Sagsøgeren henleder først og fremmest opmærksomheden på, at der i den foreliggende sag ikke kan være tale om at anvende artikel 7 i forordning nr. 177/67, idet protokollen vedrørende den tyske indenrigshandel, som indgår som en del af EØF-traktaten og følgelig har forrang for fællesskabsforordningerne, udtrykkeligt bestemmer, at anvendelsen af den nævnte traktat ikke forpligter forbundsrepublikken Tyskland til at tilpasse sin handelsordning med Den tyske demokratiske Republik til sin handelsordning med ligegyldigt hvilket tredjeland. Det fremgår altså heraf, at den tyske indenrigshandel er en del af forbundsrepublikken Tysklands indenrigshandel, at Den tyske demokratiske Republik ikke er noget tredjeland i den nævnte artikel 7's forstand, og at indførslen af varer til forbundsrepublikken Tyskland fra Den tyske demokratiske Republik ikke er nogen import til forbundsrepublikken Tyskland. Dette er grunden til, at hverken den fælles toldtarif eller importafgifterne kan finde anvendelse.

Ifølge sagsøgerens opfattelse gælder artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 177/67 umiddelbart, og det fremgår heraf, at det omtvistede produkt må anses for at have sin oprindelse i forbundsrepublikken Tyskland. Det drejer sig ikke om spørgsmålet, hvorvidt de varer, som er produceret i Den tyske demokratiske Republik — ud fra traktatens anvendelsesområde, således som det fremgår af dens artikel 27 — er af fællesskabsoprindelse, men udelukkende om at afgøre om de varer, som inden for Interzonehandelsaftalen bliver bragt til forbundsrepublikken Tyskland fra Den tyske demokratiske Republik, skal behandles som varer med oprindelse i Fællesskabet. Artikel 4 i forordning nr. 802/68 skal i øvrigt fortolkes i lyset af protokollens stk; 1, og da det drejer sig om en indenrigshandel, kan et produkt, som bliver omsat her, ikke have oprindelse i et andet land end det, hvori det er bragt på markedet.

Denne opfattelse bekræftes af den omstændighed, at Den tyske demokratiske Republik ikke hører under Fællesskabets toldområde. En vare, der inden for rammerne af Interzonehandelen indbringes til forbundsrepublikken Tyskland fra Den tyske demokratiske Republik skal anses for at have sin oprindelse i Fællesskabets toldområde, idet det ellers ville være umuligt at give artikel 3 i forordning nr. 1496/68, som fastsætter Fællesskabets toldområde, nogen mening. Det er faktisk en følge af Fællesskabets opbygning som toldunion, at der med henblik på de frie varebevægelser inden for Fællesskabet kun sondres mellem de varer, som har oprindelse i medlemsstaterne, og dem, der hidrører fra tredjelande (EØF-traktatens artikel 9, stk. 2 sammenholdt med artikel 10, stk. 1).

Praksis bekræfter i øvrigt de forudgående betragtninger. Indførslen til forbundsrepublikken Tyskland af et produkt hidrørende fra Den tyske demokratiske Republik giver ikke anledning til opkrævning af nogen importafgift og gennemføres på basis af fællesskabspriser.

Når et sådant produkt følgelig i enhver henseende skal betragtes som et produkt fra forbundsrepublikken Tyskland, må det derfor også have en oprindelse her. Sagsøgeren har over for Finanzgericht fremført den indsigelse, at Den tyske demokratiske Republik hverken er en medlemsstat i EØF eller et tredjeland. Der rejser sig således det spørgsmål om anvendelsen af artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 177/67 på den omhandlede vare er i overensstemmelse med formålene med en restitutionsordning ved eksport til tredjelande, og hvorfor denne bestemmelse fastholder oprindelse i Fællesskabet som afgørende faktor. I virkeligheden har artikel 6, stk. 1 ikke nogen særlig markedsregulerende funktion uafhængigt af artikel 7, men har som eneste mål at sikre anvendelsen af princippet om, at der ikke må ydes nogen restitution for produkter, som importeres fra tredjelande. Desuagtet bør bestemmelserne i EØF's afledende ret fortolkes i lyset af protokollens stk. 1, som har forrang i forhold til disse.

Sagsøgte har imødegået et anbringende, hvorefter svinekød importeret fra Den tyske demokratiske Republik i princippet er udelukket fra restitutionsordningen, fordi det prissystem, der oprettedes for svinekød ved forordning nr. 121/67, er baseret på prisen for foderkorn i Fællesskabet, og fordi det nødvendige foderkorn til opdræt ikke er blevet købt til fællesskabspriser, når svinene ikke er blevet opdrættet i Fællesskabet. Rent faktisk er faren for spekulationsforretninger med varer, som er omfattet er en fælles markedsordning udelukket i interzonehandelsforhold, idet den vesttyske opkøber kun kan købe i Den tyske demokratiske Republik til fællesskabspriser.

Sagsøgeren er således af den mening, at de omtvistede produkter ved eksport fra forbundsrepublikken Tyskland til et tredjeland bør ligestilles med de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1 i forordning nr. 121/67, og som fuldt ud er fremstillet i forbundsrepublikken Tyskland, og at de under forbehold af opfyldelsen af visse betingelser, som stilles for ydelsen af en eksportrestitution, kan nyde godt af restitutioner i henhold til artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 177/67.

Den tyske regering understreger først og fremmest at protokollen vedrørende den tyske indenrigshandel ikke udstrækker EØF's suverænitet til Den tyske demokratiske Republik, men giver denne stat en særordning som et område, som ikke hører til Fællesskabet, således at forbundsrepublikken Tyskland hverken er forpligtet til at opkræve told og importafgifter eller til at yde eksportrestitution.

Der er således ikke tale om at opstille den fiktion, at varer, som importeres fra Den tyske demokratiske Republik til forbundsrepublikken Tyskland, har oprindelse i dette sidstnævnte land, hvilket ville have til følge, at den tyske demokratiske Republiks landbrugsproduktion ville nyde godt af den fælles landbrugspolitiks afsætningsgaranti, selv om den ikke har deltaget i finansieringen af landbrugspolitikken.

Når den varer, som eksporteres fra Den tyske demokratiske Republik til forbundsrepublikken Tyskland, indgår i fri omsætning inden for Fællesskabet, sker dette, fordi forbundsrepublikken Tyskland således fritages for at overholde importformaliteter og opkræve told og afgifter med tilsvarende virkning, som er fastlagt for produkter, der hidrører fra tredjelande. Men Rådet har alligevel ikke villet vedtage en ændringsforordning, og hverken begrebet oprindelse i Fællesskabet, som er nævnt i artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 177/67, eller begrebet land omhandlet i artikel 4, stk. 1 i forordning nr. 802/68 skal fortolkes således, at Den tyske demokratiske Republik er en del af Fællesskabet. Det er følgelig klart, at der ikke ydes nogen restitution ved eksport af produkter importeret til forbundsrepublikken Tyskland inden for rammerne af den tyske indenrigshandel, fordi der ikke bliver opkrævet importafgift, og fordi de varer, som importeres fra Den tyske demokratiske Republik, ikke retligt ligestilles med de produkter, ved hvis indførsel der opkræves afgift.

Kommissionen bemærker indledningsvis, at det ikke, for at der kan ydes eksportrestitution til en vare, er tilstrækkeligt, at varen i henhold til artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 1041/67 er i fri omsætning inden for Fællesskabet. Det er yderligere nødvendigt, at de afgørende materielle kriterier, som er opstillet i artiklerne 6 og 7 i forordning nr. 177/67, er opfyldt. Disse kriterier forklares ved interessen i at garantere, at produkterne fra Fællesskabet kan afsættes på verdensmarkedet, som normalt vil være lukket for dem ¿ Imidlertid bidrager det importerede svinekød på ingen måde til at forbedre fællesskabsproducenternes indtægter, det omfattes ikke af nogen prisgaranti og støttes ikke ved eksportrestitutioner. Til nød kunne der blive tale om godtgørelse af de ved importen opkrævede afgifter.

Sagsøgeren kan ikke føre det i artikel 6 krævede bevis for, at det drejer sig om produkter med oprindelse i Fællesskabet, idet artikel 4 i forordning nr. 802/68 bestemmer, at kun varer, der fuldt ud er fremstillet i et land, har deres oprindelse i dette land, hvoraf man kan udlede, at kun de varer har oprindelse i Fællesskabet, som fuldt ud er fremstillet i en af medlemsstaterne, hvortil Den tyske demokratiske Republik ikke hører.

Kendskabet til varens oprindelse, det være sig tredjelande eller områder uden for Fællesskabet, som har en særlig status, er uden betydning i forhold til spørgsmålet, om der er blevet opkrævet en importafgift eller ej.

Den tyske demokratiske Republik er ikke noget tredjeland, når henses til bestemmelserne i protokollen vedrørende den tyske indenrigshandel, som gør det muligt, at samhandelen foregår inden for rammerne af et tysk indenrigsmarked. Men en udførsel fra forbundsrepublikken Tyskland til Jugoslavien henhører ikke mere under disse bestemmelser, ej heller selv om. varen forinden er blevet overført til Fællesskabet inden for rammerne af den tyske indenrigshandel.

Kommissionen foreslår således, at det stillede spørgsmål besvares benægtende.

Sagsøgeren i hovedsagen, den tyske regering og Kommissionen for De europæiske Fællesskaber har indgivet skriftlige indlæg i retsmødet den 2. juli 1974.

Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i retsmødet den 11. juli 1974.