85/383/EØF: Kommissionens beslutning af 10. juli 1985 om en procedure i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1017/68 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (IV/31029 - Den franske fragtordning inden for flod- og kanalskibsfarten: EATE-afgiften) (Kun den franske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 219 af 17/08/1985 s. 0035 - 0044
***** KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. juli 1985 om en procedure i henhold til artikel 2 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1017/68 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (IV/31029 - Den franske fragtordning inden for flod- og kanalskibsfarten: EATE-afgiften) (Kun den franske tekst er autentisk) (85/383/EOEF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1017/68 af 19. juli 1968 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (1), senest aendret ved akten vedroerende Graekenlands tiltraedelse, saerlig artikel 2 og 5, under henvisning til de klager, som foelgende nederlandske virksomheder og sammenslutninger har indgivet til Kommissionen i henhold til artikel 10 i forordning (EOEF) nr. 1017/68. Algemene Schippersvereniging, Rotterdam, Onafhankelijke Nederlandse Schippersvakbond, Rotterdam, Federatie van Schippersbonden, Rotterdam, Vereniging Toerbeurt Noord-Zuid, Rotterdam, og Benjamin Besjer, Rotterdam, under henvisning til Kommissionens beslutning af 1. august 1984 om at indlede proceduren i denne sag: efter den 27. februar 1985 at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 26, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1017/68 samt Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1630/69 af 8. august 1969 vedroerende hoeringer i henhold til artikel 26, stk. 1 og 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 (2), efter hoering af Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, jf. artikel 16 i forordning (EOEF) nr. 1017/68, og ud fra foelgende betragtninger: I. SALGSFREMSTILLING (1) Denne beslutning vedroerer en aftale, som den 13. juni 1983 blev indgaaet mellem de to franske erhvervssammenslutninger Association des Travailleurs Indépendants de la Batellerie (i det foelgende benaevnt ANTIB) og Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux specielt den i aftalen fastsatte 10 % afgift paa fragt, der betales til bortfragtere, som transporterer gods ad sejlbare vandveje til udlandet. Denne afgift betegnes »EATE« eller, midlertidigt, »BASC« og er opkaldt efter de virksomheder, der opkraever den (jf. nr. 22 og 23). A. Strukturen i den offentlige godstransport ad sejlbare vandveje i Frankrig 1. Transportvirksomhederne (2) De offentlige franske virksomheder, der udfoerer godstransport ad sejlbare vandveje, kan opdeles i foelgende tre kategorier: a) Smaa flodskippere, der normalt kun ejer et fartoej. Der er i alt ca. 2 800 virksomheder af denne art, og de ejer 3 400 fartoejer; 2 300 af disse virksomheder ejer hver kun et fartoej. De driver hovedsagelig (97 %) virksomhed inden for almindelig godstransport (goedning, korn, kul, sand). b) Rederiflaaden, der omfatter tre store rederier med i alt ca. 400 fartoejer. En af disse virksomheder opererer paa Rhin-nettet, medens de to andre i hoejere grad udfoerer specialiseret transport (olie, biler) end almindelig godstransport; endvidere udoever de forskellige aktiviteter inden for alle transportomraader, saasom befragtning, kombineret transport, oplagring af gods osv. c) De smaa flaader, der bestaar af ca. 350 fartoejer. Denne kategori omfatter ca. 40 virksomheder, der udoever aktiviteter inden for alle transportomraader. 2. Befragtningsaftaler (3) Ved almindelig godstransport (til forskel fra specialiseret transport) anvendes foelgende tre former for aftaler: a) Aftaler om rejsebefragtning, der indgaas mellem en bortfragter og en befragter med en befragtningsagent som mellemmand. b) Aftaler om tidsbefragtning (ikke saerlig almindelige), der vedroerer en bestemt periode. c) Aftaler om tonnagebefragtning; disse aftaler, der skal omfatte en bestemt minimumtonnage af en anselig stoerrelse, indgaas direkte mellem bortfragter og befragter. (4) Ifoelge gaeldende lovgivning kan de smaa flodskippere kun indgaa aftaler om rejsebefragtning eller tidsbefragtning; de skal slutte sig sammen for at kunne indgaa aftaler om tonnagebefragtning. De smaa flaader (sammenslutninger) kan ligeledes indgaa aftaler om rejsebefragtning for visse af deres fartoejer, som skal vaere specielt udpeget dertil. De store rederier beskaeftiger sig praktisk talt ikke med rejsebefragtning men indgaar aftaler direkte med befragterne om tonnage- eller tidsbefragtning. 