<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-331/20 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0331</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:283">EU:C:2022:283</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>18</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>18</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">forslag til afgørelse fra generaladvokat Ćapeta – forenede sager C-331/20 P og C-343/20 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">Volotea mod Kommissionen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">T. Ćapeta</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20220407">7. april 2022</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P>Forenede sager C-331/20 P og C-343/20 P</P><P>Volotea, SA (C-331/20 P)</P><P>easyJet Airline Company Ltd (C-343/20 P)</P><P>mod</P><P>Europa-Kommissionen</P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>annullationssøgsmål</KEYWORD><KEYWORD>statsstøtte</KEYWORD><KEYWORD>tilregnelse</KEYWORD><KEYWORD>indirekte støttemodtagere</KEYWORD><KEYWORD>anvendelighed og anvendelse af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>L’inverno aveva rinfrescato anche il colore delle rocce<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Fra digtet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>La primavera<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> af Grazia Deledda.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>De foreliggende sager er opstået mange årstider efter, at Grazia Deledda så malende beskrev forårets indtræden på øen Sardinien (Italien)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>I 1926 vandt Deledda (1871-1936) som den første italienske kvinde nobelprisen i litteratur.</P></NOTE>. Kernen i disse sager vedrører imidlertid også Sardiniens undervurderede skønhed i vintermånederne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Det var netop for at fremme turismen i denne sæson, at Regione Autonoma della Sardegna (den autonome region Sardinien, Italien, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>regionen<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>) indførte en ordning med henblik på at tiltrække flyvninger til Sardiniens lufthavne (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>støtteordningen<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Europa-Kommissionen fandt, at denne ordning udgjorde uforenelig støtte til fordel for flere luftfartsselskaber (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>den omtvistede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1861 af <DATE ISO="20160729">29.7.2016</DATE> om Italiens statsstøtte SA.33983 (2013/C) (ex 2012/NN) (ex 2011/N) – Italien – Kompensation til lufthavne på Sardinien for forpligtelser til offentlig tjeneste (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="268" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2017">EUT 2017, L 268, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Volotea SA og easyJet Airline Company Ltd. (herefter samlet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>appellanterne<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>) var blandt de luftfartsselskaber, hvorfra støtten skal tilbagesøges. Disse parter har ved Retten anfægtet Kommissionens afgørelse uden at få medhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>de appellerede domme<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>).</P></NOTE>. Disse to selskaber har iværksat appel til prøvelse af Rettens domme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>I de foreliggende sager anmodes Domstolen om at vurdere flere af Rettens konstateringer vedrørende fastlæggelsen af regionens ordning som statsstøtte. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Elefanten i rummet<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> er imidlertid anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sagens baggrund</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Den foreliggende sags faktiske omstændigheder og retsforskrifter er beskrevet detaljeret i de appellerede domme<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Ibidem, henholdsvis præmis 1-41 og 1-45.</P></NOTE>. Med henblik på dette forslag til afgørelse kan de sammenfattes som følger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Ved legge regionale n. 10 – Misure per lo sviluppo del trasporto aereo (regionallov nr. 10 – foranstaltninger med henblik på udvikling af lufttrafikken<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P><HT TYPE="ITALIC">Bolletino ufficiale della Regione autonoma della Sardegna</HT> nr. <DATE ISO="20100412">12</DATE>, <DATE ISO="20100416">16.4.2010</DATE>.</P></NOTE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>lov nr. 10/2010<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>) stillede regionen midler til rådighed for luftfartsselskaber med henblik at åbne nye ruter og udvikle eksisterende ruter til og fra Sardinien, herunder i vintermånederne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Finansieringen blev overført til luftfartsselskaberne via tre sardinske lufthavne. De foreliggende sager omhandler kun to af disse lufthavne: Cagliari-Elmas og Olbia. De drives af selskaber, der for størstedelens vedkommende ejes af handelskammeret i Cagliari-Elmas eller private aktionærer (herefter samlet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>lufthavnsoperatørerne<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Ved retsakter til gennemførelse af lov nr. 10/2010 fastlagde regionen de aktiviteter, der kunne modtages finansiering til. De aktiviteter, der har betydning for de foreliggende appeller, er forøgelse af luftfartsselskabernes lufttrafik (aktivitet 1) og luftfartsselskabernes fremme af Sardinien som turistmål (aktivitet 2).