1.   Medlemsstaterne skal stille krav om, at deres statsborgere, personer, der er underlagt deres jurisdiktion, og virksomheder, der er oprettet på deres områder eller underlagt deres jurisdiktion, udviser årvågenhed, når de gør forretninger med enheder, der er oprettet i Libyen eller underlagt Libyens jurisdiktion, og alle enkeltpersoner og enheder, der handler på deres vegne eller under deres ledelse, og enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, med henblik på at forhindre forretning, der kunne bidrage til vold og magtanvendelse over for civile.

2.   Salg, levering, overførsel eller eksport af visse skibe og motorer, der kan anvendes til smugling af migranter og menneskehandel, fra statsborgere i medlemsstaterne eller via medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe, der fører deres flag, eller luftfartøjer til Libyen, er betinget af en tilladelse fra den kompetente myndighed i medlemsstaten, uanset om de har oprindelse i denne medlemsstat eller ej.

3.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder giver ikke tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af de produkter, der er omhandlet i stk. 2, hvis de har rimelig grund til at antage, at produkterne vil blive anvendt til smugling af migranter og menneskehandel.

4.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes myndigheders salg, levering, overførsel eller eksport til den libyske regering.

Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke produkter, der skal være omfattet af denne artikel.«