<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1995DAA.0600145701.case.xml"><NO.CASE>C-123/94</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61994C0123</NO.CELEX><NO.SEQ>0007.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1458</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1459</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>2</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ELMER — SAG C-123/94</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Michael B. Elmer</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19950309">9. marts 1995</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: dansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>I den foreliggende traktatbrudssag har Kommissionen ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="19940426">26. april 1994</DATE> anlagt sag med påstand om, at Den Hellenske Republik, ved fortsat at lade bestemmelserne i artikel 70 i lovdekret nr. 2545/1940 og bekendtgørelse nr. 46508 af <DATE ISO="19760510">10.</DATE>/<DATE ISO="19760517">17. maj 1976</DATE> fra ministeren for undervisning og kirkelige anliggender (med senere ændringer) være gældende, har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler den i medfør af EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af <DATE ISO="19681015">15. oktober 1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1968 II, s. 467, org. réf.: <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="257" DATE.PUB="1968" PAGE.FIRST="2">JO L 257, s. 2</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Før Kommissionen anlagde sagen, tilsendte den sagsøgte en åbningsskrivelse af <DATE ISO="19920701">1. juli 1992</DATE>, efterfulgt af en begrundet udtalelse af <DATE ISO="19930826">26. august 1993</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at det følger af de nævnte bestemmelser, at der stilles strengere krav ved ansættelse af udenlandske sproglærere (herunder statsborgere fra andre medlemsstater) ved private skoler, der underviser i fremmede sprog, end ved ansættelsen af græske statsborgere.</TXT><P>Kommissionen har endvidere som svar på et spørgsmål stillet af Domstolen oplyst, at artikel 70 i lovdekret nr. 2545/1940 kræver, at lærere ved private skoler skal besidde de samme specifikke kvalifikationer, som kræves for at blive ansat i en tilsvarende stilling ved en offentlig undervisningsinstitution. I henhold til artikel 18, stk. 1, i præsidentens dekret nr. 611/27/6-<DATE ISO="19770715">15/7/1977</DATE> om ansættelse af bl.a. funktionærer ved staten og andre offentlige institutioner, herunder skoler, kan ingen ansættes som funktionær, hvis han ikke er græsk statsborger. Kommissionen henviser i den forbindelse til den græske regerings svar på Domstolens spørgsmål i sag 147/86<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880315">15.3.1988</DATE>, Kommissionen mod Grækenland, Smi. s. 1637.</P></NOTE>, hvori regeringen bekræfter, at det i henhold til ovennævnte regler kræves, at lærere ved private skoler er af græsk nationalitet.</P></NP><?PAGE NO="I-1459"?><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Den Hellenske Republik har i den foreliggende sag ikke bestridt, at de pågældende regler er uforenelige med fællesskabsretten.</TXT><P>Derimod har Den Hellenske Republik i sit indlæg for Domstolen gjort gældende, at et dekret fra præsidenten, der ændrer de omstridte regler, således at der fremover stilles de samme krav til statsborgere fra andre medlemsstater som til græske statsborgere, allerede er underskrevet af de relevante ministre og nu er forelagt republikkens præsident med henblik på underskrift og efterfølgende offentliggørelse, hvorfor sagen ikke længere har noget formål.</P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Det er således ubestridt, at den sagsøgte medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.</TXT><P>Det fremgår endvidere klart af Domstolens faste praksis<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19931201">1.12.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-37/93" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-6295">C-37/93, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 6295</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, at genstanden for en sag anlagt i medfør af EF-traktatens artikel 169 fastlægges i Kommissionens begrundede udtalelse. Selv i det tilfælde, hvor traktatbruddet ophører, mens sagen verserer for Domstolen, er det stadig af interesse at opretholde søgsmålet med henblik på at fastlægge grundlaget for det ansvar, en medlemsstat som følge af traktatbruddet kan pådrage sig over for andre medlemsstater, Fællesskabet eller private.</P></NP>Forslag til afgørelse<NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Jeg skal på denne baggrund foreslå Domstolen at afsige følgende dom:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den Hellenske Republik har, ved fortsat at lade bestemmelserne i artikel 70 i lovdekret nr. 2545/1940 og bekendtgørelse nr. 46508 af <DATE ISO="19760510">10.</DATE>/<DATE ISO="19760517">17. maj 1976</DATE> fra ministeren for undervisning og kirkelige anliggender (med senere ændringer) være gældende, tilsidesat de forpligtelser, som påhviler den i medfør af EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68.</P></ITEM><ITEM><P>Den Hellenske Republik skal betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>