Konsolideret TEKST: 32016R2336 — DA

1.

Denne forordning finder anvendelse på fiskeri eller planlagt fiskeri i følgende farvande:

a)

med EU-fiskerfartøjer og tredjelandes fiskerfartøjer i Unionens farvande i Nordsøen, i de nordvestlige farvande og i de sydvestlige farvande samt Unionens farvande i ICES-område IIa

b)

med EU-fiskerfartøjer i de internationale farvande i CECAF-område 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.

2.

Denne artikels stk. 1 berører ikke artikel 16, stk. 5.

1.

Denne forordning finder anvendelse på arter, der forekommer i dybhavsområder, og som er kendetegnet ved en kombination af følgende biologiske faktorer: modning i en relativt høj alder, langsom vækst, lang forventet levetid, lav naturlig dødelighed, uregelmæssig rekruttering af gode årgange og gydning, der muligvis ikke finder sted hvert år (»dybhavsarter«).

2.

Med henblik på denne forordning er dybhavsarter og heriblandt de mest sårbare arter opført i bilag I.

1.

Med henblik på denne forordning anvendes definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 734/2008 ( 1 ).

2.

Desuden forstås ved:

a)	»ICES-områder« : områder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 ( 2 )

b)	»CECAF-områder« : områder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 ( 3 )

c)	»NEAFC-reguleret område« : de farvande, som er underlagt konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som ligger uden for de farvande, der henhører under de kontraherende parters fiskerijurisdiktion

d)	»mest sårbare arter« : de dybhavsarter, der er angivet i tredje kolonne under overskriften »Mest sårbare (x)« i tabellen i bilag I

e)	»metier« : fiskeri rettet mod bestemte arter med bestemte redskaber i et bestemt område

f)	»dybhavsmetier« : en metier, som er rettet mod dybhavsarter, jf. kriterierne i artikel 5, stk. 2

g)	»fiskeriovervågningscenter« : et af en flagmedlemsstat oprettet operationelt center, som er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling og elektronisk dataoverførsel

h)	»kontakt« : fangster af sådanne mængder af indikatorarter for sårbare marine økosystemer, som overstiger de tærskelniveauer, der er fastsat i bilag IV

i)

»utilsigtede fangster« : utilsigtede fangster af marine organismer, som i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal landes og afskrives på kvoten, enten fordi de er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller fordi de overstiger de tilladte mængder i henhold til reglerne om fangstsammensætning og bifangst

j)	»indikatorer for sårbare marine økosystemer« : indikatorerne i bilag III

k)	»eksisterende dybhavsfiskeriområder« : den del af området som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), hvor dybhavsfiskeri historisk har fundet sted, og som er fastsat i overensstemmelse med artikel 7.

1.

For fiskeri efter dybhavsarter kræves der en fiskeritilladelse (»målrettet fiskeritilladelse«). Den målrettede fiskeritilladelse skal angive de dybhavsarter, hvorefter fartøjet har tilladelse til at fiske.

2.

Med henblik på stk. 1 anses et fiskerfartøj, der driver fiskeri, at fiske efter dybhavsarter, hvis dets meddelelser om fangster (i logbogen, landingsopgørelser, salgsnotaer eller lignende dokument) i det pågældende kalenderår indeholder mindst 8 % dybhavsarter på en fangstrejse.

3.

For fiskeri udøvet af fiskerfartøjer, der, selv om de ikke fisker efter dybhavsarter, fanger dybhavsarter som bifangst, kræves der en fiskeritilladelse (»fiskeritilladelse til bifangst«). Fiskeritilladelsen til bifangst skal angive de dybhavsarter, som fartøjet kan komme i kontakt med som bifangst, når det fisker efter andre arter.

4.

De to typer fiskeritilladelser, der er omhandlet i henholdsvis denne artikels stk. 1 og 3, skal tydeligt kunne skelnes fra hinanden i den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 116 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

5.

Fiskerfartøjer, der ikke er i besiddelse af en fiskeritilladelse i henhold til denne artikel, må højst fange 100 kg dybhavsarter pr. fangstrejse. Fangster af dybhavsarter på over 100 kg, der er taget af sådanne fartøjer, må ikke opbevares om bord, omlades eller landes, medmindre det drejer sig om utilsigtede fangster af dybhavsarter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og som skal landes og afskrives på kvoten.

6.

Et fiskerfartøj, der er i besiddelse af en fiskeritilladelse til bifangst, og som har adgang til en kvote for bifangster af dybhavsarter, som med højst 15 % overstiger den tærskel på 10 ton, der er fastsat i denne artikels stk. 2, anses ikke for at fiske efter dybhavsarter. Det skal lande sådanne fangster og afskrive dem på kvoten. Utilsigtede fangster af dybhavsarter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, skal landes og afskrives på kvoten.

7.

Denne forordning finder tilsvarende anvendelse på udstedelse af fiskeritilladelser til tredjelandes fiskerfartøjer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 ( 4 ).

1.

Den samlede fiskerikapacitet målt i bruttotonnage og i kilowatt for alle EU-fiskerfartøjer, hvortil en medlemsstat har udstedt en målrettet fiskeritilladelse, må på intet tidspunkt overstige den samlede fiskerikapacitet for fartøjer i den pågældende medlemsstat i det år mellem 2009 og 2011, hvor tallet er højest, som:

a)

har fanget 10 ton dybhavsarter eller mere i det af de tre kalenderår mellem 2009 og 2011, hvor tallet er højest, og

b)

er registreret i en af regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, i den pågældende medlemsstat, og hvis fangsterne af dybhavsarter for hvert af disse fartøjer udgjorde mindst 10 % af dets samlede årlige fangster i det af de tre kalenderår mellem 2009 og 2011, hvor tallet er højest.

2.

Hvis en medlemsstat har fået tildelt fiskerimuligheder for arter, der er anført i bilag I, inden den 12. januar 2017, men dens fartøjer ikke har fanget 10 ton dybhavsarter eller mere i et af referenceårene, må denne medlemsstats samlede fiskerikapacitet, uanset stk. 1, litra a), på intet tidspunkt overstige den samlede fiskerikapacitet for dens fartøjer, hvoraf mindst ét har fanget 10 ton dybhavsarter eller mere, i det af de tre seneste år, hvor tallet er højest.

1.

Senest den 13. juli 2017 underretter de medlemsstater, hvis fartøjer har fået tildelt en dybhavsfiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2347/2002, for så vidt at den vedrører fiskeri, der udøves af fartøjer, som hvert kalenderår fanger mere end 10 ton, Kommissionen herom ved hjælp af FOS-oplysninger eller, hvis FOS-oplysninger ikke er til rådighed, ved hjælp af andre relevante og verificerbare oplysninger om de steder, hvor sådanne fartøjer fiskede efter dybhavsarter i referencekalenderårene 2009-2011.

2.

På grundlag af de oplysninger, der er indberettet i medfør af stk. 1, og på basis af de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger fastlægger Kommissionen senest den 13. januar 2018 de eksisterende dybhavsfiskeriområder ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18.

1.

Hver ansøgning om en fiskeritilladelse skal ledsages af en detaljeret beskrivelse af det område, hvori fiskerfartøjet agter at fiske, redskabstypen, den dybde, hvori der skal fiskes, den planlagte hyppighed og varighed af fiskeriet samt navnene på de pågældende dybhavsarter.

2.

Målrettede fiskeritilladelser må kun udstedes til fiskeri inden for de eksisterende dybhavsfiskeriområder.

3.

Uanset denne artikels stk. 2 kan målrettede fiskeritilladelser indtil fastlæggelsen af de eksisterende dybhavsfiskeriområder i overensstemmelse med artikel 7 udstedes, forudsat at fiskerfartøjerne har forelagt dokumentation for, at de har udøvet fiskeri i dybhavsmetieren i mindst tre år, inden ansøgningen om fiskeritilladelsen er indgivet. En sådan fiskeritilladelse kan kun udstedes for de steder, hvor der tidligere er blevet udøvet et sådant fiskeri.

4.

Der må ikke udstedes fiskeritilladelse til fiskeri med bundtrawl på en dybde på mere end 800 meter.

5.

Uanset stk. 2 kan en medlemsstat indgive en anmodning om at udøve forsøgsfiskeri på steder, der ligger uden for de eksisterende dybhavsfiskeriområder. En sådan anmodning skal ledsages af en konsekvensanalyse, som er foretaget i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i FAO's internationale retningslinjer for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav fra 2008. Ved indgivelsen af en sådan anmodning angiver medlemsstaten den forventede varighed af forsøgsfiskeriet og det forventede antal deltagende fartøjer og deres kapacitet. Den skal foreslå afhjælpende foranstaltninger for at forebygge kontakt med eller effektivt beskytte sårbare marine økosystemer.