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Finansieringen fra regionens budget blev ydet i form af bevillinger. Disse bevillinger blev ydet til lufthavnsoperatørerne, som derefter uddelte midlerne til forskellige luftfartsselskaber. Regionen frigav alene midler efter vurdering og godkendelse af detaljerede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>aktivitetsplaner<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, som operatørerne skulle indsende til regionen. Regionen kontrollerede ligeledes deres gennemførelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Appellanterne er luftfartsselskaber, der har indgået aftaler med lufthavnsoperatørerne om at udøve aktiviteterne 1 og 2. Regionen godkendte deres respektive aktivitetsplaner, hvorefter sagsøgerne inden for rammerne af den ovenfor beskrevne ordning modtog kompensation fra lufthavnsoperatørerne for at forøge antallet af flyvninger og ruter til og fra de to lufthavne og markedsføre Sardinien som et turistmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20111130">30. november 2011</DATE> indgav Den Italienske Republik i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF anmeldelse til Kommissionen af denne ordning. Efter indledningen af en formel undersøgelsesprocedure vedtog Kommissionen den <DATE ISO="20160729">29. juli 2016</DATE> den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Det fremgår af denne afgørelse, at den pågældende støtteordning ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF til lufthavnsoperatørerne (den omtvistede afgørelses artikel 1, stk. 1), at den udgør statsstøtte til fordel for de implicerede luftfartsselskaber, herunder appellanterne, for så vidt som den vedrører disse luftfartsselskabers aktiviteter i lufthavnene Cagliari-Elmas og Olbia (denne afgørelses artikel 1, stk. 2), at den pågældende støtte blev gennemført af Italien i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF, og at den er uforenelig med det indre marked (den omtvistede afgørelses artikel 1, stk. 3 og 4). Endelig kræves det i henhold til afgørelsen, at støtten tilbagesøges hos luftfartsselskaberne (samme afgørelses artikel 2, stk. 1).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sagerne for Retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ved stævninger indleveret den <DATE ISO="20170906">6. september 2017</DATE> og den <DATE ISO="20180111">11. januar 2018</DATE> anlagde appellanterne sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20200513">13. maj 2020</DATE> afsagde Retten de appellerede domme. Retten frifandt Kommissionen og pålagde appellanterne at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ved sin appel iværksat ved Domstolen den <DATE ISO="20200722">22. juli 2020</DATE> har Volotea nedlagt påstand om, at domskonklusionens punkt 1 og 2 dommen i sag T-607/17 ophæves, at den omtvistede afgørelses artikel 1 og det påbud om tilbagesøgning, der er pålagt Italien, annulleres, for så vidt som det vedrører Volotea, og subsidiært, at domskonklusionens punkt 1 og 2 i dommen i sag T-607/17 ophæves, at sagen hjemvises til Retten, og at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ved sin appel iværksat ved Domstolen den <DATE ISO="20210723">23. juli 2021</DATE> har easyJet nedlagt påstand om, at dommen i sag T-8/18 ophæves og/eller den omtvistede afgørelses artikel 1, 2, 3 og 4 annulleres, for så vidt som disse bestemmelser vedrører easyJet, og subsidiært, at den appellerede dom ophæves, at sagen hjemvises til Retten, og at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Kommissionen har på sin side nedlagt påstand om, at appellerne forkastes, og at appellanterne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ved afgørelse truffet af formanden for Tredje Afdeling den <DATE ISO="20210222">22. februar 2021</DATE> blev de to sager forenet med henblik på forslaget til afgørelse og dommen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Parterne har besvaret Domstolens skriftlige spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Selv om traktaterne ikke indeholder en definition af begrebet statsstøtte, har Domstolen fastholdt, at dette begreb kræver en fortolkning på grundlag af dets objektive elementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080701">1.