|
28.7.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 242/3 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1104
af 23. juli 2020
om bekræftelse af godkendelsen af Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) (EUNAVFOR MED IRINI/1/2020)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/472 af 31. marts 2020 om Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) (1), særlig artikel 8, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 31. marts 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/472, hvorved Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) blev oprettet og iværksat for perioden indtil den 31. marts 2021. |
|
(2) |
I artikel 8, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2020/472 fastsættes det, at godkendelsen af operationen, uanset denne periode, skal bekræftes hver fjerde måned, og at Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité skal forlænge operationen, medmindre udsendelsen af operationens maritime aktiver har en tiltrækningskraft på migrationen, på grundlag af dokumenterede beviser indsamlet i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i operationsplanen. |
|
(3) |
Den øverstbefalende for operationen har aflagt månedlige pullfaktorrapporter. |
|
(4) |
Godkendelsen af operationen bør bekræftes for den anden firemåneders periode af mandatet, og operationen bør forlænges i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelsen af EUNAVFOR MED IRINI bekræftes herved, og operationen forlænges fra den 31. juli 2020 til den 30. november 2020.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2020.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
S. FROM-EMMESBERGER
Formand