6.

Kommissionen kan efter at have vurderet de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt, og på grundlag af rådgivning fra et videnskabeligt rådgivningsorgan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt give tilladelse til at udøve det forsøgsfiskeri, der er anmodet om. I tilladelsen kan Kommissionen navnlig fastlægge:

a)

området for forsøgsfiskeriet

b)

det maksimale antal fartøjer og den maksimale kapacitet

c)

et sådant fiskeris varighed, der ikke må overstige et år, og som kan forlænges én gang

d)

den maksimale procentdel af den samlede tilladte fangstmængde af dybhavsarter, som kan fanges i forsøgsfiskeriet, og

e)

de afhjælpende foranstaltninger, der skal overholdes for at beskytte sårbare marine økosystemer.

7.

For at sikre indsamling af repræsentative data, som er velegnede til vurdering og forvaltning af dybhavsbestandene og af kontakter med sårbare marine økosystemer, kræves i enhver fiskeritilladelse, der udstedes i overensstemmelse med stk. 6, tilstedeværelse af videnskabelige observatører eller elektronisk fjernovervågning på det pågældende fartøj i de første 12 måneder af fiskeritilladelsens varighed.

8.

På grundlag af en anmodning og oplysninger fra den pågældende medlemsstat kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter justere fastlæggelsen af det eksisterende dybhavsfiskeriområde for at medtage de steder, hvor der drives fiskeri i henhold til en fiskeritilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikels stk. 5 og 6.

1.

Denne artikel finder anvendelse på fiskeri med bundtrawl på en dybde på mere end 400 meter.

2.

Hvis den mængde af indikatorer for sårbare marine økosystemer som defineret i bilag III, der under fiskeri er blevet fanget, overstiger de tærskler, der er defineret i bilag IV, anses kontakt med sårbare marine økosystemer for at have fundet sted. Fiskerfartøjet skal straks indstille fiskeriet i det pågældende område. Det må først genoptage fiskeriet, når det er nået frem til et alternativt område, som er mindst fem sømil fra det område, hvor kontakten fandt sted.

3.

Fiskerfartøjet skal straks indberette hver kontakt med sårbare marine økosystemer til de kompetente nationale myndigheder, som omgående underretter Kommissionen herom.

4.

Medlemsstaterne anvender de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger, herunder biogeografiske oplysninger og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til at identificere, hvor der vides at forekomme eller er sandsynlighed for at forekomme sårbare marine økosystemer. Desuden anmoder Kommissionen et kompetent videnskabeligt rådgivningsorgan om at foretage en årlig vurdering af de områder, hvor der vides at forekomme eller er sandsynlighed for at forekomme sårbare marine økosystemer.

5.

Hvis der på grundlag af den procedure, der er omhandlet i stk. 4, er blevet identificeret områder, hvor der vides at forekomme eller er sandsynlighed for at forekomme sårbare marine økosystemer, underretter medlemsstaterne og det kompetente videnskabelige rådgivningsorgan rettidigt Kommissionen herom.

6.

På baggrund af de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger og baseret på de vurderinger og identifikationer, som medlemsstaterne og det videnskabelige rådgivningsorgan har foretaget, vedtager Kommissionen senest den 13. januar 2018 gennemførelsesretsakter med henblik på fastlæggelse af en liste over områder, hvor der vides at forekomme eller er sandsynlighed for at forekomme sårbare marine økosystemer. Kommissionen gennemgår listen årligt på baggrund af rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og ændrer, hvis det er relevant, listen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Kommissionen kan fjerne et område fra listen, forudsat at den på grundlag af en konsekvensanalyse og efter høring af det kompetente videnskabelige rådgivningsorgan fastslår, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke forekommer sårbare marine økosystemer, eller at der er blevet vedtaget passende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som sikrer forebyggelse af betydelig skadelig indvirkning på sårbare marine økosystemer i dette område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18.

7.

Kommissionen kan på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger gennemgå indikatorerne for sårbare marine økosystemer og tillægges beføjelse til ændre listen i bilag III ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17.

8.

Der kræves nye konsekvensanalyser, hvis der sker betydelige ændringer af de teknikker, der anvendes til fiskeri med bundredskaber, eller hvis nye videnskabelige oplysninger viser, at der er sårbare marine økosystemer i et givet område.