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Chronopost mod UFEX m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-341/06 P og C-342/06 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:375">EU:C:2008:375</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0141">141</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Fortolket på denne måde består artikel 107, stk. 1, TEUF af fire kumulative (hoved)betingelser: at den pågældende foranstaltning kan tilregnes staten eller finansieres ved hjælp af statsmidler, at den vedrører en virksomhed, til hvem den indrømmer en fordel, og at denne foranstaltning er selektiv. En foranstaltning, der opfylder disse kriterier, anses generelt også for at kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen på det indre marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19800917">17.9.1980</DATE>, <NAME.CASE>Philip Morris Holland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>730/79</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1980:209">EU:C:1980:209</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (konstatering af, at konkurrencen anses for fordrejet, hvis en foranstaltning letter den byrde, der pålægges en begunstiget virksomhed, og således styrker dens stilling i forhold til konkurrerende virksomheder). Om den mindre rolle, som kriterierne vedrørende konkurrenceforvridning og påvirkning af det indre marked spiller i praksis, herunder forskellen i tilgangen til artikel 101 TEUF, jf. U. Soltész, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Part II: Article 107 TFEU<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>, i F.J. Säcker, F. Montag (red.), <HT TYPE="ITALIC">European State Aid Law: A Commentary</HT>, Bloomsbury Publishing, London, 2016, punkt 454, 489 og 490.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>På grund af udviklingen i forståelsen af formålet med statsstøttekontrol<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. i denne retning M. Merola og F. Caliento, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Is the notion of aid broadening or shrinking over time, and if so, why? A subjective view on the rationale of the case law<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>, i L. Parcu, G. Monti og M. Botta, <HT TYPE="ITALIC">EU State Aid Law. Emerging Trends at the National and EU Level</HT>, Edward Elgar Publishing, Cheltenham, 2020, s. 46-48 (hvori det forklares, at statsstøttekontrol er blevet et styringsredskab til at overvåge medlemsstaternes økonomiske politikker).</P></NOTE> og som følge af medlemsstaternes uudtømmelige opfindsomhed, når det drejer sig om at påvirke markedet, står Domstolen over for det konstante behov for på ny at redegøre for de kriterier, som artikel 107, stk. 1, TEUF hviler på, og tilpasse dem til deres anvendelse på nye situationer. De foreliggende sager er ingen undtagelse til denne regel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den i de foreliggende sager omhandlede ordning synes at være en fantasifuld indsats for at få flere turister til Sardinien, herunder i vintermånederne, med det formål at fremme denne regions økonomiske udvikling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Da Sardinien er en ø, kan turister naturligvis ankomme dertil ad luftvejen. Luftfartsselskaber gør forretninger med lufthavne. Den af regionen påtænkte ordning omfattede derfor lufthavne, der udviklede planer og samarbejdede med luftfartsselskaberne om, hvordan flyvningerne til øen kunne forøges. Hvis disse planer blev godkendt af regionen, ydede sidstnævnte finansiering til lufthavnsoperatørerne, som udbetalte disse midler til de pågældende luftfartsselskaber. Ordningen bestod således af et sammenspil mellem offentlige (regionen) og private (lufthavne og luftfartsselskaber) aktører.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Med henblik på begrebet statsstøtte rejser udformningen af denne ordning en række spørgsmål. Indebærer den omstændighed, at midlerne kanaliseres via en privat mellemmand, f.eks., at disse midler mister deres offentlige herkomst? Hvem af de involverede private parter, hvis ikke begge, skal anses for at være omfattet af denne ordning? Giver ordningen endelig en fordel, som ikke ville kunne opnås markedet?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Domstolen har anmodet om, at jeg koncentrerer min bedømmelse om at besvare disse spørgsmål. Jeg vil derfor begrænse mit forslag til afgørelse til begreberne tilregnelse (under IV), sekundære støttemodtagere (under V) og metoden til at fastslå eller udelukke, at der foreligger en fordel (under VI).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tilregnelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Statslig finansiering eller en finansiering med offentlige midler udgør en grundlæggende forudsætning for statsstøtte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Som generaladvokat Jacobs anførte i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>PreussenElektra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-379/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:585">EU:C:2000:585</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0114">114</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0133">133</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette betyder, at de midler, der anvendes i en foranstaltning, skal kunne tilregnes staten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020516">16.5.2002</DATE>, <NAME.CASE>Frankrig mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-482/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:294">EU:C:2002:294</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>, præmis 51-57).</P></NOTE>. Appellanterne har i deres respektive appeller netop anfægtet denne fastlæggelse: De har gjort gældende, at de midler, som de har modtaget fra lufthavnsoperatørerne, ikke kan tilregnes regionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jeg bemærker i denne forbindelse, at det første og det andet punkt af det første appelanbringendes andet led i sag C-331/20 P er rettet mod præmis 69-98 i dommen i sag T-607/17, mens det tredje appelanbringende i sag C-343/20 P specifikt er rettet mod præmis 126, 127, 160 og 161 i dommen i sag T-8/18.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Deres argumentation består i det væsentlige af tre led<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>I forbindelse med det første og det andet punkt i det første appelanbringendes andet led i sag C-331/20 P og det tredje appelanbringende i sag C-343/20 P har appellanterne ligeledes ved flere lejligheder generelt kritiseret forskellige bedømmelser af de faktiske omstændigheder, som Retten har foretaget. Henset til Domstolens kompetence i forbindelse med en appel kan disse argumenter ikke antages til realitetsbehandling.</P></NOTE>. For det første har appellanterne gjort gældende, at Retten i de appellerede domme ikke foretog en passende vurdering af de kriterier, der følger af dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen. De har navnlig gjort gældende, at Rettens henvisning til, at der fandtes en tilsynsmekanisme til at overvåge fordelingen og anvendelsen af de omhandlede midler var utilstrækkeligt til at fastslå tilregnelse. For det andet har appellanterne gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af dommen i sagen Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14.2.2019</DATE>, <NAME.CASE>Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-131/16 og T-263/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:91">EU:T:2019:91</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, for så vidt som den ikke vurderede, om lufthavnsoperatørerne rådede over en skønsbeføjelse til at definere væsentlige elementer i den pågældende støtteordning. For det tredje har de gjort gældende, at tilstedeværelsen af statsmidler kun kan bekræftes, når staten udøver kontrol med midlerne og med <HT TYPE="ITALIC">administratorerne</HT> af disse midler (i det foreliggende tilfælde lufthavnsoperatørerne). Et sådant krav følger af Domstolens dom i sagen Tyskland mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190328">28.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-405/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:268">EU:C:2019:268</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Jeg er uenig i alle tre argumenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Hvad angår det første argument fastlagde Domstolen i sagen Frankrig mod Kommissionen en række indicier, der samlet kan godtgøre, at de af visse virksomheder trufne foranstaltninger faktisk kan tilregnes staten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Præmis 52-56 i dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen. Som anført for nylig i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210302">2.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-425/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:154">EU:C:2021:154</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>dommen i sagen Kommissionen mod Italien m.fl.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>, præmis 61 og 62,), er særligt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>ethvert indicium relevant, som i det konkrete tilfælde indikerer, enten at de offentlige myndigheder er impliceret deri, eller at det er usandsynligt, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, når endvidere henses til dennes rækkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser, eller at disse myndigheder ikke er impliceret i vedtagelsen af nævnte foranstaltning<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>. Denne konklusion kan understøttes af indicier for det forhold, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>den pågældende offentlige virksomhed ikke kunne træffe den omtvistede afgørelse uden at tage hensyn til kravene fra de offentlige myndigheder eller til direktiverne fra de offentlige myndigheder, integrationen af den offentlige virksomhed i den offentlige forvaltning, karakteren af dens aktiviteter, og om disse udøves på markedet under normale konkurrencevilkår med deltagelse fra private erhvervsdrivende, virksomhedens juridiske status eller udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>.</P></NOTE>. Gennem denne vurdering kan Kommissionen således fastslå, om sagens <HT TYPE="ITALIC">omstændigheder</HT> peger i retning af, at der foreligger statslig styring<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Alternativt, at der, som T. Maxian Rusche, C. Micheau, H. Piffaut og K. Van de Casteele har betegnet det, foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>rygende pistol<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>. Jf. J. Faull og A. Nikpay (red.), <HT TYPE="ITALIC">The EU Law of Competition</HT>, 3. udg., Oxford University Press, Oxford, 2014, punkt 17.33.</P></NOTE>. Dvs. at den kan konkludere, at staten <HT TYPE="ITALIC">var</HT> impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, eller at det i det mindste er usandsynligt, at den <HT TYPE="ITALIC">ikke var</HT> impliceret i at udøve indflydelse på vedtagelsen heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. endvidere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140917">17.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Commerz Nederland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-242/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2224">EU:C:2014:2224</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170518">18.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Fondul Proprietatea</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-150/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:388">EU:C:2017:388</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171123">23.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>SACE og Sace BT mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/15 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:885">EU:C:2017:885</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen vedrørte imidlertid offentlige virksomheder. Da Domstolen skulle tage stilling til spørgsmålet om beviskrav i forhold til <HT TYPE="ITALIC">private</HT> virksomheder, forklarede den i dommen i sagen Kommissionen mod Italien m.fl., at Kommissionen skal fremlægge mere end indicier: Det kræves, at den fastlægger en fuldstændig kæde af begivenheder og dermed fremlægger <HT TYPE="ITALIC">afgørende bevis</HT> for tilregnelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. i denne retning præmis 67, 69 og 72 i dommen i sagen Kommissionen mod Italien m.fl.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Henset til datoen for afsigelsen af dommen i sagen Kommissionen mod Italien m.fl. er det beklageligt, at parterne i nærværende appelsager ikke har kunnet tage stilling til, om skiftet fra aforismen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>omstændigheder lyver ikke<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> burde have medført ændringer i Rettens vurdering.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Jeg læser imidlertid de appellerede domme således, at Retten synes at finde det godtgjort, at Kommissionens undersøgelse afslørede afgørende bevis for tilregnelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>I præmis 70 og 94 i de respektive appellerede domme bemærkede Retten således, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>[d]et fremgår […] af den praktiske gennemførelse [af støtteordningen], at de midler, som nævnte region ydede lufthavnsoperatørerne, var de midler, som sidstnævnte anvendte til at betale de kontraherende selskaber<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>. I præmis 86 og 118 forklarede Retten ligeledes, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>[i] den foreliggende sag fastslog Kommissionen i den anfægtede afgørelse, at de midler, som den autonome region stillede til rådighed for lufthavnsoperatørerne, skulle anvendes og <HT TYPE="ITALIC">rent faktisk blev anvendt</HT> i henhold til instrukser udstedt af nævnte region, i det foreliggende tilfælde som betaling for de tjenester, som luftfartsselskaberne ydede<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>. Endelig bemærkede Retten i flere af de appellerede dommes præmisser, at lufthavnsoperatørerne selv erkendte, at de handlede under regionens kontrol og styring, og at de kun overførte de omhandlede midler med forventningen om, at disse ville blive tilbagebetalt af denne offentlige myndighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0104">104</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0096">96</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0099">99</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse følger det heraf, at Retten har fastslået, at de beviser, den var blevet forelagt, i tilstrækkelig grad godtgjorde de faktorer, som Domstolen fastslog i dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen, således som de blev anvendt på private virksomheders situation i dommen i sagen Kommissionen mod Italien m.fl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Hvad angår det andet argument er jeg heller ikke overbevist om, at Retten foretog en urigtig anvendelse af dommen i sagen Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14.2.2019</DATE>, <NAME.CASE>Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-131/16 og T-263/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:91">EU:T:2019:91</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0120">120</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Den sag vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt den systematiske administrative praksis, der bestod i at godkende multinationale selskabers ansøgninger om fritagelse for overskydende fortjeneste, kunne udgøre et relevant forhold ved vurderingen af, om der faktisk forelå en støtteordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jeg noterer mig, at dommen blev ophævet under appelsagen, eftersom Domstolen netop fandt, at en sådan praksis udgjorde et relevant indicium med henblik på at konstatere, at der ikke forelå <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>yderligere gennemførelsesforanstaltninger<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> som omhandlet i artikel 1, litra d), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af <DATE ISO="20150713">13.7.2015</DATE> om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="248" PAGE.FIRST="9" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 248, s. 9</REF.DOC.OJ>). Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16.9.2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0112">112</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>For det første angiver appellerne, som Kommissionen med rette har fremhævet, intet om, hvorledes denne dom måtte være relevant i forbindelse med de foreliggende sager. I den i de foreliggende sager omhandlede ordning står vi ikke over for en systematisk og uskreven administrativ praksis. Faktisk det stik modsatte, idet Retten fastslog, at regionen havde fastsat udtrykkelige mål og kriterier i lov nr. 10/2010, som blev gennemført af operatørerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0092">92</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0121">121</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>For det andet skal det, selv hvis denne dom var relevant, erindres, at Retten i de appellerede domme netop foretog en vurdering af lufthavnsoperatørernes skønsbeføjelse for at fastlægge den omhandlede støtteordnings væsentlige elementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Ibidem, henholdsvis præmis 71 og 72 samt præmis 95 og 96.</P></NOTE>. Den fandt, at der ikke var noget, der tydede på, at lufthavnsoperatørerne kunne overskride de grænser, der var fastsat i lov nr. 10/2010. Ifølge<?PAGE NO="7"?> Retten var operatørernes skønsbeføjelse nemlig begrænset af regionen, for så vidt som denne kunne kontrollere både størrelsen af støtten til lufthavnsoperatørerne og omdirigeringen af disse beløb (i deres helhed) til appellanterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Ibidem, henholdsvis præmis 94 og 98 samt præmis 129-132.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Hvad endelig angår det tredje argument følger det efter min opfattelse ikke af dommen i sagen Tyskland mod Kommissionen, at der kun kan anses at foreligge statsmidler, når <HT TYPE="ITALIC">administratoren</HT> af statsmidler er underlagt konstant statslig kontrol. Det, som denne sag bekræfter, er, at staten skal have rådighedsbeføjelse med hensyn til midlerne og forvaltningen heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190328">28.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-405/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:268">EU:C:2019:268</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes i denne retning generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Georgsmarienhütte m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-135/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:120">EU:C:2018:120</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0112">112</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette krav er langt fra nyt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080717">17.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Essent Netwerk Noord m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-206/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:413">EU:C:2008:413</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131219">19.12.2013</DATE>, <NAME.CASE>Association Vent De Colère! m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-262/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:851">EU:C:2013:851</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170913">13.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>ENEA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-329/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:671">EU:C:2017:671</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Det modsatte ville efter min opfattelse gøre det muligt at omgå statsstøttereglerne ved at oprette institutioner, der administrerer støtten, men som, som det er tilfældet med lufthavnsoperatørerne, ikke selv kontrolleres af staten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880202">2.2.1988</DATE>, <NAME.CASE>Kwekerij van der Kooy m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>67/85, 68/85 og 70/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:38">EU:C:1988:38</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og senest dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171109">9.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod TV2/Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-656/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:836">EU:C:2017:836</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Det er i øvrigt netop af denne grund, at Domstolen stedse har afvist nødvendigheden af at sondre mellem, om en støtte ydes direkte af staten eller af offentlige eller private organer, der er oprettet eller udpeget til at gennemføre støtteordningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010313">13.3.2001</DATE>, <NAME.CASE>PreussenElektra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-379/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:160">EU:C:2001:160</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Doux Élevage og Coopérative agricole UKL-ARREE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-677/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:348">EU:C:2013:348</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen forkaster appellanternes anfægtelse af konstateringen om tilregnelse som ugrundet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Denne konstatering vedrører de dele, der kan antages til realitetsbehandling, af det første og det andet punkt af det første appelanbringendes andet led i sag C-331/20 P og det tredje appelanbringende i sag C-343/20 P.