3. Turnusordning og »boerser« (5) Den almindelige godstransport, der udfoeres af pramme i indenrigs- og udenrigsfart i henhold til aftaler om rejsebefragtning, er undergivet en lovbefalet turnusordning. Dette gaelder dog ikke transporter fra Frankrig via Rhinen og Mosel. Med andre ord er deltagelse i turnusordningen obligatorisk for alle fartoejer, som ejerne oensker at anvende til rejsebefragtning; befragterne er ligeledes forpligtede til at lade det gods, de oensker transporteret i henhold til en aftale om rejsebefragtning, indgaa i denne turnusordning. (6) Aftaler om rejsebefragtning kan kun indgaas paa »boerser«, der er oprettet i henhold til bekendtgoerelse; de findes i alle de stoerste flodhavne og er undergivet Office National de la Navigation (i det foelgende benaevnt ONN), der er en tjenestegren under transportministeriet. Alle befragtningsaftaler af ovennaevnte art skal undertegnes af denne myndighed, som herved attesterer, at de er forenelige med den gaeldende lovgivning. (7) Turnusordningen fungerer paa foelgende maade: alle de ladninger, som befragterne oensker transporteret, opslaas paa en tavle paa »boersen«; alle fartoejer opfoeres paa en liste i en raekkefoelge, der beror paa, hvor laenge de har ventet paa befragtning; ladningerne fordeles saaledes i den raekkefoelge, hvori fartoejerne er opfoert paa listen; denne fordeling sker efter henvendelse til de paagaeldende skippere. Disse kan acceptere at transportere en ladning, der har vaeret opslaaet, men de er ikke forpligtede dertil. (8) Udenlandske skippere, dvs. skippere, hvis fartoejer ikke er indregistreret i Frankrig, kan, naar de har transporteret gods ind in Frankrig, deltage i denne turnusordning, men kun i forbindelse med en transport tilbage til udlandet eller en transport til den franske graense; de kan undtagelsesvis udoeve transportvirksomhed i Frankrig, naar der er tale om ladninger, som stadig er opfoert paa tavlen, efter at der er sket henvendelse til skipperne. Som det er tilfaeldet med deres franske kolleger kan de ikke indgaa aftaler om befragtning uden for denne turnusordning. (9) De ladninger, der skal transporteres, tilbydes paa »boerserne« af befragtningsagenterne, der her er de eneste, som repraesenterer befragterne. Dette monopol er lovfaestet. (10) Siden 1973 har alle aftaler om tonnagebefragtning, som er blevet indgaaet direkte mellem rederierne eller de smaa flaader paa den ene side og befragterne paa den anden side, skullet forelaegges en raadgivende kommission til undersoegelse; denne kommission bestaar af repraesentanter for de forskellige kategorier af transportvirksomheder. Efter udtalelse fra den raadgivende kommission kan ONN fremsaette forbehold med hensyn til den pris, der paataenkes anvendt, og den kan desuden fastslaa, at en del af ladningen skal indgaa i ovennaevnte turnusordning, saaledes at den transporteres i henhold til en aftale om rejsebefragtning. 4. Fragtraterne (11) Ved indgaaelse af aftaler om rejsebefragtning inden for den indenlandske transport skal de fragtrater, der er fastsat af de offentlige myndigheder, anvendes. For de oevrige aftaler er raterne ikke fastsat, men i virkeligheden har ovennaevnte fragtrater indvirkning paa de rater, der anvendes i forbindelse med aftaler om tonnagebefragtning. (12) Virksomhederne er principielt frit stillede med hensyn til fragtraterne i international transport. For international transport, der er omfattet af turnusordningen, anvendes dog mindstepriser, der fastsaettes efter faelles overenskomst mellem befragtningsagenterne og ANTIB. (13) Priserne paa saavel indenlandsk som international transport opslaas paa boersen ud for en ladning, der skal transporteres. B. Markedet (14) Det marked, der beroeres af aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger, er markedet for almindelig international godstransport, der udfoeres af smaa flodskippere, og hvor befragtningen sker i henhold til en turnusordning paa boerserne; det er isaer transporten fra Frankrig til Belgien og Nederlandene, der beroeres. Markedet for flod- og kanaltransport, der i disse tre lande er undergivet en turnusordning, som er enten lovfaestet eller indfoert af det paagaeldende erhverv, betegnes normalt »nord-syd«-transport. De problemer, som denne »nord-syd«-transport frembyder for konkurrencen, undersoeges saerskilt af Kommissionen. (15) De store rederier deltager praktisk talt ikke i »nord-syd«-transporten, men opererer foerst og fremmest paa Rhinen og Mosel samt andre store vandveje, ligesom de ogsaa udfoerer specialiseret transport. De smaa flaader operer fortrinsvis i indenrigsfart paa de sejlbare vandveje i Seine- og Rhônenettet og navnlig uden for turnusordningen. (16) Ifoelge de oplysninger, Kommissionen har til raadighed, udgjorde den del af »nord-syd«-transporten, der udgaar fra Frankrig, og hvor befragtningen foretages i henhold til turnusordningen i 1982 ca. 6 mio t, dvs. ca. 37 % af den samlede transport i henhold til turnusordningen. »Nord-syd«-transporten bestaar for mere end 90 % vedkommende af transport af korn og for den resterende dels vedkommende af sukker og kvaegfoder til Belgien og Nederlandene. Den indenlandske transport i Frankrig i henhold til turnusordningen var paa ca. 10 mio t. (17) Naevnte eksport paa 6 mio t udgoer for oejeblikket kun 40 % af den samlede eksport af de paagaeldende varer til Belgien og Nederlandene, idet de restende 60 % (9 mio t) transporteres med jernbane eller ad landevej; i de senere aar er der sket en stadig stigning i disse to transportmaaders relative