Toldposition 21.07 omfatter tilberedte næringsmidler, der hverken er nævnt eller omfattet at andre positioner i FTT. Underpositionerne F II til F IX omfatter navnlig tilberedte næringsmidler, hvis vægtindhold af mælkefedt, talg af hornkvæg og sesamolie eller talg af hornkvæg, kvark og skummetmælkspulver giver en vare, der må betragtes som et tilberedt næringsmiddel i den pågældende toldpositions forstand. De omstridte varer kan således tariferes under denne toldposition, såfremt de ikke er andetsteds tariferet.

Men for det første er de ikke udtrykkeligt nævnt i nogen anden toldposition. Ganske vist nævner toldposition 15.13compound lard, men tariferingen som sådan afhænger alene af varens objektive natur og sammensætning og ikke af importørens benævnelse af varen.

For det andet er de pågældende varer heller ikke omfattet af toldpositionerne 04.03 og 15.13.

Toldposition 04.03 isolerer nemlig smør fra rubrikken mælk og mejeriprodukter i kapitel 4. Denne positions anvendelsesområde er ikke begrænset til smør men omfatter i mangel af andre selvstændige toldpositioner andre former for mælkefedt.

Efter de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen vedrørende position04.03 omfatter denne smør, behandlet ved smeltning og genstørkning (beurre fondu), vandfrit smør, smørfedt, ghee (en art smør fremstillet af bøffelmælk) og harsk smør (jf. bilaget til det skriftlige indlæg). Med hensyn til beurre fondu følger det af de forklarende bemærkninger til FTT vedrørende position 04.03, at denne betegnelse udover beurre fondu i egentlig forstand omfatter andre tilsvarende former for vandfrit smør.

Såfremt smør eller vandfrit smør er tilsat andre stoffer, er det således fremkomne produkt stadig smør i den i position 04.03 forudsatte betydning, såfremt produktet fortsat har karakter af smør eller vandfrit smør. Således omfatter den nævnte position for eksempel smør indeholdende meget små mængder urter, krydderier og aromastoffer, som hovedsageligt har til formål at forbedre smørrets smag af hensyn til visse forbrugere, og smør tilsat sesamolie benyttet som røbestof, som hverken påvirker varens smag eller anvendelse.

Holder man sig udelukkende til den af Gervais-Danone angivne sammensætning — til de under a) af den nationale ret anførte vare — synes et indhold af 10 % talg af hornkvæg og af 5 % sesamolie allerede at udelukke, at der kan tales om en tilsætning af ganske små mængder andre stoffer. Endvidere giver tilsætningen af ringe mængder talg af hornkvæg og sesamolie, der begge er uden lugt og smag, ikke smørret særlige egenskaber, karakteristika eller anvendelsesmuligheder, der er bedre end den normale vares.

Desuden er et indhold på 5 % sesamolie for lille til, at denne olie kan anses som en selvstændig og vigtig bestanddel af fedtstoffet. En tarifering under position 04.03 synes altså ikke udelukket.

Tilsvarende betragtninger kan anføres for den under b) af den nationale ret anførte vare. Udover talg af hornkvæg, som her forekommer i endnu mindre mængde, er der ved tilsætningen af kvark og skum metmælkspulver kun tilført den rene smørfedt to andre bestanddele af det fælles grundprodukt (mælken), som selv i normalt smør forekommer i små mængder. Endvidere udgør de anførte og sammenlagte mængder kvark og mælkepulver formentlig mere end en tilsætning af ganske små mængder som omhandlet i de forklarende bemærkninger til FTT vedrørende position 04.03.

Toldposition 15.13 henhører på den anden side i et kapitel, hvorfra smør og andre mælkefedtstoffer principielt er udelukket. Da de som mejeriprodukter er omfattet af kapitel 4 og genstand for særlige bestemmelser, kan de ikke samtidigt være animalske fedtstoffer som omhandlet i kapitel 15.

Position 15.13 isolerer fra de øvrige varer i dette kapitel to særlige fedt blandinger: margarine og compound lard. De omstridte varer er hverken det ene eller det andet. Med hensyn til betydningen af udtrykket compound lard synes betegnelserne simili-saindoux og imitation lard i de originale udgaver af Bruxellesnomenklaturen ikke at efterlade nogen tvivl om, at de udelukkende sigter til fedtblandinger på grundlag af svinefedt. Endvidere sigter udtrykket Kunstspeisefett, der er en oversættelse af de pågældende udtryk, efter tysk lovgivning kun til tilberedte næringsmidler, der kan sammenlignes med svinefedt men hvis fedtindhold ikke udelukkende består af svinefedt; dette forudsætter, at de pågældende produkter i det mindste for en del indeholder svinefedt. De her omstridte varer indeholder imidlertid ikke svinefedt.

Hvad endelig angår andet tilberedt spisefedt er det afgørende spørgsmål, om mælkefedt tilsat små mængder talg og sesamolie også kan betragtes som tilberedt spisefedt. FTT's ordlyd udelukker denne mulighed, idet det af denne fremgår, at mælkefedt er omfattet af en særlig toldposition (04.03) og at blandinger af mælkefedt med andre fedtstoffer og produkter udtrykkeligt omfattes af toldposition 21.07 som særlige tilberedte næringsmidler. Der er derfor ingen grund til a priori at fortolke udtrykket andet tilberedt spisefedt i toldposition 15.13 i en anden betydning end det, udtrykket har i kapitel 15 i øvrigt, nemlig med udelukkelse af mælkefedt og produkter heraf som sigtende til animalske eller vegetabilske fedtstoffer, der ikke er nævnt i det pågældende kapitel. Udtrykket er således en kollektiv betegnelse, der tjener som opsamlingssted, hvilket position 21.07 er et andet eksempel på: tilberedte næringsmidler på basis af mælkefedt henhører under position 21.07, medens næringsmidler på grundlag af andre fedtstoffer omfattes af position 15.13. Man kan utvivlsomt finde mælkefedt tilsat et andet fedtstof i blandingerne i position 15.13, men kun i meget små mængder og i intet tilfælde som det eneste eller væsentligste fedtstof. Dette er i overensstemmelse med de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen, der angiver, at position 15.13 omfatter fedtstoffer i fast form, tilberedt som næringsmiddel, hovedsagelig bestående i blandinger af:

som kan være hydrerede i forvejen. Selv om man antager, at de omstridte varer kan anses som blandinger af fedtstoffer, kan de dog ikke være blandinger af forskellige animalske fedtstoffer. Selv om mælkefedt efter almindelig sprogbrug kan betragtes som et animalsk fedtstof, kan det imidlertid ikke anses som sådan i FTT's terminologi og navnlig terminologien i kapitel 15, da det i position 04.03 henføres til mejeriprodukterne i kapitel 4. Intet tyder på, at de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen har villet tillægge udtrykket animalske fedtstoffer en anden betydning end den udtrykket har i nomenklaturen.

Endvidere udelukker de almindelige bestemmelser i indledningen til kapitel 15 udtrykkelig smør som omhandlet i position 04.03 fra kapitlet. Ganske vist afviser de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen ikke a priori et indhold af mælkefedt i varerne i position 15.13, men det fremgår af bemærkningernes ordlyd, at det i så tilfælde drejer sig om blandinger, hvor de nævnte fedtstoffer, selv om de kan spores, ikke er den eneste eller væsentlige fedtstofbestanddel. Endvidere bygger den praksis, toldsamarbejdsrådet og dets ansvarlige instanser har fulgt i forbindelse med disse bemærkninger, på de samme principper: man har aldrig overvejet at henføre blandinger bestående overvejende eller for en stor del af mælkefedt til andet tilberedt spisefedt i position 15.13, men at tarifere disse som tilberedte næringsmidler i position 21.07. Den praksis, Kommissionen og nomenklaturudvalget for den fælles toldtarif følger, bygger på den samme fortolkning.

Endelig har Kommissionen anført, at, når det efter de anførte betragtninger ikke kan antages, at varer, som nævnt af den nationale ret under a), kan tariferes i position 15.13, må denne tarifering så meget desto mere være udelukket for de andre under b) nævnte varer. En blanding af mælkefedt, kvark, mælkepulver og talg af hornkvæg er nemlig på grund af selve varens sammensætning et tilberedt næringsmiddel, ikke andetsteds tariferet som omhandlet i position 21.07.

Kommissionen har anført, at forordning nr. 13/64 for første gang underkastede mælk og mejeriprodukter, der omfattes af kapitel 4 i FTT, en fælles markedsordning, hvis funktion nu reguleres af forordning nr. 804/68 (EFT 1968 (I), s. 169; org.ref. JO L 148, 1968, s. 13). Afgrænsningen af forordningernes anvendelsesområde således som dette fulgte af nomenklaturen i kapitel 4 viste sig snart at være en hindring, idet den tillod et vist antal af de væsentligste forarbejdningsprodukter fra mælk og mælkefedt at falde uden for markedsordningen. Det var for at imødegå disse vanskeligheder at forordning nr. 160/66 blev vedtaget (JO nr. 195, 1966, s. 3361). De toldmæssige bestemmelser for de af sidstnævnte forordning omfattede varer blev fastsat i forordning nr. 83/67 (JO nr. 81, 1969, s. 1597).

Blandinger af og tilberedte næringsmidler mælkefedt blev i denne forbindelse undtagelsesfrit henført under position 21.07 og ikke position 15.13. Indførselsafgifter tilpasset de på smør i medfør af forordning nr. 160/66 opkrævede afgifter blev kun opkrævet på varer henhørende under position 21.07, hvis afsnit F i denne forbindelse blev opdelt i flere underpositioner svarende til forskelligt indhold af mælkefedt.

Samtidigt blev samtlige varer i position 15.13 underkastet den fælles markedsordning for fedtstoffer, som forordning nr. 136/66 (JO nr. 172/3025, 1966) oprettede, hvorefter der kun skulle opkræves den bundne indførselstold efter FTT samt i tilfælde af dumping af et udligningsbeløb.

I 1966 var enhver tvivl i FTT's nomenklatur om den grundlæggende afgrænsning mellem positionerne 21.07 og 15.13 fjernet. Denne afgrænsning af anvendelsesområderne for forordningerne 160/66 og 136/66 er klart i overensstemmelse med den anførte fortolkning af FTT. Det er først hermed, at man kan forstå forskellen mellem indførselsordningen for varer i position 21.07 og ordningen for varer i position 15.13. Denne forskel ville miste sin mening, såfremt tilberedte næringsmidler på grundlag af smør, navnlig sådanne med et indhold af mælkefedt pa 85 % og derover, i princippet henhørte under position 15.13.

I øvrigt er denne position blevet bundet i GATT i løbet af årene 1960-1961 og i forbindelse med disse forhandlinger er man aldrig gået ud fra, at tilberedte næringsmidler på grundlag af mælkefedt kunne sidestilles med margarine og compound lard.

De foranstaltninger, der er truffet inden for den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, bekræfter denne opfattelse. I henseende til de i markedsordningen hjemlede interventionsforanstaltninger er varer af den pågældende art altid blevet behandlet som vandfrit smør, jf. position 04.03, eller som tilberedte næringsmidler, jf. position 04.03, eller som tilberedte næringsmidler, jf. position 21.07. Fællesskabet har ved flere lejligheder ved hjælp af kraftige prisnedsættelser søgt at afsætte smøroverskuddet fra interventionslagrene på betingelse af, at erh-ververne forpligtede sig til at anvende det pågældende smør til bestemte formål. I den periode, i løbet af hvilken de omstridte indførsler fandt sted, har Kommissionen den 26. juli 1968 tilladt at visse mængder smørkoncentrat til køkken-brug blev udtaget af lagrene, og denne udtagne vare står i beskaffenhed, den vare, den nationale ret nævner under a), meget nær.

I øvrigt har forordning nr. 1354/68 (JO L 217, 1968, s. 6) tilladt lagerudtagning af smør på betingelse af, at erhververne påtog sig en forpligtelse til at udføre smørret efter forarbejdning til halvfærdige varer henhørende under positionerne 18.06 D II c) og 21.07 F II til 21.07 F IX. Tilsætning af kvark og mælkepulver til det produkt, den nationale ret nævner under b), er tilstrækkelig til, at det således frembragte produkt kan betragtes som et tilberedt næringsmiddel som nævnt i position 21.07.

På grundlag af de anførte betragtninger foreslår Kommissionen, at det første spørgsmål besvares på følgende måde: