Strasbourg, den 26.11.2024

COM(2024) 726 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Sveriges nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Sveriges nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, 

som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17, 

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og 

som tager følgende i betragtning: 

 

GENERELLE BETRAGTNINGER

(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at sikre holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigt, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

 

BETRAGTNINGER VEDRØRENDE SVERIGES NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG

(5)Den 11. oktober 2024 forelagde Sverige sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Sveriges begrundelser.

Forløb forud for forelæggelse af planen

(6)Forud for forelæggelsen af sin plan anmodede Sverige om tekniske oplysninger 5 , som Kommissionen meddelte den 21. juni 2024 og offentliggjorde den 11. oktober 2024 6 . De tekniske oplysninger angiver det niveau for den strukturelle primære saldo i 2028, der er nødvendigt for at sikre, at det offentlige underskud fastholdes under 3 % af BNP på mellemlang sigt, og at den offentlige gæld forbliver under 60 % af BNP på mellemlang sigt, uden at der træffes yderligere budgetmæssige foranstaltninger efter den fireårige tilpasningsperiode. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter tilpasningsperiodens afslutning. De tekniske oplysninger, der blev udarbejdet og meddelt medlemsstaten, dækker to scenarier, nemlig et, der omfatter overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed 7 , jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, og et andet, der ikke omfatter denne sikkerhedsforanstaltning. Ifølge de tekniske oplysninger, der er meddelt Sverige, skal den strukturelle primære saldo for at sikre overholdelse af de gældende budgetregler i en tilpasningsperiode på fire år ud fra Kommissionens antagelser udgøre mindst ‑1,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028, ifølge scenariet uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed), jf. nedenstående tabel 1. Til information skal den strukturelle primære saldo, hvis der også tages hensyn til sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, udgøre mindst -0,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed er imidlertid ikke påkrævet for Sverige, som har ret til at modtage tekniske oplysninger.

 

Tabel 1: Tekniske oplysninger, som Kommissionen har meddelt Sverige 

Sidste år i tilpasningsperioden

2028

Minimum for den strukturelle primære saldo (i % af BNP), scenariet uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed

-1,8

Udelukkende til information: Minimum for den strukturelle primære saldo (i % af BNP), scenariet med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed

-0,8

Kilde: Kommissionens beregninger.

 

(7)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Sverige og Kommissionen en teknisk dialog i august 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Sveriges påtænkte nettoudgiftskurs som et loft, som landet giver tilsagn om ikke at overskride, og de underliggende antagelser herfor (især udgangssituationen i 2024 og den potentielle BNP-vækst på mellemlang sigt) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)Sveriges plan indeholder ingen oplysninger om høring af relevante nationale interessenter forud for forelæggelsen.

(9)Planen blev forelagt det nationale parlament den 1. oktober 2024. Den blev efterfølgende vedtaget af regeringen den 10. oktober 2024.

 

Andre relevante procedurer

(10)Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Sverige er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sverige står navnlig over for sårbarheder i forbindelse med sit ejendomsmarked og stor privat gæld, som fortsat er relevante, og de politiske tiltag til at afhjælpe dem har været begrænsede 8 .

(11)Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Sverige som led i det europæiske semester 9 .

 

SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF 

(12)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter

(13)Den økonomiske aktivitet i Sverige faldt med 0,3 % i 2023 som følge af markante fald i det private forbrug og de faste investeringer. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 0,3 % i 2024 som følge af en genopretning af den indenlandske efterspørgsel, som understøttes af faldende inflation og lavere renter. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 1,8 %, da genopretningen af den indenlandske efterspørgsel ventes at tage fart. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 2,6 %, da den økonomiske vækst ventes at være mere generel. I løbet af prognoseperioden forventes den potentielle BNP-vækst at forblive stort set stabil med en lille opadgående tendens. Arbejdsløsheden lå på 7,7 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 8,5 % i 2024, 8,4 % i 2025 og 7,8 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 6,1 % i 2023 til 2,3 % i 2024 og at ligge på 1,4 % i 2025 og 1,3 % i 2026.