andel. (18) Den samlede indenlandske transport i Frankrig (transport i henhold til turnusordningen eller uden for denne) ad sejlbare vandveje udgjorde i 1982 ca. 41 mio t. Den samlede eksport ad sejlbare vandveje til samtlige destinationer var i 1982 paa ca. 19 mio t. (19) »Nord-syd«-transporten paa 6 mio t fordeler sig med ca. halvdelen paa de franske skippere og halvdelen paa de belgiske og nederlandske skippere; sidstnaevnte deltager kun i ringe omfang i den indenlandske transport i Frankrig. C. Virksomhederne 1. ANTIB (20) ANTIB er en erhvervssammenslutning, der falder ind under lov af 21. juli 1901 om sammenslutninger, og som er blevet oprettet, fordi der ikke findes nogen national brancheforening for flodskippere. Den har til formaal at bistaa de offentlige myndigheder i alle spoergsmaal af generel interesse vedroerende selvstaendige flodskipperes virksomhed og at fremme skippernes erhvervsmaessige interesser. Sammenslutningens drift sikres ved et aarligt medlemskontingent samt et saerligt bidrag, der udgoer 0,50 % af fragten, og som opkraeves af befragtningsagenterne paa samtlige transporter, hvor befragt ningen sker paa »boerserne«. Enhver fysisk person, der udfoerer transport ad sejlbare vandveje, og som ejer et eller flere fartoejer, der er indregistreret i Frankrig, kan blive aktivt medlem af sammenslutningen. Udenlandske flodskippere, der opfylder ovennaevnte kriterier, kan blive aktive medlemmer uden stemmeret. Det er i vedtaegterne fastsat, at ANTIB skal oploeses, saa snart Chambre Nationale de la Batellerie Artisanale (i det foelgende benaevnt CNBA) er blevet oprettet; CNBA er omhandlet i lov nr. 82-1153 af 30. december 1982 vedroerende udviklingen af den indenlandske transport og i dekret nr. 84-365 af 14. maj 1984 vedroerende driften af CNBA. 2. Befragtningsagenterne (21) Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux er en sammenslutning af alle befragtningsagenter, der er etaberet paa det franske territorium. Disse skal, for at kunne udoeve dette erhverv, opfylde en raekke saerlige betingelser, som er fastsat ved lovgivningen. Befragtningsagenten repraesenterer normalt befragteren i forbindelse med gennemfoerelsen af en aftale om befragtning i henhold til turnusordningen og sikrer desuden, at flodskipperne praesterer de kommericelle ydelser, dvs. at befragtningsagenten udbetaler flodskipperne et forskud paa fragten, udarbejder dokumenterne og foerer tilsyn med transportens gennemfoerelse, uden at han dog kan goeres ansvarlig paa dette punkt. Befragtningsagentens provision (5 % af fragten for indenlandsk transport og 7,5 % af fragten i forbindelse med eksport) samt et delkrederetillaeg skal for oejeblikket afholdes af bortfragteren. 3. BASC (22) Det oekonomiske interessefaellesskab, Batellerie Artisanale Service Commercial (i det foelgende benaevnt BASC), blev oprettet i 1977 af 400 flodskippere, hvis fartoejer havde en samlet lasteevne paa ca 200 000 t; BASC har til formaal at udoeve transportvirksomhed inden for flod- og kanalskibsfart. BASC udgoer den kommercielle del af ANTIB, der i praksis kontrollerer dets administration; dets kommercielle opgaver omfatter kun opkraevning af midler for EATE's regning, indtil sidstnaevnte oprettes. 4. EATE (23) Andelsforetagendet Entreprise Artisanale de Transport par Eauc (EATE) er det organ, der i sidste instans modtager de midler, som afgiften indbringer. Paa det tidspunkt, hvor aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger blev indgaaet, og indtil dennes udloeb har EATE ikke eksisteret som juridisk person, idet proceduren i saa henseende endnu ikke er gennemfoert. EATE har foerst og fremmest til formaal at gennemfoere en kommerciel politik, som skal oege den transport, der udfoeres i henhold til turnusordningen og sikre befragtningsagenternes og speditoerernes bistand, idet der tilbydes befragterne fordelagtige betingelser. EATE er ikke en transportvirksomhed i egentlig forstand; alle de aftaler, som EATE indgaar, er omfattet af turnusordningen, der kan anvendes af samtlige flodskippere, hvad enten de er medlemmer eller ej. Dette kommer selv udenlandske flodskippere til gode (paa de betingelser, der er beskrevet i nr. 8). Forslaget til oprettelse af EATE samt til dettes betegnelse blev fremsat i en rapport vedroerende udviklingen af flod- og kanalskibsfarten i Frankrig, som blev udarbejdet af industriministeriet (den saakaldte »Grégoire-rapport«, opkaldt efter formanden for det rapporterende udvalg). Oprettelsen af EATE er blevet mulig efter vedtagelsen af lov nr. 83-657 af 20. juli 1983 om udvikling af visse socio-oekonomiske aktiviteter, idet denne lov omhandler de vigtigste bestemmelser i vedtaegterne for andelsforetagender (afsnit I, artikel 1 - 34). (24) Det vil i denne forbindelse vaere hensigtsmaessigt at gennemgaa EATE's tiltraedelsesregler. I henhold til naevnte lov (artikel 36) vedroerende transport ad sejlbare vandveje oprettes andelsforetagender af virksomheder inden for flod- og kanalskibsfart, der er registreret hos CNBA. Imidlertid kan virksomheder elle flodskippere, hvis fartoejer ikke er indregistreret