|
3.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 143/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/949
af 2. juni 2017
om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår konfigurationen af identifikationskoden til kvæg og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (1), særlig artikel 4, stk. 3, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er ved forordning (EF) nr. 1760/2000 fastsat regler for identifikation og registrering af kvæg. For at flytninger af kvæg skal kunne spores, skal alle dyr i henhold til nævnte forordning identificeres ved hjælp af mindst to identifikationsmærker, der er opført på listen i bilag I til forordningen, og som er forsynet med samme entydige identifikationskode. De identifikationsmærker, der er opført på listen i nævnte bilag, omfatter et konventionelt øremærke og en elektronisk identifikator i form af et elektronisk øremærke eller en ruminal bolus eller en injicerbar transponder. |
|
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000, som ændret ved forordning (EU) nr. 653/2014 (2), skal reglerne for konfigurationen af identifikationskoden fastsættes ved gennemførelsesretsakter. |
|
(3) |
For at være i overensstemmelse med de standarder, som Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) har opstillet med henblik på identifikation af dyr, er den mest hensigtsmæssige konfiguration af identifikationskoden til kvæg enten alfalandekoden på to bogstaver eller den trecifrede numeriske landekode samt en individuel kode for dyret bestående af højst 12 cifre. |
|
(4) |
Desuden bør den konfiguration af identifikationskoden, der fastsættes ved nærværende forordning, ikke blot sikre det indre markeds funktion for kvæg, men også for får og geder, hvis sådan konfigurering af identifikationskoden er påkrævet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (3), uanset hvilke identifikationsmærker der er indført i de forskellige medlemsstater. |
|
(5) |
I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004 (4) skal den kodeform, der anvendes til identifikation af oprindelsesmedlemsstaten sammen med oplysninger om det enkelte dyr, fremgå af synlige øremærker. Identifikationskodeformen er alfalandekoden på to bogstaver sammen med en individuel kode for dyret bestående af højst 12 cifre. |
|
(6) |
Konfigurationen af identifikationskoden for kvæg bør anvendes til både konventionelle øremærker og elektroniske identifikatorer, og de pågældende koder bør være interoperable og kunne udveksles og læses elektronisk i alle medlemsstater. Forordning (EF) nr. 911/2004 bør derfor ændres, således at den henviser til den identifikationskode, der fastsættes ved nærværende forordning. |
|
(7) |
I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 911/2004 kan Spanien, Irland, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige opretholde deres nuværende system med en alfanumerisk kode for de 12 cifre efter landekoden for dyr, som er født senest den 31. december 1999, for Spaniens, Irlands, Italiens og Portugals vedkommende, og for dyr, som er født senest den 30. juni 2000, for Det Forenede Kongeriges vedkommende. Da de regler for konfigurationen af identifikationskoden for kvæg, der fastsættes ved nærværende forordning, har til formål at erstatte reglerne i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 911/2004, bør den pågældende undtagelse også tillades ved nærværende forordning. |
|
(8) |
I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1760/2000 skal medlemsstaterne oprette en elektronisk database for kvæg, hvori medlemsstatens kompetente myndighed skal registrere identifikationskoden for kvæg. Desuden er den dato, fra hvilken medlemsstaten skal sikre, at den infrastruktur, der er nødvendig for at anvende en elektronisk identifikator som officielt identifikationsmærke til kvæg, er fuldt ud operationel, fastsat i artikel 4, stk. 4, i samme forordning. Denne infrastruktur omfatter den elektroniske database. |
|
(9) |
For at lette overgangen fra konventionelle øremærker til elektroniske identifikatorer bør der træffes foreløbige forholdsregler for så vidt angår omkodningen af identifikationskoden for kvæg i den elektroniske database, indtil medlemsstaten har sikret, at den infrastruktur, der er nødvendig for at anvende en elektronisk identifikator som officielt identifikationsmærke til kvæg, er fuldt ud operationel. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Der fastsættes ved denne forordning regler for konfigurationen af identifikationskoden for kvæg, jf. artikel 4, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1760/2000.
Artikel 2
Konfiguration af identifikationskoden for kvæg
Identifikationskoden for kvæg skal fremgå af identifikationsmærket som følger:
|
a) |
Det første element i identifikationskoden skal være landekoden for den medlemsstat, hvor identifikationsmærket først blev anvendt, i form af enten alfakoden på to bogstaver eller den trecifrede numeriske kode som opført på listen i bilaget. |
|
b) |
Det andet element i identifikationskoden skal være en numerisk individuel kode for dyret bestående af højst 12 cifre; dog kan Irland, Spanien,Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige opretholde deres nuværende system med en alfanumerisk kode for de 12 cifre efter landekoden for dyr, som er født senest den 31. december 1999, for Spaniens, Irlands, Italiens og Portugals vedkommende, og for dyr, som er født senest den 30. juni 2000, for Det Forenede Kongeriges vedkommende. |
Artikel 3
Elektronisk database
Medlemsstatens kompetente myndighed kan i den elektroniske database for kvæg, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1760/2000, registrere en identifikationskode i form af enten alfakoden på to bogstaver eller den trecifrede numeriske kode, der er omhandlet i artikel 2, litra a), i nærværende forordning, uanset hvilken landekode der fremgår af identifikationsmærket, forudsat at sporbarheden af et kreatur sikres fuldt ud.
Artikel 4
Ændringer af forordning (EF) nr. 911/2004
I forordning (EF) nr. 911/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1, stk. 2, affattes således: »2. De tegn, der udgør identifikationskoden på øremærkerne, er fastsat i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/949 (*1). (*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/949 af 2. juni 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår konfigurationen af identifikationskoden til kvæg og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004 (EUT L 143 af 3.6.2017, s. 1).« " |
|
2) |
Bilag I udgår. |
Artikel 5
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juni 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 653/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og mærkning af oksekød (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 33).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår øremærker, pas og bedriftslister (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 65).
BILAG
Landekoder, jf. artikel 2:
|
Medlemsstat |
Alfakode på to bogstaver |
Trecifret numerisk kode |
|
Belgien |
BE |
056 |
|
Bulgarien |
BG |
100 |
|
Tjekkiet |
CZ |
203 |
|
Danmark |
DK |
208 |
|
Tyskland |
DE |
276 |
|
Estland |
EE |
233 |
|
Irland |
IE |
372 |
|
Grækenland |
EL |
300 |
|
Spanien |
ES |
724 |
|
Frankrig |
FR |
250 |
|
Kroatien |
HR |
191 |
|
Italien |
IT |
380 |
|
Cypern |
CY |
196 |
|
Letland |
LV |
428 |
|
Litauen |
LT |
440 |
|
Luxembourg |
LU |
442 |
|
Ungarn |
HU |
348 |
|
Μalta |
MT |
470 |
|
Nederlandene |
NL |
528 |
|
Østrig |
AT |
040 |
|
Polen |
PL |
616 |
|
Portugal |
PT |
620 |
|
Rumænien |
RO |
642 |
|
Slovenien |
SI |
705 |
|
Slovakiet |
SK |
703 |
|
Finland |
FI |
246 |
|
Sverige |
SE |
752 |
|
Det Forenede Kongerige |
UK |
826 |