|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/5349 |
2.9.2024 |
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 97, stk. 3, sammenholdt med artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
(C/2024/5349)
Inden for en frist på tre måneder fra datoen for denne offentliggørelse kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en indsigelse til Kommissionen, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 (1).
ANSØGNING OM EN EU-ÆNDRING AF PRODUKTSPECIFIKATIONEN
»Süd-Oststeiermark«
PDO-AT-A0226-AM01
Ansøgningsdato: 21.2.2020
1. Ansøger og legitim interesse
Steiermarks regionale vinudvalg
Steiermarks regionale vinudvalg fastsætter betingelserne for produktion af DAC-vine i Steiermark.
2. Afsnit i produktspecifikationen, som berøres af ændringen
|
☒ |
Produktets betegnelse |
|
☐ |
Vinavlsproduktets kategori |
|
☐ |
Tilknytning |
|
☐ |
Restriktioner for afsætningen |
3. Beskrivelse af og begrundelse for ændringen
3.1. Ændring af betegnelse fra den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Süd-Oststeiermark« til den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark«
Formålet med at ændre betegnelsen »Süd-Oststeiermark« til »Vulkanland Steiermark« er bedre at kunne udtrykke vinenes oprindelse. Den sydøstlige del af Steiermark er af vulkansk oprindelse, og det samme er jordbunden. Ændringen af betegnelsen har derfor til formål bedre at afspejle de naturlige forhold og gøre dem tydeligere og lettere at forstå for forbrugerne.
Denne ændring berører litra a) i produktspecifikationen og afsnit 1 i enhedsdokumentet.
3.2. Maksimalt udbytte pr. hektar
Det maksimale udbytte pr. hektar var 9 000 kg før 2020-høsten og har siden da været 10 000 kg. Denne ændring svarer til en generel ændring af det maksimale udbytte pr. hektar i Østrig.
Denne ændring berører litra e) i produktspecifikationen og afsnit 5 i enhedsdokumentet.
3.3. Druesorter
I forbindelse med ændringen af betegnelsen er kravene til druesorter blevet gjort strengere. Alle druesorter, der var godkendt til fremstilling af Qualitätswein (kvalitetsvin) i Østrig, måtte uden begrænsninger anvendes til den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Süd-OstSteiermark«. Med etableringen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark« er listen over mulige druesorter begrænset til de sorter, der er typiske for oprindelsesområdet (Welschriesling, Weißburgunder, Morillon, Grauburgunder, Riesling, Gelber Muskateller, Sauvignon Blanc, Traminer og blandinger heraf).
Denne ændring berører litra f) i produktspecifikationen og afsnit 7 i enhedsdokumentet.
3.4. Mærkning
For at gøre forbrugerne opmærksomme på den særlige karakter, som vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark«, har, skal den traditionelle betegnelse »DAC« eller »Districtus Austriae Controllatus« fremgå af etiketten på alle vine.
Denne ændring berører litra h) i produktspecifikationen og afsnit 9 i enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Vulkanland Steiermark
2. Type geografisk betegnelse
BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark«
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
I området for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark« produceres kun hvidvine af typerne Welschriesling, Weißburgunder, Morillon, Grauburgunder, Riesling, Gelber Muskateller, Sauvignon Blanc og Traminer eller blandinger heraf.
Farve: Vinene er klare og lyse, og farven varierer fra lys strågul til grøngul.
Aroma: Vine fremstillet af Burgunder-sorterne er særligt kendetegnet ved en aroma af urter og krydderier (basilikum, nellike, mynte og muskatnød). Vinene har også en karakteristisk mineralsk aroma, der beskrives som duften af fugtig sten.
Smag: Vinene har en syrlig smag af gule æbler og kvæde, der afrundes af et strejf af citrusfrugter.
De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i den nationale lovgivning og i EU-lovgivningen.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
15,0 |
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
9,0 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,0 gram pr. liter udtrykt i vinsyre |
|
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
200 |
5. Vinfremstillingsmetoder
|
a. |
Særlige ønologiske fremgangsmåder - |
|
b. |
Maksimale udbytter Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark« 10 000 kg druer pr. hektar |
6. Afgrænset geografisk område
Oprindelsesbetegnelsen »Vulkanland Steiermark« omfatter de politiske distrikter Süd-Oststeiermark, Hartberg/Fürstenfeld og Weiz og kommunerne i distriktet Leibnitz, der ligger på vestbredden af floden Mur (Strass in Steiermark, St. Veit in der Südsteiermark, Allerheiligen bei Wildon, St. Georgen an der Stiefing, Gabersdorf, Schwarzautal og Heiligenkreuz am Wasen).
7. Druesort(er)
Chardonnay – Morillon
Grauer Burgunder – Pinot Gris
Grauer Burgunder – Ruländer
Muskateller – Gelber Muskateller
Sauvignon Blanc
Traminer – Gelber Traminer
Traminer – Gewürztraminer
Weißer Burgunder – Weißburgunder
Weißer Riesling – Riesling
Welschriesling
8. Tilknytning til det geografiske område
Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark«
Klima: Vindyrkningsområdet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark« er kendetegnet ved overgangen mellem det varme og tørre pannoniske klima og det fugtige illyriske middelhavsklima, hvor der er udtalte temperaturforskelle mellem de varme dage og kølige nætter.
Jordbund: Vindyrkningsområdet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark« består hovedsagelig af vulkansk jord, basalt jordbund og sandet, tung lerjord.
Opsummering: Jordbundsforholdene giver vinene deres typiske mineralske aromaer, der også beskrives som duften af fugtig sten. Den udtalte temperaturforskel mellem de varme dage og de kølige nætter medfører, at den glukose, der produceres om dagen, om natten forvandles til en substans med en syrlig note. Dette giver den typiske smag af gult æble, kvæde og citrusfrugter og – for så vidt angår Burgunder-varianterne – noter af urter og krydderier (f.eks. basilikum, muskatnød og nellike).
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
Mærkningskrav
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
For at gøre forbrugerne opmærksomme på den særlige karakter, som vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark«, har, skal den traditionelle betegnelse »DAC« eller »Districtus Austriae Controllatus« fremgå af etiketten på alle vine.
Anmeldelse af tapning uden for det afgrænsede område.
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Emballering i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Der er ingen geografiske begrænsninger for tapning af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark«. Hvis vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Vulkanland Steiermark« tappes uden for dyrkningsområdet, skal Steiermarks regionale vinudvalg underrettes herom med henblik på tilsyn.
Link til produktspecifikationen
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5349/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)