|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2179 |
30.12.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2179
af 12. september 2025
om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 for så vidt angår standardformularer, -modeller og -procedurer til indgivelse af de oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (1), særlig artikel 23, stk. 7, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den måde, hvorpå oplysningerne i en ansøgning om registrering som ekstern kontrollant gives, bør gøre det muligt for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) at vurdere, om de betingelser, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2631, er opfyldt, herunder betingelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2180 (2). |
|
(2) |
For at beskytte sikkerheden og forbedre dataforvaltningen og -anvendeligheden bør de standardformularer, -modeller og -procedurer, som ansøgere bør anvende, når de ansøger om registrering som ekstern kontrollant, give mulighed for digitale registreringsmidler. Alle oplysninger, som ansøgere giver til ESMA i en ansøgning om registrering, bør derfor være maskinlæsbare og gives på et varigt medium. |
|
(3) |
For at bistå ESMA med at identificere de dokumenter, som en ansøger har givet som led i ansøgningen om registrering, bør der angives et unikt referencenummer, der svarer til hvert enkelt dokument. |
|
(4) |
Af hensyn til sikkerheden og ansvarligheden bør ansøgere, der indgiver en ansøgning om registrering til ESMA, supplere ansøgningen med et brev underskrevet af et medlem af den øverste ledelse, hvori det bekræftes, at de indgivne oplysninger efter medlemmets bedste overbevisning er nøjagtige og fuldstændige. |
|
(5) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige teknisk standard, som ESMA har forelagt for Kommissionen. |
|
(6) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til beskyttelse af personoplysninger. Behandlingen af personoplysninger med henblik på denne forordning skal foretages i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. I den forbindelse bør enhver behandling af personoplysninger, som ESMA foretager i medfør af denne forordning, foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3). Enhver behandling af personoplysninger, der foretages af enheder, som søger om tilladelse til at blive ekstern kontrollant i medfør af denne forordning, bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4) og nationale krav om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. |
|
(7) |
For at gøre det muligt for ESMA at foretage vurderingen med henblik på den første registrering og samtidig sikre de fornødne garantier bør personoplysninger vedrørende ansøgere om registrering som ekstern kontrollant opbevares af eksterne kontrollanter og ESMA i højst fem år efter, at den pågældende ansøger er ophørt med at udføre sin funktion, hvis ansøgeren er blevet registreret som ekstern kontrollant. Hvis ESMA har nægtet at registrere en ansøgende ekstern kontrollant, eller hvis ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage, bør ESMA opbevare personoplysninger vedrørende den pågældende ansøger i højst fem år efter afslaget på registrering af ansøgeren eller efter tilbagetrækningen af ansøgningen. |
|
(8) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og fremsatte formelle bemærkninger den 7. juli 2025. |
|
(9) |
ESMA har foretaget en åben offentlig høring om det udkast til den gennemførelsesmæssige tekniske standard, som ligger til grund for denne forordning. ESMA har analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og har anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Format, der skal følges ved indgivelse af oplysninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631
1. Ansøgere om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer, skal indgive de oplysninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, i det format, der er fastsat i bilagene til nærværende forordning.
2. Ansøgere skal give ESMA de oplysninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, i et maskinlæsbart format, som:
|
a) |
tillader, at oplysningerne forbliver tilgængelige i en periode, der er tilstrækkelig lang til formålet med ansøgningen |
|
b) |
giver mulighed for uændret reproduktion af de lagrede oplysninger. |
3. Ansøgerne skal angive et unikt referencenummer for hvert dokument, som de indgiver til ESMA. Ansøgere skal sikre, at de dokumenter, der indgives, er forsynet med en tydelig henvisning til de specifikke krav i forordning (EU) 2023/2631, som de vedrører, og til det dokument, i hvilket disse oplysninger indgives. Ansøgere skal indgive tabellen i bilag I til denne forordning som en del af deres ansøgning og tydeligt angive, i hvilket dokument de har givet de krævede oplysninger.
4. Hvis et krav i forordning (EU) 2023/2631 ikke finder anvendelse på ansøgningen om registrering, skal ansøgerne angive dette i den relevante tabel i bilaget til nærværende forordning og give en forklaring.
5. Ansøgerne skal vedlægge deres ansøgning om registrering et brev underskrevet af et medlem af ansøgerens øverste ledelse, hvori det attesteres, at de indsendte oplysninger på datoen for indgivelsen efter medlemmets bedste overbevisning er nøjagtige og fuldstændige.
6. Personoplysninger vedrørende ansøgere om registrering som ekstern kontrollant bør opbevares af eksterne kontrollanter og ESMA, så længe det er nødvendigt for vurderingen af den oprindelige registrering, og højst fem år efter, at ansøgeren er ophørt med at udføre sin funktion. Hvis ESMA afslår at registrere en ansøgende ekstern kontrollant, eller hvis ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage, bør ESMA opbevare personoplysninger vedrørende den pågældende ansøger i højst fem år efter afslaget på registrering af ansøgeren eller efter tilbagetrækningen af ansøgningen.
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2180 af 12. september 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer betingelserne for registrering af eksterne kontrollanter og kriterierne for vurdering af sund og forsigtig ledelse af eksterne kontrollanter, hensigtsmæssigheden af viden, erfaring og uddannelse hos de eksterne kontrollanters ansatte og de betingelser, hvorunder eksterne kontrollanter outsourcer deres vurderingsaktiviteter (EUT L, 2025/2180, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/2180/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj).
BILAG I
DOKUMENTREFERENCER
|
Bilag til denne forordning, som oplysningerne vedrører (II-VII) |
Dokumentets unikke referencenummer |
Dokumentets titel |
Specifikt krav i forordning (EU) 2023/2631, som oplysningerne vedrører |
Kapitel, afdeling eller side i dokumentet, hvoraf oplysningerne fremgår, eller årsag til, at oplysningerne ikke gives |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BILAG II
GENERELLE OPLYSNINGER OM ANSØGEREN
|
Ansøgerens fulde navn |
|
|
|
Adresse på det vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen |
[Land, by, gade, postnummer] |
|
|
Websted |
|
|
|
Identifikator for juridiske enheder (LEI) (hvis den findes) |
|
|
|
Kontaktperson(er) |
Navn |
|
|
Stillingsbetegnelse |
|
|
|
Adresse |
[Land, by, gade, postnummer] |
|
|
E-mailadresse |
|
|
|
Telefonnummer |
|
|
|
Ansøgerens juridiske virksomhedsform |
|
|
BILAG III
ANSØGERENS EJERSKABSSTRUKTUR
|
Ejer |
Kapitalandel |
Besiddelsens art |
Andel af stemmerettigheder |
|
[Angiv, om der er tale om en juridisk eller fysisk person] |
|
[Direkte eller indirekte] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BILAG IV
MEDLEMMER AF ANSØGERENS ØVERSTE LEDELSE OG BESTYRELSE
|
Navn |
Bestyrelsesmedlem |
Medlem af den øverste ledelse |
Fødselsdato |
Fødested |
Funktion |
Indsendte dokumenter |
||
|
CV |
Bevis for, at der ikke foreligger nogen straffeattest, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2180 |
Erklæring om egnethed og hæderlighed og interessekonflikter, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i delegeret forordning (EU) 2025/2180 |
||||||
|
[Fornavn] [Efternavn] |
[Ja/Nej] |
[Ja/Nej] |
[DD/MM/ÅÅÅÅ] |
[By, Land] |
|
[Individuelt referencenummer] |
[Individuelt referencenummer] |
[Individuelt referencenummer] |
BILAG V
ANSØGERENS ANALYTISKE RESSOURCER
|
a) |
Oplysninger om analytikere, ansatte og andre personer, der vil være direkte involveret i vurderingsaktiviteter
Oplysning om antallet af ansatte skal gives som omregnet til antal fuldtidsækvivalenter beregnet som det samlede antal arbejdstimer divideret med det maksimale antal lønnede arbejdstimer i et arbejdsår som defineret i den relevante nationale lovgivning. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
b) |
Oplysninger om vurderingsaktiviteterne
|
|
c) |
Oplysninger om ansøgerens vurdering
|
BILAG VI
ANSØGERENS POLITIKKER OG PROCEDURER
|
Punkt |
Emne |
Dokumentets unikke referencenummer |
||||||||
|
1 |
Uddannelses- og udviklingsplan for analytikere, ansatte og andre personer, der er direkte involveret i vurderingsaktiviteter |
|
||||||||
|
2 |
Politikker og procedurer, der er indført for at sikre:
|
|
||||||||
|
3 |
Politikker og procedurer, der skitserer den interne kontrolramme [I tilfælde af et stort antal dokumenter grupperes dokumenterne efter de relevante områder af den interne kontrolramme.] |
|
||||||||
|
4 |
Politikker og procedurer til sikring af, at den interne kontrolramme opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/2180 |
|
||||||||
|
5 |
Whistleblowerpolitik, der sikrer, at whistlebloweres anonymitet beskyttes, og repressalier forbydes |
|
||||||||
|
6 |
Aflønningspolitik, der sikrer uafhængigheden af de ansatte, der er omfattet af variable aflønningsordninger |
|
||||||||
|
7 |
Procedurer og metoder, der er gennemført med henblik på at foretage kontroltjek |
|
||||||||
|
8 |
Mandat givet til forvaltningsorganerne, herunder bestyrelsen og, hvis sådanne er nedsat, dens udvalg |
|
||||||||
|
9 |
Referat af sidste bestyrelsesmøde |
|
||||||||
|
10 |
Organisationsplan, herunder identifikation af rapporteringslinjer og jobfunktioner |
|
||||||||
|
11 |
Politik vedrørende interessekonflikter |
|
||||||||
|
12 |
Oversigt over faktiske eller potentielle interessekonflikter og foreslåede afbødende foranstaltninger |
|
||||||||
|
13 |
Oplysninger om, hvordan potentielle interessekonflikter, herunder transaktioner med nærtstående parter, ansattes personlige transaktioner, eksterne forretningsaktiviteter og modtagelse af gaver og gæstfrihed, gennemgås og godkendes konsekvent |
|
||||||||
|
14 |
Dokumenter og oplysninger vedrørende eventuelle eksisterende eller planlagte outsourcingordninger for ansøgerens aktiviteter som ekstern kontrollant, der er omfattet af forordning (EU) 2023/2631, herunder oplysninger om enheder, der varetager outsourcingfunktioner, jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2025/2180, og evalueringen af, hvordan ansøgeren vil sikre overholdelse af artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning |
|
BILAG VII
ANSØGERENS ØVRIGE AKTIVITETER
|
Aktivitet |
Beskrivelse |
Tilbydes gennem datterselskaber |
|
[NACE-kode for aktiviteten, hvis en sådan findes] |
|
[Ja/Nej: hvis ja, angiv enhedens navn] |
|
|
|
|
|
|
|
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2179/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)