(14)Hvad angår den finanspolitiske udvikling udgjorde Sveriges offentlige underskud i 2023 0,6 % af BNP. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 1,9 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 1,4 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 0,3 % i 2026. Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Sveriges budgetudkast for 2025, som regeringen forelagde for det nationale parlament i september. Den offentlige gæld udgjorde 31,5 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes gældskvoten at stige til 32,8 % af BNP ved udgangen af 2024, inden den mere eller mindre stabiliseres på 32,7 % af BNP ved udgangen af 2025 og falder til 31,7 % af BNP ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiske tilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.

Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen

(15)Sveriges nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(16)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves efter artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263, bortset fra oplysninger om høring af nationale interessenter forud for forelæggelsen som krævet i henhold til nævnte forordnings artikel 13, litra g), nr. vi).

(17)I planen præciseres det, at den nettoudgiftskurs, der er angivet i tabel 2, fastsætter en øvre grænse for nettoudgiftsvæksten på 4,4 % i årene 2025-2028, som myndighederne giver tilsagn om ikke at overskride. De tekniske oplysninger (som bygger på en lineær tilpasning) svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,5 % over tilpasningsperioden (2025-2028). Den øvre grænse for nettoudgiftskursen, der gives tilsagn om i planen, forventes at føre til en strukturel primær saldo på -1,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Det svarer til minimumsniveauet for den strukturelle primære saldo på -1,8 % af BNP i 2028 som meddelt af Kommissionen i de tekniske oplysninger den 21. juni 2024 10 . I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst forbliver forholdsvis stabil i planlægningsperioden, nemlig ca. 1,7 %. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde fra 2,8 % i 2024 til 1,4 % i 2025, før den gradvist stiger til 1,8 % i 2028.

 

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Sveriges plan 

 

 

2024

2025

2026

2027

2028

Gennemsnit i planens løbetid

 2025-2028

Vækst i nettoudgifterne
(årlig, i %)

6,4

4,0

4,4

4,4

4,6

4,4

Vækst i nettoudgifterne (kumuleret, i forhold til basisåret 2023, i %)

6,4

10,7

15,5

20,6

26,1

ikke relevant

Potentiel BNP-vækst (i %)

1,4

1,6

1,8

1,7

1,8

1,7

Inflation (vækst i BNP-deflator, i %)

2,8

1,4

1,6

1,7

1,8

1,6

Kilde: Sveriges mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger.

 

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld

(18)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de antagelser, der ligger til grund herfor, materialiserer sig, vil den offentlige gæld ifølge planen gradvist stige fra lige under 33 % af BNP i 2024 til 36,2 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden i 2028, jf. nedenstående tabel 3. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) fortsat at stige for ifølge planen at nå 51,3 % af BNP i 2038.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Sveriges plan

 

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2038

Offentlig gæld

(i % af BNP)

31,5

32,7

33,3

34,0

34,9

36,2

51,3

Offentlig saldo

(i % af BNP)

-0,6

-1,7

-1,5

-1,6

-1,9

-2,2

-2,9

Kilde: Sveriges mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

 

Ifølge planen vil den offentlige gæld således forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

 

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo 

(19)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud gradvist stige over tilpasningsperioden fra 1,5 % af BNP i 2025 til 2,2 % af BNP i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden i 2028. Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

 

Makroøkonomiske antagelser i planen 

(20)Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Sverige den 21. juni 2024. Navnlig bygger planen på andre antagelser for seks variabler, nemlig udgangssituationen i 2024, potentiel BNP-vækst, BNP-deflator, nominel implicit rente, stock-flow-justeringer og formueindkomst. Disse forskelle i antagelserne undersøges nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en vurdering af hver forskel taget enkeltvis.