9.

Fiskeri med bundredskaber forbydes i alle de områder, der er anført i overensstemmelse med stk. 6.

1.

Medlemsstaterne udpeger de havne, hvor landing eller omladning af dybhavsarter eller blandede mængder heraf på over 100 kg skal finde sted. Medlemsstaterne sender listen over disse udpegede havne til Kommissionen senest den 13. marts 2017.

2.

Der må ikke landes blandede mængder af dybhavsarter på over 100 kg andre steder end i de havne, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til stk. 1.

1.

Hvis forpligtelsen til at føre logbog finder anvendelse, skal førere af EU-fiskerfartøjer, som har en fiskeritilladelse i henhold til artikel 5, stk. 1 eller 3, ved udøvelsen af en dybhavsmetier, eller når de fisker på dybder over 400 meter:

a)

slå en ny streg i papirlogbogen efter hvert træk, eller

b)

foretage særskilte registreringer efter hvert træk, hvis de er omfattet af det elektroniske registrerings- og indberetningssystem.

2.

Førere af EU-fiskerfartøjer registrerer også i fartøjets logbog de mængder af dybhavsarter som anført i bilag I, der er fanget, opbevaret om bord, omladet eller landet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og de mængder af indikatorer for sårbare marine økosystemer, der er anført i bilag III, og som overstiger tærsklerne fastsat i bilag IV, herunder artssammensætninger og vægt, og foretager indberetning af disse mængder til de kompetente myndigheder.

1.

Med forbehold af mere specifikke bestemmelser i denne forordning finder forordning (EF) nr. 199/2008 anvendelse.

2.

Ved indsamlingen af data om dybhavsmetierer i overensstemmelse med de generelle regler om dataindsamling og med de præcisionsniveauer, der er fastlagt i det relevante flerårige EU-program for indsamling og forvaltning af biologiske, tekniske, miljømæssige, sociale og økonomiske data, skal medlemsstaterne overholde de særlige dataindsamlings- og indberetningskrav, der er fastsat i bilag II for dybhavsmetieren.

3.

Medlemsstaterne indarbejder i alle fiskeritilladelser, der udstedes i henhold til artikel 5, de betingelser, som er nødvendige for at sikre, at det pågældende fartøj i samarbejde med det relevante videnskabelige institut deltager i dataindsamlinger, hvis omfang omfatter det fiskeri, som der er udstedt tilladelse til.

4.

Føreren af et fartøj eller en anden person, som er ansvarlig for at føre fartøjet, tager den videnskabelige observatør om bord, som medlemsstaten har udpeget til dette fartøj, medmindre dette af sikkerhedsmæssige årsager ikke er muligt. Føreren støtter den videnskabelige observatør i udøvelsen af dennes opgaver.

5.

Efter anmodning fra Kommissionen forelægger en medlemsstat årlige rapporter med aggregerede data om antallet af fartøjer, der fører dens flag, og som udøver dybhavsfiskeri, deres fiskeriområde, redskabstypen, størrelsen, antallet af hver type udstedt fiskeritilladelse, deres oprindelige havn, de samlede dybhavsfiskerimuligheder, der er til rådighed for dens fartøjer, og den samlede procentsats for anvendelsen af sådanne fiskerimuligheder. Disse rapporter gøres offentligt tilgængelige.

1.

Medlemsstaterne udarbejder et program for observatørdækning for at sikre indsamling af relevante, rettidige og nøjagtige data om fangst og bifangst af dybhavsarter og kontakt med sårbare marine økosystemer samt andre relevante oplysninger med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning. Fartøjer, der anvender bundtrawl eller bundsatte hildingsgarn med en fiskeritilladelse til dybhavsfiskeri, er omfattet af en observatørdækning på mindst 20 %, bortset fra fartøjer, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke er egnede til at tage en observatør om bord. Alle andre fartøjer med en tilladelse til fangst af dybhavsarter er omfattet af en observatørdækning på mindst 10 %, bortset fra fartøjer, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke er egnede til at tage en observatør om bord.

2.

Hvis en operatør af sin medlemsstat er blevet anmodet om at tage en observatør om bord på sit fartøj, forhindrer en observatørs fravær af årsager, der ligger uden for operatørens kontrol, ikke dette fartøj i at forlade havnen.

3.

