(1)

Den 15. september 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af PET-spunbond med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 8. august 2025 af Freudenberg Performance Materials og Johns Manville (»klagerne«), som er de eneste kendte EU-producenter af PET-spunbond. Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for PET-spunbond, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/2409 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder (»GOC«), de kendte importører samt brugere forhandlere og sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Efter indledningen af undersøgelsen fremsatte China Chamber of Commerce for Import and Export of Textiles (CCCT (4)) og importøren Iko Europe NV bemærkninger.

(7)

CCCT fandt, at importmængderne fra Kina blev fastsat på et upålideligt grundlag, da klagerne anvendte en skønsmetode i stedet for tal indhentet direkte fra Eurostat. CCCT fremførte også, at de påståede lave priser på importen fra Kina var baseret på selektivt udvalgte og inkonsekvent anvendte data som f.eks. prisnoteringer og importdata. Endelig hævdede CCCT, at de indsamlede beviser for underbud og målprisunderbud var utilstrækkelige, til dels fordi de anvendte importdata var upålidelige.

(8)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at den foretog sin undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at der var tilstrækkelige beviser for dumping, skade og en årsagssammenhæng mellem den påståede dumpingimport og den påståede skade til at indlede undersøgelsen.

(9)

I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal en klage indeholde de oplysninger, som klagerne med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af. Den retlige standard for de beviser, der kræves for at indlede en undersøgelse (»tilstrækkelige« beviser), adskiller sig fra den, der er nødvendig med henblik på en foreløbig eller endelig konstatering af, om der foreligger dumping, skade eller årsagssammenhæng. Derfor kan beviser, som i mængde eller kvalitet ikke er tilstrækkelige til at begrunde en foreløbig eller endelig konstatering af dumping, skade eller årsagssammenhæng, ikke desto mindre være tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(10)

Kommissionen fandt, at CCCT's påstand går videre end kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 3, da Kommissionens rolle i den indledende fase er at undersøge nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af de beviser, der er fremlagt i klagen, for at fastslå, om der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen. Kommissionen fandt, at den metode, der blev anvendt til beregning af importmængderne, var tilstrækkelig pålidelig med henblik på at indlede en undersøgelse. De KN-koder, under hvilke den undersøgte vare importeres, omfatter også varer, der ikke er omfattet af undersøgelsen. Eurostats statistikker kunne derfor ikke anvendes til at fastsætte importmængder og markedsandele. Som forklaret i klagen fastsatte klagerne importen på grundlag af den samlede efterspørgsel i Unionen fratrukket EU-producenternes salg i Unionen. Den samlede import blev derefter fordelt mellem importen fra Kina og importen fra andre lande på grundlag af en vurdering af Eurostat-data. De deraf følgende tal blev derefter krydstjekket med tilgængelige markedsoplysninger. Som følge af karakteren af udarbejdelsen af en klage er klagerne for så vidt angår importpriserne ikke i stand til at indsamle direkte førstehåndsbeviser fra individuelle transaktioner. De var derfor nødt til at anvende andre dataindsamlingsmetoder, og Kommissionen fandt, at kriterierne for tilstrækkelige beviser ved indledningen af undersøgelsen var opfyldt. Efter Kommissionens opfattelse var de beviser, som den havde fået forelagt, således tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en undersøgelse. Kommissionen fandt, at priserne, såsom prisnoteringerne, var tilstrækkeligt objektive og dermed også tilstrækkeligt pålidelige til at beregne underbud og målprisunderbud.

(11)

CCCT satte også spørgsmålstegn ved den negative indvirkning, som importen fra Kina har haft på EU-producenterne. For det første kunne der, som CCCT også udledte i betragtning 7, i betragtning af at importpriserne var upålidelige, ikke fastslås en årsagssammenhæng mellem importen og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Desuden henviste CCCT også til andre faktorer såsom priserne på PET-chips, det vigtigste råmateriale, der også bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket rejste tvivl om årsagssammenhængen.

(12)

Kommissionen fandt, at klagerne fremlagde tilstrækkelige beviser for underbud og målprisunderbud samt en forbindelse mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation.

(13)

Efter indledningen af undersøgelsen fremsatte leverandører til EU-erhvervsgrenen (BASF, Cargill, Corepla, Synthomer, Valmieras Stikla Skiedra) bemærkninger til støtte for undersøgelsen. ASSORIMAP (de italienske sammenslutninger af plastgenvindingsvirksomheder) og Plastics Recyclers Europe udtrykte også støtte og bemærkede betydningen af PET-spunbond for PET-genvinding. Den polske sammenslutning for producenter af tagbelægning (brugere af den undersøgte vare) udtrykte støtte, og det samme gjorde den europæiske sammenslutning for producenter fiberdug, EDANA. En tysk bruger gav sig også til kende og udtrykte betænkeligheder og bemærkede betydningen af importen fra Kina for deres forsyningssikkerhed.

(14)

Som svar på indledningen af proceduren fremsatte importøren/brugeren Iko Europe NV en anmodning om udelukkelse af varer. Denne påstand er nærmere beskrevet i afsnit 2.4.

(15)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(16)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, men i sidste ende besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning af EU-producenter ikke var nødvendig, da de tre kendte og samarbejdsvillige EU-producenter tegnede sig for 100 % af den anslåede samlede EU-produktion af den undersøgte vare.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. To ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. De to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, blev opfordret til at besvare spørgeskemaet.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Otte eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter, hvoraf den ene består af to enheder, på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven (5). Der blev ikke modtaget bemærkninger til udtagningen af stikprøven.

(20)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(21)

Kommissionen sendte også spørgeskemaer til EU-producenterne og importørerne og stillede spørgeskemaer til rådighed for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina. Andre spørgeskemaer, bl.a. spørgeskemaer til EU-brugere, blev gjort tilgængelige online (6) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende virksomheders lokaler:

(23)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2022 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(24)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er visse former for fiberdug af nålefilt af endeløse polyesterfibre, også med glasfiberforstærkning, af vægt over 70 g pr. m2, af tykkelse over 0,5 mm, men ikke over 1,8 mm, imprægneret med et eller flere bindemidler, med indhold af glasfiber på under 30 vægtprocent, ikke belagt eller overtrukket, i øjeblikket tariferet under KN-kode ex 5603 13 90 , 5603 14 20 og ex 5603 14 80 (Taric-kode 5603 13 90 70 and 5603 14 80 70) (»den undersøgte vare«) (7).

(25)

Kommissionen præciserede, at varer fremstillet af korte fibre ikke er omfattet af undersøgelsen, som kun omfatter varer fremstillet af endeløse kemofibre, dvs. endeløse fibre af kemomaterialer.

(26)

Produktionsprocessen til fremstilling af PET-spunbond begynder med PET-chips (eller PET-flager), der først smeltes og derefter formes til fibre ved at spinde og strække den smeltede polymer. Disse fibre spredes derefter på et net (dirigeret med luftstrømme), så de danner et spind. Fibrene vikles derefter mekanisk sammen ved needle-punching, bindes sammen af et stivelsesbaseret eller polymerbaseret (kemisk) bindemiddel og kan forstærkes med glasfiber. Den endelige vare rulles op og emballeres i store ruller eller tilskæres efter kundens behov.

(27)

PET-spunbond sælges normalt i ruller og anvendes hovedsagelig som bærestof for bituminøse membraner, dvs. vandtætningsmateriale til tagdækning i bygge- og anlægsindustrien. Bituminøse membraner fremstilles typisk ved at imprægnere en PET-spunbondmembran (undertiden forstærket med fiberglas for at øge styrken og holdbarheden) af bitumen, et oliebaseret stof, der er meget modstandsdygtigt over for vand og fugt.

(28)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(29)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(30)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(31)

Kommissionen modtog en påstand om varedækningen fra importøren/brugeren Iko Europe NV (Iko). Iko anmodede om, at visse typer PET-spunbond af en bredde på over 5 meter og uden bindemiddel blev udelukket. Kommissionen præciserede, at PET-spunbond-varer med bindemiddel er omfattet, uanset bredden. Desuden præciserede Kommissionen også, at varetyper uden bindemiddel i henhold til varedefinitionen ikke er omfattet af varedækningen i undersøgelsen.

(32)

Varekontrolnumrene (PCN), som blev fastlagt ved indledningen, skelnede mellem glasfiberforstærket og ikke-forstærket PET-spunbond. Flere parter argumenterede for et mere raffineret varekontrolnummer, som også ville tage hensyn til de forskellige typer bindemiddel, der anvendes herpå (akryl eller stivelse). Både EU-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter anvender imidlertid en blanding af bindemidler. Det blev konstateret, at alle typer havde lignende anvendelsesformål og priser. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at foretage en mere detaljeret analyse af varer med forskellige typer bindemiddel, der ikke adskiller sig med hensyn til anvendelse eller pris.

(33)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(34)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af PET-spunbond. Fire eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(35)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(36)

Med hensyn til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, satte ingen eksporterende producenter spørgsmålstegn ved anvendelsen heraf, mens en af dem hævdede, at ingen af dens produktionsfaktorer var fordrejede. Da den imidlertid ikke yderligere underbyggede denne påstand, og da kontrollen af spørgeskemabesvarelsen viste, at alle produktionsfaktorer blev indkøbt på hjemmemarkedet og dermed var genstand for de væsentlige fordrejninger, der er beskrevet i afsnit 3.2.1, blev påstanden afvist.

(37)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(38)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Thailand og Tyrkiet på grundlag af den foreliggende dokumentation muligvis kunne være egnede repræsentative lande i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(39)

Kommissionen udsendte to notater til sagen for at underrette de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi: Det første notat om produktionsfaktorer af 14. november 2025 (benævnes i det følgende »det første notat«) og det andet notat om produktionsfaktorerne af 9. februar 2026 (benævnes i det følgende »det andet notat«).

(40)

I disse notater fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande.

(41)

I det første notat identificerede Kommissionen umiddelbart tilgængelige regnskaber for tre producenter af den undersøgte vare i Thailand og Indonesien. I det andet notat foreslog Kommissionen at fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af oplysninger fra PT Multi Spunindo Jaya Tbk, en producent af den pågældende vare i Indonesien, da de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra thailandske producenter blev anset for upålidelige.

(42)

Disse notater behandlede også de bemærkninger, som de interesserede parter havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. Parternes bemærkninger behandles i de efterfølgende afsnit.

(43)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(44)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det ... fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(45)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(46)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »[b]etydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(47)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(48)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(49)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(50)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (» rapporten «) (8), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer.

(51)

Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten om Kina blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevante beviser, der supplerede rapporten.

(52)

Klageren baserede sig på beviserne i rapporten (9). Klageren henviste desuden til GOC's mange præferentielle politikker og planer, der yder støtte til indenlandske kinesiske producenter af PET-spunbond, og fremlagde omfattende beviser for, at den kinesiske PET-spunbond-industri er genstand for væsentlige fordrejninger og ikke opererer på normale markedsvilkår (10).

(53)

Klageren mindede desuden om følgende forhold, der fører til væsentlige fordrejninger.

(54)

For det første dækkes det pågældende marked i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side. I klagen blev det navnlig påstået, at flere producenter af PET-spunbond har tætte forbindelser til GOC eller regionale eller lokale myndigheder, enten direkte eller gennem sammenslutninger (11). Som eksempel nævnes det i klagen, at PET-spunbond-producenten Langfang Chinatex Nonwovens er en del af det statsejede konglomerat Chinatex Corporation (en del af COFCO-gruppen), hvor Chinatex-partikomitéen er på samme niveau som bestyrelsen, og der blev fremlagt et bilag med oplysninger som dokumentation for påstanden (12).

