikker, fodermajs, korn, som er grønthøstet og/eller anvendt umodent til foder, bælgplanter).

D/18 b) i) Fodermajs (majs til ensilage)

I. Majs til ensilage.

II. Alle former for fodermajs, som ikke høstes for at få kernen (hele kolber, dele af eller hele planten). Herunder hører fodermajs, der direkte (uden ensilering) anvendes som foder til dyrene og hele kolber (kerne + skaft + dækblade) der høstes til foder eller ensilage.

D/18 b) ii) Bælgplanter

I. Bælgplanter dyrket og grønthøstet som hele planter til foder.

D/19 Frø og stiklinger på agerjord (eksklusive korn, bælgsæd, kartofler og olieholdige planter)

I. Arealer, hvorpå der dyrkes planter, hvis frø og stiklinger er bestemt til salg, med undtagelse af korn, ris, bælgsæd, kartofler og olieholdige planter. Bedriftens eget forbrug af frø og stiklinger (f.eks. planter til salat og kål) medtages under de respektive kulturer.

II. Hertil hører frø af grønne foderplanter.

D/20 Andre agerjordskulturer

I. Kulturer på agerjord, som ikke er medtaget under D/01 til D/19 og under D/21 og D/22.

D/21 og D/22 Brakjord

II. Brakjord må ikke forveksles med dyrkning af efterkulturer (I/01) eller med uudnyttet landbrugsareal (H/01). Det væsentligste kendetegn ved brakjord er, at jorden normalt hviler i en vækstperiode for at blive forbedret.

Brakjord kan forekomme i følgende former:

1. Arealer uden nogen form for vegetation.

2. Arealer med tilfældig vegetation; denne vegetation kan i visse tilfælde anvendes som foder eller til nedpløjning.

3. Arealer, som udelukkende anvendes til grøngødning.

D/21 Brakjord uden braklægningstilskud

I. Arealer, som indgår i vekseldrift, som bearbejdes eller ikke bearbejdes, men hvorpå der ikke høstes i løbet af driftsåret, og for hvilke der ikke modtages finansiel støtte eller braklægningstilskud.

D/22 Brakjord med braklægningstilskud, uden økonomisk udbytte

I. Arealer, for hvilke bedriften i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91(8), Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92(9), Kommissionens forordning (EØF) nr. 334/93(10) samt eventuelle senere retsforskrifter har ret til finansiel støtte for at fremme udtagningen af agerjord.

Hvis der findes nationale ordninger af lignende art, medtages disse arealer også under dette kendetegn. Arealer, for hvilke der findes en ordning om, at arealet tages ud af produktion i mere end fem år, skal medtages under H/01 + H/03.

II. Agerjord, som er omfattet af ordninger, hvorefter nonfoodproduktion er tilladt, og som dyrkes i henhold til kontrakt, anføres andetsteds under D/01 til D/20.

E. KØKKENHAVER

I. Arealer, der er adskilt fra det øvrige udnyttede landbrugsareal, som fremtræder som haver, og som tjener til dyrkning af produkter, der overvejende anvendes i bedriftens husholdning og ikke er bestemt til salg.

II. Følgende medregnes ikke:

- prydhaver (parker og græsplæner) (H/03)

- arealer, som dyrkes for at dække egetforbruget i fælleshusholdninger som for eksempel forskningsinstitutioner, religiøse fællesskaber, kostskoler, fængsler osv., under forudsætning af, at de øvrige kriterier for landbrugsbedrifter er opfyldt. Disse arealer betragtes på samme måde som arealer i en landbrugsbedrift og klassificeres efter, hvorledes jorden udnyttes.

F. VARIGE GRÆS- OG ENGAREALER

F/01 Græs- og engarealer, eksklusive græsarealer med ringe udbytte

I. Arealer bortset fra græsarealer med ringe udbytte, som ikke anvendes til vekseldrift, men hvorpå der vedvarende (mindst fem år) dyrkes græs, hvad enten der er tale om tilsåede eller naturlige græsarealer, og uanset om de anvendes til græsning eller til hø eller ensilage.

II. Følgende medregnes ikke:

- græsarealer med ringe udbytte, som anvendes periodisk eller vedvarende (F/02)

- engarealer, græsgange og alpegræsgange, som ikke benyttes (H/01).

F/02 Græsarealer med ringe udbytte

I. Græsningsarealer, som ofte er beliggende i kuperet terræn, og som ikke er gødet, opdyrket, tilsået eller drænet.

II. Hertil medregnes klippefyldte områder, mose- og hedearealer og de såkaldte "deer forests" i Skotland.

Græsarealer, der ikke anvendes, medregnes ikke (H/01).

G. FLERÅRIGE KULTURER

I. Kulturer uden for omdriften (bortset fra varige græs- og engarealer), som dyrkes på arealerne over en længere periode og giver udbytte i flere år.

II. Hertil hører også planteskoler (med undtagelse af de ikke-kommercielt udnyttede skovplanteskoler, som medtages under skovarealer) samt de planter, som anvendes til flettearbejder (vidjer, rør, siv osv. - G/06).

Flerårige kulturer, der betragtes som grøntsager, prydplanter eller industriplanter, medregnes derimod ikke herunder (f.eks. asparges, roser, prydstauder, jordbær og humle).

G/01 Plantager med frugttræer og -buske

I. Plantager, som er anlagt til produktion af frugt. Hertil regnes plantager såvel med lille som med stor afstand mellem træerne, hvor der kan være tale om at dyrke andre kulturer i forbindelse med frugtdyrkningen.

II. Hertil hører spisekastanier.

Citruslunde, olivenlunde og vinmarker er ikke inkluderet her (G/02, 03, 04).

G/01 a) Friske frugter og bær af sorter, der vokser i tempereret klima

G/01 b) Frugter og bær af subtropiske arter

II. Følgende frugter og bær betragtes som subtropiske: Anone (Anona spec.), ananas (Ananas spec.), advokatpærer (Persea spec.), bananer (Musa spec.), kaktusfigner (Opuntia spec.), litchiblommer (Litchi spec.), kiwifrugter (Actinidea spec.), melontræsfrugter (Carica spec.), mangofrugter (Mangifera spec.), guavabær (Psidium spec.), passionsfrugter (Passiflora spec.).