Senest den 1. januar 2018 indhenter Kommissionen på grundlag af data, der er indsamlet i henhold til denne forordning, videnskabelig rådgivning om, hvorvidt den observatørdækning, der er fastsat i denne artikels stk. 1, er tilstrækkelig til at nå målene i artikel 1, navnlig med henblik på at forebygge betydelig skadelig indvirkning på sårbare marine økosystemer inden for rammerne af dybhavsfiskeri, og hvorvidt den bør tilpasses på grundlag af en ajourført prøvetagningsmetode. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af den videnskabelige rådgivning.

4.

Hvis Kommissionen på grundlag af den videnskabelige rådgivning, der er omhandlet i stk. 3, finder, at procentsatserne for den observatørdækning, der er fastsat i stk. 1, bør justeres, kan Kommissionen omgående forelægge et forslag om revision af disse procentsatser.

5.

Uanset artikel 2 finder nærværende artikel tilsvarende anvendelse på fiskeri efter dybhavsarter fra fartøjer, der anvender bundtrawl eller bundsatte hildingsgarn i det NEAFC-regulerede område.

1.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.

►C1 Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2017. ◄ Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.

►C1 Den i artikel 9, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. ◄ En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.

►C1 En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. ◄ Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.

Kommissionen bistås af et fiskeri- og akvakulturudvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.

Senest den 13. januar 2021 evaluerer Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes indberetninger og den videnskabelige rådgivning, som den anmoder om med henblik herpå, virkningen af foranstaltningerne i denne forordning og beslutter, i hvilket omfang målene i artikel 1, litra a) og b), er nået.

2.

Evalueringen fokuserer på udviklingen inden for følgende emner:

a)

anvendelsen af alle typer fiskeredskaber i forbindelse med fiskeri efter dybhavsarter med særligt fokus på indvirkningen på de mest sårbare arter og på sårbare marine økosystemer

b)

de fartøjer, som er gået over til at anvende redskaber med en reduceret indvirkning på havbunden, og fremskridt med hensyn til forebyggelse, minimering og så vidt muligt eliminering af utilsigtede fangster

c)

det område, hvori fartøjerne i hver dybhavsmetier opererer

d)

fuldstændigheden og pålideligheden af de data, som medlemsstaterne forelægger for videnskabelige organer med henblik på vurdering af bestande eller for Kommissionen i tilfælde af særlige indkaldelser af data

e)

de dybhavsbestande, hvor den videnskabelige rådgivning er forbedret

f)

effektiviteten af ledsageforanstaltningerne, når det gælder om at eliminere udsmid og reducere fangster af de mest sårbare arter

g)

kvaliteten af de konsekvensanalyser, der foretages i henhold til artikel 8

h)

antallet af fartøjer og havne i Unionen, der direkte påvirkes af denne forordnings gennemførelse

i)

effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes for at sikre dybhavsbestandenes bæredygtighed på lang sigt og forebygge bifangst af ikkemålarter, navnlig bifangst af de mest sårbare arter

j)

det omfang, hvori sårbare marine økosystemer er blevet effektivt beskyttet gennem begrænsning af tilladt fiskeri til eksisterende dybhavsfiskeriområder, flytningsreglen og/eller ved hjælp af andre foranstaltninger

k)

anvendelsen af en begrænsning på en dybde på 800 meter.

3.

På grundlag af den i denne artikels stk. 1 omhandlede evaluering kan Kommissionen i givet fald forelægge forslag om ændring af denne forordning. Kommissionen kan navnlig, hvis den nævnte evaluering viser, at fiskeri med bundredskaber ikke opfylder målene fastsat i artikel 1, forelægge et forslag om ændring af denne forordning med henblik på at sikre, at målrettede fiskeritilladelser til fartøjer, der anvender bundtrawl eller bundsatte hildingsgarn, udløber eller tilbagekaldes, og at der træffes alle nødvendige foranstaltninger vedrørende bundredskaber, herunder langlinefartøjer, til at sikre beskyttelse af de mest sårbare arter og sårbare marine økosystemer.

1.

Forordning (EF) nr. 2347/2002 ophæves.

2.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

3.

Uanset denne artikels stk. 1 finder artikel 3, 7 og 9 i forordning (EF) nr. 2347/2002 fortsat anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der udøver fiskeri i det NEAFC-regulerede område.

4.

De særlige fiskeritilladelser, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 2347/2002, er fortsat gyldige i en periode på højst ét år fra den 12. januar 2017.

