<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-231/19</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CC0231</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:196">EU:C:2020:196</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>18</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>18</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pikamäe – sag C-231/19</HT></P><P><HT TYPE="SC">Blackrock Investment Management (UK)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">P. Pikamäe</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20200311">11. marts 2020</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-231/19</HT></P><P>Blackrock Investment Management (UK) Limited</P><P>mod</P><P>Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om skatter og afgifter og visse sager om tinglysning)) (Det Forenede Kongerige))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>merværdiafgift (moms)</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2006/112/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 135, stk. 1, litra g)</KEYWORD><KEYWORD>fritagelser for forvaltning af investeringsforeninger –levering af en række tjenesteydelser via en softwareplatform</KEYWORD><KEYWORD>én enkelt ydelse</KEYWORD><KEYWORD>administrationsselskab</KEYWORD><KEYWORD>minoritetsandel af investeringsforeninger</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Merværdiafgiftssystemet (moms) underkastes på ny en prøve som følge af nye teknologier. Denne gang drejer det sig om kunstig intelligens på investeringsområdet i forbindelse med forskellige typer af investeringsfonde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Forvaltning af investeringsforeninger er udtrykkeligt fritaget i medfør af artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Forvaltning af investeringsfonde er derimod underlagt denne afgift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Selskabet BlackRock Investment Management (UK) Ltd (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>BlackRock<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>) forvalter både investeringsforeninger og investeringsfonde. Til dette formål benytter selskabet tjenesteydelser fra BlackRock Financial Management Inc (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>BFMI<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>), et selskab med hjemsted i USA, der tilhører samme koncern som BlackRock. BFMI driver en IT-platform ved navn Aladdin (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Aladdin<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>), der leverer en lang række tjenesteydelser i form af investeringsforvaltning, såsom markedsanalyse, analyse af performance, risikovurdering, kontrol med, at lovgivningen overholdes, og gennemførelse af transaktionerne. Da BFMI er et amerikansk selskab, påhviler det BlackRock inden for rammerne af ordningen for omvendt betalingspligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Ifølge denne ordning opkræves momsen af aftageren og ikke af leverandøren til den sats, der er gældende på dennes etableringssted.</P></NOTE> selv at betale moms af de ydelser, som BFMI leverer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Tvisten i hovedsagen er mellem BlackRock og Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (den nationale afgiftsmyndighed i Det Forenede Kongerige, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>afgiftsmyndigheden<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) vedrørende indrømmelse af den fritagelse, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112. For så vidt som BFMI uden forskel leverer forvaltningsydelser gennem Aladdin til investeringsforeninger og investeringsfonde, opstår spørgsmålet om, hvilken skatteordning der finder anvendelse på disse tjenester, henset til denne fritagelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret, Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om skatter og afgifter og visse sager om tinglysning), Det Forenede Kongerige), har anmodet Domstolen om at oplyse, om og på hvilke betingelser den nævnte fritagelse bør indrømmes, henset til de særlige omstændigheder i den foreliggende sag, dvs. levering af forvaltningsydelser til alle typer af foreninger og fonde via en enkelt IT-platform.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112 er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>, en momspligtig transaktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Nævnte direktivs artikel 132, stk. 1, litra f), har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:</P><P>[...]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, såfremt disse grupper kun afkræver deres medlemmer en godtgørelse, som nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles udgifter, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Nævnte direktivs artikel 135, stk. 1, litra g), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:</P><P>[...]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, som fra den <DATE ISO="20070101">1. januar 2007</DATE> ophæver og erstatter Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1977">EFT 1977, L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>sjette direktiv<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), har i det væsentlige samme indhold som artikel 13, afsnit B, litra d), nr. 6), i sjette direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Domstolen har allerede fremhævet, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>[d]a de relevante bestemmelser i direktiv 2006/112 i det væsentlige har samme indhold som de relevante bestemmelser i sjette direktiv 77/388, finder Domstolens praksis vedrørende sidstnævnte direktiv ligeledes anvendelse på direktiv 2006/112<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190410">10.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>PSM <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>K<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-214/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:301">EU:C:2019:301</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 194 i direktiv 2006/112 har medlemsstaterne, såfremt tjenesteyderen ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, mulighed for at bestemme, at ordningen for omvendt betalingspligt finder anvendelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det Forenede Kongeriges lovgivning</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Section 31(1) i Value Added Tax Act 1994 (momsloven af 1994, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>VATA<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>) bestemmer bl.a.:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>En levering af goder eller tjenesteydelser er en momsfritaget levering, hvis den er omfattet af den gældende beskrivelse i Schedule 9 […]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Schedule 9 i VATA indeholder i Item 9, Group 5, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> af en række nærmere bestemte investeringsenheder og kategorier af fonde. Det er disse enheder og kategorier af fonde, som i Det Forenede Kongerige skal anses for at være investeringsforeninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>BlackRock modtager tjenesteydelser fra BFMI, der er et selskab i samme koncern med hjemsted i USA. BlackRock anvender disse tjenesteydelser i forbindelse med forvaltningen af både investeringsforeninger og investeringsfonde. I henhold til ordningen for omvendt betalingspligt er det BlackRock, der betaler den moms, som BFMI skal betale for de tjenesteydelser, som BFMI har leveret til BlackRock.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20120502">2. maj 2012</DATE> anmodede BlackRock skattemyndighederne om et bindende svar om, hvorvidt modtagerne af Aladdin-tjenesteydelserne kunne fritages for moms i forbindelse med forvaltningen af investeringsforeninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130724">24. juli 2013</DATE> anmodede BlackRock om tilbagebetaling af moms for perioden fra den <DATE ISO="20100101">1. januar 2010</DATE> til den <DATE ISO="20130303">3. marts 2013</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20130830">30. august 2013</DATE> gav afgiftsmyndigheden afslag på såvel anmodningen om fritagelse som anmodningen om tilbagebetaling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>BlackRock anlagde sag ved First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter), Det Forenede Kongerige), som ved dom af <DATE ISO="20170815">15. august 2017</DATE> frifandt sagsøgte. Denne ret fandt bl.a., at de af Aladdin leverede tjenesteydelser var <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>forvaltningsydelser<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>, der er omfattet af fritagelserne i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112. Det var imidlertid ikke muligt at anvende et momsbeløb pro rata for de ydelser, som BFMI kun havde leveret til investeringsfonde, eftersom disse ydelser blev leveret samlet til investeringsforeninger og til investeringsfonde. Da investeringsfondene udgjorde størstedelen af de af BlackRock forvaltede midler, både med hensyn til antal og værdi, skulle der anvendes en fælles sats på investeringsfondene og på investeringsforeningerne. Det er under disse omstændigheder, at selskabet har iværksat appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret ligger en række faktiske omstændigheder fast. Den har således for det første anført, at inden for BlackRock er porteføljeforvalterne ansvarlige for forvaltningen af foreningerne og fondene. Investeringsforvaltningen følger en cyklus, der omfatter analyse, beslutningstagning, gennemførelse af handler samt efterfølgende afregning og afstemning. For det andet leveres BlackRocks fondsforvaltningsydelser via Aladdin, en platform, der er en kombination af hardware, software og menneskelige ressourcer. Desuden dækker Aladdins funktioner hele investeringscyklussen. Generelt giver Aladdin porteføljeforvalterne et redskab til analyse og kontrol af performance og risikoen for at bistå dem i forbindelse med investeringsbeslutninger, overvåger, at reglerne overholdes, og sætter porteføljeforvalterne i BlackRock i stand til at implementere handelsbeslutninger. For det tredje forvalter BlackRock både investeringsforeninger og investeringsfonde, og benytter Aladdins forvaltningsydelser til at forvalte alle disse foreninger og<?PAGE NO="4"?> fonde. For det fjerde er størstedelen – både med hensyn til antal og værdien af de forvaltede aktiver – af de foreninger og fonde, som BlackRock leverer forvaltningsydelser til, investeringsfonde. For det femte leverer BFMI forvaltningsydelser til andre fondsforvaltere end BlackRock, hvoraf nogle hovedsageligt forvalter investeringsforeninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at spørgsmålet er, om artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 tillader en pro rata-opdeling i forhold til modværdien for én og samme ydelse i overensstemmelse med anvendelsen. I den henseende står den over for to modsatrettede opfattelser. Selv om afgiftsmyndigheden har gjort gældende, at samtlige Aladdins ydelser, som BlackRock modtager, er momspligtige, eftersom dette selskab primært forvalter investeringsfonde, er selskabet af den opfattelse, at dets anvendelse af Aladdin under alle omstændigheder bør fritages for moms for så vidt angår de ydelser, der vedrører investeringsforeninger, idet disse foreningers andel af det samlede beløb i de forvaltede foreninger og fonde gør det muligt at beregne værdien heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>I denne henseende har Domstolen i sin dom af <DATE ISO="20170504">4. maj 2017</DATE>, Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, for så vidt angår den fritagelse, der er fastsat i artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, i princippet accepteret den pro rata-opdeling, der er baseret på anvendelsen af den samme ydelse, dvs. afhængig af, om den er bestemt til momsfritagne elementer eller momspligtige elementer. Logisk set opstår spørgsmålet, om en sådan opdeling også gælder i forbindelse med andre fritagelser, såsom dem, der er fastsat i samme direktivs artikel 135, stk. 1, litra g). Den forelæggende ret er imidlertid af den opfattelse, at denne dom ikke giver nogen klar indikation på udfaldet af den foreliggende sag, for så vidt som pro rata-opdelingen i forhold til fritagelsen for omkostningsdeling synes at være baseret på praktiske overvejelser og ikke på principielle eller teleologiske betragtninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er således af den opfattelse, at i forbindelse med anvendelsen af artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 kan den tilgang, der består i at tillade en pro rata-opdeling af modydelsen for én og samme forvaltningsydelse mellem tjenesteydelser til forvaltning af investeringsforeninger og tjenesteydelser til forvaltning af investeringsfonde, eventuelt lægges til grund. Den forelæggende ret er ikke desto mindre i tvivl om forholdet mellem denne tilgang og løsningen, hvorefter de enkelte leveringer og ydelser skal beskattes i forhold til deres primære eller væsentligste anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er følgelig af den opfattelse, at den under omstændigheder, hvor der er gjort brug af tjenesteydelser i forbindelse med forvaltningen af både investeringsforeninger og investeringsfonde, ikke med sikkerhed kan afgøre, hvilken fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 der er korrekt for at afgøre tvisten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om skatter og afgifter og visse sager om tinglysning)) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>I tilfælde hvor der af en tredjepartsleverandør leveres en enkelt forvaltningsydelse, som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra g), i [direktiv 2006/112], til en fondsforvalter, der af den pågældende fondsforvalter anvendes såvel til forvaltning af investeringsforeninger som til forvaltning af investeringsfonde, skal bestemmelsen da fortolkes således:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>at den enkelte levering pålægges en enhedsmomssats, og i bekræftende fald, hvorledes skal den pågældende enhedssats i bekræftende fald fastsættes, eller</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="5"?><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>at vederlaget for den enkelte levering opdeles i overensstemmelse med anvendelsen af forvaltningsydelserne (f.eks. med henvisning til de beløb, der forvaltes i henholdsvis investeringsforeninger og investeringsfonde), således at en del af denne levering behandles som fritaget, og den anden del behandles som afgiftspligtig?<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>BlackRock, Det Forenede Kongeriges regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>I retsmødet, der blev afholdt den <DATE ISO="20191218">18. december 2019</DATE>, har BlackRock, Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen afgivet mundtlige indlæg.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om og på hvilken måde tjenesteydelser leveret af en tredjemand til en fondsforvalter kan fritages i henhold til artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 i tilfælde, hvor disse ydelser er bestemt til samtidig anvendelse til forvaltning af investeringsforeninger og investeringsfonde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt oplyst, om beskatningsgrundlaget for denne ydelse kan fordeles i forhold til værdien af disse foreningers og fondes aktiver. Det fremgår således af den præjudicielle afgørelse, at de i hovedsagen omhandlede tjenesteydelser leveres både til investeringsforeninger, hvis forvaltning i princippet er momsfritaget, og til investeringsfonde, hvis forvaltning er momspligtig. Det er denne dobbelte anvendelse af én og samme tjenesteydelse, der har givet anledning til problemet i den foreliggende sag. Løsningen af problemet indebærer, at det skal afgøres, om afgiftsgrundlaget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Hvad angår fastsættelsen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>afgiftsgrundlaget<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> for den skyldige moms følger det af artikel 73 og artikel 78, litra a), i direktiv 2006/112, at afgiftsgrundlaget for en tjenesteydelse, med undtagelse af selve momsen, omfatter den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner.</P></NOTE> skal nedsættes til prisen for de tjenesteydelser, som Aladdin leverer til forvaltningen af investeringsfonde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Selv om retspraksis vedrørende fritagelse for forvaltning af investeringsforeninger i henhold til artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 er temmelig omfattende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070628">28.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151209">9.12.2015</DATE>, <NAME.CASE>Fiscale Eenheid X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-595/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:801">EU:C:2015:801</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, vedrører ingen af Domstolens domme, så vidt jeg ved, de samme omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, nemlig dobbelt anvendelse af tjenesteydelser, der har til formål at sikre forvaltningen af både investeringsforeninger og investeringsfonde. Da Domstolen allerede gentagne gange har fortolket artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 og den bestemmelse, der gik forud for denne, finder jeg det nødvendigt at gennemgå visse principper vedrørende de fritagelser, der er omhandlet i denne bestemmelse (under A), for derefter inden for rammerne af den foreliggende sag at afgrænse diskussionen vedrørende anvendelsesområdet for fritagelsen i denne bestemmelse (under B) og endelig at fastlægge den skattemæssige behandling, der skal indrømmes de pågældende ydelser (under C).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger vedrørende fritagelserne i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>For det første fremgår det af fast retspraksis, at fritagelserne i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 er selvstændige EU-retlige begreber, hvormed man søger at undgå, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at fritagelserne skal placeres i den overordnede sammenhæng i det fælles momssystem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151209">9.12.2015</DATE>, <NAME.CASE>Fiscale Eenheid X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-595/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:801">EU:C:2015:801</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>For det andet bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne fritagelserne i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112, skal fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101028">28.10.2010</DATE>, <NAME.CASE>Axa UK</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-175/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:646">EU:C:2010:646</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Woningstichting Maasdriel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-543/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:20">EU:C:2013:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140612">12.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>Granton Advertising</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-461/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:1745">EU:C:2014:1745</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171116">16.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kozuba Premium Selection</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:869">EU:C:2017:869</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180725">25.7.2018</DATE>, <NAME.CASE>DPAS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:592">EU:C:2018:592</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181219">19.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Mailat</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-17/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:1038">EU:C:2018:1038</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det følger heraf, at når en levering af ydelser ikke er omfattet af de fritagelser, der er fastsat i direktiv 2006/112, er denne levering momspligtig i medfør af dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra c)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190410">10.