(55)

Desuden blev det i klagen også nævnt, at GOC opretholder tætte forbindelser med kinesiske producenter af PET-spunbond via repræsentative industrisammenslutninger såsom China Nonwovens and Industrial Textiles Association (»CNITA«), China Nonwovens Technical Association i Shanghai (»CNTA Shanghai«), China National Building Waterproof Association (»CWA« eller »CNBWA«) og China Building Materials Federation (»CBMF«) (13). Derfor er selv private virksomheder i industrien for PET-spunbond underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning.

(56)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i virksomheder, der producerer PET-spunbond, myndighederne mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger. I klagen blev det bemærket, at omkostningerne ved de fleste, hvis ikke alle, faktorer i den kinesiske produktion af PET-spunbond er fordrejede, herunder råmaterialer, elektricitet, jord og arbejdskraftomkostninger (14).

(57)

Klageren forklarede desuden, at flere råmaterialer til fremstilling af PET-spunbond, herunder PET, garn og stivelse, selv er genstand for væsentlige fordrejninger, som bekræftet af Kommissionen i de seneste sager om PET og glasfibergarn (15). I klagen blev det også påstået, at Kina desuden fordrejer priserne på majsstivelse og risstivelse, der anvendes til at fremstille bindemidlet til PET-spunbond, gennem lageropbygning (16).

(58)

I klagen blev der også peget på energiomkostningerne i Kina, og det hævdedes, at GOC griber betydeligt og systematisk ind på det kinesiske elmarked, og at National Development and Reform Commission (»NDRC«) regulerer de kinesiske hjemmemarkedspriser på elektricitet og gas (17).

(59)

Desuden blev det i klagen fremført, at omkostningerne ved maskiner også er fordrejede, da flere statslige politikker nedbringer omkostningerne ved udstyr og maskiner for tilskyndede industrier såsom tekstiler, fiberdug og PET-spunbond (18). Klagen indeholdt desuden beviser for, at der også forekommer fordrejninger med hensyn til jord- og lønomkostninger (19).

(60)

I klagen blev det i det væsentlige bemærket, at de kinesiske omkostninger og priser på grund af de politiske indgreb i alle faktorer til produktionen af PET-spunbond ikke er drevet af markedskræfterne. Som sådan udøver GOC betydelig indflydelse på prisfastsættelsen og udviklingen af industrien for PET-spunbond.

(61)

For det tredje blev det i klagen forklaret, at GOC forfølger politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. I klagen blev det fremført, at den kinesiske økonomis udvikling i høj grad afhænger af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. De kinesiske sektorer for tekstil og ikke-vævede stoffer er underlagt en række politikker. Dette bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren for PET-spunbond stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker.

(62)

I denne forbindelse blev der i klagen nævnt flere eksempler. I den 14. femårsplan er sektoren for PET-spunbond f.eks. en støttet industri, der drager fordel af projekter vedrørende støtte til intelligent produktion i tekstilsektoren samt i den lette industri og byggematerialesektoren (20). Tekstilindustrien og den lette industri fremmes også i Made in China 2025-initiativet og den 14. femårsplan for intelligent fremstilling (21). Kataloget over tilskyndede industrier omfatter støtte i tekstilindustrien til forbedring af produktionsteknologier for ikke-vævede varer. Det vejledende katalog over strukturtilpasning i industrien indeholder også en liste over nye teknologier til ikke-vævede processer og genanvendelse af polyester til fremstilling af ikke-vævede materialer i den tilskyndede kategori, hvilket gør dem berettigede til statsstøtte i forbindelse med skatter, afgifter, tildeling af jord og kreditter (22).

(63)

For det fjerde fremhæves det i klagen, at små producenter af PET-spunbond har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten (23). I klagen blev det bemærket, at det finansielle system i Kina er kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I denne forbindelse blev der i klagen også henvist til Kommissionens rapport om Kina, og det blev fremført, at kinesiske banker ligesom ikke-finansielle statsejede virksomheder regelmæssigt gennemfører offentlige politikker, der er udformet af staten (24).

(64)

Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i sektoren for PET-spunbond.

(65)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(66)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(67)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det » socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab « (25).

(68)

Den statsejede økonomi er » den nationale økonomis førende kraft «, og staten har mandat til at sikre økonomiens » konsolidering og vækst « (26). Sammenlignet med den 13. femårsplan bekræftede SASAC da også, at centrale virksomheders samlede aktiver voksede med 44,6 % i løbet af den 14. femårsplan » hvilket reelt har medført en integreret udvikling af virksomheder i forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden og i høj grad støttet gennemførelsen af de vigtigste mål og opgaver i mit lands økonomiske og sociale udvikling « (27).

(69)

Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(70)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (28).

(71)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(72)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(73)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab « (29). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(74)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(75)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (30). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(76)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(77)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(78)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(79)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (31).

(80)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af de statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (32).

(81)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (33).

(82)

For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (34).

(83)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (35).

(84)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (36).

(85)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(86)

Sektoren for den pågældende vare dækkes navnlig af private virksomheder som f.eks. Tiandingfeng Non-wovens Co., Ltd. (37) og Changde Tiandingfeng Non-wovens Co., Ltd. (38), som begge ejes 100 % af Tiandingfeng Holdings Co. Ltd, som igen ejes 100 % af Beijing Oriental Yuhong Waterproof Technology Co. Ltd. (39), Hubei Bushi Non-Woven Co., Ltd (40), Jiangyin Huasicheng Nonwovens Co., Ltd (41) som ejes af Jiangsu Huahong Industrial Group Co. Ltd eller Hebei Qianjin Non-Woven Group Co. Ltd (42). I sektorerne i forudgående produktionsled er graden af statsligt ejerskab stadig betydelig, og et antal PET-producenter ejes fuldt ud eller delvist af staten, f.eks. Zhuhai China Resources Chemical Innovative Materials Co., Ltd (100 % ejet af China Resources Group, en virksomhed, som er en fuldt ud statsejet virksomhed (43)) eller Sinopec, en producent af PTA, som er et vigtigt inputmateriale til produktionen af PET – og som ejes 100 % af SASAC (44).

(87)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (45), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører faktisk til, at de økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina. Desuden er hele sektoren for den pågældende vare underlagt flere regeringspolitikker: For det første indgår PET, som er et af de vigtigste inputmaterialer til PET-spunbond, i de avancerede petrokemiske materialer og avancerede materialer til den lette industri, der er omfattet af Made in China 2025-køreplanen (46).

(88)

Desuden er PET-industrien opført som en af de industrier, der skal tilskyndes i det vejledende katalog fra 2024 over strukturtilpasning i industrien, hvilket antyder myndighedernes hensigt om at skabe lovgivningsmæssige rammer, der er befordrende for sektorens udvikling, og som også potentielt baner vejen for industriens adgang til finansiering (47). Samtidig er PET-producenter med mindre produktionskapacitet også opført blandt de industrier, der er underlagt begrænsninger, hvilket viser de kinesiske myndigheders hensigt om at påvirke udformningen af PET-industrien: »[k]onventionel produktion af polyester (PET) ved kontinuerlig polymerisering med en enkelt produktionslinje på mindre end 200 000 ton/år «.

(89)

Desuden omhandler den 14. femårsplan for råmaterialer (48) direkte den petrokemiske sektor, idet det fastslås, at »[i] sektorer, der omfatter petrokemikalier og kemikalier, stål, ikke-jernholdige metaller samt byggematerialer, skal vi fremme en række pionervirksomheder i industrikæden, der udøver lederskab i økosystemet og er kendetegnet ved central konkurrenceevne (...). Førende virksomheders vejledende rolle i sektorerne for kemiske materialer og byggematerialer skal udnyttes til at fremme virksomhedsreformer og -omstrukturering«.

(90)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (49).

(91)

Dette gælder f.eks. China Petrochemical and Chemical Industry Federation (» CPCIF «), den sektorspecifikke industrisammenslutning. I henhold til artikel 3 i CPCIF's vedtægter accepterer organisationen » faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring « (50). Sinopec er medlem af CPCIF (51).

(92)

Desuden er China Non-woven and Industry Textile Association (52) (»CNITA«) også relevant for den pågældende vare. I artikel 3 i CNITA's vedtægter fastsættes det, at »[sammenslutningen] tilslutter sig det kinesiske kommunistpartis overordnede ledelse, opretter partiorganisationer og udfører partiaktiviteter « og »accepterer forretningsvejledning og tilsyn fra registrerings- og forvaltningsmyndigheden, myndigheden for partiopbygningsledelse og relevante industristyringsafdelinger« (53). Tiandingfeng Holdings Co. Ltd (54) og Hebei Qianjin non-woven Group (55) er medlemmer af CNITA.

(93)

Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(94)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(95)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (56)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(96)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (57), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (58).

(97)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (59). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(98)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (» retningslinjerne «) (60), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(99)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område «, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer «. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (61).

(100)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i sektoren for PET-spunbond.

(101)

Som eksempel kan nævnes, at to næstformænd (62) for Beijing Oriental Yuhong Waterproof Technology Co. Ltd også er medlemmer af CCP (63).

(102)

Desuden oprettede Changde Tiandingfeng Non-wovens Co. Ltd. en partiafdeling i 2021 og » tilslutter sig den partiopbyggende ledelse som en rettesnor for virksomhedens udvikling  (64).« Eksempelvis » spillede ni partimedlemmer en ledende rolle inden for produktion, forretningsledelse og teknologisk innovation «. Desuden » koordinerer partiorganisationen hvad angår opgradering af industrien også for at fremme den koordinerede udvikling af industrikæden i forudgående og efterfølgende produktionsled  (65).«

(103)

Changde Tiandingfeng Non-wovens Co. Ltd's partiafdeling blev rost af Changde Municipal Party Committee som en » avanceret græsrodsorganisation « (66).

(104)

CCP's indgriben i forretningsmæssige beslutninger ses også i industrien i forudgående produktionsled, som det fremgår af de tilgængelige indlæg fra virksomhederne. I årsrapporten for 2022 fra Sinopec Group, en producent af inputmaterialer til fremstilling af PET, påpeges det, at » [v]irksomheden løbende forbedrer kvaliteten af partiopbygningsarbejdet, styrker medarbejdernes ånd, styrker disciplinært inspektions- og tilsynsarbejde, hjælper bestyrelsen med effektivt at gennemføre forskellige beslutninger og ordninger og fremmer virksomhedens udvikling af høj kvalitet « (67). Sinopec Groups bestyrelsesformand er desuden sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen (68). Sinopec Group erklærede, at den har til hensigt at » fokusere på virksomhedens nye mission og nye opgaver på den nye rejse, fremme partiets selvrevolutionære ånd, styrke partiets lederskab og partiopbygning på en alsidig og integreret måde og systematisk fremme omfattende og omhyggelig partiforvaltning for at give en stærk garanti for, at der bliver skrevet et nyt kapitel i Kinas moderne petrokemiske industri « (69).

(105)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (70). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i sektoren for PET-spunbond og andre sektorer (som f.eks. finans- og inputmaterialesektorer), det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(106)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(107)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (71).

(108)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(109)

PET-industrien nævnes i Made In China 2025-køreplanen (72) som en sektor, der skal videreudvikles, både som et avanceret petrokemisk materiale og som et avanceret let industrimateriale.

(110)

Den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035 (73) har til formål at » opgradere traditionelle industrier, fremme optimeringen og den strukturelle tilpasning af råmaterialeindustrier såsom f.eks. petrokemikalier, stål, ikkejernholdige metaller og byggematerialer, udvide udbuddet af produkter af høj kvalitet i sektorer såsom den lette industri og tekstiler, fremskynde omstillingen og opgraderingen af virksomheder i nøgleindustrier såsom den kemiske industri og papirfremstilling og forbedre det grønne produktionssystem. (74)«

(111)

I henhold til den 14. femårsplan for råmaterialeindustrien (75) vil » strukturplanen for den petrokemiske industri blive iværksat, og nye xylen- og ethylenprojekter ud over dem, der er fastsat i planen, skal være strengt forbudt. [...] [Kina] vil fokusere på delområder eller nøgleprodukter med et solidt industrigrundlag, fremtrædende komparative fordele og førende teknologier med henblik på fuldt ud at udnytte den ledende rolle, som førende virksomheder i industrikæden spiller, [...] og udvikle en række industriklynger inden for petrokemikalier [...] grønne byggematerialer og nye materialer « (76) .

(112)

Desuden kræves det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri (77), at » sektorpolitikkerne skal styrkes, og industriens omfang skal reguleres videnskabeligt: [...]forsyningskapaciteten for avancerede polymerer, særlige kemikalier og andre produkter skal styrkes « [...] og »[u]nderstøttende politikker skal forbedres: koordineringen mellem industripolitikker og skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksport-, energi-, økologi-, miljø- og prispolitikker samt andre politikker skal styrkes. Den rolle, som den nationale platform for samarbejde mellem industri og finansiering spiller, [...] skal udnyttes fuldt ud«.

(113)

På provinsniveau opfordres de lokale myndigheder i den 14. femårsplan for Shandong om udvikling af den kemiske industri (78) til at »[ø]ge den teknologiske omstilling af eksisterende virksomheder, forbedre energi- og ressourceudnyttelseseffektiviteten og styrke virksomhedernes centrale konkurrenceevne. Indføre en mekanisme, der gør det muligt for virksomheder at trække sig ud af parker, beslutsomt fjerne forældet produktionskapacitet, føre streng kontrol med den begrænsede produktionskapacitet og gennemføre differentierede politikker og foranstaltninger til fordeling af ressourcefaktorer såsom jord, elektricitet og vand for at tvinge virksomhederne til at omstille og udvikle sig «. Der opfordres også til at »[ø]ge den finansielle støtte. Styrke de finanspolitiske incitamenter, koordinere og inddrage særlige fonde, støtte kemiske virksomheder i at fremskynde teknologisk omstilling, intelligent omstilling, industrielle overførsler, flytning til parker, afskaffelse af forældet udstyr osv. og gennemføre afgiftsfritagelser for import af større teknisk udstyr, momsrefusion, forsknings- og udviklingspolitikker såsom yderligere fradrag af udgifter og forsikringskompensation for det første sæt tekniske udstyr. Aktivt at vejlede forskellige finansielle institutioner og social kapital i at investere i den kemiske industri, udnytte fordelene ved politisk finansiering, udviklingsfinansiering og handelsfinansiering samt øge den finansielle støtte til centrale områder inden for kemisk teknologi «. Tiandingfeng Non-wovens Co., Ltd (79) er beliggende i Shandong.

(114)

Desuden søges det med Hunan-provinsens 14. femårsplan for udvikling af strategiske og nye industrier (80) også at udvikle nye kemiske materialer: » Udvikle nye syntetiske gummityper, særlige harpikser, højtydende industriplast og andre polymermaterialer.« Changde Tiandingfeng Non-wovens Co. Ltd er beliggende i Hunanprovinsen, nærmere betegnet i Changde kommunes West Dongting Industry Development Zone, som udsendte en gennemførelsesplan for fem forbedringer i perioden 2022-2025 (81), hvori man søger at » styrke førende industrier, udvide vækstindustrier og fremme kommende industrier [...og] på grundlag af omfattende projekter som Tiandingfeng, tiltrække en række industrier i forudgående og efterfølgende produktionsled for at skabe en industrikæde «. I den sammenhæng hjalp myndigheder i West Dongting »Changde Tiandingfeng Non-wovens Co Ltd med en vellykket ansøgning til projektet med særlige midler på provinsniveau til udvikling af et avanceret fremstillingscenter, til projektet med særlige midler på provinsniveau til udvikling af høj kvalitet af den digitale industri og en søgning om status som førende virksomhed i provinsen inden for intelligent fremstilling mv., for at hjælpe virksomhederne med at opnå politisk og finansiel støtte (82) «.

(115)

Desuden søger Hubeis 14. femårsplan for udvikling af høj kvalitet i industrien for nye materialer (83) at fokusere på industriplast og »forbedre industriens teknologiske niveau for højtydende industriplast såsom polyoxymethylen, PET/PBT-harpiks [...]«.

(116)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled.

(117)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(118)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(119)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (84).

(120)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (85). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (86). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (87).

(121)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i sektoren for PET-spunbond. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(122)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(123)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (88).

(124)

I henhold til national lovgivning er der kun én enkelt aktiv fagforening. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (89). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(125)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (90). Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(126)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for PET-spunbond ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(127)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(128)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker (91) har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (92), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(129)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (93). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(130)

Den seneste udvikling illustrerer yderligere omfanget af regeringens indflydelse på finansielle institutioner i Kina. I marts 2025 annoncerede de kinesiske myndigheder (GOC) en udstedelse af statsobligationer for 500 mia. CNY for at yde betydelig økonomisk støtte til store banker, herunder Bank of China, China Construction Bank, Bank of Communications og Postal Savings Bank of China. Dette indgreb havde til formål at stabilisere disse institutioner i en situation med faldende rentabilitet og rekordlave nettorentemargener, hvilket understreger de proaktive foranstaltninger, som staten har truffet for at opretholde den økonomiske stabilitet (94).

(131)

Desuden har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (95). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne » bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien, og navnlig hvordan de bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier « (96).

(132)

Hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer stræber GOC gennem flere foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af private investeringer (97), desuden efter at »øge de centrale budgetmidler for at støtte kvalificerede private investeringsprojekter og aktivt at spille en vejledende og ledende rolle«. GOC har også til hensigt at »gøre god brug af nye politiske finansieringsinstrumenter [og] støtte en række kvalificerede private investeringsprojekter i vigtige industrier og på centrale områder« (98).

(133)

Derudover er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (99). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (100). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(134)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(135)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (101). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (102). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(136)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(137)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(138)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(139)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af produktionsfaktorerne, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport.

(140)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i betragtning 67-138. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet producenterne af PET-spunbond er underlagt disse regler ligesom alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(141)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i ajourførte rapport.

(142)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(143)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(144)

Det fremgår af betragtning 36, at ingen af parterne satte spørgsmålstegn ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som sådan, og at GOC ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(145)

Analysen i dette afsnit, som omfatter en undersøgelse af alle tilgængelige beviser vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for den pågældende vare, viste, at priserne og omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri.

(146)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(147)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(148)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(149)

Som forklaret i betragtning 39 udstedte Kommissionen to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og samtidig gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder.

(150)

I det første notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, og fremlagde en liste over alle produktionsfaktorer såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi. Den identificerede også mulige repræsentative lande.

(151)

Ifølge importstatistikker over råmaterialer blev der konstateret import af de produktionsfaktorer, der er nødvendige for at fremstille PET-spunbond, i Indonesien, Thailand og Tyrkiet, som alle opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Det anses også for sandsynligt, at der produceres PET-spunbond i disse tre lande.

(152)

Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de lande, der er udpeget i det første notat, for så vidt angår det økonomiske udviklingsniveau. Flere parter fremsatte imidlertid bemærkninger til pålideligheden af priserne på visse produktionsfaktorer i hvert af landene, som behandles i de følgende betragtninger.

(153)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Thailand som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(154)

Som svar på det første notat argumenterede Changde Tiandingfeng Nonwovens Co Ltd og Tiandingfeng Nonwovens Co Ltd (de to sidstnævnte benævnes i det følgende »TDF Group«) for Tyrkiet sammenlignet med Thailand som et repræsentativt land, fordi importen af PET-chips i Tyrkiet ville være mere diversificeret, finde sted i større mængder og hovedsagelig indkøbes fra lande med markedsøkonomi og derfor var mere repræsentativ for ikke-fordrejede markedspriser.

(155)

Hubei Unibon nonwovens Co Ltd (»Unibon«) fremførte, at Thailand ikke er egnet som repræsentativt land, da importen af PET-chips til dette land ville være fordrejet på grund af den store andel af import af PET-chips med oprindelse i Kina, hvor den gennemsnitlige importpris fra andre lande var markant højere end i de to andre potentielle repræsentative lande. Unibon hævdede, at disse priser tydede på, at Thailands import fra andre lande end Kina i vid udstrækning er specielle eller atypiske PET-chips og derfor ikke kan betragtes som en standardreferenceværdi for PET-chips, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare.

(156)

I det andet notat bemærkede Kommissionen, at en betydelig del af den samlede import af PET-chips i både Thailand og Tyrkiet var af kinesisk oprindelse. Som forklaret i det første notat fandt Kommissionen imidlertid, at importpriserne på PET-chips til Tyrkiet fra andre lande end Kina syntes at være påvirket af den store mængde PET-chips af kinesisk oprindelse til fordrejede priser, mens dette ikke syntes at være tilfældet i Thailand.

(157)

Som svar på det andet notat gentog Unibon sit argument om, at Thailand ikke er et egnet repræsentativt land, og fremførte, at PET-chips bør være den afgørende faktor i denne vurdering. Den fremførte, at Thailand er nettoeksportør af PET-chips, hvorimod Indonesien har en mere afbalanceret handelsposition og derfor ville udgøre en mere passende referenceværdi. Unibon hævdede endvidere, at Kommissionen ikke kun burde tage hensyn til andelen af importen med oprindelse i Kina, men også de absolutte importmængder. Endelig hævdede den, at de betydeligt højere priser på PET-chips ved import til Thailand sammenlignet med Indonesien og Tyrkiet tyder på, at de varer, der importeres til Thailand, tilhører en bestemt kategori og derfor ikke er repræsentative.

(158)

Kommissionen bemærkede, at de forholdsvis højere importpriser på PET-chips til Thailand sandsynligvis kan tilskrives den lavere andel af importen med oprindelse i Kina, hvilket resulterer i en større andel af importen fra andre tredjelande til markedsbaserede priser. I den forbindelse er den relative andel af importen fra resten af verden sammenlignet med Kina en mere relevant indikator for prispålidelighed end de absolutte importmængder. Da importmængderne af PET-chips til Thailand fortsat er forholdsvis høje, udgjorde en diversificeret indkøbsstruktur med begrænset eksponering for potentielt fordrejet import et mere hensigtsmæssigt grundlag for at fastsætte en ikkefordrejet referenceværdi.

(159)

Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen ikke identificerede nogen specifikke handelsrestriktioner eller fordrejninger for PET-chips, der ville gøre Thailand uegnet som repræsentativt land. Alene det forhold, at Thailand er nettoeksportør af PET-chips, viste ikke, at landets importpriser er unormale eller uhensigtsmæssige med henblik på referenceværdier. Tværtimod, idet importen konkurrerer med PET-chips produceret på hjemmemarkedet.

(160)

Unibon fremførte endvidere, at de anvendte referencepriser burde udelukke forsikring og importafgifter. Efter virksomhedens opfattelse er PET-chips, der sælges på hjemmemarkedet, ikke forbundet med sådanne omkostninger, og størstedelen af de PET-chips, der sælges i Thailand, fremstilles på hjemmemarkedet og medfører derfor ikke omkostninger ved forsikring og importafgifter.

(161)

Med hensyn til udelukkelsen af omkostninger ved forsikring og importafgifter blev den normale værdi baseret på importstatistikker fra GTA, mens de gældende importafgifter blev fastsat ved hjælp af MacMap. Sådanne importpriser omfatter pr. definition, hvor det er relevant, importafgifter og dermed forbundne importomkostninger. Deres medtagelse er derfor uløseligt forbundet med den anvendte metode.

(162)

Som svar på det andet notat hævdede klagerne endvidere, at referenceværdien for arbejdskraft fra Bank of Thailand, som er anført i bilag V til det andet notat, var urimeligt lav og ikke nøjagtigt afspejlede de faktiske arbejdskraftomkostninger i Thailand. De fremførte, at dette tal er betydeligt lavere end de arbejdskraftomkostninger, som Kommissionen anvender i andre repræsentative mellemindkomstlande i den øverste halvdel. Klagerne anmodede Kommissionen om at justere referenceværdien for arbejdskraftomkostninger ved at anvende højere arbejdskraftomkostningsdata for »ingeniørstillinger« offentliggjort af Thailand Board of Investment, som de anså for at være en mere hensigtsmæssig og repræsentativ kilde.

(163)

Kommissionen bemærkede, at referenceværdien ikke var usædvanlig lav i betragtning af de funktioner, der reelt blev udført af den pågældende arbejdskraft i produktionsprocessen. Desuden var referenceværdiens niveau stort set sammenligneligt med de arbejdskraftomkostningsdata, der blev indberettet fra andre internationale statistiske kilder, og kunne derfor ikke anses for ikke at være repræsentativt eller uhensigtsmæssigt med henblik på beregningen af den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(164)

På grund af manglen på pålidelige importdata for brunkul i Thailand, idet importen udelukkende stammer fra Laos, anførte Kommissionen i det andet notat, at den havde til hensigt at fastsætte referenceværdien for brunkul ved at anvende priserne for brunkul til virksomheder (industrielle brugere) i Thailand, som offentliggøres af energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning. Kommissionen anvendte de seneste data vedrørende 2024 som referenceværdi.

(165)

Som svar på det andet notat hævdede Unibon, at referenceprisen for brunkul burde baseres på de thailandske toldmyndigheders importdata under HS 2702 10 snarere end på indenlandske kulstatistikker. Unibon hævdede, at de indenlandske statistikker ikke skelner mellem brunkul og andre kultyper og kun giver en gennemsnitspris for en bred kulkategori på trods af betydelige forskelle i brændværdi og andre egenskaber, der resulterer i betydelige prisforskelle. Unibon hævdede endvidere, at Kommissionens faste praksis er at basere sig på offentligt tilgængelige tolddata fra det repræsentative land med henblik på værdiansættelse af produktionsfaktorer, og hævdede, at der ikke er nogen begrundelse for at fravige denne tilgang i den foreliggende sag, navnlig i betragtning af at Thailand fører produktspecifikke importstatistikker for brunkul, registrerer betydelige importmængder og køber denne import fra lande med markedsøkonomi, hvilket efter virksomhedens opfattelse sikrer, at priserne er ikke-fordrejede og repræsentative.

(166)

Kommissionen bemærkede, at selv om der foreligger thailandske tolddata under HS-kode 2702 10 , har den registrerede import næsten udelukkende oprindelse i et enkelt naboland, nemlig Laos, og kunne derfor ikke anses for at være tilstrækkeligt repræsentativ for et konkurrencedygtigt og diversificeret marked. Den høje koncentration af forsyninger i ét leverandørland gav anledning til bekymring med hensyn til pålideligheden af importprisen som en passende referenceværdi. I betragtning af de særlige fysiske egenskaber ved brunkul, navnlig dets lave brændværdi og høje vandindhold, er transport over lange afstande desuden generelt uøkonomisk (104). Som følge heraf vil importstatistikkerne sandsynligvis afspejle begrænsede grænseoverskridende transaktioner, der skyldes geografisk nærhed, snarere end priser, der fastsættes under bredere markedsforhold. Under disse omstændigheder bekræftede Kommissionen, at importdataene ikke udgjorde det mest hensigtsmæssige grundlag for værdiansættelsen af denne produktionsfaktor.

(167)

Endelig hævdede klagerne, at de thailandske importpriser på majsstivelse forekom for lave til at afspejle priserne på modificeret majsstivelse, der anvendes i produktionen af PET-spunbond. I denne forbindelse hævdede de, at dette sandsynligvis skyldes varesammensætningen under den relevante KN-kode, som omfatter både modificeret majsstivelse (anvendt i PET-spunbond) og ikke-modificeret majsstivelse (ikke anvendt i PET-spunbond). EU-producenterne fastholdt derfor, at Kommissionen burde foretage passende justeringer for at tage højde for denne forskel.

(168)

Kommissionen tog EU-producenternes påstand vedrørende anvendelsen af modificeret majsstivelse i produktionen af PET-spunbond og niveauet for de thailandske importpriser til efterretning. EU-producenterne fremlagde imidlertid ikke tilstrækkelige beviser til at underbygge disse påstande. Der blev derfor ikke foretaget justeringer af de thailandske importpriser for majsstivelse.

(169)

Som svar på det første notat hævdede TDF Group, at Tyrkiets import af vigtige produktionsfaktorer, navnlig PET-chips, er mere repræsentativ og markedsdrevet end Thailands. Importen fra Kina tegner sig for mindre end halvdelen af Tyrkiets import af PET-chips, og indkøb fra en lang række lande med markedsøkonomi tyder på, at priserne afspejler de internationale markedsvilkår. TDF Group hævdede, at prisniveauerne alene ikke påviser en fordrejning, og at repræsentative importmængder bør være den afgørende faktor i Kommissionens analyse, navnlig i betragtning af at PET-chips tegnede sig for ca. 50 % af de samlede produktionsomkostninger ved den undersøgte vare. Gruppen hævdede, at Tyrkiets højere og mere diversificerede importmængder fra andre lande end Kina derfor udgjorde en mere pålidelig referenceværdi. Virksomheden hævdede også, at den manglende import af brunkul ikke burde diskvalificere Tyrkiet, da sådanne mangler kunne afhjælpes ved at anvende data fra andre lande.

(170)

Unibon hævdede derimod, at Tyrkiet ikke er lige så egnet som repræsentativt land på grund af et stærkt fordrejet råmaterialemiljø, makroøkonomisk ustabilitet, der påvirker enhedsarbejdskraftomkostningerne, energiomkostningerne og de finansielle udgifter, og mangel på passende finansielle data.

(171)

I det andet notat bemærkede Kommissionen, at Thailand og Tyrkiet viser ensartede importmønstre og importerer betydelige mængder af PET-chips fra Kina. Som forklaret i det første notat og i betragtning 156 fandt Kommissionen imidlertid, at importpriserne på PET-chips til Tyrkiet fra andre lande end Kina synes at være påvirket af den store mængde PET-chips af kinesisk oprindelse til fordrejede priser.

(172)

Kommissionen analyserede endvidere importen af det vigtigste råmateriale, PET-chips, og undersøgte importdataene på et mere detaljeret niveau for at identificere de typer PET-chips, der anvendes i produktionen af PET-spunbond. I modsætning til Thailand og Indonesien skelnes der i den tyrkiske toldtarif imidlertid ikke mellem forskellige 8-cifrede koder under HS 3907 69 .

(173)

Efter offentliggørelsen af det første notat konstaterede Kommissionen også, at Tyrkiet har indført beskyttelsesforanstaltninger, der omfatter importen af PET-chips henhørende under HS-kode 3907 69  (105). Foranstaltningerne har været i kraft siden den 11. juni 2020. Kommissionen fandt, at disse beskyttelsesforanstaltninger over for PET-chips fordrejer importpriserne på dette vigtige råmateriale, hvilket gør Tyrkiet til en mindre egnet mulighed som repræsentativt land.

(174)

I det første notat bemærkede Kommissionen, at der ikke var nogen import af brunkul til Tyrkiet. TDF Group hævdede, at dette ikke burde udelukke Tyrkiet fra at blive valgt som repræsentativt land. TDF Group mindede om, at man i tidligere tilfælde, hvor et repræsentativt land ikke havde importmængder af visse produktionsfaktorer, har behandlet dette spørgsmål ved at anvende importpriser fra et andet repræsentativt land til at beregne den normale værdi.

(175)

Kommissionen noterede sig bemærkningerne fra TDF Group og var enig i, at der i mangel af en pålidelig importreferenceværdi kunne anvendes ikke-fordrejede internationale priser, omkostninger eller referenceværdier, hvis Tyrkiet var blevet valgt som repræsentativt land.

(176)

Som svar på det første notat anså Unibon Indonesien for at være det mest hensigtsmæssige repræsentative land og hævdede primært, at det har den mest afbalancerede og mindst fordrejede fordeling af den vigtigste produktionsfaktor, PET-chips. Den fremførte, at Indonesiens importmønster er ligeligt fordelt mellem kinesiske og ikke-kinesiske kilder, hvilket mindsker risikoen for, at priserne for »resten af verden« indirekte påvirkes af kinesiske priser. I modsætning til Indonesien vil Thailands import af PET-chips være stærkt domineret af importen fra Kina, mens Tyrkiets struktur omfatter import fra lande uden for WTO, hvilket ville give anledning til yderligere betænkeligheder med hensyn til fordrejninger. Unibon underbyggede imidlertid ikke denne påstand eller fremlagde yderligere beviser til støtte herfor.

(177)

Unibon hævdede endvidere, at manglerne i Indonesiens data om produktionsfaktorer er begrænsede og let kan afhjælpes, f.eks. afspejler den manglende import af brunkul Indonesiens selvforsyning som en stor kulproducent snarere end en datamangel, og der findes referencepriser på kul fra anerkendte publikationer på hjemmemarkedet, mens importen af glasfiber, undtagen fra Kina, er af tilstrækkelig kommerciel størrelse.

(178)

I det andet notat bemærkede Kommissionen, at importen af glasfiber til Indonesien fra resten af verden kun udgør 3,28 % af den samlede import af glasfiber, mens den resterende del på 96,72 % er af kinesisk oprindelse. Det er derfor klart, at importen af glasfiber fra resten af verden sandsynligvis er blevet påvirket af importen fra Kina. Unibons påstand blev derfor afvist.

(179)

Kommissionen noterede sig bemærkningerne fra Unibon og var enig i, at der i mangel af en pålidelig importreferenceværdi kunne anvendes ikke-fordrejede internationale priser, omkostninger eller referenceværdier, hvis Indonesien var blevet valgt som repræsentativt land.

(180)

Under hensyntagen til de interesserede parters argumenter vedrørende det første notat og det andet notat fandt Kommissionen, at Thailand var det mest egnede repræsentative land, der opfyldte kriterierne for at have et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.

(181)

Kommissionen undersøgte, hvilke finansielle data der var umiddelbart tilgængelige for de tre lande, der blev identificeret i det første notat, dvs. Indonesien, Thailand og Tyrkiet.

(182)

I det første notat havde Kommissionen identificeret umiddelbart tilgængelige regnskaber for tre producenter af den undersøgte vare i repræsentative lande, som viste et rimeligt rentabilitetsniveau for den seneste periode frem til undersøgelsesperioden.

(183)

De eksporterende producenter Unibon og TDF Group hævdede begge, at Thailand ikke var egnet som repræsentativt land, fordi de to thailandske virksomheder, der blev taget i betragtning, Thai Unitika Spunbond Co., Ltd., og Narula Nonwoven Co. Ltd., ikke fremlagde pålidelige oplysninger.

(184)

Unibon påpegede, at Thai Unitika Spunbond udviste ekstrem og uregelmæssig rentabilitet, hvilket afspejlede ekstraordinære eller ikke-driftsmæssige elementer snarere end normale industrielle resultater. Narula Nonwoven havde derimod en ekstremt lav fortjenstmargen. Unibon konkluderede, at denne stærke kontrast tydede på, at Thailand manglede stabile og kommercielt rimelige finansielle data for produktionen af PET-spunbond, hvilket gjorde enhver referenceværdi afledt af disse to virksomheder stærkt fordrejet.

(185)

Tilsvarende hævdede TDF Group også, at de finansielle data for 2025 fra Thai Unitika Spunbond Co., Ltd. burde lades ude af betragtning, fordi de ikke var et passende grundlag for referenceværdier. TDF Group mente, at den ekstraordinære stigning i de samlede indtægter, mere end tre gange så meget som virksomhedens indtægter fra salg og tjenesteydelser og dens omkostninger ved solgte varer, afspejlede andre ekstraordinære indtægter snarere end normale driftsresultater.

(186)

Alternativt foreslog Unibon, at Indonesien fremlagde pålidelige, varespecifikke finansielle data fra en faktisk producent af PET-spunbond, PT Multi Spunindo Jaya Tbk, hvis reviderede regnskaber viser kommercielt rimelige SA&G-omkostninger og fortjenstniveauer, der er i overensstemmelse med normale industrielle aktiviteter.

(187)

TDF Group hævdede, at Tyrkiet havde et bredere og mere repræsentativt industrigrundlag med otte identificerede producenter af PET-spunbond sammenlignet med kun to i Thailand og én i Indonesien. TDF Group anerkendte, at de virksomhedsspecifikke finansielle data for tyrkiske producenter kan være begrænsede, og foreslog Kommissionen i stedet at anvende sektorspecifikke finansielle data.

(188)

Kommissionen var enig med både TDF Group og Unibon i, at de finansielle oplysninger vedrørende de thailandske virksomheder ikke var egnede. De finansielle data for Thai Unitika Spunbond Co., Ltd., og Narula Nonwoven Co., Ltd., var i høj grad inkonsekvente og afspejlede ikke normale resultater i industrien med ekstreme udsving i rentabilitet og indtægter som følge af ekstraordinære poster.

(189)

Kommissionen noterede sig TDF Groups bemærkning om anvendelsen af sektordata, men sektordataene kan omfatte producenter ud over dem, der fremstiller PET-spunbond, såsom tekstilproducenter med forskellige varesammensætninger eller omkostningsstrukturer. Anvendelsen af sådanne aggregerede data risikerer at give et misvisende billede af den faktiske omkostningsstruktur og rentabilitet i PET-spunbondsegmentet.

(190)

Kommissionen var enig i Unibons påstand om, at PT Multi Spunindo Jaya Tbk (Indonesien) ud af de producenter af PET-spunbond, der blev identificeret i de repræsentative lande, havde de mest nøjagtige SA&G-omkostninger og fortjenstniveauer, der var i overensstemmelse med normale industrielle aktiviteter.

(191)

I sit svar på det andet notat hævdede Unibon, at det var uhensigtsmæssigt at kombinere data om produktionsfaktorer fra Thailand med finansielle nøgletal fra Indonesien, da anvendelsen af to forskellige repræsentative lande efter deres opfattelse bryder den interne konsistens i beregningen af den normale værdi og fører til et fordrejet resultat. Virksomheden hævdede, at Kommissionen i stedet burde basere sig på et enkelt repræsentativt land for både priser på produktionsfaktorer og finansielle data, og fremførte, at Indonesien ville være det mest hensigtsmæssige valg.

(192)

Hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, bør Kommissionen beregne den normale værdi ved at anvende produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser og referenceværdier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). De kilder, som Kommissionen kan anvende, omfatter de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, forudsat at de relevante data er umiddelbart tilgængelige. Som nærmere forklaret ovenfor betragtede Kommissionen Thailand som et egnet repræsentativt land, hvilket gjorde det muligt for den at basere sig på Thailands omkostninger og priser for alle produktionsfaktorer i forbindelse med den undersøgte vare. Kommissionen var imidlertid ikke i stand til at finde umiddelbart tilgængelige finansielle data fra thailandske producenter af PET-spunbond til beregning af et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste på grundlag af umiddelbart tilgængelige finansielle data fra en producent af PET-spunbond i Indonesien.

(193)

Da det blev fastslået, at Thailand var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(194)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(195)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikke-fordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i dette notat.

(196)

Kommissionen modtog ingen indsigelser mod listen over produktionsfaktorer i det første notat.

(197)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA (for importpriser) og MacMap (for importafgifter) til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer.

(198)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

(199)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb beregnede Kommissionen forholdet mellem de respektive stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger og deres respektive direkte produktionsomkostninger (jf. tabel 1). Dette forhold blev derefter anvendt på de ikke-fordrejede direkte produktionsomkostninger og lagt hertil.

(200)

For at fastsætte den ikke-fordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger.

(201)

Der blev fastsat en importpris i det repræsentative land som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (111).

(202)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(203)

Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(204)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter afholdt, en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, jf. betragtning 221 og 222.

(205)

For at fastsætte de gældende importafgifter pr. varekode og oprindelsesland konsulterede Kommissionen MacMap. Importafgifterne blev lagt til den cif-værdi, der var registreret i de thailandske importstatistikker, som er tilgængelige i GTA-databasen.

(206)

Kommissionen angav de stikprøveudtagne eksporterende producenters transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikke-fordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikke-fordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem de eksporterende producenters råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikke-fordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(207)

PET-chips er det vigtigste råmateriale i produktionen af PET-spunbond. I det første notat havde Kommissionen opført både toldkoden for PET med lav viskositet, dvs. HS-kode 3907 69 , og toldkoden for PET med høj viskositet, HS-kode 3907 61 . EU-producenterne fremsatte bemærkninger til det første notat og opfordrede indtrængende Kommissionen til nøje at kontrollere hver kinesisk producents nøjagtige råmateriale for at sikre, at den anvender den korrekte kode for hver producent. Efter kontrolbesøgene konkluderede Kommissionen, at kun PET med lav viskositet, dvs. HS-kode 3907 69 , var relevant for produktionen af PET-spunbond, og fjernede PET med høj viskositet (HS 3907 61 ) fra listen over råmaterialer.

(208)

I det andet notat analyserede Kommissionen endvidere importen af det vigtigste råmateriale, PET-chips, og undersøgte importdataene på et mere detaljeret niveau for at identificere de typer PET-chips, der anvendes i produktionen af PET-spunbond.

(209)

Den thailandske toldnomenklatur skelner mellem følgende varekoder under den sekscifrede HS-kode 3907 69 :

(210)

De PET-chips, der anvendes til fremstilling af PET-spunbond, henhører under varekode 3907.69.10, mens varekode 3907.69.90 kan omfatte polyethylenterephthalat af særlig kvalitet eller på anden måde atypisk polyethylenterephthalat. Ved hjælp af GTA-data var Kommissionen i stand til at identificere importen til Thailand under varekode 3907.69.10 og fremlægge mere detaljerede oplysninger.

(211)

For Thailand var den samlede importmængde på 23 411 ton, hvoraf 33 % stammede fra Kina. Da importen stammede fra flere kilder, og andelen af importen fra Kina var relativt lav, konkluderede Kommissionen, at importpriserne på PET-chips under varekode 3907.69.10 til Thailand fra resten af verden sandsynligvis ikke er blevet påvirket af importen fra Kina, hvilket gør importen til Thailand til en pålidelig referenceværdi.

(212)

Som allerede beskrevet i betragtning 26 kræver produktionen af PET-spunbond anvendelse af stivelsesbaserede bindemidler, kemiske (polymerbaserede) bindemidler eller blandede bindemidler som belægningsmateriale.

(213)

Som svar på det første notat hævdede klagerne, at de kinesiske producenter hovedsagelig anvender stivelsesbaserede bindemidler til PET-spunbond, der sælges på det kinesiske hjemmemarked, mens varer, der sælges på EU-markedet, fremstilles ved hjælp af alle tre typer bindemidler. EU-producenterne fastholdt derfor, at Kommissionen for at sikre en rimelig sammenligning i dumpingberegningerne burde fastsætte særskilte normale værdier for PET-spunbond fremstillet med hver type bindemiddel eller foretage passende justeringer af en normal værdi baseret på produktion af stivelsesbaserede bindemidler.

(214)

Kommissionen noterede sig EU-producenternes bemærkninger vedrørende de forskellige typer bindemidler, der anvendes i produktionen af PET-spunbond, og deres potentielle indvirkning på prissammenligneligheden. Kommissionen vurderede, om forskelle i bindemiddeltyper burde tages i betragtning, og, hvor det var relevant, om eventuelle justeringer var berettigede på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen. Udfaldet af denne vurdering er anført i betragtning 220.

(215)

Som svar på det andet notat fremførte klagerne, at de var uenige i de priser, der blev anvendt i notatet om produktionsfaktorer for majsstivelse. Klagerne fremførte, at den type majsstivelse, der anvendes til fremstilling af PET-spunbond, er modificeret majsstivelse, hvis pris er ca. dobbelt så høj som prisen på almindelig majsstivelse. Til støtte for denne påstand fremlagde klagerne prisnoteringer, der sammenlignede modificeret og almindelig majsstivelse, og anmodede Kommissionen om at anvende en tilsvarende forhøjelse på de GTA-baserede priser for at afspejle de højere omkostninger ved modificeret majsstivelse.

(216)

Som svar på klagernes argument fastholdt begge eksporterende producenter, at de til deres egen produktion kun anvender almindelig majsstivelse. De eksporterende producenter fremførte, at dette fremgår af de fakturaer, der blev indsamlet under kontrollen af deres indkøb af råmaterialer, hvor der henvises til den type majsstivelse, der købes. TDF Group hævdede endvidere, at modificeret majsstivelse i Kina angives under en anden HS-kode, nemlig 3505 10 , og hævdede, at dens indkøb under HS-kode 1108 12 vedrører almindelig majsstivelse snarere end modificeret majsstivelse.

(217)

Kommissionen bemærkede, at klagerne ikke havde fremlagt afgørende beviser for, at producenter af PET-spunbond, herunder de kinesiske eksporterende producenter, anvender modificeret majsstivelse. De fremlagte prisnoteringer viste blot, at modificeret majsstivelse kan være dyrere end almindelig majsstivelse, men påviste ikke, at de undersøgte eksporterende producenter anvender denne vare. Tværtimod viste de efterprøvede tekniske specifikationer og prisniveauer, at de eksporterende producenter anvender almindelig majsstivelse.

(218)

Som svar på det andet notat hævdede TDF Group, at den akrylesteremulsion, den anvender, fejlagtigt var blevet klassificeret under HS-kode 3903 90 , som omfatter styrenpolymerer. TDF Group hævdede, at selv om varen indeholder styren, er dens hovedkomponent akrylsyre, og at det derfor ville være mere hensigtsmæssigt at tarifere den under HS-kode 3906 90 , der omfatter akrylpolymerer i ubearbejdet form. Kommissionen accepterede TDF Groups påstand og ændrede tariferingen af HS-koden for akrylesteremulsion.

(219)

Som svar på det andet notat hævdede Unibon, at væsentlige forskelle i de bindemiddeltyper, der anvendes i produktionen af PET-spunbond, nemlig stivelsesbaserede, kemiske akrylbaserede og blandede bindemidler, fører til betydelige forskelle i produktionsomkostninger og markedspriser. Virksomheden hævdede, at dette skal afspejles behørigt i beregningen af den normale værdi. På dette grundlag anmodede Unibon Kommissionen om at foretage justeringer for at tage højde for omkostningsforskelle i forbindelse med bindemidler.

(220)

Kommissionen afviste denne påstand. Den bemærkede, at både EU-producenterne og de stikprøveudtagne kinesiske producenter af PET-spunbond anvender en blanding af bindemidler, som alle har samme anvendelsesformål og markedspriser. En mere detaljeret analyse, der skelner mellem varer efter bindemiddeltype, hvor der ikke er nogen væsentlig forskel i anvendelse eller pris, ville derfor ikke have en væsentlig indvirkning på beregningen af den normale værdi.

(221)

I det andet notat underrettede Kommissionen parterne om, at på grund af den ubetydelige vægtning af nogle af råmaterialerne i de samlede produktionsomkostninger, blev nogle af disse produktionsfaktorer betragtet som »hjælpematerialer«.

(222)

Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede produktionsomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede produktionsomkostninger på baggrund af referenceværdier.

(223)

Arbejdskraft er en produktionsfaktor, der tegner sig for ca. 3 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de statistikker, der er offentliggjort af Thailands nationalbank (112), til at fastsætte lønningerne i Thailand ved hjælp af de detaljerede oplysninger om lønninger i fremstillingssektoren for undersøgelsesperioden for den økonomiske aktivitet i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen.

(224)

Kommissionen anvendte den notering af elprisen for erhvervs-, industri- og statsvirksomheder, der er offentliggjort af Thailands investeringsråd (113), ved hjælp af tidsforbrugstaksten (TOU-taksten) — Large General Service, Voltage level under 22 Kv, til at beregne referenceværdien for elektricitet. Eltaksten har været uændret siden 2018 og ajourføres månedligt ved anvendelse af instrumentet »Ft surcharge«. De eltakster, der faktureres for hver måned, beregnes derfor som:

(225)

Kommissionen fastsatte en referenceværdi for elektricitet for hver stikprøveudtagen eksporterende producent på grundlag af det respektive forbrug i og uden for spidsbelastningsperioder. Det deraf følgende forbrug blev fordelt på taksterne i og uden for spidsbelastningsperioderne.

(226)

Desuden medtog Kommissionen både forbrugsafgiften og serviceafgiften i referenceværdien for elektricitetstaksten i den hensigt fuldt ud at afspejle elomkostningerne i det repræsentative land. Serviceafgiften blev udtrykt som et fast beløb pr. måned, mens forbrugsafgiften blev fastsat i kW på grundlag af en konservativ beregning af efterspørgslen efter elektricitet. Sidstnævnte blev fastslået ved at dividere den samlede forbrugte energi i spidsbelastningsperioden med antallet af produktionstimer. Den vejede gennemsnitssats for forbrug i og uden for spidsbelastningsperioder blev fastsat som en referenceværdi for hver enkelt stikprøveudtagne eksporterende producent.

(227)

Kommissionen fastslog, at elpriserne i Thailand var angivet eksklusive moms.

(228)

Kommissionen anvendte prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Thailand, som offentliggøres af energiministeriets kontor for energi, politik og planlægning (115). Priserne varierede efter forbrugsmængde. Kommissionen anvendte de tilsvarende priser fra tabel 7.2-4: Endeligt energiforbrug pr. indbygger. Kommissionen anvendte de seneste data vedrørende 2024 som referenceværdi.

(229)

Som nævnt i det andet notat fastsatte Kommissionen referenceværdien for brunkul ved at anvende priserne på brunkul for virksomheder (industrielle brugere) i Thailand, som blev offentliggjort af energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning. Som anført i betragtning 166 fandt Kommissionen, at importen af brunkul fra Laos til Thailand ikke kunne betragtes som en pålidelig og rimelig tilsvarende omkostning i det egnede repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen fandt, at den alternative referenceværdi, der blev offentliggjort af energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning, var mere rimelig i lyset af følgende elementer. For det første indsamles de officielle thailandske statistikker af de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at indsamle og føre tilsyn med energioplysninger og økonomiske oplysninger i Thailand (116), og de giver derfor en omfattende dækning på makroniveau af energiforbruget i landet. For det andet blev værdien på 1,19 CNY/kg, der blev konstateret i de thailandske statistikker, anset for at være i overensstemmelse med de fremherskende prisniveauer for brunkul i Sydøstasien i undersøgelsesperioden (dvs. i intervallet 1,15-1,23 CNY/kg) (117).

(230)

Kommissionen anvendte importpriser for halvkoks under kode 2704 fra resten af verden til Thailand. Kommissionen forklarede, at disse importpriser kunne betragtes som repræsentative, da de importerede mængder var betydelige og stammede fra flere ikke-fordrejede kilder. På dette grundlag fandt Kommissionen, at disse data gav en tilstrækkelig pålidelig referenceværdi til fastsættelse af den normale værdi. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelse mod denne fremgangsmåde.

(231)

Som nævnt i det andet notat analyserede Kommissionen de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters regnskabspraksis for så vidt angik biprodukter og affald. Som resultat heraf justerede Kommissionen de beregnede produktionsomkostninger i overensstemmelse med hver virksomheds regnskabspraksis for biprodukter og affald.

(232)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(233)

For at fastsætte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2024 for PT Multi Spunindo Jaya Tbk, som er udtrukket fra Orbis.

(234)

De indirekte produktionsomkostninger blev ikke identificeret særskilt i de foreliggende tal fra resultatopgørelsen og blev anset for at være medtaget i omkostningerne ved solgte varer. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger er udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(235)

I det andet notat anførte Kommissionen med hensyn til de eksporterende producenters respektive omkostninger ved forskning og udvikling, at disse omkostninger ville blive medtaget i de indirekte produktionsomkostninger, medmindre det udtrykkeligt fremgik af de offentliggjorte regnskaber for producenten i Indonesien, at disse omkostninger var medtaget i dennes SA&G-omkostninger.

(236)

Som svar på det andet notat anførte den eksporterende producent TDG Group, at omkostningerne ved forskning og udvikling i henhold til indonesiske regnskabsstandarder anføres under SA&G-omkostninger. Selv om omkostningerne ved forskning og udvikling ikke fremgik udtrykkeligt af årsrapporten for PT Multi Spunindo Jaya Tbk, havde en anden virksomhed, PT Bakrie Telecom – som fulgte de samme indonesiske regnskabsstandarder – anført sine omkostninger ved forskning og udvikling under SA&G-omkostningerne.

(237)

Kommissionen accepterede påstanden fra TDF Group og tilføjede ikke omkostningerne ved forskning og udvikling til produktionsomkostningerne.

(238)

Som svar på det andet notat hævdede den eksporterende producent TDF Group, at Kommissionen ikke burde basere sig på Spunindos konsoliderede regnskaber for 2024 for at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste, da disse regnskaber omfatter data fra tre dattervirksomheder, hvis aktiviteter ikke er knyttet til den undersøgte vare, og som i nogle tilfælde ikke havde påbegyndt kommercielle aktiviteter. I lyset heraf fremførte TDF Group, at kun modervirksomhedens selvstændige finansielle data burde anvendes til at fastsætte rimelige beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste ved beregningen af den normale værdi. Kommissionen accepterede denne påstand og anvendte modervirksomhedens fortjeneste og SA&G-omkostninger ved beregningen af den normale værdi.

(239)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(240)

Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikke-fordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev efterprøvet i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(241)

Kommissionen tilføjede derefter indirekte produktionsomkostninger til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger for at nå frem til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(242)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste fra producenten af PET-spunbond i Indonesien, som anført i betragtning 233.

(243)

SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 12,03 %. Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 11,14 %.

(244)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(245)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen.

(246)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(247)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(248)

I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev eksportpriserne, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(249)

Som forklaret i afsnit 3.2 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(250)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(251)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(252)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(253)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(254)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(255)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 49,4 %.

(256)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(257)

Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje blev beregnet på grundlag af eksportmængden fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, både i og uden for stikprøven, til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af importstatistikker fra Eurostat fra 2024 for de KN-koder, der er anført i betragtning 24.

(258)

I dette tilfælde var samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for omkring 87 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(259)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(260)

Den samme vare blev fremstillet af tre EU-producenter i undersøgelsesperioden, hvoraf to tilhører den samme gruppe. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(261)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være på mellem [52 000 – 63 600] ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, som f.eks. data i spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne. Som anført i betragtning 16 tegnede de samarbejdsvillige EU-producenter sig for 100 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(262)

Da dataene vedrørende skadesvurderingen stammede fra kun tre EU-producenter, hvoraf to tilhører den samme gruppe, er tallene for skadesanalysen af fortrolighedshensyn angivet i intervaller. Indekserne er imidlertid baseret på faktiske data og ikke på intervallerne.

(263)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) data indgivet af EU-producenterne og efterprøvet af Kommissionen vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande til Unionen baseret på data fra Eurostat, efterprøvede data fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter samt data fra de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven (118).

(264)

Tilgangen til at anslå importen og EU-forbruget blev fastsat i et notat til sagen den 4. marts 2026 (119). CCCT fremsatte bemærkninger til Kommissionens tilgang. CCCT anerkendte fuldt ud de praktiske udfordringer, som Kommissionen stod over for i forbindelse med fastsættelsen af importen og forbruget, men udtrykte bekymring over tallenes pålidelighed på grund af antagelserne i de metoder, der er beskrevet i notatet. CCCT's tre største betænkeligheder var i) at beregningen af importen fra Kina anvendte et fast forhold på grundlag af data fra undersøgelsesperioden uden dokumentation for, at det var repræsentativt for hele den betragtede periode, ii) at skønnet over importen fra andre lande for 2024 og undersøgelsesperioden var baseret på Eurostats statistikker på trods af Kommissionens konklusioner om, at en betydelig del af importen ikke var korrekt angivet og iii) at den komplicerede metode til filtrering af prisintervaller med henblik på at anslå andre landes import for 2022 og 2023 skabte usikkerhed. CCCT satte derfor spørgsmålstegn ved pålideligheden af disse tal og hævdede, at de potentielt kan påvirke analysen af skadesindikatorerne og vurderingen af forbindelsen mellem importen og EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(265)

Kommissionen fandt for det første, at selv om CCCT satte spørgsmålstegn ved tilgangen, fremlagde de ingen beviser til støtte for deres holdning, eller for at Kommissionens foreslåede metode førte til unøjagtige eller upålidelige resultater, hverken med hensyn til mængder eller priser.

(266)

For det andet forpligtede de åbenbare uoverensstemmelser mellem de efterprøvede eksportdata fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og Eurostats data Kommissionen til at søge en alternativ metode til at fastsætte mængden af den pågældende vares import til Unionen. CCCT fremlagde imidlertid ikke en alternativ tilgang eller yderligere data, der kunne anfægte eller endda ændre Kommissionens metode, navnlig med hensyn til de stikprøveudtagne eksporterende producenters andel af den samlede eksport i årene forud for undersøgelsesperioden. Med hensyn til de eksporterende producenters andel fremsatte hverken de eksporterende producenter, der indgik eller ikke indgik i stikprøven, bemærkninger til notatet om stikprøveudtagning eller til notatet til sagen om fastsættelse af importen.

(267)

For det tredje er anvendelsen af fordelingsnøgler til at fastsætte importen fra tredjelande almindelig praksis, når den undersøgte vare tariferes under KN-koder, der også omfatter andre varer, der falder uden for undersøgelsens anvendelsesområde. CCCT fremlagde endnu engang ikke en alternativ tilgang eller data vedrørende forholdet eller priserne på importen fra andre oprindelseslande i forhold til den samlede import til Unionen.

(268)

For det fjerde er Kommissionens konklusioner om situationen på EU-markedet i overensstemmelse med dokumentationen i klagen, navnlig i de forbrugstal, der er anført i EDANA's markedsrapport (120), som var en del af klagen (121). Dette understøtter yderligere nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af Kommissionens metode.

(269)

I lyset af det foregående afviste Kommissionen CCCT's bemærkninger.

(270)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

(271)

EU-forbruget steg med 15 % i løbet af den betragtede periode. En detaljeret analyse viste, at forbruget i Unionen faldt med 11 % fra 2022 til 2023, efterfulgt af en betydelig stigning i 2024. Fra 2024 til undersøgelsesperioden faldt forbruget med 10 procentpoint, men forblev på et højt niveau, 15 % over niveauet i starten af den betragtede periode.

(272)

I begyndelsen af den betragtede periode understøttede genopretningen efter pandemien forbruget af PET-spunbond. Forbruget faldt mellem 2022 og 2023 på grund af lavere efterspørgsel efter bitumenmembraner i EU's bygge- og anlægssektor som følge af høje rentesatser, forhøjede energipriser og geopolitisk usikkerhed. EU-forbruget af PET-spunbond steg igen i 2024, hvilket afspejler genopbygningen af lagerbeholdningen hos producenter af bituminøse membraner i efterfølgende produktionsled som følge af øget efterspørgsel efter deres vare (122). Mellem 2024 og undersøgelsesperioden forblev forbruget på et højt niveau.

(273)

Som nærmere forklaret i afsnit 4.2 fastsatte Kommissionen mængden af importen af den pågældende vare til Unionen på grundlag af Eurostat-data, efterprøvede data fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter og data fra de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Markedsandelen for importen blev bestemt ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(274)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(275)

Importmængden fra Kina steg i den betragtede periode med 417 % fra [3 400-4 200] ton i 2022 til [17 600-21 500] ton i undersøgelsesperioden. Kinas markedsandel steg betydeligt fra 6 % i 2022 til 26 % i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en stigning på 352 %.

(276)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der udgjorde 72 % af de samarbejdsvillige eksporterende producenters import fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden. Importpriserne blev bestemt på samme måde som importmængderne.

(277)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(278)

Priserne faldt betydeligt (-38 %) mellem 2022 og 2023. De steg efterfølgende i 2024 og i undersøgelsesperioden med henholdsvis 4 og 13 procentpoint. De faldt samlet set med 21 % i den betragtede periode fra ca. 2 500 EUR/ton i 2022 til ca. 2 000 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

(279)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) i givet fald med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(280)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 26 % og 30 % for 100 % af de stikprøveudtagne eksporterende producenters importmængder.

(281)

Ud over prisunderbuddet var der også et betydeligt prisfald, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. På grund af det betydelige pristryk forårsaget af lavprisdumpingimporten fra de kinesiske eksporterende producenter reducerede EU-erhvervsgrenen deres gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen med 21 % i den betragtede periode til et niveau, der langt oversteg faldet i omkostningerne (10 %), jf. tabel 8. Det betydelige prisfald bekræftes yderligere af det målprisunderbud, der blev konstateret på grundlag af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(282)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(283)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede begge sæt indikatorer ud fra de kendte EU-producenters spørgeskemabesvarelser. Da Kommissionen ikke kender til andre EU-producenter, blev begge datasæt anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som forklaret i betragtning 262 er skadesindikatorerne angivet i intervaller, da data vedrørende skadesvurderingen blev udledt ud fra tre EU-producenter, hvoraf to tilhører samme gruppe.

(284)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(285)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt i den betragtede periode kraftigt mellem 2022 og 2023, også på grund af faldet i EU-forbruget. På trods af den kraftige stigning i forbruget (+25 % i 2024, +15 % i undersøgelsesperioden, jf. tabel 2) og på grund af den stigende tilstedeværelse af lavprisimport fra Kina var EU-erhvervsgrenen i 2024 og undersøgelsesperioden ikke i stand til at opnå de samme produktionsmængder, hvilket resulterede i et fald på 5 % i forhold til 2022.

(286)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet samlet med 8 %. Tabet på ca. 7 000 ton skyldtes opsigelsen mellem 2022 og 2023 af en forarbejdningsaftale på vegne af en af EU-producenterne på grund af situationen på markedet og den stigende tilstedeværelse af lavprisimport. Forekomsten af denne forarbejdningsaftale var også årsagen til den lavere kapacitetsudnyttelse i 2022, som igen førte til en tilsyneladende stigning på 3 % i kapacitetsudnyttelsen mellem 2022 og undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen bevarede med andre ord kapacitetsudnyttelsen på et tilstrækkeligt niveau, men kun på bekostning af kapaciteten.

(287)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(288)

Mens markedet voksede med 15 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 10 % på grund af den stigende urimelig konkurrence fra lavprisimporten fra Kina.

(289)

Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel kraftigt fra 86 % i 2022 til 63 % i 2024 i tråd med den stigende tilstedeværelse af importen fra Kina. På trods af et fald i salget genvandt EU-erhvervsgrenen mellem 2024 og undersøgelsesperioden en markedsandel på fire procentpoint på grund af den mindskede tilstedeværelse af importen fra Kina.

(290)

I forbindelse med et betydeligt stigende EU-forbrug viser dataene, at EU-erhvervsgrenen led betydelige tab i produktion, salgsmængde og markedsandel. Omvendt steg markedsandelen for dumpingimporten fra Kina med 352 %.

(291)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(292)

EU-erhvervsgrenen oplevede et lille fald i beskæftigelsen på 2 % i den betragtede periode, hvor det samlede antal ansatte faldt med [5-10] i undersøgelsesperioden.

(293)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt i ton produceret pr. ansat pr. år, faldt med 4 % og fulgte nøje tendensen i faldet i produktionen. EU-erhvervsgrenen valgte at fastholde de ansatte selv i 2023, hvor produktionen faldt kraftigt på grund af et fald i forbruget, idet den var opmærksom på vanskelighederne ved at erstatte den kvalificerede arbejdsstyrke.

(294)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(295)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(296)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(297)

EU-erhvervsgrenens salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på EU-markedet faldt med 21 % mellem 2022 og 2024 og forblev næsten stabile mellem 2024 og undersøgelsesperioden.

(298)

De stikprøveudtagne EU-producenters enhedsproduktionsomkostninger faldt med 12 % mellem 2022 og 2024 og steg derefter en smule mellem 2024 og undersøgelsesperioden. Forekomsten af import fra Kina til meget lavere priser forårsagede således et betydeligt prisfald, der tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke priserne til et niveau, der langt oversteg faldet i produktionsomkostningerne.

(299)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(300)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 12 % i den betragtede periode. Selv om arbejdskraftomkostningerne forblev forholdsvis stabile mellem 2022 og 2023, steg de i 2024 og i undersøgelsesperioden, primært på grund af inflationen og i overensstemmelse med de ansattes anciennitet.

(301)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(302)

Lagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg i absolutte tal konsekvent og betydeligt, og de steg med 55 % i den betragtede periode. Når der justeres for produktionsniveauet, steg slutlageret som andel af produktionen med 69 % i den betragtede periode.

(303)

Denne samlede stigning i lagerbeholdningerne understregede en betydelig ubalance mellem produktion og salg. Tendensen tyder på, at akkumuleringen af usolgte lagre trods bestræbelser på at tilpasse produktionen til efterspørgslen afspejlede EU-producenternes alvorlige udfordringer med at få adgang til markedet.

(304)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(305)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet faldt hurtigt og betydeligt i den betragtede periode, fra en fortjeneste på 15 %-16,5 % i 2022 til tab på 0,5 %-1,5 % i undersøgelsesperioden.

(306)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten faldt i den betragtede periode med 106 %, hvilket resulterede i negativ likviditet i undersøgelsesperioden, hvilket afspejler forværringen af de finansielle resultater.

(307)

De årlige investeringer svingede i perioden, hvilket resulterede i et fald på 5 % i den betragtede periode. Den steg markant mellem 2022 og 2023 med 18 % for senere at falde i den følgende periode og viste derefter igen en stigning i undersøgelsesperioden. På grundlag af EU-producenternes investeringsprogram fortsatte investeringen på trods af alvorlig konkurrence, tab af markedsandele og en økonomisk vanskelig situation, da den største del vedrører udgifter til vedligeholdelse/omlægning af eksisterende anlæg, navnlig miljørelaterede, og derfor ikke var elastisk.

(308)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode, idet det faldt fra 81 % i 2022 til minus 6 % i undersøgelsesperioden. Denne negative udvikling viste, at selv om investeringerne er fortsat med henblik på at bevare konkurrenceevnen, faldt afkastet af disse investeringer betydeligt i den betragtede periode.

(309)

EU-erhvervsgrenen klarede sig godt i begyndelsen af den betragtede periode og havde et højt rentabilitetsniveau, hvor alle andre indikatorer også var på sunde niveauer.

(310)

I den betragtede periode steg importen fra Kina imidlertid hurtigt og betydeligt (+417 %) til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser. Dette gjorde det muligt for kinesiske eksporterende producenter, der i 2022 kun tegnede sig for 6 % af EU-markedet, at nå op på en markedsandel på 26 % i undersøgelsesperioden, hvilket er en stigning på 352 % inden for to et halvt år.

(311)

Som følge heraf og på trods af en betydelig stigning i EU-forbruget (+16 %) i den betragtede periode forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, hvilket fremgår af den negative tendens i produktionen (-8 %), salget (-10 %), en stigning i lagerbeholdningerne (+55 %) og et betydeligt fald i markedsandelen (fra 86 % til 67 %). Produktionskapaciteten blev reduceret (-8 %), da EU-erhvervsgrenen opgav en forarbejdningsaftale på baggrund af det reducerede forbrug og den øgede konkurrence fra urimelig import fra Kina.

(312)

Stigningen i importen fra Kina til lave priser hang sammen med den kraftige forværring og de negative niveauer for rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, hvilket viser de vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen står over for.

(313)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser med 21 %, hvilket langt oversteg reduktionen i omkostningerne på 10 %, i forsøget på at bevare markedsandele på EU-markedet. Mellem 2024 og undersøgelsesperioden resulterede stigningen på 14 % i de kinesiske priser i et fald i importen fra Kina og lettede dermed presset og gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at fastholde priserne på samme niveau og genvinde en vis markedsandel.

(314)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(315)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er importen fra tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater.

(316)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med en betydelig og stigende markedsindtrængning af importen fra Kina, som konsekvent underbød EU-erhvervsgrenens priser, og som under alle omstændigheder førte til prisfald for EU-erhvervsgrenen. Udviklingen i mængderne af og priserne for importen fra Kina, jf. tabel 3 og 4, fik EU-erhvervsgrenens prisniveauer til at falde, og der etableredes en årsagssammenhæng mellem de to.

(317)

Importen fra Kina steg med 417 % i den betragtede periode, fra [3 400-4 200] ton i 2022, hvilket svarer til en markedsandel på 6 %, til [17 600-21 500] ton i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en markedsandel på 26 % i undersøgelsesperioden. Denne stigende import fandt sted til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser. På samme måde havde faldet i markedsandel og salgsmængde, som igen resulterede i et fald i produktionen, en skadelig virkning på erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger på grund af reducerede stordriftsfordele.

(318)

På trods af en lille stigning i salget og produktionen i 2023 som følge af den stigende efterspørgsel blev denne forværring i undersøgelsesperioden yderligere forstærket, da alle skadesindikatorer (navnlig rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) nåede et betydeligt negativt niveau.

(319)

Det kombinerede tab af markedsandel og produktion samt prisfald havde en stærk negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. På trods af faldet i produktionsomkostningerne på 10 % på baggrund af pristrykket fra de stigende mængder af dumpingimport fra Kina var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at fastsætte priser og produktionsmængder på et bæredygtigt niveau, hvilket medførte et meget kraftigt fald i rentabiliteten fra ca. 15 %-16,5 % i 2022 til tab på ca. 0,5 %-1,5 % i undersøgelsesperioden og den deraf følgende forværring af de finansielle indikatorer.

(320)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(321)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(322)

Sammenlignet med Kina opretholdt andre lande en begrænset tilstedeværelse på EU-markedet, og deres import til Unionen og deres samlede markedsandel faldt med henholdsvis 13 % og 24 % i den betragtede periode. Tyrkiet var det eneste tredjeland med importmængder på over 5 % af markedsandelen. Importen fra Tyrkiet blev prissat i den lavere ende af EU-erhvervsgrenens priser og betydeligt højere end importen fra Kina. Deres mængde og markedsandel forblev stort set stabil i den betragtede periode og udviste endda en faldende tendens i undersøgelsesperioden. Importen fra andre oprindelseslande oversteg aldrig 1,5 % af markedet og blev importeret til høje priser.

(323)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at virkningerne af importen fra andre lande ikke svækkede den reelle og væsentlige årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-producenterne led.

(324)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(325)

EU-producenternes eksportmængder faldt med 27 % i den betragtede periode, og salget faldt med 25 %. Undersøgelsen fastslog, at faldet i EU-producenternes eksportresultater kan forklares ved det pres, som kinesiske producenter udøvede på tredjelandsmarkeder, hvilket igen forårsagede et fald i EU-producenternes eksport. Som det fremgår af data fra Global Trade Atlas, er den kinesiske eksport til resten af verden betydelig i mængde og sker til priser, der er lavere end priserne til Unionen. Desuden udgjorde eksportmængden og -værdien mindre end 10 % af EU-erhvervsgrenens samlede omsætning. EU-erhvervsgrenens faldende eksportresultater kan derfor have bidraget til skaden, men svækkede ikke den reelle og væsentlige årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(326)

Kommissionen konstaterede foreløbigt på baggrund af ovenstående, at der var en reel og væsentlig årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Som følge af den betydelige stigning i dumpingimporten fra Kina var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at fastsætte priser og produktionsmængder på bæredygtige niveauer, hvilket resulterede i en kraftig forværring af den økonomiske situation.

(327)

EU-erhvervsgrenens økonomiske tilbagegang faldt sammen med en kraftig stigning i dumpingimporten til lave priser fra Kina. Denne import underbød konsekvent EU-priserne og udøvede et stærkt nedadgående pres på markedspriserne. Som følge heraf var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve priserne og var faktisk nødt til at sænke priserne til et godt stykke under faldet i produktionsomkostningerne. Dette førte til faldende salg, reduceret produktion og et betydeligt fald i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet. Tidspunktet for og omfanget af denne udvikling fastslår en klar årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(328)

Kommissionen undersøgte alternative faktorer, der kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Disse omfattede importen fra andre tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater. Ingen af disse blev imidlertid anset for at svække den reelle og væsentlige årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(329)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(330)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(331)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(332)

I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(333)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Basisfortjenstmargenen blev fastsat til 9,16 %, hvilket afspejler EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige historiske rentabilitet fra 2015 til 2021, dvs. før den kraftige stigning i importen fra Kina til EU-markedet.

(334)

EU-erhvervsgrenen fremlagde beviser for, at dens niveau af investeringer, FoU og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen kontrollerede virksomhedernes interne registre vedrørende investeringsplaner, ledelsesbeslutninger og regnskaber og fandt, at der var belæg for påstandene. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Den vejede IFI-margen blev fastsat til 2,26 %.Denne procentsats blev lagt til basisfortjenesten på 9,16 %, jf. betragtning 333, hvilket førte til en målfortjeneste på 11,42 %.

(335)

På denne baggrund ligger den ikkeskadevoldende pris i intervallet [2 900–3 320 EUR/ton], der opstår, når ovennævnte fortjenstmargen på 11,42 % anvendes på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(336)

Endelig vurderede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af den foreliggende dokumentation fastsatte Kommissionen en yderligere omkostning på mellem 0 og 27 EUR pr. ton for hver af de stikprøveudtagne virksomheder. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris som nævnt i betragtning 336.

(337)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(338)

Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(339)

Målprisunderbudsmargenen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen (se afsnit 3.5).

(340)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(341)

EU-erhvervsgrenen består af de tre klagere, hvoraf to tilhører samme virksomhedsgruppe. De tre produktionsanlæg er beliggende i Tyskland, Frankrig og Italien og beskæftiger [330-400] arbejdstagere direkte.

(342)

De nuværende tabsniveauer er uholdbare. Indførelsen af foranstaltninger forventes at gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde dele af den tabte markedsandel og fastsætte priser på et niveau, der gør det muligt at nå et bæredygtigt rentabilitetsniveau.

(343)

Det er sandsynligt, at fraværet af foranstaltninger vil få en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af yderligere prisfald og en yderligere nedgang i salget, hvilket vil føre til yderligere tab og sandsynligvis lukning af produktionsanlæg, afskedigelser og i sidste ende lukning af virksomheder.

(344)

Kommissionen konkluderede derfor, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige foranstaltninger.

(345)

To virksomheder (Ventas Inernationales S.A. og Silcart SPA) gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen som ikke forretningsmæssigt forbundne importører, men besvarede ikke spørgeskemaet for importører. Silcart S.P.A havde registreret sig som importør i undersøgelsen, men efter præciseringer bekræftede Silcart, at virksomheden ikke importerer og videresælger PET-spunbond, men importerer og anvender det, hvilket gør virksomheden til bruger. Mængden af den pågældende importerede vare var ubetydelig (12 ton).

(346)

En enkelt bruger indsendte bemærkninger som interesseret part. W. Quandt GmbH & Co. KG gav udtryk for betænkeligheder (uden at indsende spørgeskemabesvarelse) med hensyn til forsyningssikkerhed på grund af det begrænsede antal leverandører af PET-spunbond i Unionen og de kvalitetsproblemer, de tidligere var stødt på med klagerne, hvilket i kombination med prisovervejelser fik dem til at bygge deres forsyningskæde op om importen fra Kina.

(347)

Den polske fremstillingssammenslutning, der repræsenterer langt størstedelen af producenterne af tag- og vandtætningsløsninger i Polen, udtrykte støtte til undersøgelsen og til en fremtidig indførelse af foranstaltninger, fordi opretholdelsen af en modstandsdygtig og konkurrencedygtig EU-forsyningskæde for kritiske byggeinputmaterialer er af strategisk betydning for deres erhverv og for den bredere europæiske økonomi.

(348)

Da der ikke forelå oplysninger om importørernes og brugernes økonomiske situation, blev foranstaltningernes sandsynlige virkninger for importører og brugere vurderet på grundlag af rimelige antagelser.

(349)

Hvad angår importørerne, vil indvirkningen på deres økonomiske aktivitet sandsynligvis være begrænset i betragtning af deres forskellige porteføljer, som det fremgår af deres websteder, og at importen fra Kina ikke bliver forbudt, men sandsynligvis vender tilbage til lavere mængder.

(350)

Hvad angår brugerne, er PET-spunbond integreret i bitumenmembraner, der hovedsageligt anvendes i byggesektoren og navnlig i renoveringsprojekter. PET-spunbond er en del af omkostningsbilledet ved fremstilling af bitumenmembraner, som igen kun udgør en del af omkostningsbilledet i renoveringsprojekter, som hovedsageligt er drevet af arbejdskraftomkostninger. Som sådan er det usandsynligt, at en eventuel prisstigning på den pågældende vare som følge af indførelsen af antidumpingtold vil have en betydelig indvirkning på de endelige omkostninger ved renoveringsprojekter, og det er derfor usandsynligt, at den kommer til at påvirke brugernes omkostninger og økonomiske aktiviteter.

(351)

Med hensyn til W. Quandt GmbH & Co. KG's betænkeligheder skal det bemærkes, at foranstaltningerne, hvis de indføres, ikke forbyder import og derfor ikke vil bringe brugernes forsyningssikkerhed i fare. Tværtimod vil det ved at genskabe rimelig konkurrence og sikre lige vilkår på EU-markedet gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte produktionen og sikre modstandsdygtighed i forsyningskæden. Kommissionen fandt også, at PET-spunbond importeres fra andre tredjelande, såsom Tyrkiet, hvilket yderligere underbygger konklusionen om, at brugernes forsyningssikkerhed ikke bliver bragt i fare.

(352)

EU-erhvervsgrenens fortsatte eksistens understøtter også leverandørernes levedygtighed, hvilket igen understøtter EU's økonomi og beskæftigelse, som bemærket af flere leverandører af både materialer (PET, acrylbindemiddel, stivelse) og tjenesteydelser, der har givet udtryk for deres støtte til klagen.

(353)

Endelig er PET-spunbond en vigtig afsætningsmulighed for plastgenvindingsvirksomheder i Unionen, og videreførelsen af EU-erhvervsgrenens økonomiske aktiviteter understøtter genvindingsvirksomhedernes aktiviteter, og flere af dem har erklæret støtte til undersøgelsen og en fremtidig indførelse af foranstaltninger. Indførelsen af foranstaltninger tjener således også målene for Unionens grønne og cirkulære økonomi.

(354)

Indførelsen af foranstaltninger forventes på baggrund af ovenstående hverken at skade brugerne eller importørerne og er til fordel for leverandørerne samt understøtter Unionens miljøpolitikker. Det konkluderes derfor, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke strider mod importørers, brugeres eller leverandørers interesser.

(355)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det åbenlyst ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina på dette tidspunkt af undersøgelsen.

(356)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(357)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af PET-spunbond med oprindelse i Folkerepublikken Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede målprisunderbudsmargenerne og dumpingmargenerne (jf. afsnit 6). Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller målprisunderbudsmargenen, alt efter hvad der er lavest.

(358)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(359)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, som er produceret af andre virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(360)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura fremlægges, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(361)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(362)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(363)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registrering fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(364)

I betragtning af konklusionerne i den midlertidige fase bør registreringen af import ophøre.

(365)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(366)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem. Der blev modtaget bemærkninger fra TDF, Unibon og Hebei Jinliu Chemical Fiber Co., Ltd.

(367)

TDF gjorde gældende, at visse beregningsfiler, der blev anvendt til at fastsætte dumpingmargenen for TDF, ikke var de endelige udgaver, der blev efterprøvet af Kommissionen. TDF anmodede derfor om, at Kommissionen baserer beregningen af dumpingmargenen og målprisunderbudsmargenen for TDF på de endelige efterprøvede udgaver af disse filer. Kommissionen accepterede anmodningen og reviderede beregningerne i overensstemmelse hermed ved hjælp af oplysningerne i de endelige efterprøvede udgaver af de relevante filer.

(368)

Unibon gjorde gældende, at den anvendte elforbrugskategori var blevet klassificeret forkert i referenceværdien for elektricitet for Unibon. Desuden hævdede en samarbejdsvillig eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, Hebei Jinliu Chemical Fiber Co., Ltd., at den dumpingmargen, der blev fastsat for samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, ikke afspejler virksomhedens individuelle situation, eftersom virksomheden hævdede, at den ikke foretog dumping ved salg på EU-markedet.

(369)

Kommissionen bemærkede, at påstandene fra Unibon og Hebei Jinliu Chemical Fiber Co., Ltd., ikke vedrører beregningernes nøjagtighed, men snarere de metoder, som Kommissionen har anvendt ved fastsættelsen af de respektive dumpingmargener. Disse bemærkninger vil derfor blive taget i betragtning sammen med alle andre indlæg efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(370)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(371)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase –