<TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Domstolens bemærkninger</TXT></NP></TI>129Ifølge fast retspraksis skal grovheden af overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler fastslås på grundlag af en lang række forhold, herunder sagens særlige omstændigheder, dens sammenhæng og bødernes afskrækkende virkning, uden at der er opstillet en bindende eller udtømmende liste over de kriterier, som obligatorisk skal tages i betragtning (dommen i sagen Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, præmis 465, og dom af 28.6.2005, forenede sager C-189/02 P, C-202/02 P, C-205/02 P — C-208/02 P og C-213/02 P, Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 5425, præmis 241).130De elementer, der indgår i vurderingen af overtrædelsernes grovhed, omfatter bl.a. de enkelte virksomheders adfærd og rolle ved oprettelsen af kartellet, det udbytte, som virksomhederne har kunnet opnå af kartellet, deres størrelse og værdien af de omhandlede varer samt den risiko, som overtrædelser af denne art indebærer for gennemførelsen af Fællesskabets mål (jf. i denne retning dommen i sagen Musique Diffusion française m.fl. mod Kommissionen, præmis 129, og dommen i sagen Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, præmis 242).131Det bestemmes i punkt 1 A i retningslinjerne for bødeberegningen, at ved vurderingen af overtrædelsens grovhed skal der tages hensyn til overtrædelsens art, overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet samt — når den kan måles — det berørte markeds udstrækning.132Følgelig har Retten, i modsætning til, hvad appellanten hævder, med rette udtalt i den appellerede doms præmis 259, at det berørte markeds størrelse kun indgik som et relevant element blandt andre ved vurderingen af overtrædelsens grovhed og fastsættelsen af bødens størrelse.133Hvad dernæst angår Dalmines argumentation om, at Retten fejlagtigt og uden tilstrækkelig begrundelse har opretholdt Kommissionens anvendelse af retningslinjerne for bødeberegningen og betegnelsen af overtrædelsen som meget alvorlig, bemærkes, at Kommissionen har et vidt skøn, og at den beregningsmetode, som fremgår af retningslinjerne, indebærer forskellige elementer af fleksibilitet (dom af 29.6.2006, sag C-308/04 P, SGL Carbon mod Kommissionen, Sml. I, s. 5977, præmis 46 og 47).134Det tilkommer ikke desto mindre Domstolen at undersøge, hvorvidt Retten har vurderet Kommissionens udøvelse af sine skønsbeføjelser korrekt (dommen i sagen SGL Carbon mod Kommissionen, præmis 48).135I denne forbindelse bemærkes først, at Retten i den appellerede doms præmis 263-265 korrekt har sammenfattet Kommissionens anvendelse af de kriterier, der er fastsat i retningslinjerne for bødeberegningen således:263[...] I den anfægtede beslutnings betragtning 161 har Kommissionen imidlertid i det væsentlige støttet sig på arten af alle virksomhedernes ulovlige adfærd som begrundelse for dens konklusion om, at overtrædelsen i henhold til den anfægtede beslutnings artikel 1 er meget alvorlig. Den nævner i den forbindelse, at den påtalte aftale om opdeling af markederne var i grov modstrid med konkurrencereglerne og skadede det indre markeds funktion, forholdet var bevidst ulovligt, og at det indførte konkurrencebegrænsende system var hemmeligt og institutionaliseret. I samme betragtning 161 tillagde Kommissionen det endvidere betydning, at de fire berørte medlemsstater [tegner] sig for størstedelen af forbruget af sømløse OCTG-rør og ledningsrør i Fællesskabet og udgør derfor et stort geografisk marked.264Derimod har Kommissionen i den anfægtede beslutnings betragtning 160 fastslået, at overtrædelsens konkrete virkninger på markedet er [...] begrænsede, fordi de to specielle produkter, der er omfattet af beslutningen, dvs. OCTG-rør med standardgevind og projektledningsrør, kun udgør 19% af Fællesskabets forbrug af OCTG-rør og ledningsrør, og at de svejsede rør på grund af den teknologiske udvikling kunne dække en del af efterspørgslen efter sømløse rør.265I den anfægtede beslutnings betragtning 162 har Kommissionen således — efter at have betegnet denne overtrædelse som meget alvorlig på grundlag af de i betragtning 161 opregnede faktorer — taget hensyn til, at adressaterne for den anfægtede beslutning havde solgt de pågældende produkter i et forholdsvis begrænset omfang i de fire berørte medlemsstater (73 mio. EUR årligt). Denne henvisning til det berørte markeds størrelse svarer til vurderingen i den anfægtede beslutnings betragtning 160 vedrørende overtrædelsens lille indvirkning på markedet. Kommissionen besluttede derfor at fastsætte det beløb, der er bestemt af overtrædelsens grovhed, til 10 mio. EUR. Efter retningslinjerne for bødeberegningen er der imidlertid som udgangspunkt hjemmel for et bødebeløb på 20 mio. [EUR] for en overtrædelse, der henføres til kategorien meget alvorlige overtrædelser.
136Det fremgår af Kommissionens gennemgang, således som den er sammenfattet ovenfor, at de tre kriterier, der nævnes i punkt 1 A i retningslinjerne for bødeberegningen, er blevet taget i betragtning ved bestemmelsen af overtrædelsens grovhed. Retten har således i den appellerede doms præmis 260 med rette udtalt, at selv om Kommissionen ikke udtrykkeligt har henvist til retningslinjerne for bødeberegningen i den anfægtede beslutning, har den dog fastsat den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, under anvendelse af den beregningsmetode, som den har pålagt sig selv heri.137I den appellerede doms præmis 266-271 har Retten undersøgt, om Kommissionens [i samme doms præmis 263-265] beskrevne fremgangsmåde er ulovlig, når henses til de argumenter, som Dalmine har fremført, og har herved anført følgende:267For så vidt angår Dalmines argumenter vedrørende de relevante markeder kan det konstateres, at den anfægtede beslutnings [betragtning] 35 og 36 indeholder definitionen af de pågældende geografiske markeder, således som de normalt ville være, hvis man ser bort fra ulovlige aftaler, der har til formål eller til følge at opdele dem kunstigt. Det fremgår endvidere af den anfægtede beslutning, når den ses i sin helhed, navnlig af dens betragtning 53-77, at de japanske og europæiske producenters adfærd på det enkelte nationale marked eller i visse tilfælde på markedet i en bestemt region af verden var bestemt af særlige regler, der varierede fra det ene marked til det andet, og som var et resultat af handelsforhandlinger, der blev ført inden for Europa-Japan-klubben.268Det må følgelig afvises som irrelevante argumenter, når Dalmine henviser til de små procentvise andele af verdensmarkedet og det europæiske marked for OCTG-rør med standardgevind og projektledningsrør, som blev udgjort af salgene af disse produkter, der blev foretaget af de otte adressater for den anfægtede beslutning. Det er nemlig den omstændighed, at overtrædelsen i henhold til den anfægtede beslutnings artikel 1 havde til formål samt, i det mindste i et vist omfang, til følge at udelukke hver enkelt af de nævnte adressater fra hjemmemarkederne for de andre af disse virksomheder, herunder markedet i De Europæiske Fællesskabers fire største medlemsstater, udtrykt i forbruget af stålrør, som gør forholdet til en meget alvorlig overtrædelse ifølge vurderingen i den anfægtede beslutning.269I denne forbindelse er Dalmines argumentation vedrørende det beskedne omfang af salget af OCTG-rør med standardgevind og betydningen af svejsede rør som konkurrenter til projektledningsrør på virksomhedens eget hjemmemarked irrelevant, da dens medvirken i overtrædelsen vedrørende opdeling af markederne følger af den forpligtelse, den påtog sig til ikke at sælge de i den anfægtede beslutning omhandlede produkter på andre markeder. Selv om de omstændigheder, som virksomheden påberåber sig, måtte blive bevist i fornødent omfang, kan de følgelig ikke afkræfte den konklusion, som Kommissionen er nået til med hensyn til grovheden af den af Dalmine begåede overtrædelse.270Det skal endvidere bemærkes, at den af Dalmine påberåbte omstændighed, at overtrædelsen i henhold til den anfægtede beslutnings artikel 1 kun vedrører to specifikke produkter, nemlig OCTG-rør med standardgevind og projektledningsrør, og ikke alle OCTG-rør og ledningsrør, udtrykkeligt er blevet nævnt af Kommissionen i den anfægtede beslutnings betragtning 160, som en faktor, der begrænsede overtrædelsens konkrete virkninger på markedet (jf. præmis 264 ovenfor). Tilsvarende har Kommissionen i den samme betragtning 160 henvist til den stigende konkurrence fra svejsede rør (jf. også præmis 264 ovenfor). Det må herefter fastslås, at Kommissionen allerede tog disse forhold i betragtning, da den vurderede overtrædelsens grovhed i den anfægtede beslutning.271I lyset af det anførte må den i præmis 265 ovenfor nævnte nedsættelse af det på grundlag af grovheden fastsatte beløb til 50% af det minimumsbeløb, der sædvanligvis anvendes i tilfælde af en meget alvorlig overtrædelse, anses for i rimeligt omfang at tage højde for overtrædelsens begrænsede indvirkning på markedet i denne sag.
138Det må fastslås, at Retten med disse betragtninger har udtalt sig på rimelig og sammenhængende måde om de væsentlige faktorer, den har lagt til grund ved vurderingen af overtrædelsens grovhed, og at den retligt tilstrækkeligt har besvaret de af Dalmine påberåbte argumenter. I modsætning til, hvad appellanten har anført, har Retten ikke begrænset sig til at tage Kommissionens vurderinger til efterretning, men har på detaljeret måde undersøgt det af Dalmine rejste spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen ved vurderingen af overtrædelsens grovhed har bedømt dennes virkninger på det relevante marked korrekt. Desuden har Retten med sin vurdering, hvorefter den overtrædelse, der lægges til grund i den anfægtede beslutnings artikel 1, under alle omstændigheder var meget alvorlig, fordi den havde til formål samt, i det mindste i et vist omfang, til følge at udelukke hver enkelt af de otte adressater for den anfægtede beslutning fra hjemmemarkederne for de andre af disse virksomheder, med rette fremhævet den betydelige grovhed, der ligger i overtrædelser, som består i at opdele hjemmemarkederne i Fællesskabet.139I øvrigt bemærkes, som Retten ligeledes har udtalt med rette, at overtrædelsens begrænsede indvirkning på markedet i den foreliggende sag allerede var blevet taget i betragtning på passende måde, da Kommissionen havde fastsat bødens størrelse på grundlag af overtrædelsens grovhed til kun 10 mio. EUR.140Med det sidste klagepunkt, der er fremført som led i dette anbringende, har appellanten kritiseret Retten for ikke at have taget hensyn til den individuelle størrelse af de virksomheder, der er adressat for den anfægtede beslutning.141Imidlertid bemærkes, som Domstolen allerede har fastslået, at det ikke påhviler Kommissionen, når den udmåler bøderne under hensyn til den pågældende overtrædelses grovhed og varighed, at foretage bødeberegningen på grundlag af beløb, der er baseret på de berørte virksomheders omsætning. Kommissionen kan ganske vist tage hensyn til den pågældende virksomheds omsætning, men denne omsætning må ikke tillægges en uforholdsmæssig betydning i forhold til de andre elementer i vurderingen (dommen i sagen Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, præmis 255 og 257).142Punkt 1 A, sjette afsnit, i retningslinjerne for bødeberegningen er i overensstemmelse med denne retspraksis. Det hedder heri, at, det i visse tilfælde [kan] være nødvendigt at variere de bødebeløb [...], der fastlægges for at tage højde for den specifikke vægt og dermed de faktiske konkurrencemæssige konsekvenser af den rolle, som hver enkelt virksomhed har spillet som led i overtrædelsen, navnlig når der er tale om betydelige størrelsesforskelle mellem virksomheder, der har begået en overtrædelse af samme art.143Retten har med rette udtalt i den appellerede doms præmis 282, at det fremgår af udtrykket i visse tilfælde og af ordet navnlig i det nævnte afsnit i retningslinjerne for bødeberegningen, at en tilpasning under hensyn til virksomhedernes individuelle størrelse ikke er en systematisk fase i beregningen, som Kommissionen har pålagt sig selv, men en skønsmulighed, som den har givet sig selv i de sager, hvor den er nødvendig, bla. afhængigt af de foreliggende omstændigheder. Denne skønsbeføjelse kommer i øvrigt også til udtryk i ordene kan det [...] være nødvendigt i samme afsnit.144Retten har korrekt udledt af disse betragtninger i præmis 283 i den appellerede dom, at Kommissionen [har] bevaret et vist skøn med hensyn til, om det er rimeligt at variere bøderne under hensyn til den enkelte virksomheds størrelse. Det påhviler således ikke Kommissionen ved bødeudmålingen at sikre, at de endelige bødebeløb i tilfælde, hvor flere virksomheder, der er involveret i samme overtrædelse, pålægges bøder, afspejler en forskel mellem de berørte virksomheder med hensyn til deres samlede omsætning [...].145Denne vurdering var så meget desto mere korrekt, som alle de virksomheder, der var adressater for den anfægtede beslutning, var store, en omstændighed, som foranledigede Kommissionen til ikke at foretage en differentiering af de beløb, der blev lagt til grund for bøderne (jf. betragtning 165 til den anfægtede beslutning). I denne forbindelse foretog Retten følgende relevante konstatering:284[...] Dalmine bestrider denne analyse og bemærker at virksomheden er en af de mindste af de virksomheder, som den anfægtede beslutning var rettet til, idet dens omsætning i 1998 kun var 667 mio. EUR. Det må faktisk fastslås, at der i relation til den samlede omsætning for alle produkter under et er en betydelig forskel mellem Dalmine og den største af de berørte virksomheder, Nippon [Steel Corp.], hvis omsætning i 1998 var 13,489 mia. EUR.285I den forbindelse har Kommissionen i svarskriftet uimodsagt af Dalmine understreget, at denne ikke er en lille eller mellemstor virksomhed. Det præciseres således i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 om definitionen af små og mellemstore virksomheder (EFT L 107, s. 4), der fandt anvendelse på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede beslutning, bl.a. at virksomhederne skal have [under] 250 ansatte og enten have en årsomsætning på ikke over 40 mio. EUR eller et årsregnskab på ikke over 27 mio. EUR. I Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EFT L 124, s. 36) er disse to sidstnævnte tærskler blevet forhøjet og er herefter fastsat til henholdsvis 50 mio. og 43 mio. EUR.286Retten råder ikke over tal vedrørende antallet af ansatte i Dalmine og selskabets regnskab, men det kan konstateres, at Dalmines omsætning i 1998 var mere end ti gange større end den grænse, der er fastsat i Kommissionens successive henstillinger vedrørende dette kriterium. På grundlag af de for Retten fremlagte oplysninger må det følgelig lægges til grund, at Kommissionen ikke begik nogen fejl, da den i den anfægtede beslutnings betragtning 165 konstaterede, at alle adressaterne for den anfægtede beslutning var store virksomheder.
146For så vidt appellanten ligeledes, for at godtgøre, at bøden er uforholdsmæssig, har påberåbt sig, at dennes grundbeløb svarer til 16% af selskabets salg af de pågældende produkter i 1998 på verdensmarkedet, til 38% af salget på fællesmarkedet og til 95% af salget i den overtrædelsesperiode, der er lagt til grund, i Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige, bemærkes, at den maksimumsgrænse på 10%, der nævnes i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, vedrører den pågældende virksomheds samlede omsætning, og at kun det endelige bødebeløb skal overholde denne grænse (dommen i sagen Dansk Rørindustri m.fl. mod Kommissionen, præmis 278, og dommen i sagen SGL Carbon mod Kommissionen, præmis 82). Da Dalmine ikke har bestridt konstateringen i den appellerede doms præmis 287 af, at det bødebeløb, som er blevet pålagt i den anfægtede beslutning, 10,8 mio. EUR, kun udgør ca. 1,62% af virksomhedens omsætning på verdensplan, som i 1998 var 667 mio. EUR, kan Dalmine ikke gøre gældende, at der er et åbenbart misforhold mellem denne bøde og virksomhedens størrelse.147Da ingen af de af appellanten fremførte klagepunkter kan tiltrædes, må det niende anbringende forkastes.