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>PSM <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>K<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></NAME.CASE> (<NO.CASE>C-214/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:301">EU:C:2019:301</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Fortolkningen af disse udtryk skal imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med fritagelserne i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112, og overholde kravene i princippet om afgiftsneutralitet, der er uløseligt forbundet med det fælles momssystem. Det følger af dette princip, at de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Afgrænsningen af diskussionen vedrørende anvendelsesområdet for artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, fritaget for moms. Det følger for det første af denne bestemmelses ordlyd, at den udelukkende finder anvendelse på investeringsforeninger. For det andet henhører virksomhed, der betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, under anvendelsesområdet for denne fritagelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. vedrørende denne opdeling af begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Fiscale Eenheid X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-595/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:327">EU:C:2015:327</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For at en aktivitet kan kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>forvaltning af en investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> og være omfattet af den nævnte fritagelse, skal den opfylde disse to betingelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det fremgår nærmere bestemt af retspraksis vedrørende den fritagelse, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, at denne bestemmelse for så vidt angår begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> omfatter investeringsforeninger uanset deres retlige form<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dermed henhører institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er oprettet ifølge aftaler eller som trusts, eller i henhold til vedtægter, også under denne bestemmelses anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Som det fremgår af fast retspraksis, overlader denne bestemmelse desuden beføjelsen til at definere begrebet<?PAGE NO="7"?> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE> til medlemsstaterne, idet denne definitionsbeføjelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>[imidlertid] begrænses [...] af forbuddet mod at tilsidesætte selve ordlyden af den fritagelse, som er anvendt af EU-lovgiver<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Ifølge Domstolen kan en medlemsstat <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>[u]den at fornægte selve ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> [...] navnlig ikke blandt investeringsforeningerne udvælge dem, som skal være omfattet af fritagelsen, og dem, der ikke skal<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>.</P></NOTE>. I den foreliggende sag er der, henset til oplysningerne i sagens akter, næppe tvivl om, og parterne er enige om, at modtagerne af BFMI’s tjenester bl.a. er investeringsforeninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jeg bemærker, at den forelæggende ret i sin anmodning om præjudiciel afgørelse har anført, at den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>er kommet til den konklusion, at de modtagne ydelser udgør en levering af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> i overensstemmelse med dette begrebs betydning i artikel 135, stk. 1, litra g), [i direktiv 2006/112]<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Hvad derimod angår spørgsmålet om, hvorvidt BFMI’s tjenesteydelser henhører under <HT TYPE="ITALIC">forvaltningen</HT> af investeringsforeninger, har Domstolen for så vidt angår begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> allerede i Abbey National-dommen af <DATE ISO="20060504">4. maj 2006</DATE> fastslået, at dette begreb udelukkende defineres på grundlag af EU-retten og således udgør et selvstændigt fællesskabsretligt begreb, og at medlemsstaterne ikke har nogen skønsbeføjelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Fiscale Eenheid X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-595/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:327">EU:C:2015:327</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Hvad angår indholdet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> bemærkes, at dets indhold er blevet præciseret i en række af Domstolens domme. Domstolen har således for det første fastslået, at ud over opgaver, der er knyttet til porteføljeforvaltning, er opgaver knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv omfattet af anvendelsesområdet for artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Derimod omfatter denne bestemmelse ikke de opgaver, der udføres af depositaren for institutter for kollektiv investering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen har desuden i sin dom i sagen GfBk<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> fastslået, at også tjenesteydelser såsom beregning af overskud og prisen for andele eller aktier, vurderinger af aktiver, regnskab, udarbejdelse af deklarationer med henblik på udlodning af overskud, levering af oplysninger og dokumentation til brug for de periodiske regnskaber og selvangivelser, statistiske indberetninger og angivelser af moms samt forberedelse af overskudsprognoser er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> af en investeringsforening<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Domstolen har endvidere fastslået, at forvaltning af investeringsforeninger som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 er defineret på grundlag af <HT TYPE="ITALIC">arten</HT> af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Denne konklusion blev senere gentaget i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes generaladvokat Cruz Villalóns forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:697">EU:C:2012:697</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den har således fastslået, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> ikke er til hinder for, at forvaltningen består af flere særskilte tjenesteydelser, og at visse tjenesteydelser leveres af en tredjepartsadministrator<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Denne konklusion blev gentaget i præmis 63 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Endelig og navnlig har Domstolen udviklet kriterier, hvorefter forvaltningsydelser, der leveres af en tredjepartsadministrator, for at kunne betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, set under ét skal udgøre <HT TYPE="ITALIC">en særskilt helhed</HT> og udgøre <HT TYPE="ITALIC">specifikke og væsentlige funktioner</HT> for forvaltningen af investeringsforeninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970605">5.6.1997</DATE>, <NAME.CASE>SDC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-2/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:278">EU:C:1997:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det følger heraf, at den omhandlede<?PAGE NO="8"?> fritagelse i henhold til denne retspraksis ikke omfatter alle former for forvaltning af investeringsforeninger, men alene forvaltning af investeringsforeninger, der opfylder disse kriterier. Kommissionen har imidlertid i sit skriftlige indlæg udtrykt tvivl med hensyn til kvalificeringen af BFMI’s ydelse og navnlig dens særlige karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at BlackRock modtager tjenesteydelser leveret af BFMI via Aladdin-platformen, som man anvender i forbindelse med forvaltningen af både investeringsforeninger og investeringsfonde. Den forelæggende ret har nærmere bestemt for det første anført, at Aladdin leverer markedsanalyser, kontrol af performance og risikovurdering med henblik på at bistå porteføljeforvalterne i forbindelse med investeringsbeslutninger. For det andet overvåger Aladdin, at lovgivningen overholdes. For det tredje har den forelæggende ret forklaret, at Aladdin gør det muligt at implementere handelsbeslutninger. Aladdins funktioner dækker således hele investeringscyklussen, idet systemet bistår porteføljeforvalterne i forbindelse med investeringsbeslutninger under overholdelse af lovgivningen og ved implementeringen af handelsbeslutningerne. Såvel den forelæggende ret som First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter)) har konkluderet, at de tjenesteydelser, som BFMI leverer via Aladdin-platformen, opfylder de kriterier, som Domstolen har opstillet med henblik på at afgøre, om tjenesteydelser leveret af en tredjemand til en fondsforvalter kan fritages i henhold til artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, dvs. om de ud fra en helhedsvurdering udgør <HT TYPE="ITALIC">en særskilt helhed</HT> og udgør <HT TYPE="ITALIC">specifikke og væsentlige funktioner</HT> for forvaltningen af investeringsforeninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Selv om omstændighederne i hovedsagen kunne være en glimrende lejlighed til at revidere de kriterier, som en levering af tjenesteydelser skal opfylde med henblik på at henhøre under <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>forvaltning af investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, når denne tjenesteydelse leveres af en tredjemand via en IT-platform, mener jeg ikke, at denne diskussion er mulig inden for rammerne af den foreliggende sag. I denne henseende bemærkes for det første, at inden for rammerne af det retslige samarbejde, der er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer det udelukkende den nationale ret at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110908">8.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Rosado Santana</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-177/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:557">EU:C:2011:557</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191024">24.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Topaz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/17</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:906">EU:C:2019:906</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For det andet tilkommer det i forbindelse med dette samarbejde de nationale retter at analysere de pågældende transaktioner, mens det tilkommer Domstolen at oplyse disse nationale retter om alle de momenter, der angår fortolkning af fællesskabsretten, og som kan være til nytte ved afgørelsen af de sager, som verserer for disse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051027">27.10.2005</DATE>, <NAME.CASE>Levob Verzekeringen og OV Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-41/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:649">EU:C:2005:649</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120927">27.9.2012</DATE>, <NAME.CASE>Field Fisher Waterhouse</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-392/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:597">EU:C:2012:597</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Žamberk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-18/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:95">EU:C:2013:95</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det påhviler navnlig den forelæggende ret, som råder over alle de oplysninger, der gør det muligt at undersøge hver af de i hovedsagen omhandlede transaktioner, at vurdere, om disse tjenesteydelser er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>forvaltning af investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er der ingen tvivl om, at den forelæggende ret på baggrund af Domstolens praksis vedrørende den omhandlede fritagelse har undersøgt de ovennævnte kriterier for anvendelse. Efter en detaljeret analyse nåede den forelæggende ret frem til den konklusion, at de ydelser fra tredjeparter, som BFMI leverer via Aladdin med henblik på at forvalte investeringsforeninger, opfylder disse kriterier<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Det fremgår af sagsakterne, at retten i første instans, First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter)) er nået frem til den samme konklusion.</P></NOTE>. Med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse ønsker den forelæggende ret således oplyst, om én enkelt ydelse skal belægges med én afgiftssats, og om modydelsen for denne ydelse specifikt skal fastsættes under hensyntagen til formålet med forvaltningsydelserne.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Følgelig er det i den foreliggende sag ikke muligt at behandle spørgsmålet om, hvorvidt der i den moderne verden, hvor flere og flere tjenesteydelser leveres via digitale midler, skal foretages en præcisering af de kriterier, der er fastsat i retspraksis vedrørende levering af forvaltningsydelser fra tredjeparter, når disse tjenesteydelser leveres via en elektronisk platform. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at hovedsagen rejser et bredere spørgsmål, nemlig om den betingelse om specificitet, som leverandører af tredjepartstjenester skal opfylde, er opfyldt i en sammenhæng, hvor disse tjenesteydelser leveres via en IT-platform, der fungerer på samme måde for alle foreninger og fonde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Kommissionen har i sit skriftlige indlæg udtrykt tvivl med hensyn til kvalificeringen af BFMI’s ydelse og navnlig dens særlige karakter med henblik på kvalificeringen som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>forvaltning af investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>.</P></NOTE>. Henset til konstateringen i punkt 38 i dette forslag til afgørelse skal der dog ikke desto mindre i forbindelse med analysen af det præjudicielle spørgsmål tages udgangspunkt i den forudsætning, at de tjenesteydelser, som BFMI leverer via sin Aladdin-platform (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>Aladdin-tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>), ud over at være bestemt til forvaltning af investeringsfonde, er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger og udgør en særskilt helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Den skattemæssige behandling af én enkelt ydelse</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis bemærkes, at én enkelt ydelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jeg bemærker, at i Domstolens retspraksis kaldes én enkelt ydelse undertiden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>én enkelt sammensat ydelse<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130117">17.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>BGŻ Leasing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-224/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:15">EU:C:2013:15</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Mapfre asistencia og Mapfre warranty</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-584/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:488">EU:C:2015:488</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>en enkelt sammensat transaktion<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161208">8.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Stock ‘94</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-208/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:936">EU:C:2016:936</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). I forbindelse med dette forslag til afgørelse henviser jeg til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>én enkelt ydelse<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>.</P></NOTE> kan omfatte to typer af situationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Som generaladvokat Sharpston fremhævede i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:276">EU:C:2012:276</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>): <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>Der foreligger en enkelt ydelse: i) når to eller flere leverede elementer er så nært forbundne, at de udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, eller ii) når et eller flere elementer udgør en hovedydelse, mens andre er sekundære.<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/></P></NOTE>. I Deutsche Bank-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> fastslog Domstolen, at der er tale om én enkelt ydelse, bl.a. når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, eller når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. I denne dom<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> har Domstolen desuden fastslået, at disse elementer kan være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>ikke blot uadskillelige<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, men derudover må <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>sidestilles<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>, når de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>begge [er] nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke er muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for at være en sekundær ydelse<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det følger af Domstolens praksis, at det væsentligste element ved den enkelte ydelse skal fastlægges, og at der i forbindelse med en samlet vurdering skal tages hensyn til den kvalitative betydning, ikke blot den kvantitative, af elementer, der vedrører fritagelsen i forhold til elementer, der ikke vedrører denne fritagelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Žamberk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-18/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:95">EU:C:2013:95</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Hvis det lægges til grund, at Aladdin-tjenesteydelserne ud over at være bestemt til forvaltning af investeringsfonde, er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger og udgør en særskilt helhed, skal det undersøges, om de udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse (under 1). Dernæst opstår spørgsmålet om den afgiftsmæssige behandling, idet der findes domme, der gør det muligt at behandle forskellige transaktioner forskelligt, og hvor Domstolen har fraveget den klassiske retspraksis (under 2). Endelig skal der foretages en undersøgelse af det særlige tilfælde med et investeringsselskab, når en minoritetsandel af dette selskab består af investeringsforeninger (under 3).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Om kvalificeringen af en ydelse som én enkelt ydelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse og af de dertil knyttede afgørelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Afgørelser fra den forelæggende ret og fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter)).</P></NOTE>, at de nationale retter har kvalificeret Aladdin-tjenesteydelserne som én enkelt ydelse. Eftersom BlackRock anvender denne enkelte ydelse både til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af investeringsfonde, er parternes holdninger imidlertid forskellige med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt leveringen af tjenesteydelser i en situation som den foreliggende udgør en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>enkelt udelelig ydelse<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, eller om den kan betragtes som en hovedydelse, nemlig forvaltningen af investeringsfonde, som udgør størstedelen af de midler, der forvaltes af BlackRock, ledsaget af en sekundær ydelse, dvs. forvaltning af investeringsforeninger, som udgør en mindre del af de midler, som BlackRock forvalter. Den nationale rets spørgsmål synes at bygge på den forudsætning, at Aladdin-tjenesteydelserne udgør én enkelt ydelse, der består af flere elementer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen er der i den foreliggende sag ikke tale om én enkelt ydelse, der er opdelt i en hovedydelse ledsaget af en eller flere sekundære ydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jeg bemærker, at Kommissionen i retsmødet har betegnet de omhandlede tjenesteydelser som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>ydelser, der ikke er differentieret uden forskel [for så vidt angår modtageren]<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>.</P></NOTE>. Det Forenede Kongeriges regering er derimod af den opfattelse, at den omhandlede ydelse udgør én enkelt ydelse med flere bestanddele, idet forvaltningen af investeringsfonde ud fra et kvantitativt og kvalitativt synspunkt er det væsentligste element i denne ydelse. Det følger heraf, at hele den samlede ydelse skal pålægges afgift. Med henblik på at besvare denne problemstilling og foretage en kvalificering af den pågældende ydelse vil jeg undersøge retspraksis vedrørende én enkelt sammensat ydelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at hver enkelt ydelse i momsmæssig henseende sædvanligvis skal anses for en særskilt og uafhængig ydelse, således som det følger af artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112. Dette betyder, at en transaktion, der i økonomisk henseende er én enkelt ydelse, ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990225">25.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>CPP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-349/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:93">EU:C:1999:93</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en ydelse på grund af sin kompleksitet omfatter elementer, der hver for sig ville blive beskattet forskelligt. I denne henseende følger det af retspraksis, at når en ydelse omfatter et hovedelement og et sekundært element, følger sidstnævnte samme ordning som hovedelementet. Det drejer sig om den retspraksis, der gennemfører maksimen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>accessorium principale sequitur<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Retspraksis, der fastlægger denne fremgangsmåde, kan bl.a. findes i CPP-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990225">25.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>CPP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-349/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:93">EU:C:1999:93</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I sagen, der førte til denne dom, skulle Domstolen tage stilling til, hvorvidt de forskellige tjenesteydelser, der blev leveret inden for rammerne af en ordning, der var udformet med henblik på at tilbyde indehavere af kreditkort en forsikringsydelse og en kortregistreringsydelse mod betaling af et vist beløb, kunne drage fordel af fritagelsen for forsikringstransaktioner i sjette direktivs artikel 13, afsnit B, litra a)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Nu artikel 135, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112.</P></NOTE>. Domstolen mindede om princippet om, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990225">25.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>CPP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-349/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:93">EU:C:1999:93</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. i denne henseende generaladvokat Fennellys forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CPP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-349/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:281">EU:C:1998:281</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Der er således tale om én enkelt ydelse, når et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt<?PAGE NO="11"?> et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990225">25.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>CPP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-349/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:93">EU:C:1999:93</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Disse konklusioner blev gentaget i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen bl.a. fastslog, at porteføljeforvaltning, dvs. en virksomhed, der udføres mod vederlag og består i, at en afgiftspligtig person træffer selvstændige beslutninger vedrørende køb og salg af værdipapirer og udfører disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer, består af to elementer, der er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt økonomisk ydelse. Efter i dommens præmis 22-29 at have kvalificeret den omhandlede ydelse som én enkelt ydelse fandt Domstolen imidlertid, at den porteføljevirksomhed, som Deutsche Bank udøvede, ikke kunne være omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>forvaltning af investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, eftersom den bestod i at forvalte en enkelt persons aktiver, hvis samlede værdi skulle være forholdsvis høj, for at forvaltningen heraf var rentabel.</P></NOTE>. Domstolen har ligeledes præciseret, at en ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>Stadion Amsterdam</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:22">EU:C:2018:22</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Dernæst er den tilgang, hvorefter den sekundære ydelse følger hovedydelsen, for nylig blevet bekræftet i forbindelse med andre sager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>I den sag, der gav anledning til Žamberk-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE> (<NO.CASE>C-18/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:95">EU:C:2013:95</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, blev Domstolen således forelagt spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til et vandland, der ikke alene tilbyder de besøgende faciliteter, der muliggør udøvelse af sportsaktiviteter, men også andre former for underholdning og rekreation, var omfattet af artikel 132, stk. 1, litra m), i direktiv 2006/112. Domstolen fandt i denne forbindelse, at den omstændighed, at vandlandet kun tilbød én form for adgangsbillet, som gav adgang til det samlede kompleks uden hensyntagen til, hvilken form for installation der rent faktisk anvendes, eller til, på hvilken måde og hvor længe komplekset anvendes i løbet af adgangsbillettens gyldighedsperiode, udgør et vigtigt indicium for, at der er tale om en enkelt sammensat ydelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Žamberk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-18/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:95">EU:C:2013:95</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det følger heraf, at når flere elementer tilbydes samlet uden nogen sondring mellem, hvilke elementer der rent faktisk anvendes, skal de behandles ens.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Den samme fremgangsmåde blev anvendt i Stadion Amsterdam-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE> (<NO.CASE>C-463/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:22">EU:C:2018:22</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I denne sag skulle Domstolen tage stilling til den skattemæssige behandling af en billet, der gjorde det muligt for den besøgende både at få en rundvisning på AFC Ajax’ stadion og at besøge museet for denne fodboldklub. Domstolen kvalificerede disse transaktioner som én enkelt ydelse, der bestod af et besøg på stadion med guide som hovedelement og besøget på museet for AFC Ajax som et sekundært element. Domstolen er bl.a. blevet forelagt spørgsmålet om, hvilken momssats der finder anvendelse på denne sammensatte ydelse. I denne henseende har Domstolen udtrykkeligt præciseret, at det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>fremgår [..,] således af selve den omstændighed, at en transaktion bestående af flere bestanddele kvalificeres som en enkelt ydelse, at der skal anvendes <HT TYPE="ITALIC">den samme momssats</HT> på denne transaktion<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, med den begrundelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>[h]vis medlemsstaterne fik mulighed for at beskatte de forskellige bestanddele, der udgør én enkelt ydelse, med de forskellige momssatser, der gælder for de pågældende bestanddele, ville det føre til en kunstig opdeling af ydelsen og kunne ændre momssystemets sammenhæng<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>Stadion Amsterdam</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:22">EU:C:2018:22</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Min fremhævelse. Ud over de ovennævnte domme blev den tilgang, hvorefter det sekundære element følger hovedelementet, bekræftet i kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120119">19.1.2012</DATE>, <NAME.CASE>Purple Parking og Airparks Services</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-117/11</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:29">EU:C:2012:29</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen anførte, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>den omstændighed, at de pågældende elementer under andre omstændigheder kan leveres eller leveres særskilt, [er uden betydning], eftersom denne mulighed er uløseligt forbundet med begrebet sammensat enkelt transaktion<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>. I kendelsens præmis 39 præciserede Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>behandlingen af flere tjenesteydelser som én enkelt ydelse i momsmæssig henseende nødvendigvis fører til en afgiftsmæssig behandling, der er forskellig fra den, som disse tjenesteydelser ville have fået, hvis de var blevet leveret særskilt<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>.</P></NOTE>. Efter min opfattelse følger det klart heraf, at en transaktion, der indeholder flere elementer, skal behandles ensartet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>Stadion Amsterdam</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:22">EU:C:2018:22</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Henset til de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, således som de er beskrevet af den forelæggende ret, er jeg endelig af den opfattelse, at der her ikke er tale om en situation, der er omfattet af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>accessorium principale sequitur<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>. Det fremgår nemlig af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at de selskaber, der driver BlackRock, modtager forskellige oplysninger, som omfatter forskellige trin i investeringsaktiviteten, men som samlet set kan anses for at være en enkelt informationsstrøm, der ligger til grund for Aladdins licens- og tjenesteydelsesaftale af <DATE ISO="20100101">1. januar 2010</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Anmodning om præjudiciel afgørelse, bilag 1, punkt 9.</P></NOTE>. Selv om det ikke kan udelukkes, at alle de ovennævnte tjenesteydelser kan leveres særskilt, synes det at fremgå af de oplysninger, der blev givet i retsmødet, og af de for Domstolen fremlagte sagsakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter)) har under henvisning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), i dommens præmis 184 anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>Aladdin-tjenesteydelserne var uløseligt forbundet med de begunstigede virksomheder som fondsforvaltere<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>, idet den tilføjede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>f.eks. analytiske og tilsynsmæssige funktioner udelukkende var rettet mod effektiv forvaltning af midler<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>.</P></NOTE>, at porteføljeforvalterne søger at opnå en kombination af disse elementer, således at det er tænkeligt, at de anses for at være så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse. Som det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, består værdien af den omhandlede tjenesteydelse set fra tjenestemodtagerens synsvinkel i den kombinerede anvendelse af den omhandlede IT-platform under de forskellige investeringscyklusser. Nærmere bestemt kan markedsanalyser, analyse af performance, risikovurdering, kontrol med overholdelsen af lovgivningen og gennemførelsen af transaktionerne leveres samlet og placeres på samme niveau. Den omhandlede ydelse synes derfor at udgøre én enkelt ydelse bestående af flere elementer, der befinder sig på samme niveau<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Det bemærkes, at Kommissionen i retsmødet har betegnet de omhandlede tjenesteydelser som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>ydelser, der ikke er differentieret uden forskel [for så vidt angår modtageren]<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Der er følgelig på det økonomiske plan tale om en ydelse, som selskabet BlackRock køber med henblik på forvaltningen af investeringsvirksomheden for de foreninger og fonde, som tilhører den. Henset til, at de samme elementer af Aladdin-tjenesteydelserne anvendes både til forvaltning af investeringsforeninger, en transaktion, der er omfattet af fritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, og til forvaltning af investeringsfonde, hvilket er en transaktion, der ikke er omfattet af denne fritagelse, opstår spørgsmålet om, hvilken afgiftsmæssig behandling disse tjenesteydelser skal undergives.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den differentierede behandling af de forskellige transaktioner</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>BlackRock har i det væsentlige gjort gældende, at artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 kan fortolkes således, at den tillader en differentieret fastsættelse af afgiftsgrundlaget for én og samme levering af forvaltningsydelser, således at kun transaktioner, der foretages til fordel for en fond, hvis forvaltning ikke er fritaget, indgår i dette afgiftsgrundlag. Selskabet har gjort gældende, at når modtageren af de omhandlede tjenesteydelser ejer investeringsforeninger og investeringsfonde, skal der på modydelsen anvendes en pro rata-sats, der beregnes på grundlag af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>værdien af de aktiver, der forvaltes<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> af modtageren af nævnte ydelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Såvel Det Forenede Kongeriges regering som Kommissionen har derimod gjort gældende, at den samme ydelse, der består af flere elementer, og som overvejende vedrører den skattepligtige forvaltning af investeringsfonde, ikke kan være genstand for en sådan fastsættelse, hvorfor ydelsen er skattepligtig i sin helhed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Uanvendeligheden af de i retspraksis anerkendte undtagelser i den foreliggende sag</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Som det fremgår af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, og af parternes indlæg, har Domstolens praksis allerede tilladt situationer, hvor elementerne i én enkelt ydelse afgiftsmæssigt behandles forskelligt. Blandt de domme, der nævnes i anmodningen om præjudiciel afgørelse, og som Det Forenede Kongeriges regering fremhæver, er dommen i sagen Talacre Beach Caravan Sales<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060706">6.7.2006</DATE> (<NO.CASE>C-251/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:451">EU:C:2006:451</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og i sagen Kommissionen mod Frankrig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100506">6.5.2010</DATE> (<NO.CASE>C-94/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:253">EU:C:2010:253</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> de eneste tilfælde, hvor Domstolen har tilladt, at forskellige elementer i én enkelt ydelse blev underkastet to forskellige momsbehandlinger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Vedrørende en fuldstændig undersøgelse af forskellige afgiftssatser jf. generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Regards Photographiques</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-145/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:184">EU:C:2019:184</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. På trods af den forelæggende rets henvisning til disse domme, som udgør undtagelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Punkt 22 i anmodningen om præjudiciel afgørelse.</P></NOTE>, er det ikke desto mindre min opfattelse, at de ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, eftersom der ikke heri fastsættes generelle principper.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>For det første vedrørte den sag, der gav anledning til dommen i sagen Talacre Beach Caravan Sales<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060706">6.7.2006</DATE> (<NO.CASE>C-251/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:451">EU:C:2006:451</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, spørgsmålet om, hvorvidt campingvognenes udstyr skulle beskattes på samme måde som selve campingvognene. Det Forenede Kongeriges lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Den fordelagtige afgiftsmæssige behandling (nulsats) af campingvognene var resultatet af, at Det Forenede Kongerige havde udnyttet en valgmulighed i overgangsperioden i henhold til sjette direktivs artikel 28, stk. 2. Denne valgmulighed var en mekanisme, der gjorde det muligt at opretholde visse undtagelser fra det fælles momssystem, der var gældende pr. <DATE ISO="19910101">1.1.1991</DATE>.</P></NOTE> begrænsede anvendelsen af nulsatsen til selve campingvognene og udelukkede udtrykkeligt deres udstyr. Domstolen har imidlertid fastslået, at når hovedelementet i én enkelt ydelse er underlagt en sats på nul (fritagelse med tilbagebetaling af afgiften), forbliver de øvrige sekundære elementer ikke desto mindre afgiftspligtige. Begrebet én enkelt transaktion, som består af flere elementer, forpligtede således ikke medlemsstaten til at behandle de øvrige elementer på samme måde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Det skal imidlertid understreges, at omstændighederne i denne sag var meget specielle, eftersom der var tale om medlemsstaternes mulighed for i medfør af sjette direktivs artikel 28, stk. 2<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Nu artikel 110 i direktiv 2006/112.</P></NOTE>, at anvende fritagelser med tilbagebetaling af den erlagte afgift, der kan sidestilles med en standstill-klausul, og som udgør en undtagelse fra den bestemmelse, der fastsætter den normale momssats<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060706">6.7.2006</DATE>, <NAME.CASE>Talacre Beach Caravan Sales</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-251/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:451">EU:C:2006:451</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen har i øvrigt udtrykkeligt erkendt, at der var tale om en ekstraordinær sag, idet den har givet udtryk for, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>[s]elv om det ganske vist fremgår af de nævnte domme, at en samlet levering i princippet pålægges en enhedssats, er den ikke til hinder for en særskilt afgiftspålæggelse af visse dele af denne levering, når de betingelser, som sjette direktivs artikel 28, stk. 2, litra a), fastsætter for fritagelser med tilbagebetaling af erlagt afgift, overholdes<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060706">6.7.2006</DATE>, <NAME.CASE>Talacre Beach Caravan Sales</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-251/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:451">EU:C:2006:451</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>For det andet skulle Domstolen i forbindelse med den sag, der gav anledning til dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100506">6.5.2010</DATE> (<NO.CASE>C-94/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:253">EU:C:2010:253</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og som vedrørte den skattemæssige behandling af ligtransport i forbindelse med begravelsesvirksomheders tjenesteydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Ifølge bilag III, nr. 16), til direktiv 2006/112 kan begravelsesvirksomhed pålægges en nedsat sats.</P></NOTE>, tage stilling til, om Den Franske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 96-98 og artikel 99, stk. 1, i direktiv 2006/112. Kommissionen var nemlig af den opfattelse, at den kunstige adskillelse af ligtransport med køretøj i forhold til den helhed, som begravelsesvirksomhedernes ydelser udgør, førte denne medlemsstat til at anvende to forskellige momssatser på to dele af en ydelse, der skulle anses for en enkelt sammensat ydelse. Domstolen konkluderede, at den franske lovgivning ikke udgjorde en tilsidesættelse af artikel 98, stk. 1, i direktiv 2006/112, som gav medlemsstaterne mulighed for at anvende en nedsat<?PAGE NO="14"?> momssats på en kategori af ydelser, der er anført i bilag III til dette direktiv, nemlig bl.a. begravelsesvirksomhed. På denne baggrund må ligtransport med køretøj anses for en konkret og specifik del af de tjenesteydelser, der leveres af begravelsesvirksomheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100506">6.5.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-94/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:253">EU:C:2010:253</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Kommissionen havde gjort gældende, at den omhandlede transport var en del af den samme ydelse bestående af flere elementer leveret af begravelsesvirksomheder.</P></NOTE>. I denne traktatbrudssag fandt Domstolen, at den ikke behøvede at undersøge spørgsmålet om, hvorvidt de ydelser, der blev leveret af sådanne virksomheder, udgjorde enkelte ydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Domstolen bemærkede således i denne doms præmis 34, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>[f]or at træffe afgørelse om, hvorvidt sagsøgeren kan gives medhold, er det på denne baggrund ikke nødvendigt at efterprøve, som Kommissionen har hævdet, om de tjenesteydelser, der leveres af begravelsesvirksomheder, skal anses for en enkelt transaktion eller ej ud fra en gennemsnitsforbrugers forventninger<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>.</P></NOTE>, og heller ikke spørgsmålet om den differentierede behandling af sådanne ydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Jeg mener derfor, at omstændighederne i de sager, der gav anledning til de ovennævnte domme, forklarer, hvorfor de afviger fra linjen i retspraksis på området. Den foreliggende sag er imidlertid ikke omfattet af nogen af de to undtagelser fra det almindelige princip om, at der skal anvendes én og samme behandling på én enkelt ydelse. Til støtte for sin påstand om, at der skal anvendes en pro rata-sats alt efter tjenesteydelsernes anvendelse, har BlackRock imidlertid påberåbt sig dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som efter min opfattelse ikke kan overføres på den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet om, hvorvidt dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg finder anvendelse i den foreliggende sag</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Denne dom<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> blev afsagt i en traktatbrudssag vedrørende den måde, hvorpå Storhertugdømmet Luxembourg havde anvendt fritagelsen for selvstændige grupper af personer som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112. Domstolen behandlede bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, kunne finde anvendelse på ydelser, der leveres af en uafhængig gruppe i forhold til dens medlemmer, der har udøvet virksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Kommissionens argument vedrørte den omstændighed, at Luxembourgs lovgivning ikke begrænsede muligheden for fritagelse til tjenesteydelser, der anvendes til afgiftsfritagne ydelser på et marked i senere omsætningsled eller til virksomhed, der ikke er omfattet af afgiftens anvendelsesområde. Denne praksis havde ifølge Kommissionen gjort det muligt at fritage tjenesteydelser, der anvendes til afgiftspligtige tjenesteydelser, når omsætningen for modtageren af de afgiftspligtige tjenesteydelser ikke oversteg 30% (i visse tilfælde 45%) af dennes samlede omsætning.</P></NOTE>. Domstolen fastslog, at denne bestemmelse ikke fastsætter en fritagelse for de tjenesteydelser, som ikke er direkte nødvendige for medlemmerne af en selvstændig gruppe af personers udøvelse af virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>De passager i dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som BlackRock støtter sig på, er præmis 53 og 54, som udgør Domstolens besvarelse af den sagsøgte medlemsstats argumentation. I dommens præmis 53 præciserede Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>[d]e tjenesteydelser, der leveres af en selvstændig gruppe af personer, hvis medlemmer ligeledes udøver afgiftspligtig virksomhed, kan således drage fordel af fritagelsen, men alene i den udstrækning, hvor disse tjenester er direkte nødvendige for medlemmernes fritagne virksomhed eller virksomhed, for hvilken de ikke er afgiftspligtige<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>. I dommens præmis 54 fastslår Domstolen bl.a. at Storhertugdømmet Luxembourg <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>ikke har godtgjort, hvorfor det i givet fald ville være uforholdsmæssigt vanskeligt for de selvstændige grupper af personer at fakturere sine ydelser uden moms <HT TYPE="ITALIC">i forhold til den andel af</HT> deres medlemmers samlede aktiviteter, som udgøres af virksomhed, der er fritaget for denne afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Luxembourg</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Jeg er af den opfattelse, at dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> ikke kan anvendes som reference i den foreliggende sag. I denne henseende fremgår det ganske vist af denne dom, at fritagelsen i princippet kan beregnes pro rata for at bevare dens virkning. Ikke desto mindre synes en sådan betragtning i denne dom at være baseret på ordlyden af artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, der udtrykkeligt nævner den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>andel<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> af de udgifter, der påhviler medlemmerne af selvstændige grupper af personer. Det må imidlertid konstateres, at artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 ikke indeholder en sådan angivelse. Det følger således af en sammenligning af ordlyden af disse to omhandlede bestemmelser, at fastlæggelsen af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>andel<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>, der kan tillades i henhold til artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, ikke kan overføres på artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, og dette så meget desto mere som gennemgangen af præmisserne i dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, navnlig præmis 51 og 53, viser, at Domstolen i sin analyse tillægger ordlyden af artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112 særlig betydning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Selv om det er korrekt, at præmisserne i Domstolens domme i princippet bør tillægges samme værdi uanset søgsmålets art, dvs. et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF – 260 TEUF eller en præjudiciel forelæggelse i henhold til artikel 267 TEUF, forholder det sig ikke desto mindre således, at det er risikabelt automatisk at ville anvende de overvejelser, der er knyttet til disse domme, i andre sager uden at tage hensyn til de sidstnævnte sagers faktiske, retlige og kontekstuelle omstændigheder. Som allerede anført er ordlyden af den bestemmelse, der var genstand for anvendelsen i dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, for det første forskellig fra den, som Domstolen skal fortolke i den foreliggende sag. For det andet var Domstolen blevet forelagt et begrænset spørgsmål, nemlig om den pågældende medlemsstat havde gennemført artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112 korrekt. På baggrund af disse betragtninger er det min opfattelse, at Domstolen med denne dom ikke tilsigtede at ændre sin faste praksis vedrørende én enkelt ydelse bestående af flere elementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Jf. punkt 46 og 47 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Den fremførte argumentation og den retspraksis, der fremgår af den nævnte dom, kan ikke anvendes som grundlag for den modsatte konklusion. På baggrund af disse betragtninger er jeg af den opfattelse, at dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> ikke udgør en principiel dom, der kan anvendes i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det særlige tilfælde med et selskab, der er stiftet af en minoritetsandel af investeringsforeninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Efter at have fastslået dels, at Aladdin-tjenesteydelserne er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger og investeringsfonde, og at de udgør en særskilt helhed, dels, at de udgør én enkelt ydelse, der udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse, skal det undersøges, om det afgiftsgrundlag, der svarer til denne ydelse, skal opdeles med den begrundelse, at en del af denne ydelse er bestemt til forvaltning af investeringsforeninger, og at den, hvis den var bestemt til netop de pågældende investeringsforeninger, ville være momsfritaget. Med andre ord skal den omstændighed, at et selskab med forskellige fonde i sin portefølje har et mindretal af investeringsforeninger, hvis forvaltning skal fritages, nødvendiggøre en opdeling af beskatningsgrundlaget? Dette spørgsmål bør efter min opfattelse besvares benægtende af en række grunde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis fremhæves, at de fritagelser, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, har til formål at nå visse mål, herunder <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsforeninger, idet momsudgifter ikke medtages<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070628">28.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Med denne bestemmelse søger EU-lovgiver således at sikre, at det fælles momssystem er skattemæssigt neutralt i forhold til valget mellem direkte investeringer og investeringer gennem<?PAGE NO="16"?> investeringsinstitutter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070628">28.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130307">7.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151209">9.12.2015</DATE>, <NAME.CASE>Fiscale Eenheid X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-595/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:801">EU:C:2015:801</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. for så vidt angår formålet med fritagelsen generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:523">EU:C:2005:523</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvorefter administration af investeringsforeninger er fritaget for moms, idet småinvestorers investeringer er af beskedent omfang, og de kun har begrænset mulighed for at opnå en større spredning af værdipapirerne ved direkte investering. Generaladvokat Kokott tilføjer, at de hyppigt ikke råder over den viden, der er nødvendig for at kunne sammenligne og udvælge værdipapirerne.</P></NOTE>. Hvis Domstolen skulle besvare det præjudicielle spørgsmål på den af BlackRock foreslåede måde, risikerer man at bringe dette formål i fare. Da det er ubestridt, at Aladdin-tjenesteydelserne udgør en ydelse, som BlackRock anvender både til forvaltning af investeringsforeninger og af investeringsfonde, ønsker man at benytte den omhandlede fritagelse for tjenesteydelser, der ikke <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> anvendes til forvaltning af investeringsforeninger. Eftersom forvaltningen af investeringsfonde ikke er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, er en fritagelse, om end kun delvis, af en sådan ydelse, der for størstedelens vedkommende anvendes til investeringsfonde, ikke i overensstemmelse med det nævnte formål, som ønskes sikret med denne fritagelse. I øvrigt ville indrømmelsen af fritagelsen for en tjenesteydelse, som anvendes såvel af investeringsfonde som investeringsforeninger, være en afvigelse fra den retspraksis, der er nævnt i punkt 36 og 37 i dette forslag til afgørelse, hvor det, henset til samme formål, kræves, at forvaltningsydelser, der leveres af en tredjepartsadministrator, set under ét, udgør en særskilt helhed og udgør specifikke og væsentlige elementer for forvaltningen af investeringsforeninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Ud over den omstændighed, at den pågældende fritagelse under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder ikke er i overensstemmelse med det formål, som forfølges med denne fritagelse, taler argumenter af praktisk art imod den tilgang, som BlackRock er fortaler for. Hvad angår Aladdin-tjenesteydelserne er det faktisk ikke muligt at udskille et særskilt kendetegn ved denne ydelse med henblik på at afgøre, hvilken del af tjenesteydelsen der har til formål at forvalte investeringsforeninger og investeringsfonde. I denne forbindelse har BlackRock foreslået, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>den pris, der betales for forvaltningsydelserne, i det væsentlige beregnes pro rata i forhold til værdien af de forvaltede aktiver<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>. Jeg kan kun udtrykke forbehold med hensyn til dette forslag. Det skal fremhæves, at ordlyden af artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112 vedrører fritagelsen for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>transaktioner<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>, der består i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>forvaltning af investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/>, og ikke en fritagelse i forhold til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>aktiverne i de forvaltede investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>. Som Det Forenede Kongeriges regering med rette har gjort gældende, ville en sådan ordning desuden være i strid med momssystemets karakter og gøre det uanvendeligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Jeg er imidlertid ikke enig i Det Forenede Kongeriges regerings argument om, at den tredjemand, der leverer den omhandlede fondsforvaltningsydelse, ikke kender værdien af disse, hvilket vil være problematisk, når forvalteren selv betaler den skyldige moms. Logisk set må det antages, at den tredjemand, der leverer denne type tjenesteydelser, kender værdien af disse.</P></NOTE>. Den moms, der skal pålægges én enkelt ydelse, varierer nemlig konstant i forhold til værdien af investeringsforeningen og af investeringsfondene, hvis forvaltning den pågældende platform også deltager i. Spørgsmålet er derfor, på hvilket tidspunkt denne værdi skal fastsættes. Det følger heraf, at fordelingen af den skyldige moms på grundlag af værdien af de forvaltede fonde kan medføre, at denne fritagelse udvides til investeringsfonde, hvis forvaltning ikke kan momsfritages. Et sådant resultat ville imidlertid ikke gøre det muligt at nå det ovennævnte mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Denne betragtning understøttes af retspraksis, ifølge hvilken <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>en for stærk opdeling af en [enkelt] sammensat ydelse i enkelte ydelser, der skal kvalificeres særskilt, imidlertid [kan] komplicere anvendelsen af momsbestemmelserne<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>, idet Domstolen endda har overvejet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>at lægge større vægt på den praktiske gennemførlighed end på nøjagtigheden<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Jf. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Levob Verzekeringen og OV Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-41/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:292">EU:C:2005:292</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og fodnote 23).</P></NOTE>. Såfremt det blev antaget, at der var tale om én ydelse, men beskatningsgrundlaget alligevel blev opdelt for at anvende flere momssatser, ville dette være i strid med målet i retspraksis vedrørende sammensatte ydelser, nemlig at opretholde momsordningens funktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Jf. generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Talacre Beach Caravan Sales</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-251/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:295">EU:C:2006:295</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne retspraksis fremhæver faktisk problematikken vedrørende de kriterier, der vedrører fastsættelsen af én enkelt ydelse i forhold til modtageren, nemlig at der mangler<?PAGE NO="17"?> et objektivt, gennemskueligt og forudsigeligt kriterium med henblik på at foretage en sådan fastsættelse. Under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder er det, som BlackRock medgav i retsmødet, umuligt eller meget vanskeligt at fastslå, i hvilket omfang BlackRock benytter Aladdin-tjenesteydelserne til forvaltning af investeringsforeninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Jeg medgiver, at situationen ville være anderledes, hvis Aladdin-tjenesteydelserne blev benyttet af et selskab, som udelukkende beskæftiger sig med forvaltning af investeringsforeninger. I denne hypotese opstår spørgsmålet om princippet om afgiftsneutralitet, i henhold til hvilket de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra fritagelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Jf. punkt 31 i nærværende forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Som Domstolen allerede har præciseret, er dette princip ikke en primærretlig regel, som kan afgøre en fritagelses gyldighed, men et fortolkningsprincip, som skal anvendes parallelt med det princip, at fritagelser skal fortolkes strengt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0084"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dermed tillader dette princip ikke, at anvendelsesområdet for en fritagelse udvides uden en klar bestemmelse herom<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0085"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120719">19.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:276">EU:C:2012:276</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I den foreliggende er det indlysende, at hvis der gives tilladelse til fritagelsen i henhold til værdien af fondene, ville fordelen ved den omhandlede fritagelse blive udvidet til investeringsfonde, som normalt ikke ville være omfattet af fritagelsen. En anden fortolkning af neutralitetsprincippet ville være i strid med den løsning, der er valgt i den retspraksis, der er nævnt i punkt 46-50 i dette forslag til afgørelse, hvori Domstolen fastslog, at én enkelt ydelse, som består af to separate bestanddele, idet den ene bestanddel udgør hovedelementet og den anden et sekundært element, som, hvis de var blevet leveret som særskilte ydelser, ville være pålagt forskellige momssatser, bør afgiftspålægges med én momssats, der gælder for den pågældende samlede ydelse fastsat i forhold til hovedbestanddelen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0086"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180118">18.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>Stadion Amsterdam</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:22">EU:C:2018:22</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Endelig er jeg af de ovennævnte grunde af den opfattelse, at det ville være i strid med kravet i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 om en streng fortolkning af fritagelserne at afgiftspålægge den enkelte ydelse, som Aladdin-tjenesteydelserne udgør, på anden måde end i dens helhed. Dette krav afspejler EU-lovgivers ønske om at fritage forvaltningen af investeringsforeninger for moms og ikke at udvide denne fritagelse til at omfatte andre former for fonde eller andre aktiviteter end forvaltning. Jeg vurderer, at kriterierne vedrørende forvaltning af investeringsforeninger skal anvendes på denne måde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0087"><P>Jf. punkt 36 og 37 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Den modsatte tilgang kan ikke udledes af læsningen af de øvrige bestemmelser i direktiv 2006/112, som BlackRock har anført<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0088"><P>BlackRock har i sit skriftlige indlæg nævnt artikel 136 og artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112.</P></NOTE>. Det må konkluderes, at den bestemmelse, der er genstand for det foreliggende præjudicielle spørgsmål, artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112, udelukkende har til formål at afgiftsfritage forvaltning af investeringsforeninger, hvilket bekræftes af bestemmelsens formål om at gøre det lettere for småinvestorer at investere i værdipapirer gennem investeringsforeninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger er jeg af den opfattelse, at formålet med den fritagelse, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, ikke er at indrømme denne fritagelse til forvaltningsvirksomhed, der leveres via en IT-platform, som omfatter både investeringsforeninger og investeringsfonde. Det følger heraf, at i den foreliggende sag kan den fritagelse, der er indført for forvaltning af investeringsforeninger, ikke indrømmes for de tjenesteydelser, som BFMI leverer til BlackRock.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Jeg vil ikke desto mindre fremhæve, at under andre omstændigheder end dem, der er fremlagt for Domstolen i den foreliggende sag, kan den nævnte fritagelse eventuelt indrømmes for tjenesteydelser, som tredjemand leverer til en fondsforvalter, på betingelse af, at tjenesteyderen fremlægger detaljerede oplysninger, der gør det muligt for skattemyndighederne præcist og objektivt at identificere de<?PAGE NO="18"?> tjenesteydelser, der specifikt leveres til investeringsforeninger. I dette tilfælde ville de ydelser, der udelukkende leveres til investeringsforeninger, nemlig kunne fritages i henhold til artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 på betingelse af, at leverandøren af fondsforvaltningsydelser (eller modtageren af disse tjenesteydelser i tilfælde af omvendt betalingspligt) kan levere sådanne oplysninger til afgiftsmyndigheden, hvilket i skattemæssig henseende ville bevirke, at ensartede forhold behandles objektivt. Da der ikke foreligger sådanne oplysninger i den foreliggende sag, foreligger denne situation ikke, og den fritagelse, der er fastsat i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, kan ikke indrømmes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>På baggrund af alle de ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om skatter og afgifter og visse sager om tinglysning), Det Forenede Kongerige) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>Artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at levering af en enkelt forvaltningsydelse som den i hovedsagen omhandlede, via en IT-platform, der tilhører en tredjemand, til en fondsforvalter, der forvalter såvel investeringsforeninger som investeringsfonde, ikke er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse.<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>