|
19.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/3 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1139/2008
af 10. november 2008
om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 20,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (2), særlig artikel 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår adgang til farvande og ressourcer samt bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri. |
|
(2) |
Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet fastsætte fiskerimulighederne for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne. |
|
(3) |
For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes nærmere betingelser for udøvelse af fiskeri. |
|
(4) |
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der vedrører fordelingen af fiskerimuligheder. |
|
(5) |
Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de i den forordning fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for. |
|
(6) |
For at bidrage til bevarelsen af fiskebestandene bør der i 2009 iværksættes en række supplerende foranstaltninger vedrørende de tekniske betingelser for fiskeri. |
|
(7) |
Nedsættelsen af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for brisling foregriber ikke de fremtidige niveauer for denne bestand, som bør tage hensyn til fiskerivirksomheden i andre lande ved Sortehavet. |
|
(8) |
Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning på området, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3) og Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (4). |
|
(9) |
Eftersom der inden denne forordnings ikrafttræden i én medlemsstat traditionelt blev anvendt garn med en maskestørrelse på under 400 mm til fiskeri efter pighvar, og for at muliggøre en passende tilpasning til de tekniske foranstaltninger, der indføres ved denne forordning, bør denne medlemsstat have tilladelse til at fiske efter pighvar med garn med en mindstemaskestørrelse på mindst 360 mm. |
|
(10) |
For at sikre korrekt håndhævelse og kontrol bør maskestørrelsen måles efter Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet (5). |
|
(11) |
I betragtning af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt, at der gives en undtagelse fra den periode på seks uger, der er nævnt i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål
Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for 2009 for visse fiskebestande i Sortehavet og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (EF-fartøjer), der fisker i Sortehavet.
2. Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet underrettet om.
Artikel 3
Definitioner
Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:
|
a) |
»GFCM«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet |
|
b) |
»Sortehavet«: det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/31/2007/2 |
|
c) |
»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, det hvert år er tilladt at fange af hver bestand |
|
d) |
»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland. |
KAPITEL II
FISKERIMULIGHEDER OG DERTIL KNYTTEDE BETINGELSER
Artikel 4
Fangstbegrænsninger og fordeling heraf
Fangstbegrænsningerne, fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, fremgår af bilag I til nærværende forordning.
Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser
Fangstbegrænsningerne fordeles mellem medlemsstaterne som fastsat i bilag I, idet der dog er mulighed for følgende:
|
1) |
udvekslinger, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002 |
|
2) |
omfordelinger, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93 og artikel 23, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002 |
|
3) |
supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 |
|
4) |
nedsættelser, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 23, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002. |
Artikel 6
Betingelser for fangster og bifangster
1. Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne er taget af fiskerfartøjer fra en medlemsstat, der har fået tildelt en kvote, og hvis denne kvote ikke er opbrugt.
2. Alle landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel.
Artikel 7
Tekniske overgangsforanstaltninger
De tekniske overgangsforanstaltninger fremgår af bilag II.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 8
Dataoverførsel
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af fisk, skal de anvende de bestandskoder, som fremgår af bilag I til nærværende forordning.
Artikel 9
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2008.
På Rådets vegne
B. KOUCHNER
Formand
(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
(2) EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.
(3) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.
BILAG I
Fangstbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsninger for EF-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område
I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand, fordelingen heraf mellem medlemsstaterne og dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.
Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:
|
Videnskabeligt navn |
Alfa-3-ISO-kode |
Almindeligt navn |
|
Psetta maxima |
TUR |
Pighvar |
|
Sprattus sprattus |
SPR |
Brisling |
|
|
|||||||
|
Bulgarien |
50 |
Præventiv TAC.
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.
|
||||||
|
Rumænien |
50 |
|||||||
|
EF |
100 (1) |
|||||||
|
TAC |
Ikke relevant |
|||||||
|
|
|||||||
|
EF |
12 750 (2) |
Præventiv TAC.
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.
Artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.
|
||||||
|
TAC |
Ikke relevant |
|||||||
(1) Foreløbig TAC. Den endelige TAC fastsættes snarest muligt i første halvdel af 2009 på baggrund af nye videnskabelige udtalelser.
(2) Må kun fanges af fartøjer, der fører bulgarsk eller rumænsk flag.
BILAG II
TEKNISKE FORANSTALTNINGER I EN OVERGANGSPERIODE
|
1. |
Det er ikke tilladt at fiske efter pighvar fra 15. april til 15. juni i Fællesskabets farvande i Sortehavet. |
|
2. |
Mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn til fiskeri efter pighvar er 400 mm.
I én medlemsstat, hvor mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn til fiskeri efter pighvar var under 400 mm inden denne forordnings ikrafttræden, kan der anvendes garn med en mindstemaskestørrelse på mindst 360 mm til fiskeri efter pighvar. Den pågældende medlemsstat skal dog sørge for, at højst 40 % af alle fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter pighvar med bundsatte garn, ved udgangen af 2009 fortsat anvender en maskestørrelse på under 400 mm. |
|
3. |
Maskestørrelsen måles efter Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008, hvorved der bl.a. fastsættes gennemførelsesbestemmelser for bestemmelse af maskestørrelse. |
|
4. |
Minimumslandingsstørrelsen for pighvar er 45 cm samlet længde målt i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EF) nr. 850/98. |