|
9.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 293/11 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1822/2005
af 8. november 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår nitrat i visse grøntsager
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3,
efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (2), som ændret ved forordning (EF) nr. 563/2002 (3), fastsættes der blandt andet bestemmelser om særlige foranstaltninger vedrørende nitratniveauerne i salat og spinat samt overgangsperioder, hvori medlemsstaterne kan tillade omsætning på deres respektive områder af salat og spinat med et større nitratindhold end de fastsatte grænseværdier. |
|
(2) |
Om end der er sket fremskridt med hensyn til anvendelsen af reglerne for godt landmandskab, fremgår det af overvågningsdata fra medlemsstaterne, at der fortsat er problemer med at overholde grænseværdierne for nitrat i salat og spinat. |
|
(3) |
Mange af de konstaterede overskridelser af grænseværdierne for nitrat i frisk spinat finder sted i oktober måned. Sommersæsonen for spinat omfatter i dag oktober, medens denne måned for salats vedkommende er en del af vintersæsonen. Af hensyn til konsekvensen bør oktober henregnes til vintersæsonen for frisk spinat. |
|
(4) |
En række medlemsstater har anmodet om dispensation for visse områder, hvor man har svært ved at overholde grænseværdierne for nitrat i frisk salat og frisk spinat, blandt andet under forhold med begrænsede perioder med sollys i løbet af dagen, og de pågældende medlemsstater har fremlagt dokumentation for, at der er undersøgelser på vej, som skal bidrage til at nedbringe niveauerne i fremtiden. |
|
(5) |
Indtil der er sikret en endnu mere effektiv anvendelse af reglerne for godt landmandskab, bør det være muligt for de pågældende medlemsstater i en begrænset periode fortsat at tillade markedsføring af frisk salat og frisk spinat, der indeholder nitrat i større mængder end de fastsatte grænseværdier, men kun på deres eget område og kun til indenlandsk forbrug. |
|
(6) |
Nitrat findes også i andre grøntsager, sommetider i store mængder. For at skabe det rette grundlag for fremtidige drøftelser om en mere langsigtet strategi for styring af den risiko, der er forbundet med nitrat i grøntsager, bør medlemsstaterne overvåge nitratniveauerne i grøntsager og bestræbe sig på at nedbringe nitratindholdet i det omfang, det er muligt, navnlig ved at anvende mere effektive regler for godt landmandskab. En ajourført videnskabelig risikovurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vil bidrage til at klarlægge de risici, nitrat i grøntsager frembyder. De grænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 466/2001, vil så skulle revurderes under hensyntagen til resultaterne af ovennævnte aktiviteter. |
|
(7) |
Forordning (EF) nr. 466/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 466/2001 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 3 udgår. |
|
2) |
Følgende indsættes som artikel 3a: »Artikel 3a Medlemsstaterne overvåger indholdet af nitrat i grøntsager med betydeligt indhold af dette stof, navnlig grønne bladgrøntsager, og meddeler Kommissionen resultaterne senest den 30. juni hvert år.« |
|
3) |
Følgende indsættes som artikel 3b: »Artikel 3b 1. Uanset artikel 1, stk. 1, kan Belgien, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige indtil den 31. december 2008 markedsføre frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end de grænseværdier, der er fastsat i punkt 1.1 i bilag I. 2. Uanset artikel 1, stk. 1, kan Irland og Det Forenede Kongerige indtil den 31. december 2008 markedsføre frisk salat, uanset høsttidspunktet, der produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end de grænseværdier, der er fastsat i punkt 1.3 i bilag I. Uanset artikel 1, stk. 1, kan Frankrig indtil den 31. december 2008 markedsføre frisk salat høstet fra 1. oktober til 31. marts, der produceres og skal forbruges på Frankrigs område og har et større nitratindhold end de grænseværdier, der er fastsat i punkt 1.3 i bilag I.« |
|
4) |
Sektion 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 erstattes af skemaet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 856/2005 (EUT L 143 af 7.6.2005, s. 3).
BILAG
Sektion 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 affattes således:
»Sektion 1: Nitrat
|
Produkt |
Grænseværdi (mg NO3/kg) |
Prøveudtagningsmetode |
Reference analysemetode |
|||
|
Høstet fra 1. oktober til 31. marts |
3 000 |
Kommissionens direktiv 2002/63/EF (2) |
|
||
|
Høstet fra 1. april til 30. september |
2 500 |
|||||
|
|
2 000 |
Direktiv 2002/63/EF |
|
||
|
Høstet fra 1. oktober til 31. marts: |
|
Direktiv 2002/63/EF. Der skal dog udtages mindst 10 stk. pr. laboratorieprøve |
|
||
|
væksthussalat |
4 500 (3) |
|||||
|
frilandssalat |
4 000 (3) |
|||||
|
høstet fra 1. april til 30. september: |
|
|||||
|
væksthussalat |
3 500 (3) |
|||||
|
frilandssalat |
2 500 (3) |
|||||
|
Væksthussalat |
2 500 (3) |
Direktiv 2002/63/EF. Der skal dog udtages mindst 10 stk. pr. laboratorieprøve |
|
||
|
Frilandssalat |
2 000 (3) |
|||||
|
|
200 |
Direktiv 2002/63/EF (samme forskrifter som for forarbejdede vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter) |
|
||
(1) Grænseværdierne for frisk spinat gælder ikke for frisk spinat, der skal forarbejdes, og som transporteres direkte i bulk fra marken til forarbejdningsvirksomheden.
(2) EFT L 187 af 16.7.2002, s. 30.
(3) I tilfælde af manglende præcis mærkning angives produktionsmetode, og grænseværdierne for frilandssalat skal være gældende.
(4) Beskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1543/2001 af 27. juli 2001 om handelsnormer for hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 9).
(5) Babymad og forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier til spædbørn og småbørn som defineret i artikel 1 i Kommissionens direktiv 96/5/EF, Euratom af 16. februar 1996 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EFT L 49 af 28.2.1996, s. 17). Grænseværdierne gælder for produkterne, som de udbydes klar til brug, eller som de tilberedes efter producentens anvisninger.
(6) Kommissionen reviderer senest den 1. april 2006 grænseværdierne for nitrat i levnedsmidler til spædbørn og småbørn under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og tekniske viden.«