·Planen forudsætter en lavere strukturel primær saldo for 2024, nemlig et overskud på 0,2 % af BNP, mens Kommissionen forventede et overskud på 0,7 % af BNP i foråret 2024. Denne reviderede oprindelige budgetstilling og de ledsagende ajourførte makroøkonomiske forhold for 2024 i planen (som er i overensstemmelse med de antagelser, der er anvendt i Sveriges budgetlov for 2025) er lidt mere gunstige end Kommissionens efterårsprognose 2024 og afspejler nye oplysninger, der er blevet offentliggjort siden foråret. Antagelsen anses overordnet set for at være behørigt begrundet. Isoleret set indebærer den en nedsættelse af loftet for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden sammenlignet med Kommissionens antagelser.

·Ifølge planen er den potentielle BNP-vækst i planens løbetid i gennemsnit 0,1 procentpoint højere end Kommissionens antagelser. Dette afspejler nyere endelige data end dem, der forelå i foråret 2024, og de er beregnet ved hjælp af den i fællesskab aftalte EU-metode. Denne antagelse om en lidt forskellig potentiel vækst anses derfor for fuldt begrundet. Isoleret set indebærer den en forøgelse af loftet for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden sammenlignet med Kommissionens antagelser.

De øvrige forskelle i antagelserne har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne set under ét til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er lavere end den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der fremgår af de tekniske oplysninger. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

 

Den finanspolitiske strategi i planen 

(21)Planen indeholder ikke en vejledende finanspolitisk strategi for gennemførelse af planens nettoudgiftskurs, da kursen kun er fastsat som et teknisk loft, som Sverige giver tilsagn om ikke at overskride. Den nøjagtige specifikation af de pågældende politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter.

 

Påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter

 

(22)Planen beskriver reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester – navnlig de landespecifikke henstillinger og herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer – og håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder en række reformer og investeringer uden kvantificering af, hvilke der støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(23)Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen politiske initiativer, der har til formål at håndtere denne fælles prioritet og de dermed forbundne landespecifikke henstillinger, der blev modtaget i 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024. Planen indeholder navnlig foranstaltninger til støtte for klimaneutralitet senest i 2050, herunder gennem klimaforanstaltninger og investerings- og innovationsstøtte og -præmier (alle de landespecifikke henstillinger vedrørende den grønne omstilling), midler til støtte for den grønne omstilling i det nordlige Sverige (landespecifikke henstillinger modtaget i 2020 og 2021) samt strømlinede tilladelsesprocedurer for grønne investeringsprojekter (landespecifikke henstillinger modtaget i 2022 og 2023). Investeringer i sikring af bredbåndsforbindelser i hele Sverige, et fælles offentligt forvaltningssystem for digital infrastruktur og udvikling af et officielt digitalt ID skal bidrage til den digitale omstilling.

(24)Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen politiske initiativer, der skal adressere denne fælles prioritet og de dermed forbundne landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer vedrørende privat gæld og boligmarkedet, der blev modtaget i 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024. Disse initiativer omfatter incitamenter til omskoling, målrettet støtte til langtidsledige, uddannelsesreformer med henblik på at forbedre karriereudviklingen for lærere og skoleledere, forbedring af uddannelsesresultaterne for sårbare grupper, dog uden specifikt at nævne personer med migrantbaggrund, støtte til voksenuddannelse og uddannelse af lærere samt foranstaltninger vedrørende tilskud og kreditgarantier til kommuner i forbindelse med opførelse af boliger og omlægning af erhvervsbygninger til boligformål.

(25)Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed, indeholder planen politiske initiativer, der skal tage fat på denne fælles prioritet og de dermed forbundne landespecifikke henstillinger, der blev modtaget i 2020, 2022, 2023 og 2024, navnlig investeringer i energiproduktion og -transmission.

(26)Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapacitet, indeholder planen initiativer til at øge midlerne til militær- og civilforsvarsformål betydeligt i perioden frem til 2035. 

(27)Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Sveriges genopretnings- og resiliensplan. De vigtigste foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen er Climate Leap og Industry Leap, bredbåndsudvidelse samt REPowerEU-relaterede foranstaltninger, der bidrager til den grønne og den digitale omstilling og supplerer de anførte foranstaltninger, som finansieres gennem fonde under samhørighedspolitikken og knytter sig til fælles EU-prioriteter. Planen indeholder oplysninger om målene for de forskellige fonde under samhørighedspolitikken og eksempler på dermed forbundne foranstaltninger i forskellige sektorer og regioner, herunder de nordlige tyndt befolkede områder.

