2003/623/EF: Kommissionens beslutning af 19. august 2003 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (Traces) (meddelt under nummer K(2003) 2983)
EU-Tidende nr. L 216 af 28/08/2003 s. 0058 - 0059
Kommissionens beslutning af 19. august 2003 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (Traces) (meddelt under nummer K(2003) 2983) (2003/623/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF(2), særlig artikel 20, stk. 3, under henvisning til Rådets beslutning 92/438/EØF af 13. juli 1992 om datamatisering af veterinærprocedurerne ved indførsel (Shift-projektet), om ændring af direktiv 90/675/EØF, 91/496/EØF og 91/628/EØF samt beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af beslutning 88/192/EØF(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003(4), særlig artikel 12, under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003, særlig artikel 37, stk. 2, og artikel 37a, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionens beslutning 91/398/EØF af 19. juli 1991 om et edb-baseret kommunikationsnet mellem veterinærmyndighederne (Animo)(6) udstikker principperne for kommunikationsnetværket mellem de veterinære enheder. (2) Kommissionens beslutning 92/563/EØF af 19. november 1992 om den database vedrørende betingelserne for indførsel til Fællesskabet, der er fastsat i Shift-projektet(7), giver Kommissionen til opgave at udvikle de relevante databaser. (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer(8) tager sigte på at skabe sikkerhed og tillid i elektronisk kommunikation og at lette de nationale myndigheders og fællesskabsmyndighedernes anvendelse heraf dels indbyrdes, dels i deres forbindelser med borgerne og de økonomiske beslutningstagere. (4) Ifølge punkt 123 i Europa-Parlamentets betænkning A5-0405/2002 om bekæmpelse af mund- og klovesygen i Den Europæiske Union i 2001 og om fremtidige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme i Den Europæiske Union bør Kommissionen "omgående iværksætte foranstaltninger til forbedring af det eksisterende system til overvågning af dyretransporter i EU ('Animo'-systemet)". (5) I henhold til Kommissionens beslutning 2003/24/EF af 30. december 2002 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem(9) skal Kommissionen i anden omgang udvikle det nye Animo-system. (6) For at optimere funktionaliteten og brugerfladerne bør medlemsstaterne inddrages i udarbejdelsen af et integreret veterinærinformationssystem. (7) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Som led i indførelsen i henhold til beslutning 2003/24/EF af den fælles struktur (kaldet Traces), der integrerer Animo- og Shift-systemernes funktioner, udvikler Kommissionen det nye Animo-system og stiller det til rådighed for medlemsstaterne. Artikel 2 Til udviklingen af det nye Animo-system, jf. artikel 1, råder Kommissionen over 300000 EUR. Artikel 3 Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse har bemyndigelse til på Kommissionens vegne at underskrive de kontrakter, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. august 2003. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. (2) EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14. (3) EFT L 243 af 25.8.1992, s. 27. (4) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1. (5) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. (6) EFT L 221 af 9.8.1991, s. 30. (7) EFT L 361 af 10.12.1992, s. 45. (8) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12. (9) EFT L 8 af 14.1.2003, s. 44.