Videnskabeligt navn	Dansk navn	Mest sårbare (x)
Centrophorus spp.	Pighajarter
Centroscyllium fabricii	Fabricius' sorthaj	x
Centroscymnus coelolepis	Portugisisk fløjlshaj	x
Centroscymnus crepidater	Langsnudet fløjlshaj	x
Dalatias licha	Chokoladehaj	x
Etmopterus princeps	Lyshaj	x
Apristuris spp.	Kattehajslægt
Chlamydoselachus anguineus	Kravehaj
Deania calcea	Næbhaj
Galeus melastomus	Ringhaj
Galeus murinus	Rødhaj
Hexanchus griseus	Seksgællet haj	x
Etmopterus spinax	Sorthaj
Oxynotus paradoxus	Spidsfinnet trekanthaj
Scymnodon ringens	Haj af arten Scymnodon ringens
Somniosus microcephalus	Grønlandshaj
Alepocephalidae	Glathovedfisk
Alepocephalus Bairdii	Bairds glathovedfisk
Alepocephalus rostratus	Rissos glathovedfisk
Aphanopus carbo	Sort sabelfisk
Argentina silus	Guldlaks
Beryx spp.	Beryxarter
Chaceon (Geryon) affinis	Dybvandskrabbe
Chimaera monstrosa	Havmus
Hydrolagus mirabilis	Storøjet havmus
Rhinochimaera atlantica	Spydnæset havmus
Coryphaenoides rupestris	Skolæst
Epigonus telescopus	Teleskopkardinalfisk	x
Helicolenus dactilopterus	Blåkæft
Hoplostethus atlanticus	Orange savbug	x
Macrourus berglax	Nordlig skolæst
Molva dypterigia	Byrkelange
Mora moro	Almindelig dybhavstorsk
Antimora rostrata	Blå antimora
Pagellus bogaraveo	Spidstandet blankesten
Polyprion americanus	Vragfisk
Reinhardtius hippoglossoides	Hellefisk
Cataetyx laticeps
Hoplosthetus mediterraneus	Middelhavssavbug
Macrouridae med undtagelse af Coryphaenoides rupestris og Macrourus berglax	Langhaler med undtagelse af skolæst og nordlig skolæst
Nesiarchus nasutus	Geddetryne
Notocanthus chemnitzii	Chemnitz' pigål
Raja fyllae	Fyllas rokke
Raja hyperborea	Arktisk rokke
Raja nidarosiensus	Sortbuget rokke
Trachyscorpia cristulata	Dragehovedfisk af arten Trachyscorpia cristulata
Lepidopus caudatus	Strømpebåndsfisk
Lycodes esmarkii	Esmarks ålebrosme
Sebastes viviparus	Lille rødfisk

Habitattype for sårbare marine økosystemer	Repræsentative taxa
1. Koldtvandskoralrev
a) Lophelia pertusa-rev	Lophelia pertusa
b) Solenosmilia variabilis-rev	Solenosmilia variabilis
2. Koralhave
a) Have med hård bund
i) Hornkoralhave og sortkoralhave med hård bund	Anthothelidae Chrysogorgiidae Isididae, Keratoisidinae Plexauridae Acanthogorgiidae Coralliidae Paragorgiidae Primnoidae Schizopathidae
ii) Kolonidannende skleraktinske koraller på klippebund	Lophelia pertusa Solenosmilia variabilis
iii) Ikke-revdannende skleraktinske koncentrationer	Enallopsammia rostrata Madrepora oculata
b) Koralhaver med blød bund
i) Hornkoralhave og sortkoralhave med blød bund	Chrysogorgiidae
ii) Bægerkoralbanker	Caryophylliidae
iii) Blomkålskoralbanker	Flabellidae Nephtheidae
3. Koncentrationer af dybhavssvampe
a) Andre svampekoncentrationer	Geodiidae Ancorinidae Pachastrellidae
b) Svampehaver med hård bund	Axinellidae Mycalidae Polymastiidae Tetillidae
c) Glassvampesamfund	Rossellidae Pheronematidae
4. Søfjerbanker	Anthoptilidae Pennatulidae Funiculinidae Halipteridae Kophobelemnidae Protoptilidae Umbellulidae Vigulariidae
5. Koncentrationer af cylinderroser	Cerianthidae
6. Mudder- og sandbundsfauna	Bourgetcrinidae Antedontidae Hyocrinidae Xenophyophora Syringamminidae
7. Koncentrationer af mosdyr