(28)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Sverige i relation til EU's fælles prioriteter. Hvad angår de fælles prioriteter om en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed og energisikkerhed skal behovet for FoI-investeringer udmøntes i yderligere udgifter over planens tidshorisont, som stiger gradvist fra 1 mia. SEK i 2025 til 6,5 mia. SEK i 2028 og derefter. Hvad angår social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og en retfærdig grøn omstilling specificeres behovet for investeringer i transportinfrastruktur samt elproduktion og -transmission yderligere. Behovet for investeringer inden for energiproduktion anslås til mellem 10 mia. SEK og 140 mia. SEK pr. femårsperiode for årene 2020-2040. Planen skal bidrage til at opfylde Sveriges behov for offentlige investeringer i forbindelse med den fælles prioritet om energisikkerhed gennem investeringer i elnet, som forventes at beløbe sig til 170 mia. SEK i perioden 2020-2031. Hvad angår de fælles prioriteter om social og økonomisk modstandsdygtighed og en retfærdig grøn omstilling skal planen bidrage til at opfylde behovet for offentlige investeringer inden for transportinfrastruktur med udgifter på 1 171 mia. SEK i perioden 2026-2037. Planen indeholder yderligere oplysninger om væsentlige stigninger i de forventede udgifter til forsvar og civilforsvar, nemlig fra 126 mia. SEK i 2024 til 225 mia. SEK i 2035, hvoraf en stor del skal bestå af investeringsudgifter.

Konklusion på Kommissionens vurdering 

(29)Overordnet set finder Kommissionen, at Sveriges plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

OVERORDNET KONKLUSION 

(30)På grundlag af Kommissionens vurdering bør Rådet i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 rette en henstilling til Sverige om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

 

HENSTILLER, at Sverige

1.sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling;

Rådet opfordrer desuden Sverige til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.

 

 

BILAG I 

Maksimale vækstrater for nettoudgifterne
(årlige og kumulerede vækstrater, nominelt)

Sverige

 

År

2025

2026

2027

2028

Vækstrate

(i %)

Årlig

4,0

4,4

4,4

4,6

Kumuleret (*)

10,7

15,5

20,6

26,1

(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.

 

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

   På Rådets vegne

   

   Formand

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ).
(2)    Rådets forordning (EU) 2024/1264 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L, 2024/1264, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1264/oj ).
(3)    Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj ).
(4)    Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2024/1263, dvs. offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(5)    Den forudgående vejledning, der meddeles medlemsstaterne og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, omfatter tekniske oplysninger i) uden og med en forlængelse af tilpasningsperioden (dvs. henholdsvis fire og syv år) og ii) med og uden sikkerhedsforanstaltning vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Den omfatter også de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, som Kommissionen tager udgangspunkt i i sin ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld. Referencekursen blev beregnet på grundlag af den metode, der er beskrevet i Kommissionens "Debt Sustainability Monitor 2023" ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-2023_en ). Den er baseret på Kommissionens forårsprognose 2024 og dennes mellemfristede fremskrivninger til 2033, og BNP-væksten og aldringsomkostningerne på lang sigt er i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles rapport om befolkningens aldring 2024 ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/2024-ageing-report-economic-and-budgetary-projections-eu-member-states-2022-2070_en ).
(6)     https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/national-medium-term-fiscal-structural-plans_en#sweden .
(7)    I henhold til sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263, skal den årlige forbedring af den strukturelle primære saldo være 0,4 procentpoint af BNP (eller 0,25 procentpoint af BNP i tilfælde af en forlængelse af tilpasningsperioden), indtil det strukturelle underskud når ned under 1,5 % af BNP.
(8)    Tillæg 4 til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank (COM(2024) 600 final).
(9)    Rådets henstilling om Sveriges økonomiske, budgetmæssige, beskæftigelsesmæssige og strukturelle politikker, endnu ikke offentliggjort.
(10)    Scenariet uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.