31995D0021

95/21/EF: Kommissionens beslutning af 2. februar 1995 om ændring af beslutning 93/231/EØF om tilladelse til, at der for handelen med læggekartofler på visse medlemsstaters samlede område eller dele deraf gennemføres strengere foranstaltninger mod bestemte sygdomme end fastsat i bilag i og II til Rådets direktiv 66/403/EØF

EF-Tidende nr. L 028 af 07/02/1995 s. 0013 - 0013


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. februar 1995 om ændring af beslutning 93/231/EØF om tilladelse til, at der for handelen med læggekartofler på visse medlemsstaters samlede område eller dele deraf gennemføres strengere foranstaltninger mod bestemte sygdomme end fastsat i bilag I og II til Rådets direktiv 66/403/EØF (95/21/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 66/403/EØF af 14. juni 1966 om handel med læggekartofler (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 93/3/EØF (2), særlig artikel 13, stk. 2,

under henvisning til anmodning fra Portugal, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved beslutning 93/231/EØF (3) har Kommissionen givet tilladelse til, at der for handelen med læggekartofler på visse medlemsstaters samlede område eller dele deraf gennemføres strengere foranstaltninger mod bestemte sygdomme end fastsat i bilag I og II til direktiv 66/403/EØF;

af en sammenligning mellem de foranstaltninger, som Portugal har truffet for områder på Azorerne over 300 m højde for landets egen produktion af læggekartofler, og fællesskabsklasserne af basislæggekartofler fremgår det, at

- »EF-klasse 1« opfylder strengere betingelser

- »EF-klasse 2« svarer til den del af landets egen produktion, der er bestemt til læggekartofler

og

- »EF-klasse 3« svarer til den del af landets egen produktion, der er bestemt til kartoffelproduktion;

det bør derfor tillades Portugal for områder på Azorerne over 300 m højde at begrænse handelen med læggekartofler til fællesskabsklasserne af basiskartofler, der er fastsat ved Kommissionens direktiv 93/17/EØF (4);

denne tilladelse er i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de fælles regler for plantesundhed, der er fastsat ved Rådets direktiv 77/93/EØF (5), senest ændret ved direktiv 94/13/EF (6);

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilaget til beslutning 93/231/EØF foretages følgende ændring:

Følgende indsættes efter bestemmelserne vedrørende Irland:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 125 af 11. 7. 1966, s. 2320/66.

(2) EFT nr. L 54 af 5. 3. 1993, s. 21.

(3) EFT nr. L 106 af 30. 4. 1993, s. 11.

(4) EFT nr. L 106 af 30. 4. 1993, s. 7.

(5) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 5.

(6) EFT nr. L 92 af 9. 4. 1994, s. 27.