31997D0131

97/131/EF: Rådets afgørelse af 17. december 1996 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter

EF-Tidende nr. L 057 af 26/02/1997 s. 0001 - 0001


RÅDETS AFGØRELSE af 17. december 1996 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (97/131/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Fællesskabet og New Zealand har indledt forhandlinger for at fastlægge de sundhedsmæssige foranstaltninger, der skal gælde i samhandelen med levende dyr og animalske produkter;

som et resultat af disse forhandlinger blev der undertegnet en aftale den 17. december 1996;

for at undgå en afbrydelse i samhandelen er de to parter blevet enige om at anvende aftalen midlertidigt fra 1. januar 1997 og indtil de to parter har underrettet hinanden om, at deres respektive procedurer for ratifikation af ovennævnte aftale er afsluttet, som fastsat i aftalens artikel 18, stk. 1, andet afsnit, i overensstemmelse med aftalen i form af brevveksling;

denne aftale bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsmæssige foranstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen i form af brevveksling er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1996.

På Rådets vegne

I. YATES

Formand