i Frankrig (udenlandske flodskippere) ikke vaere medlemmer af EATE. EATE optager kun fysiske eller juridiske personer, der er flodskippere (medlemmer af CNBA), eller hvis virksomhed svarer til eller supplerer disses, forudsat at de har under 20 fastansatte; dog kan de samlede transaktioner, som disse medlemmer gennemfoerer i samarbejde med EATE, ikke overstige en fjerdedel af sidstnaevnte r aarlige omsaetning (artikel 10, stk. 1 og 2 i EATE's vedtaegter og artikel 6 i lov nr. 83-657). Endvidere kan personer, der ikke udoever virksomhed som flodskippere, men som er interesserede i EATE's virksomhed, eller som har en priviligeret forbindelse med EATE og er kompetente paa dette omraade, f.eks. befragtningsagenter, optages som medlemmer af EATE. D. De vigtigste bestemmelser i aftalen af 13. juni 1983 mellem de to erhvervssammenslutninger (25) Den 13. juni 1983 indgik de to erhvervssammenslutninger ANTIB og Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux en aftale om en omorganisering af transporten inden for flod- og kanalskibsfarten. Der er i princippet tale om en aftale, som tager sigte paa indfoerelse af en ny fragtstruktur for den transport, hvor befragtningen foregaar paa »boerser« eller efter en turnusordning, og af en reguleringsfond, der skal forvaltes af EATE, naar sidstnaevnte er oprettet. (26) Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om a) indfoerelse af en 10 % afgift paa al fragt, der opslaas paa »boerserne«, og som skal betales for transport af gods, der skal eksporteres fra Frankrig, hvad enten transporten foretages af franske eller udenlandske transportvirksomheder. Denne afgift, der opkraeves af befragtningsagenterne, kaldes EATE-afgiften eller, midlertidigt, BASC-afgiften, b) mulighed for tilbagebetaling af afgiften til EATE's medlemmer. (27) EATE-afgiften paa 10 % fradrages i den samlede bruttofragt, der er opslaaet. Afregningen med flodskipperen sker paa grundlag af 90 % af den samlede fragt, der er opslaaet. (28) EATE-afgiften, der saaledes opskraeves af befragtningsagenterne, vil derpaa efter de lov- og vedtaegtsbestemte fradrag (jf. nr. 20 og 21) samt efter fradrag af en provision paa 5 % blive indbetalt af befragtningsagenternes sammenslutning paa en saerlig BASC-konto til fordel for EATE, der er ved at blive oprettet. BASCs mellemkomst i denne forbindelse er berettiget da dette oekonomiske interessefaellesskab, i modsaetning til ANTIB, har mulighed for at modtage midler, som stammer fra kommercielle transaktioner. Ifoelge de oplysninger, Kommissionen har til raadighed, har denne afgift indbragt ca. 5 mio ffr. (29) I aftalen er det ligeledes fastsat, at EATE-afgiften, der kun tilbagebetales til virksomheder, som er medlemmer af EATE, sammen med andre midler skal udgoere en reguleringsfond, der for stoerstedelens vedkommende skal anvendes til kommercielle formaal til fordel for hele erhvervet, og som desuden skal tjene til daekning af EATE's driftsudgifter. (30) Ifoelge de foreliggende oplysninger blev denne afgift ophaevet den 17. oktober 1983, medens befragtningsagenterne fortsat indbetaler deres bidrag til fonden. E. Oprettelse af EATE og anvendelse af »reguleringsfonden« (31) EATE er oprettet som »société anonyme cooperative à capital variable« og har til formaal at fremme den del af transporten inden for flod- og kanalskibsfart, hvor befragtningen sker efter en turnusordning. EATE kan udoeve virksomhed paa to omraader og derved konkurrere med rederier og smaa flaader pss paa markedet for tonnagebefragtning samt med jernbanerne og med virksomheder, der udfoerer transport ad landeveje. a) EATE indgaar aftaler direkte med de store befragtere og praesenterer dernaest ladningen til en boers. b) EATE lader store befragteres ladninger indgaa i turnusordningen paa fordelagtige vilkaar. I begge tilfaelde foregaar transporten i henhold til aftaler om rejsebefragtning til den rate, der gaelder inden for turnusordningen. Da EATE kan kraeve, at medlemmerne udfoerer transporten paa de betingelser, som EATE har aftalt med befragteren, er EATE i stand til at sikre gennemfoerelsen af aftalen; EATE er saaledes ansvarlig paa dette punkt. »Reguleringsfonden« er oprettet med dette formaal for oeje, idet der skal ydes rabatter til kunderne og udbetales penge til flodskippere, der skal sejle med tomme fartoejer, ligesom der skal ydes daekning for omkostningerne ved at vente paa befragtning og gennemfoeres andre foranstaltninger til fordel for de flodskippere, der er medlemmer, og som deltager i turnusordningen. (32) EATE-afgiften tog sigte paa at skaffe midler til denne »reguleringsfond«, foer den officielle oprettelse af EATE, for at der kunne gennemfoeres kommercielle foranstaltninger i forbindelse med kornhoesten i andet halvaar 1983. Ifoelge de foreliggende oplysninger har »EATE« kunnet opnaa betydelige aftaler, som det har videregivet til transport i henhold til turnusordningen, hvilket har medfoert en stigning i den transport, der foregaar via boerserne; men stoerstedelen af aftalerne vedroerte produkter, der skulle eksporteres via de franske havne, dvs. transport ad de vandveje, hvor udenlandske flodskippere ikke kan udoeve virksomhed. F. Tilbagebetaling af afgiften (33) Man kan med sikkerhed fastslaa, at det, for at foranstaltningerne skal kunne falde heldigt ud, og for at de med EATE tilstraebte maal skal kunne naas, paa kortere eller laengere sigt afhaenger af medvirken fra det stoerst mulige antal franske flodskippere, der har besluttet at deltage i turnusordningen. For saaledes at anspore flodskipperne til at blive medlemmer af EATE lover man, at EATE-afgiften vil blive tilbagebetalt, hvilket i oevrigt er fastsat i aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger. (34) ANTIB begyndte den 2. august 1983 gennem BASC at tilbagebetale EATE-afgiften til de franske transportvirksomheder. De udenlandske flodskippere skulle betale EATE-afgiften, men til forskel fra deres franske kolleger, der kan blive medlemmer af EATE, kunne de ikke faa afgiften tilbagebetalt. EATE-afgiften er endnu aldrig blevet tilbagebetalt til udelandske transportvirksomheder. G. Gengaeldelsesforanstaltninger i Belgien og Nederlandene (35) Flodskippernes erhvervssammenslutninger i disse to lande har siden den 20. juni 1983 paa forskellig maade ivaerksaet gengaeldelsesforanstaltninger over for franske flodskippere ved at opkraeve 10 % af fragten for transport af gods, der skal eksporteres til Frankrig fra Belgien og Nederlandene. Kommissionen foretager en saerskilt undersoegelse af disse foranstaltninger. II. RETLIG VURDERING A. Artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 (36) I henhold til artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 og med forbehold af artikel 3 til 6 i samme forordning er alle aftaler mellem virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet, uforenelige med faellesmarkedet og forbudt, uden at dette kraever en forudgaaende beslutning. 1. Virksomheder efter artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 (37) ANTIB, der er den ene part i den aftale, som denne beslutning vedroerer, er en erhvervssammenslutning med samme formaal som en brancheforening. (38) For den anden anftalepart, Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux, gaelder lovene vedroerende brancheforeninger, loven vedroerende sejlbare vandveje samt forretningsordenen. (39) Baade ANTIB og Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux er sammenslutninger af virksomheder efter artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68. Kommissionen mener, at deres aktiviteter er forenelige med konkurrencereglerne, for saa vidt som de tager sigte paa at daekke medlemmernes sociale behov og paa at fremme det paagaeldende erhverv, hvilket er normalt for enhver erhvervssammenslutning; der kan f.eks. vaere tale om: - regulering af erhvervet gennem kvalifikationskrav og obligatorisk registrering af medlemmerne, - undersoegelse af spoergsmaal af generel interesse vedroerende medlemmernes virksomhed samt kontakt med andre sammenslutninger eller offentlige myndigheder, med henblik paa i noedvendigt omfang at bistaa medlemmerne og teknisk set goere det lettere for dem at udoeve deres erhverv, - udvikling af erhvervet med henblik paa oeget rentabilitet og bedre arbejdsvilkaar. Gennem aftalen af 13. juni 1983 er de to sammenslutningers aktiviteter kommet til at omfatte oekonomiske forhold, der har direkte indvirkning paa konkurrencen og navnlig paa tredjemands konkurrencemaessige stilling. Artikel 2 i forordningen finder anvendelse paa disse to erhvervssammenslutninger i det omfang deres egne eller medlemmernes aktiviteter skaber de deri omhandlede virkninger. 2. Aftale mellem virksomheder efter artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 (40) Selv om artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 kun naevner aftaler mellem virksomheder, vedroerer denne bestemmelse ogsaa aftaler mellem sammenslutninger af virksomheder (jf. Kommissionens beslutning 74/433/EOEF (1), stadfaestet ved EF-Domstolens dom i sag 71/74, FRUBO/Kommissionen (1). Den aftale, der er indgaaet mellem ANTIB og Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux, skal betragtes som en aftale, der falder ind under ovennaevnte artikels anvendelsesomraade, fordi den skaber virkninger, der er omhandlet af forbudet i bestemmelsen. (41) Aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger er en aftale, som gennem Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux forpligter de befragtningsagenter, der er medlemmer af sidstnaevnte sammenslutning, paa samme maade som hvis de selv havde indgaaet aftalen; selv om denne sammenslutning har befoejelser til at paalaegge sine medlemmer regler, er anvendelsen af aftalen i det foreliggende tilfaelde blot blevet paalagt medlemmerne ved en henstilling (jf. ogsaa Kommissionens beslutning 82/371/EOEF (2) i sag IV/29995 - Navewa-Anseau. (42) Den aftale, som er indgaaet af ANTIB, forpligter ikke denne sammenslutnings medlemmer, og de forpligtelser, der foelger af aftalen (som f.eks. udnyttelsen af »reguleringsfonden«), paahviler udelukkende sammenslutningen. I det foreliggende tilfaelde ville de flodskippere (franske eller udenlandske), der deltager i turnusordningen, dog ikke kunne undgaa at betale EATE-afgiften, da befragtningsagenternes medvirken er obligatorisk. (43) Hvad angaar indfoerelsen af EATE-afgiften er de midler, der er taget i anvendelse med henblik paa at virkeliggoere det tilstraebte maal, i sig selv effektive og formaalstjenlige; befragtningsagenternes bistand var tilstraekkelig i denne forbindelse som foelge af deres obligatoriske medvirken ved aftaler om befragtning efter turnusordningen; ANTIB kunne alene traeffe afgoerelser om anvendelsen af »reguleringsfonden« og tilbagebetaling af EATE-afgiften, indtil EATE var blevet oprettet. Der hersker saaledes ingen tvivl om, at der er en forbindelse mellem de to parters samarbejde og aftalens indvirkning paa konkurrencen. 3. Paavirkning af handelen mellem medlemsstater (44) Da minimumfragten i forbindelse med eksport fastsaettes fri efter faelles overenskomst mellem repraesentanterne for flodskipperne og befragtningsagenterne, der repraesenterer befragterne, har EATE-afgiften som foelge af aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger isaer haft indvirkning paa transporten til udlandet. (45) EATE-afgiften, der opkraeves hos flodskippere, som transporterer gods til udlandet, samt den selektive tilbagebetaling af denne afgift, vil kunne paavirke handelen mellem medlemsstater og dermed vanskeliggoere godstransport fra Frankrig til andre medlemsstater og hindre, at der indfoeres et enhedsmarked mellem medlemsstaterne. (46) I betragtning af at der foregaar en betydelig godstransport fra Frankrig til andre lande i henhold til turnusordningen, og at udenlandske flodskippere tegner sig for en betydelig del af dette transportmarked (jf. nr. 19), er det klart, at den paagaeldende aftale beroerer handelen mellem medlemsstater maerkbart. 4. Konkurrencefordrejning (47) Kommissionen er af den opfattelse, at to af bestemmelserne i aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger, nemlig indfoerelse af afgiften paa transport til udlandet og selektiv tilbagebetaling af denne afgift, medfoerer forskelsbehandling og skaber virkninger som omhandlet i artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68, da de stiller en raekke flodskippere, der ikke har undertegnet aftalen, daarligere i konkurrencen; ifoelge Domstolens retspraksis (forenede sager 56 og 58/64 Grundig-Consten (3)) er det nemlig ikke noedvendigt, at der er tale om konkurrencebegraensninger mellem parterne, for at der foreligger overtraedelse af konkurrencereglerne; det er derimod tilstraekkeligt, at den paagaedende adfaerd paavirker tredjemands stilling maerkbart. (48) For at kunne vurdere den forskelsbehandling, som aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger indebaerer, samt dens indvirkning paa konkurrencen maa der tages hensyn til de oekonomiske og retlige forhold: a) EATE-afgiften opkraeves kun i forbindelse med transport til udlandet; »Reguleringsfonden«, hvortil denne afgift indbetales, anvendes imidlertid til at fremme hele den transport, der foregaar inden for flod- og kanalskibsfarten i henhold til turnusordningen, saavel i Frankrig som i udlandet; ca. halvdelen af transporten til udlandet, der er af stor betydning ud fra et oekonomisk synspunkt, foretages af udenlandske flodskippere; takket vaere de midler, der er indkommet i den paagaeldende periode (5 mio ffr. i fire maaneder), har EATE kunnet forhandle og indgaa nye store aftaler om transport af gods efter turnusordningen, men der er for stoerstedelens vedkommende tale om transport i Frankrig. b) Ogsaa de retlige forhold er af stor betydning; naar udenlandske flodskippere kun i ringe omfang deltager i transporten i Frankrig, skyldes det, at traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser ikke finder anvendelse paa transportomraadet; denne undtagelse er fastsat i traktatens artikel 61, stk. 1, og er blevet bekraeftet af Domstolen (sag 167/73, Kommissionen/Den franske Republik; i denne forbindelse har Raadet for De europaeiske Faellesskaber endnu ikke fastsat de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udfoere interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehoerende, som omhandlet i traktatens artikel 75, stk. 1, litra b). Den meget begraensede frihed, der eksisterer i Frankrig, er baseret paa en national transportpolitik. (49) Ved at betragte de forhold, der danner baggrund for aftalen, kan det for det foerste fastslaas, at det forhold, at EATE-afgiften siden 2. august 1983 er blevet tilbagebetalt til de franske transportvirksomheder, der er medlemmer af EATE, betragtes som forskelsbehandling over for udenlandske transportvirksomheder, der herved stilles daarligere i konkurrencen end deres franske konkurrenter. Der er saaledes tale om ulige vilkaar for adgang til markedet. Den omstaendighed, at man i Nederlandene og Belgien har indfoert gengaeldelsesforanstaltninger (nr. 35) over for franske flodskippere, goer det ikke berettiget kun at tilbagebetale EATE-afgiften til franske transportvirksomheder og kan ikke udelukke anvendelsen af artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68. (50) For det andet var det sandsynligt, at indfoerelsen af EATE-afgiften reelt ville paavirke konkurrencen, idet visse flodskippere herved opnaaede en uberettiget fordel paa andres bekostning. Da »reguleringsfondens« midler fortrinsvis skulle anvendes til udvikling af hele den transport inden for flod- og kanalskibsfart, der foretages efter turnusordningen, er de kommet de indenlandske transportvirksomheder til gode, uden at disse har skullet bidrage til finansiering af fonden. Under alle omstaendigheder er det sikkert, at der udoeves forskelsbehandling over for udenlandske flodskippere, idet deres ringe deltagelse i den indenlandske transport i Frankrig ikke giver dem mulighed for at opnaa saa store fordele ved ovennaevnte udvikling, at det staar i forhold til deres finansielle bidrag; som foelge heraf sker der en kunstig aendring af deres konkurrencemaessige stilling. (51) Endelig finder Kommissionen, at den selektive tilbagebetaling af EATE-afgiften indebaerer forskelsbehandling; efter Kommissionens opfattelse har denne bestemmelse til formaal at sikre EATE-medlemmerne en oekonomisk fordel, og til foelge kunstigt at aendre de flodskipperes konkurrencemaessige stilling, der ikke er medlemmer; for sidstnaevnte vil transporten til udlandet saaledes blive mindre rentabel, uden at dette er begrundet i oekonomiske forhold. Da flodskippere, der erklaerer, at de vil tilslutte sig EATE, faar stillet i udsigt, at de kan faa afgiften tilbagebetalt, maa Kommissionen desuden konkludere, at det er ret usandsynligt, at de ikke skulle foelge dette incitament, der maa betragtes som et lokkemiddel for at hverve medlemmer. Uanset muligheden for tiltraedelse af EATE (en andel paa 100 ffr.), finder Kommissionen denne foranstaltning i strid med konkurrencereglerne, fordi den begraenser virksomhedernes handlefrihed; disse boer nemlig have mulighed for frit at vaelge paa grundlag af deres egne oekonomiske forhold om de vil vaere medlemmer af EATE; da virksomhedernes handle- og valgfrihed er vaesentlige kriterier for, at konkurrencen paa markedet kan vaere tilstraek kelig og effektiv, maa den paagaeldende praksis anses for at have maerkbar indvirkning paa konkurrencen. Under alle omstaendigheder er det sikkert, at der udoeves forskelsbehandling over for udenlandske flodskippere, da disse ikke engang har mulighed for at blive medlemmer; af de aarsager, der er beskrevet ovenfor (nr. 24), kan Kommissionen ikke tilslutte sig ANTIB's fortolkning, nemlig at flodskippere, hvis fartoejer ikke er indregistreret i Frankrig, kan blive medlemmer af EATE og saaledes faa afgiften tilbagebetalt. Selv om det forholdt sig saaledes, ville paavirkningen af konkurrencen ikke vaere mindre maerkbar. B. Artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 (52) I henhold til artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 kan det i artikel 2 indeholdte forbud med tilbagevirkende gyldighed erklaeres for uanvendeligt paa aftaler eller kategorier af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, samordnet praksis eller kategorier heraf, som bidrager til at forbedre kvaliteten af transportydelserne eller at fremme en stoerre kontinuitet og stabilitet i tilfredsstillelsen af transportbehovet paa de markeder, hvor udbud og efterspoergsel er underkastet staerke tidsbestemte svingninger, eller at foroege virksomhedernes produktivitet eller at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling under passende hensyn til transportforbrugernes interesser og uden at der paalaegges de paagaeldende transportvirksomheder begraensninger, som ikke er noedvendige for at naa disse maal, eller gives disse mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af det paagaeldende transportmarked. (53) I henhold til forordning (EOEF) nr. 1017/68 behoever en aftale ikke at vaere anmeldt for eventuelt at kunne undtages i henhold til artikel 5; i betragtningerne (14. og 15. afsnit) til forordning (EOEF) nr. 1017/68 er der fastsat foelgende: »det paahviler i foerste raekke virksomhederne selv at bedoemme, hvorvidt deres aftaler, vedtagelser eller samordnede praksis i hoejere grad har konkurrencebegraensede virkninger end saadanne oekonomisk gunstige virkninger, der kan goere disse begraensninger rimelige; de boer paa denne maade paa eget ansvar konstatere det lovlige eller ulovlige ved disse aftaler, vedtagelser eller denne samordnede praksis; det boer derfor tillades virksomhederne at afslutte og anvende aftaler uden at skulle offentliggoere dem; der bestaar saaledes en risiko for, at de kan blive erklaeret ugyldige med tilbagevirkende kraft i tilfaelde af, at disse aftaler skulle blive efterproevet paa grundlag af en klage eller af Kommissionen paa embeds vegne; det skal dog ikke vaere udelukket, at disse aftaler med tilbagevirkende kraft findes lovlige, saafremt en saadan efterfoelgende undersoegelse finder sted«; (54) I henhold til artikel 12 i forordningen kan virksomheder, som oensker bistand fra de kompetente myndigheder for at sikre, at deres aftaler, vedtagelser og samordnede praksis er i overensstemmelse med de gaeldende bestemmelser, og som vil paaberaabe sig artikel 5 med hensyn til aftaler, vedtagelser og samordnet praksis af den i artikel 2 angivne art, som de er deltagere, i, indgive en ansoegning til Kommissionen. (55) Der har aldrig vaeret fremsat begaering om negativattest eller om fritagelse i henhold til artikel 12 for den aftale, som de to erhvervssammenslutninger har indgaaet. (56) Desuden skal Kommissionen paa begaering undersoege, om en aftale er forenelig med konkurrencereglerne, uden at dette dog beroerer muligheden for at fritage denne aftale med tilbagevirkende gyldighed. I det foreliggende tilfaelde er Kommissionen af den opfattelse, at aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger opfylder de i artikel 2, men ikke de i artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 anfoerte betingelser; af nedenstaaende aarsager kan der derfor ikke indroemmes fritagelse: a) De forventede eller de opnaaede fordele for den transport, der udfoeres efter turnusordningen, kan ikke anses for at opveje de alvorlige ulemper for konkurrencen, som de paaklagede foranstaltninger har medfoert. Disse foranstaltninger staar saaledes ikke i rimeligt forhold til de fordele, som parterne oenskede at opnaa ved indgaaelsen af aftalen. I virkeligheden tager de, ud fra rent kommercielle og faglige hensyn, sigte paa at lade de de flodskippere, der transporterer gods til udlandet tilvejebringe midlerne til EATE's reguleringsfond«, de medfoerer forskelsbehandling over for bestemte flodskippere, bl.a. de udenlandske, og de paavirker konkurrencen maerkbart. b) Kommissionen kan i hvert fald ikke se, hvorledes de paaklagede foranstaltninger, i den form, hvori de har vaeret anvendt, skulle have bidraget til at forbedre kvaliteten af transportydelserne eller at fremme en stoerre kontinuitet og stabilitet i tilfredsstillelsen af transportbehovet eller at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling. Den forskelbehandling, de medfoerer, er absolut ikke berettiget. Der er heller intet, der giver grund til at formode, at disse foranstaltninger kan komme befragterne til gode. c) Den omstaendighed, at en offentlig myndighed har slaaet til lyd for oprettelsen af EATE med henblik paa at afhjaelpe den yderst alvorlige situation inden for den franske flod- og kanalskibsfart, kan naturligvis ikke goere det berettiget, at de paaklagede foranstaltninger gennemfoeres; dette gaelder saa meget mere, fordi paavirkningen af konkurrencen hverken helt eller delvis kan tilskrives indgriben fra den franske stat, men skyldes en aftale mellem ANTIB og befragtningsagenterne. C. Ophoer af overtraedelserne (57) I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1017/68 kan Kommissionen, saafremt den konstaterer, at der foreligger overtraedelse af artikel 2, ved beslutning paalaegge de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer. Af de aarsager, der er anfoert i afsnit II A og B, maa Kommissionen konstatere, at ANTIB og befragtningsagenterne i perioden 13. juni 1983 til 17. oktober 1983 overtraadte artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68, at stk. 1, andet led og stk. 4, foerste punktum i aftalen mellem de to erhvervssammenslutninger af 13. juni 1983 - vedroerende henholdvis indfoerelse af EATE-afgiften i forbindelse med transport til udlandet og muligheden for tilbagebetaling af afgiften til EATE's medlemmer - er de eneste bestemmelser, der indebaerer overtraedelser af artikel 2, i forordning (EOEF) nr. 1017/68, og at disse to bestemmelser, i modsaetning til den oevrige del af aftalen, er omfattet af forbudet i ovennaevnte artikel - VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Aftalen af 13. juni 1983 mellem Association Nationale des Travailleurs Indépendants de la Batellerie og Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux indebaerer, i det omfang den paavirker konkurrencevilkaarene, en overtraedelse af artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1017/68; der er isaer tale om stk. 1, andet led, der vedroerer indfoerelse af EATE-afgiften paa fragt i forbindelse med transport til udlandet og stk. 4, foerste punktum, der goer det muligt ikke at tilbagebetale EATE-afgiften til virksomheder, der ikke er medlemmer af EATE. Artikel 2 Der kan ikke indroemmes fritagelse i henhold til artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 1017/68 for den i artikel 1 omhandlede aftale. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til: - L'association Nationale des Travailleurs Indépendants de la Batellerie (ANTIB), 16, boulevard Vincent Auriol, 75013 Paris, Frankrig, og - La Chambre Syndicale Nationale des Courtiers de fret fluviaux, 32, rue de Londres, 75009 Paris, Frankrig. Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. juli 1985. Paa Kommissionens vegne Peter SUTHERLAND Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 175 af 23. 7. 1968, s. 1. (2) EFT nr. L 209 af 21. 8. 1969, s. 11. (1) EFT nr. L 237 af 29. 8. 1974, s. 16. (1) Sml. 1975, s. 563. (2) EFT nr. L 167 af 15. 6. 1982, s. 39. (3) Sml. 1965 - 1968, s. 245.