T-74/9261992B00740007.000153615416TKENDELSE AF 13.5.1993 — SAG T-74/92LADBROKE RACING MOD KOMMISSIONEN<TI><P><HT TYPE="UC">Rettens kendelse</HT> (Anden Afdeling)</P><P><DATE ISO="19930513">13. maj 1993</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI>

I sag T-74/92,

Ladbroke Racing (Deutschland) GmbH, Köln (Tyskland), ved Jeremy Lever, QC, Barrister Christopher Vajda, Bar of England and Wales, og Solicitor Stephen Kon, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Winandy og Err, 60, avenue Gaston Diderich,

sagsøger,mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Julian Currall og Francisco Enrique González-Díaz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Nicola Annecchino, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsøgt,

angående en påstand i henhold til EØF-traktatens artikel 175 om, at det fastslås, at Kommissionen har undladt at tage stilling til den overtrædelse af EØF-traktatens artikel 86, som sagsøgeren har påtalt i den klage, der gav anledning til en procedure vedrørende afslaget på til sagsøgeren i henhold til kontrakt at levere French son et images (fjernsynsbilleder fra og kommentarer til) afsluttende runder i hestevæddeløb, der arrangeres i Frankrig (IV/33.375 — Ladbroke GmbH/PMU, PMI og DS),

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Anden Afdeling)

sammensat af præsidenten, J.L. Cruz Vilaça, og dommerne D.P.M. Barrington, J. Biancarelli, C.P. Briët og A. Kalogeropoulos,

justitssekretær: H. Jung,

afsagt følgende

<TI><P>Kendelse</P></TI>1Ved processkrift indgivet til Rettens Justitskontor den 15. februar 1993 har Deutscher Sportverlag Kurt Stoof GmbH & Co. (herefter benævnt DSV), Køln (Tyskland), ved advokaterne Klaus-Jürgen Michaeli og Ute Zinsmeister, Düsseldorf, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Bonn og Schmitt, 62, avenue Guillaume, fremsat begæring om at måtte intervenere i sag T-74/92 til støtte for sagsøgtes påstande.2Interventionsbegæringen er indgivet i overensstemmelse med reglerne artikel 115 i Rettens procesreglement og støttes på artikel 37, stk. 2, i statutten for EØF-Domstolen, der ifølge samme status' artikel 46, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på rettergangsmåden ved Retten.3DSV har i interventionsbegæringen gjort gældende, at den klage, sagsøgeren indgav til Kommissionen, og som har givet anledning til sagen, bl.a. var rettet mod DSV, og at selskabet derfor har interesse i, at det fastslås, at Kommissionen har givet det en behandling, der er i overensstemmelse med traktatens regler.4Begæringen om intervention er blevet forkyndt for parterne i henhold til artikel 116, stk. 1, i Rettens procesreglement.5Sagsøgte, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, har ved skrivelse indgivet den 26. februar 1993 meddelt, at den ikke har indsigelser mod interventionsbegæringen.6Sagsøgeren har ved skrivelse indgivet den 11. marts 1993 ikke fremsat indsigelser mod interventionsbegæringen, men har bemærket, at DSV kun har marginal interesse i en sag, der først og fremmest vedrører proceduremæssige spørgsmål, og kun har lagt vægt på at fremhæve, at interventionen ikke bør forsinke sagens behandling.7Præsidenten har forelagt den foreliggende interventionsbegæring for afdelingen.8Retten (Anden Afdeling) bemærker, at DSV bestemt har interesse i, at sagsøgerens klage, der er indgivet i anledning af DSV's forhold, ikke fører til, at Kommissionen vedtager akter, der er bebyrdende for selskabet. På denne baggrund kan det ikke bestrides, at selskabet har interesse i at støtte Kommissionens synspunkter i en sag, hvori det navnlig skal afgøres, om Kommissionen uretmæssigt har undladt at tage stilling til nævnte klage.9Af det anført følger, at DSV's intervention skal tillades.10DSV har endvidere under henvisning til, at såvel det selv som sagsøgeren er tyske selskaber, fremsat begæring om, at Retten tillader selskabet at anvende tysk i alle indlæg eller dokumenter, der vil blive indgivet under den skriftlige forhandling, og ved fremlæggelse af mundtligt indlæg under den mundtlige forhandling, samt om, at det i henhold til procesreglementets artikel 36 pålægges justitssekretæren at foranledige det, som er blevet sagt eller skrevet under sagens behandling, oversat til tysk.11Sagsøgeren har vedrørende denne begæring fremført, at oversættelsesarbejdet i forbindelse hermed vil forsinke sagen.12Kommissionen har ikke fremsat bemærkninger vedrørende dette spørgsmål.13Det bemærkes vedrørende DSV's begæring om at måtte anvende tysk i nærværende sag, hvori der er blevet truffet afgørelse om processproget i overensstemmelse med procesreglementets artikel 35, stk. 2, at det ifølge procesreglementets artikel 35, stk. 3, fjerde afsnit, kun er medlemsstater, der er indtrådt i en sag, der ikke er forpligtet til at følge reglen om anvendelse af processproget.14Ifølge procesreglementets artikel 35, stk. 2, litra b), kan Retten efter anmodning fra en af parterne og efter at den anden part er blevet hørt, tillade, at et andet af de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog helt eller delvis anvendes som processprog. Imidlertid skal en anmodning herom, da der ønskes en fravigelse fra reglen om anvendelse af processproget, støttes på udførlige, specielle grunde.15DSV har ikke givet oplysninger, på grundlag af hvilke det kan fastslås, at selskabets rettigheder, såfremt reglen om processprog ikke fraviges i overensstemmelse med dets begæring, vil blive tilsidesat, og selskabets begæring, der omfatter sagens behandling i dens helhed, skal derfor afslås.16Vedrørende DSV's begæring i henhold til procesreglementets artikel 36, stk. 1, om, at det, som siges eller skrives under sagens behandling, oversættes til tysk, bemærkes det, at bestemmelsen i nævnte artikel som en undtagelse fra reglen i procesreglementets artikel 35, stk. 3, første afsnit, om, at processproget er det eneste sprog, der kan anvendes under sagens behandling for Retten, skal fortolkes nøje efter ordlyden. Denne artikel skal læses i sammenhæng med bestemmelserne om fravigelse i artikel 35, stk. 2, litra a) og b), om den aktive anvendelse af processproget, der ikke er en bestemmelse om en rettighed for parterne, men blot om en for Retten bestående adgang til at tillade en fravigelse af reglen om, at det alene er processproget, der anvendes. Procesreglementets artikel 36, stk. 1, skal i sammenhæng med disse bestemmelser forstås således, at bestemmelsen kun vedrører de oversættelser, der findes nødvendige af hensyn til iagttagelsen af reglen om en parts adgang til kontradiktion eller hensynet til en god retspleje og en god afvikling af Rettens virksomhed.17DSV har i den foreliggende sag ikke godtgjort, at selskabet selv eller dets advokat ikke er i stand til at forstå sagens behandling på et andet sprog end tysk, navnlig ved selv at foranledige dokumenter vedrørende sagen oversat fra engelsk til tysk. Dets begæring om generelt at få det, som er blevet sagt eller skrevet under hele sagens behandling, oversat, kan på baggrund heraf ikke tages til følge.18Dersom det under sagens behandling skulle vise sig, at DSV eller selskabets advokat for at kunne følge med i sagen og varetage selskabets interesser under denne skal bruge bestemte dele af sagens akter eller simultantolkning fra retsmødet eller selv være nødt til at udtrykke sig på tysk i bestemte faser under sagens behandling og navnlig under afgivelse af indlæg i retsmødet, kan de eventuelt senere, når det viser sig nødvendigt, fremsætte en ny særlig og tilbørlig begrundet begæring herom.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling)

1)Det tillades selskabet Deutscher Sportverlag Kurt Stoof GmbH & Co. at intervenere til støtte for sagsøgtes påstand.2)Der fastsættes en frist for intervenientens indgivelse af skriftligt indlæg med angivelse af de grunde, som selskabet støtter sine påstande på.3)Der tilstilles på justitssekretærens foranledning intervenienten kopi af samtlige dokumenter i sagen.4)Begæringen om dels at måtte anvende tysk under hele sagen, dels om på justitssekretærens foranledning at få oversat alt, hvad der bliver sagt og skrevet under sagens behandling, afvises.5)Afgørelsen vedrørende sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg, den 13. maj 1993.

H. Jung

Justitssekretær

J.L. Cruz Vilaça

Præsident