T-59/8961989B00590015.0001252295TKENDELSE AF 29. 1. 1990 — SAG T-59/89YORCK VON WARTENBURG / PARLAMENTET<TI><P><HT TYPE="UC">Kendelse afsagt af Retten</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="19900129">29. januar 1990</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Proccssprog: fransk</P></NOTE></P></TI>

I sag T-59/89,

Wolfdieter Graf Yorck von Wartenburg, tidligere midlertidigt ansat i Europa-Parlamentet, Clos de Parnasse 3-4, Bruxelles, ved advokat Victor Elvinger, Luxembourg, og med valgt adresse i Luxembourg hos denne, 4, rue Tony Neuman,

sagsøger,mod

Europa-Parlamentet, ved dettes juridiske konsulent, Francesco Pasetti Bombardella, og kontorchef i Parlamentets Juridiske Tjeneste, Manfred Peter, som befuldmægtigede og med valgt adresse i Luxembourg i Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

sagsøgt,

hvori der er nedlagt påstand om annullation af beslutningerne af 31. maj og 6. oktober 1988 truffet af Europa-Parlamentets generaldirektør for personale, budget og økonomi og af beslutningen af 21. april 1988 truffet af formanden for Det Europæiske Folkepartis gruppe, Egon Alfred Klepsch, vedrørende sagsøgerens retsstilling på grundlag af Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2274/87 af 23. juli 1987 om indførelse af særlige foranstaltninger vedrørende midlertidigt ansattes udtræden af tjenesten i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 209, s. 1), samt om, at Europa-Parlamentet som institution tilpligtes at give sagsøgeren personlig og officiel meddelelse om, at der er truffet beslutning om, at han er omfattet af ordningen i henhold til den nævnte forordning,

har

RETTEN (Femte Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, H. Kirschner, og dommerne C. P. Briët og J. Biancarelli,

justitssekretær: H. Jung

afsagt følgende

<TI><P>Kendelse</P></TI>1Den 25. september 1987 indgav sagsøgeren, W. Yorck von Wartenburg, der var midlertidigt ansat i Europa-Parlamentet fra den 1. juni 1974 til den 31. december 1988, til Det Europæiske Folkepartis gruppes sekretariat en ansøgning om at blive omfattet af ordningen i henhold til Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2274/87 af 23. juli 1987 om indførelse af særlige foranstaltninger vedrørende midlertidigt ansattes udtræden af tjenesten i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 209, s. 1). Efter at sagsøgeren havde ført en korrespondance med Europa-Parlamentets generaldirektør for personale, budget og økonomi, Gerhard van den Berge, tilstillede denne sagsøgeren en beslutning af 21. april 1988 truffet af formanden for Det Europæiske Folkepartis gruppe, Egon Alfred Klepsch, hvorefter sagsøgeren med virkning fra den 31. december 1988 blev omfattet af ordningen i henhold til Rådets forordning nr. 2274/87.2Efter at have modtaget denne beslutning fremsendte sagsøgeren den 26. august 1988 en skrivelse til van den Berge, hvori han gentog, at han ønskede en officiel meddelelse fra Europa-Parlamentet og ikke en meddelelse fra formanden for den pågældende politiske gruppe. Som svar herpå meddelte van den Berge ved skrivelse af 6. oktober 1988, at ansættelsesmyndighedens beføjelser for så vidt angår midlertidigt ansatte tilknyttet de politiske grupper var blevet henlagt under disses formænd.3Yorck von Wartenburg anlagde herefter sag ved stævning, registreret på Domstolens Justitskontor den 5. januar 1989, og sagen blev ved kendelse af 15. november 1989 henvist til Retten i Første Instans. Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om annullation af de nævnte beslutninger af 31. maj og 6. oktober 1988 truffet af van den Berge og subsidiært om annullation af Klepsch’ beslutning af 21. april 1988. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om, at Europa-Palamentet som institution tilpligtes at give ham personlig og officiel meddelelse om, at der er blevet truffet en beslutning om, at han er omfattet af ordningen i henhold til Rådets forordning nr. 2274/87.4Europa-Parlamentet har ikke indgivet svarskrift vedrørende sagens realitet, men har den 10. marts 1989 påstået sagen afvist, idet det gør gældende, at Tjenestemandsvedtægtens artikel 91, stk. 2, første led, ikke er blevet iagttaget, at sagsøgeren savner søgsmålsinteresse, og at sagsøgeren ikke er blevet meddelt nogen bebyrdende afgørelse.5Sagsøgeren har indgivet indlæg, der blev registreret den 10. april 1989, og har heri påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.6Da Retten i Første Instans (Femte Afdeling) ønskede at få tilvejebragt en nærmere afklaring med hensyn til sagsøgerens retsstilling på grundlag af Rådets forordning nr. 2274/87, traf den i medfør af artikel 45, stk. 2, i Domstolens procesreglement — der i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets afgørelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans finder anvendelse ved Retten — ved kendelse af 6. december 1989 bestemmelse om parternes personlige fremmøde, nærmere bestemt sagsøgeren og en repræsentant for Europa-Parlamentet med bemyndigelse til at afgive bindende erklæringer på sagsøgtes vegne under retsmødet i Femte Afdeling den 24. januar 1990.7Under dette retsmøde præciserede Retten over for parterne, hvad formålet var med deres personlige fremmøde, idet Retten bl.a. ville søge at opnå en forligsmæssig løsning af sagen. Parternes repræsentanter redegjorde mundtligt for deres synspunkter med hensyn til, hvad der nærmere bestemt var strid om i sagen. Det fremgik heraf, at der var grundlag for at forlige denne.8Europa-Parlamentets repræsentant gav således tilsagn om, at Yorck von Wartenburg på grundlag af bestemmelserne om tjenestemænd og andre ansatte fuldt ud vil blive omfattet af ordningen i henhold til Rådets forordning nr. 2274/87, indtil han bliver pensionsberettiget, og om, at Europa-Parlamentet senere vil fastsætte sagsøgerens pensionsrettigheder i overensstemmelse med vedtægtens almindelige bestemmelser og de særlige bestemmelser i Rådets forordning nr. 2274/87. Dette tilsagn fra Europa-Parlamentet er blevet udformet skriftligt i form af et dokument, som er blevet optaget som bilag til protokollatet over retsmødet, og som Europa-Parlamentets repræsentant har underskrevet.9Yorck von Wartenburg har på dette grundlag udtrykkeligt meddelt, at han hæver sagen, jfr. artikel 78 i Domstolens procesreglement.10Parterne har meddelt, at de er indforståede med hver at bære deres omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN I FØRSTE INSTANS (Femte Afdeling)

1)Sag T-59/89 slettes af Rettens register.2)Hver part bærer sine omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg den 29. januar 1990.

H.Jung

Justitssekretær

H. Kirschner

Formand for Femte Afdeling