G/01 c) Nødder

G/02 Citruslunde

G/03 Olivenlunde

G/03 a) hvor der normalt produceres oliven til spisebrug

G/03 b) hvor der normalt produceres oliven til fremstilling af olivenolie

G/04 Vinmarker

G/04 a) Vinmarker, hvorpå der normalt produceres kvalitetsvin

I. Dyrkning af forskellige druesorter, der normalt anvendes til produktion af kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd) i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 817/70(11) og (EØF) nr. 823/87(12) (eller eventuelle senere retsforskrifter) og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, og som er indeholdt i de nationale forskrifter.

G/04 b) Vinmarker, hvorpå der normalt produceres anden vin

I. Dyrkning af forskellige vinsorter til produktion af anden vin end kvbd.

G/04 c) Vinmarker, hvorpå der normalt produceres druer til spisebrug

G/04 d) Vinmarker, hvorpå der normalt produceres druer til tørring

G/05 Planteskoler

I. Arealer med unge træagtige planter på friland, der er beregnet til udplantning:

a) Vinplanteskoler og vinplanteskoler for podestammer

b) Planteskoler for frugttræer

c) Planteskoler for prydplanter

d) Skovplanteskoler (eksklusive planteskoler, der drives i skov til dækning af bedriftens eget forbrug)

e) Træer og buske til tilplantning af haver, parker, vejkanter, skråninger, f.eks. planter til hække, rosenbuske og andre prydbuske, prydnåletræer samt podestammer og unge planter heraf.

II. Kommercielt udnyttede skovplanteskoler - i eller uden for skov - anføres under G/05 såvel som de ikke-kommercielt udnyttede skovplanteskoler uden for skov, der drives for at dække bedriftens eget forbrug. Skovplanteskoler i skov til dækning af bedriftens eget forbrug (normalt af ringe betydning) er ikke inkluderet. De anføres under skovarealer (H/02).

Ovennævnte kan illustreres i tabelform:

Skovplanteskoler

>TABELPOSITION>

G/06 Andre flerårige kulturer

I. Flerårige frilandskulturer, som ikke medtages under G/01 til G/05, især kurve- og flettemateriale (02.01.42 i listen over landbrugsprodukter).

G/07 Flerårige kulturer under glas (se D/15, D/17)

H. ANDRE AREALER

Til "Andre arealer" henregnes uudnyttet landbrugsareal (arealer, der af økonomiske, sociale eller andre årsager ikke længere dyrkes, og som ikke indgår i omdriften) og bebygget areal, gårdspladser, veje, damme, stenbrud, ufrugtbar jord, osv.

H/01 og H/03 Uudnyttet landbrugsareal (arealer, der af økonomiske, sociale eller andre årsager ikke længere dyrkes, og som ikke indgår i omdriften) og andre arealer (bebygget areal, gårdspladser, prydhaver, veje, damme, stenbrud, ufrugtbar jord, klippegrund osv.)

II. Fra 1988 undersøges kategorierne H/01 og H/03, der indtil 1987 blev behandlet særskilt, som et enkelt kendetegn, dvs. som "H/01 og H/03".

Disse to kendetegn er dog stadig anført særskilt her for at sikre kontinuiteten mellem de undersøgelser, der er gennemført fra 1988, og dem, der er gennemført tidligere.

H/01 Uudnyttet landbrugsareal (arealer, der af økonomiske, sociale eller andre årsager ikke længere dyrkes, og som ikke indgår i omdriften)

I. Arealer, som tidligere har været udnyttet som landbrugsarealer, men som i undersøgelsens referenceår af økonomiske, sociale eller andre grunde ikke længere udnyttes til landbrugsformål, og som ikke indgår i omdriften.

II. Disse arealer vil normalt igen kunne udnyttes med de midler, en bedrift normalt råder over.

Følgende er ikke omfattet:

- Prydhaver (parker og græsplæner) (H/03)

- Brakjord (D/21 og D/22).

H/03 Andre arealer (bebygget areal, prydhaver, gårdspladser, veje, damme, stenbrud, ufrugtbar jord, klippegrund osv.)

I. De dele af bedriftens samlede areal, som hverken hører under det udnyttede landbrugsareal, det ikke-udnyttede landbrugsareal eller under skovarealet.

II. Hertil hører især:

1. Arealer, som ikke direkte anvendes til vegetabilsk produktion, men som er nødvendige for arbejdet på bedriften, som f.eks. bygningernes grundareal og markveje.

2. Arealer, som ikke kan udnyttes til produktion af landbrugsprodukter. Herunder regnes sådanne arealer, som ikke vil kunne opdyrkes ved hjælp af midler, som en landbrugsbedrift normalt råder over; f.eks. opdyrkning af mosearealer, hedeområder osv.

3. Prydhaver (parkanlæg og græsplæner).

H/02 Skovbevoksede arealer

I. Arealer, der er dækket med skovtræer eller buske, inklusive poppelplantager i eller uden for skov, skovplanteskoler i skov til dækning af bedriftens egne behov samt skovfaciliteter (skovveje, lagerpladser til gavntræ osv.).

II. Ved samdyrkning af landbrugs- og skovarealer foretages opgørelsen ud fra det areal, der er afsat til hvert formål.

Også læbælter og skovklædte skel på bedriften medregnes i det omfang, det forekommer hensigtsmæssigt at henregne disse til skovbevoksede arealer.

Juletræer samt træer og buske, der hovedsageligt dyrkes til brug ved fremstilling af energi, medregnes her, uanset hvor de dyrkes.

Følgende medregnes ikke under skovarealer:

- Valnøddetræer og kastanietræer, som hovedsageligt dyrkes på grund af deres frugter (G/01), beplantninger med træer, som ikke er skovtræer (G), samt pilekrat (G/06)

- Arealer med enkeltstående træer, små grupper af træer og enkelte rækker med træer (H/03)

- Parker (H/03), prydhaver (parker og græsplæner) (H/03), græsarealer (F/01 og F/02) og ikke-udnyttede græsarealer med ringe udbytte (H/01)

- Hedearealer (F/01 eller H/01)

- Kommercielt udnyttede skovplanteskoler samt andre planteskoler uden for skov (G/05).

H/02 f) Skovbevoksede arealer, som dyrkes hovedsageligt med henblik på at sælge det producerede træ

I. Skovbevoksede arealer på bedriften, som dyrkes med henblik på at fremskynde trævæksten, f.eks. ved udtynding, gødskning, andre former for bevoksningspleje eller foryngelse.

H/02 g) Skovbevoksede arealer med kort omdriftstid

I. Skovbevoksede arealer til dyrkning af træer med en omdriftstid på 15 år eller mindre. Omdriftstiden er den tid, der går mellem træernes såning/plantning og høsten af det endelige produkt, idet normale foranstaltninger som f.eks. tynding ikke anses for høst.

II. Slutproduktet på disse arealer kan f.eks. være juletræer, energiprodukter (f.eks. Salix), papirmasse (f.eks. popler, eukalyptus).

I. SEKUNDÆRE EFTERKULTURER OG SAMDYRKEDE KULTURER, CHAMPIGNON, KUNSTIG VANDING, DRIVHUSE, INSTALLATIONER TIL LAGRING AF NATURLIG GØDNING, BRAKLÆGNING AF AGERJORD OG FORVALTNING AF NÆRINGSSALTE

I/01 Sekundære efterkulturer (eksklusive gartneriafgrøder og kulturer under glas)

I. Afgrøder sået før eller efter hovedkulturen, som høstes i løbet af de tolv referencemåneder. Arealet angives for hver kultur, hvis der er mere end én efterfølgende (eller forudgående) kultur.

II. Det areal, hvorpå der dyrkes efterkulturer, tælles ikke dobbelt, dvs. at arealet med hovedkulturen medtages under D - G, og arealet med efterkulturen kun medtages under I/01.

Følgende medregnes ikke:

- gartneriafgrøder, kulturer under glas og køkkenhaver

- mellemafgrøder til produktion af grøngødning (I/09 b).

I/01 a) Korn (D/01 til D/08), ikke til foderbrug

I/01 b) Bælgsæd (D/09), ikke til foderbrug

I/01 c) Olieholdige frø (D/13 i), ikke til foderbrug

I/01 d) Andre sekundære efterkulturer

I/02 Champignon

I. Champignon, der dyrkes i bygninger, der er opført eller indrettet specielt med henblik på dyrkning af champignon, samt i grotter, kældre mv.

II. Der foretages en opgørelse af det areal, der er afsat til dyrkning af champignon, og hvor der inden for referenceperioden på tolv måneder påfyldes kompost en eller flere gange.

Selv om der påfyldes kompost flere gange, tælles arealet kun med én gang.

I/03 Arealer med kunstvanding

I/03 a) Arealer, som kan kunstvandes, i alt

I. Maksimumsareal, som i løbet af referenceåret om nødvendigt vil kunne kunstvandes ved hjælp af vandingsanlæg og med en vandmængde, som bedriften normalt har til rådighed.

II. Det samlede areal, som kan kunstvandes, kan afvige fra det samlede areal med kunstvandingsanlæg, for dels kan disse anlæg være mobile og kan derfor anvendes på flere marker i løbet af vækstperioden, dels kan kapaciteten være begrænset på grund af den vandmængde, der er til rådighed, og den periode, i hvilken de mobile anlæg kan udnyttes.

I/03 b) Arealer med kulturer, som kunstvandes mindst én gang om året

I. Arealer med kulturer, som i løbet af de seneste tolv måneder før undersøgelsesdatoen rent faktisk er blevet kunstvandet mindst én gang.

II. Hertil medregnes ikke kulturer under glas og køkkenhaver, som næsten altid kunstvandes.

Hvis der i løbet af vækstperioden dyrkes flere kulturer på samme mark, angives arealet kun én gang, nemlig hovedkulturen, hvis den er blevet kunstvandet, og hvis dette ikke er tilfældet, angives den vigtigste sekundære kultur (eller efterkultur), som er blevet kunstvandet.

I/04 Grundarealer af benyttede drivhuse

I. Ved drivhuse forstås faste eller flytbare anlæg af glas, plast eller andet gennemsigtigt og vandtæt materiale, hvor dyrkningsarealerne er overdækkede.

Følgende medregnes ikke:

- faste, flytbare eller regulerbare drivbænke

- lave plasttunneler

- glaskupler.

II. Der medregnes kun de drivhuse, som har været benyttet inden for de seneste tolv måneder før undersøgelsestidspunktet.

Her angives drivhusenes grundareal. Der gøres i forbindelse med flytbare drivhuse opmærksom på, at det areal, som kan overdækkes, kun medtages én gang. Selv om arealerne under glas anvendes flere gange i løbet af et år, tælles arealerne kun én gang.

I/05 Samdyrkede kulturer

I. Samdyrkning af midlertidige kulturer (agerjordskulturer eller græsarealer) og flerårige kulturer og/eller skovvækster på samme areal; i videre betydning ligeledes samdyrkning af flerårige kulturer af forskellig art eller forskellige midlertidige kulturer på samme areal.

II. Der anføres det samlede areal, som rent faktisk anvendes til samdyrkede kulturer. Opdelingen af det samlede areal i de forskellige kulturer er angivet under D til I "Arealanvendelse".

I/05 a) Landbrugskulturer (inklusive græs- og engarealer) - skovbrugskulturer

I/05 b) Flerårige kulturer - etårige kulturer

I/05 c) Flerårige kulturer - flerårige kulturer

I/05 d) Andre samdyrkede kulturer

I/07 Naturlig gødning af animalsk oprindelse (fast gødning, ajle og gylle)

I. Fast gødning: Ekskrementer (med eller uden strøelse) fra husdyr, inklusive en eventuel mindre urinmængde.

Ajle: urin fra husdyr, inklusive en mindre ekskrementer eller vandmængde.

Gylle: flydende gødning, der er en blanding af ekskrementer og urin af husdyr, evt. inklusive vand og/eller en mindre mængde strøelse.

I/07 a) Installationer til lagring

I. af fast gødning: installationer til oplagring på en vandtæt overflade med afløbssikring, med eller uden tag.

af ajle og gylle: lagerinstallationer i form af en vandtæt tank, åben eller overdækket, eller en beklædt udgravning (lagune).

I/07 b) Lagerkapacitet

I. 1. For fast gødning: lagerinstallationernes areal i m2.

For ajle og gylle: lagerinstallationernes volumen i m3.

2. For Danmark, Finland og Sverige: det antal måneder, hvor lagerinstallationerne kan rumme den gødning, der produceres på bedriften, uden risiko for fraløb og uden lejlighedsvis tømning.

II. Ved areal og volumen forstås det areal og den volumen, der kan udnyttes uden risiko for fraløb.

I/07 c) Overdækkede installationer til lagring af naturlig gødning

I. Installationer til lagring af naturlig gødning af animalsk oprindelse, overdækket på en sådan måde, at gødningen beskyttes for regn eller anden nedbør.

I/07 d) System til genvinding af metan

I. Et system til genvinding af den metan, der afgives af gødningen, så den ikke strømmer ud i atmosfæren.

I/08 Udtaget areal med braklægningstilskud, opdelt i:

a) Brakjord, uden økonomisk udbytte (allerede medtaget under D/22)

b) Arealer anvendt til dyrkning af landbrugsråvarer til nonfood- og foderformål (f.eks. sukkerroer, raps, træer og buske osv., samt linser, kikærter og vikker; allerede medtaget under D og G)

c) Arealer omdannet til varige græs- og engarealer (allerede medtaget under F/01 og F/02)

d) Tidligere landbrugsaraler omdannet til skovbevoksede arealer eller arealer, der er under forberedelse til tilplantning med skov (allerede medtaget under H/02)

e) Andet (allerede medtaget under H/01 og H/03).

I. Arealer, for hvilke bedriften i henhold til forordning (EØF) nr. 2328/91, (EØF) nr. 1765/92, og (EØF) nr. 334/93 samt eventuelle senere retsforskrifter har ret til en finansiel støtte, som skal fremme udtagningen af agerjord.

II. Her medregnes kun arealer, for hvilke bedriften har ret til en finansiel støtte, som vedrører undersøgelsens referenceår.

I/09 Forvaltning af næringssalte

I/09 a) Anvendelse af dækafgrøder for at reducere nedsivning af næringssalte om vinteren

I. Kulturer, der sås om efteråret for at reducere nedsivning af næringssalte om vinteren.

II. Disse kulturer må ikke forveksles med almindelige grønne vinterkulturer, som f.eks. vinterhvede eller græsarealer. Det drejer sig om kulturer, der sås om efteråret alene med det formål at reducere nedsivningen af næringssalte. Normalt nedpløjes de om foråret før tilsåning med andre kulturer, og de høstes ikke og anvendes ikke til græsning.

I/09 b) Anvendelse af kvælstofbindende afgrøder til gødningsformål

I. Bestemte kulturer, især bælgplanter, som har kvælstofbindende egenskaber, og som sås med henblik på jordforbedring eller såkaldt "grøn" gødskning.

II. Der er i princippet to fremgangsmåder: kulturerne kan sås som blandsæd med andre kulturer eller som rene kulturer, undertiden som efterkulturer, efter at en afgrøde er høstet. Planterne høstes ikke, men nedpløjes, og deres kvælstofindhold tjener som gødning for efterfølgende planter. De bælgplanter, der sås som blandsæd med andre kulturer, tjener som kvælstofkilde for hovedkulturen, men har som regel større værdi, hvis de kan gro, efter at hovedkulturen er høstet, og derpå nedpløjes. Der indsamles oplysninger om de rene kulturer.

J. HUSDYR (PÅ UNDERSØGELSESDAGEN)

J/01 til J/19 Husdyr

I. Antal produktionsdyr, som på undersøgelsesdagen er i bedriftens direkte besiddelse eller under dens administration. Dyrene er ikke nødvendigvis landbrugerens ejendom. Dyrene kan befinde sig på bedriften (på arealer eller i stalde, som benyttes af bedriften) eller uden for bedriften (fælles arealer, vandrende i flokke osv.).

II. Kæledyr og andre dyr bortset fra heste, som ikke anvendes i produktionen eller med henblik på fortjeneste, dvs. kun til landbrugerens og dennes families egne fritidsformål, medtages ikke.

Her skal også anføres de dyr, som er taget i pension (det vil sige passes mod et fast vederlag), men som ejes af foretagender uden for landbruget (f.eks. en foderhandel, en mølle, et slagteri).

Vandrende dyreflokke, som ikke hører til bedrifter, der udnytter landbrugsarealer, betragtes som uafhængige bedrifter.

Følgende dyr medtages ikke:

- dyr, som kun befinder sig på bedriften i kortere perioder (f.eks. dyr, der er bragt ind til bedækning)

- dyr, der ifølge kontrakt er indlejet på en anden bedrift eller sat i pension.

J/01 Hovdyr

II. Væddeløbs- og rideheste samt heste, der kun anvendes til landbrugerens og dennes families egne fritidsformål, medtages.

J/02 til J/08 Hornkvæg

II. Inklusive bøffelkøer.

J/02 Hornkvæg under et år

J/03 Tyre og stude, et år, men under to år

J/04 Kvier, et år, men under to år

II. Kvier, som allerede har kælvet, medtages ikke her (J/07 og J/08).

J/05 Tyre og stude, to år og derover

J/06 Kvier

I. Kvier på to år og derover, som endnu ikke har kælvet.

II. Kvier på to år og derover, som endnu ikke har kælvet, men som er drægtige på tællingsdagen, medtages her.

J/07 og J/08 Malkekøer - andre køer

I. Køer, kvier, som allerede har kælvet (herunder eventuelt også kvier under to år).

J/07 Malkekøer

I. Køer, som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt holdes for at producere mælk til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter. Herunder regnes også udsætterkøer (køer, taget ud af produktionen) (hvad enten de er fedet op eller ej mellem sidste malkeperiode og slagtningen).

J/08 Andre køer

I. 1. Køer, som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt anvendes til avl, og hvis mælk ikke er bestemt til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter.

2. Arbejdskøer.

II. Omfatter også udsætterkøer - uanset om de er fedet op før slagtningen eller ej.

J/09 Får (alle aldre)

J/09 a) Hunfår til avl

I. Hundyr, som har læmmet.

II. Medregnes:

- moderfår og hunlam, der anvendes som avlsdyr

- udsætterhundyr.

J/09 b) Andre får

I. Alle får, som ikke er avlshunner.

J/10 Geder (alle aldre)

J/10 a) Hungeder til avl

I. Hungeder, som har læmmet.

II. Medregnes:

- geder og kid, som skal anvendes som avlsdyr

- udsætterhundyr.

J/10 b) Andre geder

I. Alle geder, som ikke er avlshunner.

J/11 til J/13 Svin

J/11 Grise, hvis levende vægt er under 20 kg

J/12 Avlssøer på 50 kg og derover

II. Undtagen udsættersøer.

J/13 Andre svin

I. Svin med en levende vægt på fra 20 kg til under 50 kg, slagtedyr, inklusive orner til slagtning og udsættersøer, med en levende vægt på 50 kg og derover (uanset om de er fedet op før slagtningen eller ej) samt avlsorner med en levende vægt på 50 kg og derover.

J/14 til J/16 Fjerkræ

J/14 Slagtekyllinger

II. Undtagen hønekyllinger og læggehøns samt læggehøns, der overgår til slagtehøns.

J/15 Læggehøns

II. Her medregnes hønekyllinger, som endnu ikke lægger æg, og læggehøns, der er overgået til slagtehøns. Desuden medregnes alle æglæggende høns, uanset om æggene anvendes til konsum eller som rugeæg. Endelig medregnes avlshaner til avl af læggehøns.

J/16 Andet fjerkræ (ænder, kalkuner, gæs og perlehøns)

J/17 Hunkaniner til avl

I. Hunkaniner til produktion af kaniner til opfedning. De skal have haft unger.

J/18 Bier

I. Antal benyttede bistader til fremstilling af honning.

II. Ved bistade forstås de bier, som udgør en koloni (bisværm), uanset bistadets art.

J/19 Andre dyr

I. Dyr til produktion af de i bilag II, afsnit A, nævnte landbrugsprodukter, bortset fra de i bilag II, afsnit B, nævnte produkter.

J/19 a) Hjorte (eksklusive rensdyr)

I. Hjorte, der holdes i fangenskab til kødproduktion, ikke til jagtformål.

K. TRAKTORER, ENAKSLEDE HAVEBRUGSTRAKTORER, MASKINER OG ANLÆG

Benyttede maskiner

I. De maskiner, der er anvendt af bedriften inden for de seneste tolv måneder forud for undersøgelsesdagen.

Tilhørende bedriften

I. Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, som tilhører bedriften på undersøgelsesdagen.

II. Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, som er blevet lånt ud til andre landbrugsbedrifter for en kortere periode, anføres også.

Anvendes af flere bedrifter

1. Tilhører en anden landbrugsbedrift

I. Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, der ejes af en anden landbrugsbedrift, og som midlertidigt er lånt af den adspurgte bedrift (f.eks. i henhold til en aftale om gensidig hjælp eller inden for rammerne af en maskinring).

2. Tilhører et andelsselskab

I. Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, der tilhører andelsselskaber, og som anvendes af den adspurgte bedrift.

3. Ejes i fællesskab

I. Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, der ejes i fællesskab med andre landbrugsbedrifter (maskinfællesskaber).

Tilhører en maskinstation

I. Motorkøretøjer, maskiner og anlæg, som tilhører en maskinstation.

II. Maskinstationer er foretagender, som erhvervsmæssigt udfører arbejde på bedrifterne ved hjælp af maskiner osv. Denne aktivitet kan udøves som hovederhverv eller som bierhverv, f.eks. af virksomheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med handel og reparation af landbrugsmaskiner, som handler med og forarbejder landbrugsprodukter, som driver landbrugsbedrifter, samt af offentlige institutioner, f.eks. til landskabspleje.

K/01 Firehjulede traktorer, traktorer med larvefødder og andre redskabsbærende køretøjer

I. Alle traktorer med mindst to aksler, der anvendes af landbrugsbedrifter, samt andre motorkøretøjer, der anvendes som landbrugstraktorer (f.eks. "jeeps", "Unimogs").

Alle former for motorkøretøjer, som i løbet af de pågældende tolv måneder udelukkende er blevet anvendt ved skovbrug, fiskeri, grøftegravning og vejbyggeri samt ved andre jordarbejder, medtages ikke.

K/02 Enakslede havebrugstraktorer, motorharver, motorfræsere og motorslåmaskiner

I. Enakslede og tilsvarende motorkøretøjer, som anvendes i landbruget, ved havedyrkning og ved dyrkning af vin.

II. Maskiner, som kun anvendes i parker og på græsplæner, medtages ikke.

K/03 Mejetærskere

I. Maskiner, der enten er selvkørende eller trækkes af traktorer, og som anvendes til mejning og tærskning af korn (inklusive ris og kernemajs), moden bælgsæd og olieholdige frugter, græsfrø osv.

II. Herunder regnes ikke specialmaskiner til høst af ærter.

K/09 Andre fuldautomatiske høstere

I. Maskiner, bortset fra mejetærskere (K/03), der enten er selvkørende eller trækkes af traktorer, og som anvendes til høst af sukkerroer, kartofler og foderafgrøder.

II. Høsten af en afgrøde kan foretages ved hjælp af én maskine eller ved hjælp af flere maskiner (f.eks. når maskiner med forskellige funktioner kombineres i én ubrudt arbejdsgang). I sidstnævnte tilfælde regnes det samlede system som én maskine.

K/10 Kunstvandingsmateriel

I. Alle former for materiel, der anvendes til kunstvanding, uanset om vandet spredes på afgrøderne eller ledes ud i grøfter eller rør på jorden.

II. Materiel, der udelukkende anvendes i handelsgartnerier eller drivhuse, medtages ikke. Derimod medtages materiel, der anvendes til dyrkning af markgrøntsager.

K/10 a) Mobilt kunstvandingsmateriel

I. Alt materiel, som anvendes til kunstvanding, og som kan flyttes fra mark til mark i samme vækstperiode.

K/10 b) Stationært kunstvandingsmateriel

I. Alt materiel, som anvendes til kunstvanding, som er stationært, eller som ikke kan flyttes i vækstperioden.

L. ARBEJDSKRAFT INDEN FOR LANDBRUGET

De statistiske oplysninger om arbejdskraften inden for landbruget indsamles på en sådan måde, at der kan udarbejdes tabeller, hvor dataene (f.eks. alder og arbejdstid) vedrørende de forskellige kategorier og klasser af arbejdskraft inden for landbruget kan sammenstilles indbyrdes og/eller med ethvert andet kendetegn i undersøgelsen. Heraf følger, at hver enkelt person, der udfører landbrugsarbejde på bedrifterne, skal klassificeres efter alle de klasser, der kræves for kategorien.

Der indsamles kun data én gang for hver person, dvs. hvis en person har flere opgaver i bedriften, f.eks. hvis landbrugerens ægtefælle samtidig er driftsleder, skal dataene vedrørende denne person ikke tælles dobbelt. Dataene skal indsamles i samme rækkefølge som kategorierne, dvs. først opgaven som landbruger, derpå som driftsleder, derpå som ægtefælle, derpå som andet familiemedlem.

En sammenslutning af landbrugere (svaret på spørgsmål B/01 b) er "ja") anses ikke for at have medhjælpende familiemedlemmer. Hvad angår sammenslutninger af landbrugere anføres data vedrørende "ægtefælle" (normalt L/02) og "andre familiemedlemmer" (normalt L/03 a) og L/03 b)) derfor under L/04.

Med hensyn til bedrifter, hvor landbrugeren er en juridisk person, udfyldes "landbruger" (L/01), "ægtefælle" (L/02) og "andre familiemedlemmer" (L/03 a) og L/03 b)) ikke. Driftslederen anføres under L/01 a) og betragtes som fremmed arbejdskraft. Arbejder driftslederens ægtefælle eller hans/hendes familiemedlemmer fast på bedriften, anføres de under L/04; arbejder de midlertidigt, anføres de under L/05 + 06.

De medlemsstater, for hvilke spørgsmål B/01 b) er fakultativ, skal ikke indsamle oplysninger om partnere i sammenslutninger af bedrifter. I disse medlemsstater indsamles der kun oplysninger om landbrugeren for én person (jf. B/01 a)). Oplysninger om "ægtefælle" (L/02) og "andre familiemedlemmer" (L/03 a) og L/03 b)) anføres kun for denne persons ægtefælle og familiemedlemmer. Oplysninger om fast fremmed arbejdskraft samles under L/04 og om midlertidigt fremmed arbejdskraft under L/05 + 06.

L/01 til L/06 Landbrugsbedriftens arbejdskraft

I. Alle personer over den skolepligtige alder, som i de tolv måneder, der ligger forud for undersøgelsesdagen, har udført landbrugsarbejde på den adspurgte bedrift.

Herunder hører:

- eneindehavere (herunder landbrugere, som ikke udfører noget landbrugsarbejde på bedriften) og partnere i en sammenslutning af landbrugere (eksklusive partnere, som ikke udfører noget arbejde på bedriften) og driftsledere (L/01 og L/01 a))

- medlemmer af eneindehaverens familie (L/02 og L/03)

- fremmed arbejdskraft (L/04 til L/06).

II. Undersøgelsesperioden kan være kortere end tolv måneder, hvis de givne oplysninger er baseret på en tolvmåneders periode.

Personer, som har nået pensionsalderen, men som fortsat arbejder på bedriften, medregnes som arbejdskraft inden for landbruget.

>TABELPOSITION>

I Belgien, Tyskland og Nederlandene er der fuldtidsskolepligt indtil en bestemt alder og derpå deltidsskolepligt (som regel i form af lærlingeuddannelse) i yderligere 2 eller 3 år. I Tyskland findes der forskellige regler i de forskellige delstater.

NB:

Disse aldersklasser skal ikke fortolkes meget strengt, da der i flere medlemsstater ikke findes regler om nogen bestemt aldersgrænse, men om et bestemt antal års skoleundervisning. En person, som påbegyndte sin skolegang i en usædvanlig alder, vil derfor også kunne afslutte den i en usædvanlig alder.

Selv om skolepligten i Portugal normalt ophører ved 15-årsalderen, medregnes unge, som arbejder ved landbruget, i forbindelse med strukturundersøgelsen fra 12-årsalderen.

L/01 og L/06 Landbrugsarbejde

I. Alt arbejde udført på den adspurgte bedrift, som bidrager til produktionen af de produkter, som er opført i bilag II, og til opretholdelse af denne produktionskapacitet eller til aktiviteter, der direkte er afledt af denne produktionsvirksomhed.

II. "Arbejde, som bidrager til produktionen", omfatter bl.a. følgende opgaver:

- arbejde med at lede bedriften og fordele arbejdet (indkøb og salg, bogføring osv.)

- markarbejde (pløjning, høhøst og andet høstarbejde)

- staldarbejde (tilberedning af foder og fodring, malkning, pasning af dyr osv.)

- arbejde i forbindelse med opbevaring, bearbejdning og klargøring til salg af de vigtigste landbrugsprodukter (f.eks. ensitering, pakning osv.)

- arbejde med vedligeholdelse af bedriftens bygninger, maskiner, installationer osv.

- landbrugsbedriftens eget transportarbejde, såfremt det udføres af bedriftens egen arbejdskraft

- alle ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter. Herved forstås aktiviteter, som er nært knyttet til landbrugsproduktionen, og som ikke kan adskilles fra hovedaktiviteten (f.eks. smørfremstilling).

Følgende medregnes ikke: arbejde, der er udført på bedriften for fremmed regning eller som led i et gensidigt hjælpearrangement (f.eks. arbejde udført af en maskinstation eller af et andelsselskab).

Følgende betragtes ikke som arbejde på bedriften:

- arbejde i landbrugerens/parternes eller driftslederens private husholdning og arbejde for disses familie

- arbejde ved skovbrug, jagt, fiskeri og dambrug (også selv om det udføres på bedriften). Er der tale om en begrænset mængde af sådant arbejde udført af arbejdskraft fra landbruget, medregnes det dog, såfremt det er umuligt at måle det særskilt

- separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter (eventuel bearbejdning af landbrugsprodukter på bedriften)

- alle ikke-landbrugsmæssige aktiviteter

- enhver anden erhvervsmæssig beskæftigelse (jf. L/07 til L/09 "Anden erhvervsmæssig beskæftigelse" og M/01) udført af landbrugeren og/eller arbejdskraften.

L/01 til L/06 Arbejdstid anvendt på bedriften

I. Den arbejdstid, som faktisk er anvendt til landbrugsarbejde på bedriften, eksklusive arbejde i landbrugerens eller driftslederens husholdning.

II. Ved "fuldtidsarbejde" forstås det mindstetimeantal, der er fastsat i de nationale overenskomster. Hvis timetallet ikke er fastsat i disse aftaler, regnes der med 1800 timer om året (225 arbejdsdage à 8 timer).

L/01 a) til L/03 Er arbejdet lønnet eller ej?

I. Er driftslederen, ægtefællen eller andre familiemedlemmer, der udfører landbrugsarbejde for bedriften, lønnet eller ej?

II. Betales lønningerne med andet end penge, medtages de ikke.

Driftsledere, som ikke samtidig er eneindehavere eller partnere i en sammenslutning af landbrugere, formodes alle at få en eller anden form for løn, mens andre driftsledere ikke formodes at få løn, da de er landbrugere/partnere.

L/01 og L/01 a) Landbruger og driftsleder er defineret under B/01 og B/02

II. Alle de ønskede oplysninger indsamles for hver enkelt fysisk person, der optræder som landbruger eller driftsleder, uanset antallet. Der indsamles kun data vedrørende fysiske personer. Dette indebærer, at der, hvis landbrugeren er en juridisk person, kun indsamles data for driftslederen/driftslederne.

Hvad angår medlemsstater, for hvilke B/01 b) er fakultativ, se "L. Arbejdskraft".

L/02 Landbrugerens ægtefælle

II. Der indsamles kun data for eneindehaveres ægtefæller, som udfører landbrugsarbejde for den adspurgte bedrift (se ovenfor). Er ægtefællen partner i en sammenslutning af landbrugere, anføres han/hun under L/01, og er ægtefællen driftsleder, anføres han/hun under L/01 a).

L/03 Andre medhjælpende familiemedlemmer

I. Herved forstås medlemmer af eneindehaverens familie, undtagen ægtefællen, som udfører landbrugsarbejde på bedriften, men som ikke nødvendigvis bor på bedriften.

II. Ved "familiemedlemmer" forstås i almindelighed landbrugerens ægtefælle, beslægtede i op- eller nedstigende linje (herunder ved ægteskab og adoption) og landbrugerens eller dennes ægtefælles brødre og søstre (jf. B/01 e)). Det har ingen betydning, om disse er lønnede eller ej, eller om de arbejder fast eller ej.

Er et medlem af landbrugerens familie partner i en sammenslutning af landbrugere eller driftsleder, anføres han/hun under L/01 eller L/01 a).

L/04 til L/06 Fremmed arbejdskraft

I. Alle personer, der lønnes for arbejde for landbrugsbedriften, med undtagelse af landbrugeren og medlemmer af dennes familie.

II. Ægtefæller og andre familiemedlemmer til partnere i en sammenslutning af landbrugere, som udfører landbrugsarbejde på bedriften, medtages her. De behandles som fremmed arbejdskraft, men det har ingen betydning, om de er lønnede eller ej.

L/04 Fast fremmed arbejdskraft

I. Fast fremmed arbejdskraft:

Personer, som i de seneste tolv måneder forud for undersøgelsen har udført landbrugsarbejde på den adspurgte bedrift hver uge, uanset længden af den ugentlige arbejdstid.

Herunder hører også de personer, som har arbejdet fast i en del af den pågældende periode, men som af en af nedenstående grunde ikke har været i stand til at arbejde i hele perioden:

1. specielle produktionsforhold på bedriften

2. fravær på grund af ferie, militærtjeneste, sygdom, ulykkestilfælde eller død

3. tiltrædelse eller fratrædelse fra bedriften

4. komplet arbejdsstandsning på bedriften på grund af force majeure (oversvømmelse, brand osv.)

II. Under bedrifter med særlige produktionsforhold (jf. punkt 1) hører f.eks. bedrifter, som ensidigt er lagt an på dyrkning af oliven, vin, frugt, grøntsager eller har specialiseret sig i opfedning af kvæg på græs, og som derfor kun har brug for arbejdskraften i nogle få måneder om året.

Under punkt 3 hører også arbejdskraft, som inden for de seneste tolv måneder før undersøgelsesdagen skifter fra en bedrift til en anden.

Sæsonarbejdere, som kun er korttidsbeskæftigede, f.eks. ved plukning af frugt eller optagning af grøntsager, medregnes ikke her, men i stedet under L/05 og L/06, hvor antal arbejdsdage anføres.

L/05 og L/06 Midlertidig fremmed arbejdskraft

I. "Midlertidig arbejdskraft": er personer, som inden for de seneste tolv måneder før undersøgelsesdagen ikke har arbejdet hver uge på landbrugsbedriften af andre årsager end de under L/04 nævnte.

L/05 og L/06 Antal arbejdsdage udført af midlertidig fremmed arbejdskraft

I. Ved en arbejdsdag forstås en dag af en sådan længde, at den ansatte lønnes for en hel dags arbejde, i løbet af hvilken der udføres det arbejde, som normalt udføres af en fuldtidsbeskæftiget ansat. Ferieperioder og sygdomsperioder regnes ikke som arbejdsdage.

II. Ved en hel arbejdsdag forstås en fuldtidsbeskæftiget fast ansats normale arbejdsdag. En midlertidig ansats arbejdstid omregnes til hele arbejdsdage, selv om det følger af ansættelseskontrakten, at arbejdsdagene er længere eller kortere end for fast arbejdskraft.

L/07 til L/09 Anden erhvervsmæssig beskæftigelse

I. Enhver beskæftigelse, med undtagelse af beskæftigelse i forbindelse med landbrugsarbejde som defineret under L, udført mod vederlag (alt efter beskæftigelsens art kan det være i form af løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier).

II. Dette omfatter ikke-landbrugsmæssig erhvervsarbejde, som udføres på bedriften (campingplads, indkvartering af turister osv.) eller på en anden landbrugsbedrift samt erhvervsarbejde i et foretagende uden for landbruget. Landbrugsarbejde udført på en anden landbrugsbedrift er omfattet.

Ikke-separabel ikke-landbrugsmæssig erhvervsmæssig bibeskæftigelse på bedriften medtages ikke.

Med hensyn til L/07 indsamles der kun data for partnere i en sammenslutning af landbrugere, som arbejder på bedriften.

Med hensyn til L/08 og L/09 indsamles der kun data for bedrifter, hvor landbrugeren er eneindehaver.

Hovedbeskæftigelse

I. Den beskæftigelse, som respondenten anfører som hovedbeskæftigelse.

II. Normalt den beskæftigelse, hvortil der anvendes mere tid end til landbrugsarbejdet for den adspurgte landbrugsbedrift.

Bibeskæftigelse

I. Enhver anden beskæftigelse, der angives af en respondent, som anfører landbrugsarbejdet på den adspurgte bedrift som hovedbeskæftigelsen.

II. Normalt den beskæftigelse, hvortil der anvendes mindre tid end til landbrugsarbejdet for den adspurgte landbrugsbedrift.

L/10 De under L/01 til L/06 ikke anførte hele arbejdsdage (landbrugsarbejde) præsteret af personer, der ikke beskæftiges direkte af bedriften (f.eks. ved underleverandørarbejde)

I. Enhver form for landbrugsarbejde (jf. bemærkningerne til L/01 til L/06 "Landbrugsarbejde") udført på bedriften for bedriften af personer, som ikke er direkte ansat af den pågældende bedrift, men som arbejder for egen regning, eller som er ansat af tredjemand, f.eks. underleverandørarbejde eller andelsselskaber. Det udførte antal arbejdstimer skal omregnes til hele arbejdsdage eller -uger.

II. Arbejdskraft beskæftiget på den adspurgte bedrift for en anden persons eller et andet selskabs regning medregnes. Landbrugsregnskabsfirmaers aktiviteter og ikke-lønnet arbejde i forbindelse med gensidig hjælp medregnes ikke.

M. UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

Der indsamles oplysninger, uanset om landbrugeren og/eller dennes ægtefælle eller andre familiemedlemmer eller en eller flere partnere i en sammenslutning af landbrugere udfører erhvervsmæssig beskæftigelse, som ikke omfatter landbrugsarbejde som defineret under L/01 til L/06, men som er direkte tilknyttet til bedriften, og som har økonomisk indvirkning på bedriften.

Der kan udføres flere aktiviteter på samme bedrift. De skal alle anføres.

Ikke-separabel erhvervsmæssig beskæftigelse på bedriften medregnes ikke.

Skovbrugsaktiviteter medregnes ikke

M/01 Direkte tilknytning til bedriften

I. Aktiviteter, hvor enten bedriftens ressourcer (areal, bygninger, maskiner osv.) eller bedriftens produkter anvendes.

II. Anvendes kun bedriftens fremmede arbejdskraft og ikke andre af bedriftens ressourcer, anses arbejdskraften for at arbejde for to forskellige bedrifter, og disse aktiviteter anses ikke for at have direkte tilknytning til bedriften.

Aktiviteter uden direkte tilknytning til bedriften, f.eks. en butik, hvor der ikke sælges egne produkter, medregnes ikke.

M/01 a) Turisme, indkvartering og andre fritidsaktiviteter

I. Alle aktiviteter i forbindelse med turisme, indkvartering, fremvisning af bedriften for turister eller andre grupper, sports- og fritidsaktiviteter osv., hvor enten bedriftens areal, bygninger eller andre ressourcer anvendes.

M/01 b) Håndværk

I. Håndværksprodukter, der enten fremstilles på bedriften af landbrugeren eller familiemedlemmer eller af fremmed arbejdskraft, forudsat at de pågældende også udfører landbrugsarbejde, uanset hvordan produkterne sælges.

M/01 c) Forarbejdning af landbrugsprodukter

I. Al forarbejdning af et primært landbrugsprodukt til et forarbejdet sekundært produkt på bedriften, uanset om råmaterialet er produceret på bedriften eller købt uden for bedriften.

II. Herunder hører bl.a. forarbejdning af kød, fremstilling af ost, vinproduktion osv.

Al forarbejdning af landbrugsprodukter henhører under dette punkt, uanset om det betragtes som en del af landbruget (f.eks. betragtes vinproduktion i nogle regioner som en del af vindyrkningen, mens den i andre områder betragtes som en anden proces).

M/01 d) Træforarbejdning (savning osv.)

I. Forarbejdning af råtræ på bedriften til markedsformål (savning af gavntræ osv.).

II. Yderligere forarbejdning, som f.eks. fremstilling af møbler af gavntræ, henhører normalt under M/01 b).

M/01 e) Akvakultur

I. Produktion af fisk, krebs osv. på bedriften.

M/01 f) Produktion af vedvarende energi (vindenergi, halmfyring osv.)

I. Produktion af vedvarende energi til markedsformål, bl.a. vindmøller eller biogas til elproduktion, salg af landbrugsprodukter, halm eller træ til anlæg, der fremstiller energi osv.

II. Vedvarende energi, der kun produceres til bedriftens eget brug, medtages ikke her.

M/01 g) Underleverandørarbejde (når bedriftens materiel anvendes)

I. Underleverandørarbejde, hvor bedriftens materiel normalt anvendes, inden for eller uden for landbrugssektoren, f.eks. snerydning, transportvirksomhed, landskabspleje, tjenesteydelser på landbrugs- og miljøområdet osv.

M/01 h) Andet

I. Anden erhvervsmæssig beskæftigelse, der ikke er nævnt andetsteds, bl.a. pelsdyravl.

(1) EFT L 185 af 15.7.1988, s. 9.

(2) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 11.

(3) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1.

(4) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.

(5) EFT L 202 af 30.7.1997, s. 12.

(6) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.

(7) EFT L 288 af 1.12.1995, s. 35.

(8) EFT L 218 af 6.8.1991, s. 1.

(9) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12.

(10) EFT L 38 af 16.2.1993, s. 12.

(11) EFT L 99 af 5.5.1970, s. 20.

(12) EFT L 84 af 27.3.1987, s. 59.

BILAG II

A. LISTE OVER LANDBRUGSPRODUKTER(1)

>TABELPOSITION>

B. LISTE OVER UDELADTE PRODUKTER

>TABELPOSITION>

(1) Denne liste baseres på bilag 1-A "Liste over aktiviteter, der er karakteristiske for landbrugserhvervet" i "Håndbog i brancheregnskaber for landbrug og skovbrug (rev. 1)" (1997), den engelske version.

BILAG III

TILLADTE UNDTAGELSER FRA LISTEN OVER DEFINITIONER

a) Danmark

>TABELPOSITION>

b) Forbundsrepublikken Tyskland

>TABELPOSITION>

c) Spanien

>TABELPOSITION>

d) Frankrig

>TABELPOSITION>

e) Irland

>TABELPOSITION>

f) Nederlandene

>TABELPOSITION>

g) Østrig

>TABELPOSITION>

h) Finland

>TABELPOSITION>

i) Sverige

>TABELPOSITION>

BILAG IV

Liste over regioner og områder i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur

NUTS-koden er baseret på NUTS-nomenklaturen fra 1998.

BELGIQUE/BELGIË

>TABELPOSITION>

DANMARK

>TABELPOSITION>

DEUTSCHLAND

>TABELPOSITION>

ELLADA

>TABELPOSITION>

ESPAÑA

>TABELPOSITION>

FRANCE

>TABELPOSITION>

IRELAND

>TABELPOSITION>

ITALIA

>TABELPOSITION>

LUXEMBOURG

>TABELPOSITION>

NEDERLAND

>TABELPOSITION>

ÖSTERREICH

>TABELPOSITION>

PORTUGAL

>TABELPOSITION>

SUOMI/FINLAND

>TABELPOSITION>

SVERIGE

>TABELPOSITION>

UNITED KINGDOM

>TABELPOSITION>