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Støttemodtagere</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>I den omtvistede afgørelse fastslog Kommissionen, at flere luftfartsselskaber, herunder appellanterne, var modtagere af statsstøtte (afgørelsens artikel 1, stk. 2). Samtidig konstaterede Kommissionen, at lufthavnsoperatørerne ikke modtog en sådan støtte og derfor ikke kunne anses for modtagere i henhold til støtteordningen (den omtvistede afgørelses artikel 1, stk. 1).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Appellanterne har bestridt denne sidstnævnte konstatering. De har i det væsentlige gjort gældende, at lufthavnsoperatørerne opnåede en fordel i henhold til denne ordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Selv om anfægtelsen af afgørelsens artikel 1, stk. 1, ikke er genstand for disse appeller, er disse argumenter ligeledes relevante for så vidt angår anfægtelsen af afgørelsens artikel 1, stk. 2, og eventuelt også for så vidt angår virkningerne af den omtvistede afgørelses artikel 2, eftersom den konstatering, der følger heraf, kan have betydning for størrelsen af den støtte, som luftfartsselskaberne skal tilbagebetale<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Et forhold, som Retten korrekt fremhævede i sin dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Jeg vil derfor undersøge de to argumenter, som Retten lagde til grund for, hvorfor lufthavnsoperatørerne ikke er (sekundære) støttemodtagere under støtteordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det første (og centrale) argument, som Retten har støttet sig på, er, at lufthavnsoperatørerne overførte samtlige de midler, som de modtog fra regionen, til luftfartsselskaberne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Er dette et relevant argument? Ikke efter min opfattelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Selv om den udspringer af andre omstændigheder, og appellanterne har henvist hertil, er dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180725">25.7.2018</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-128/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:591">EU:C:2018:591</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), vejledende i denne henseende. I denne dom fastslog Domstolen, at den blotte omstændighed, at en fordel, der er indrømmet en økonomisk interessesammenslutning, overføres fuldt ud til organisationens medlemmer, ikke automatisk medfører, at de førstnævnte ikke er modtagere som omhandlet i den pågældende støtteordning (ibidem, præmis 45 og 46).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>En fordel kan gives til andre virksomheder end dem, som direkte har fået overført statsmidler (dette kaldes også en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>indirekte fordel<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="262" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 262, s. 1</REF.DOC.OJ>), punkt 115.</P></NOTE>. En sådan fordel adskiller sig fra rene sekundære økonomiske virkninger, som indtræder og er uadskilleligt forbundet med de fleste statsstøtteforanstaltningerne, og som er unddraget statsstøttekontrol<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010313">13.3.2001</DATE>, <NAME.CASE>PreussenElektra</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-379/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:160">EU:C:2001:160</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (konstatering af, at en forringelse af statens skatteindtægter er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>uadskilleligt forbundet<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> med den pågældende lovbestemmelse). Jf. endvidere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930317">17.3.1993</DATE>, <NAME.CASE>Sloman Neptun</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-72/91 og C-73/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:97">EU:C:1993:97</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19981201">1.12.1998</DATE>, <NAME.CASE>Ecotrade</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:579">EU:C:1998:579</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990617">17.6.1999</DATE>, <NAME.CASE>Piaggio</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-295/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:313">EU:C:1999:313</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040715">15.7.2004</DATE>, <NAME.CASE>Pearle m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-345/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:448">EU:C:2004:448</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Dette rejser spørgsmålet om, hvordan der skal sondres mellem de økonomiske virkninger, som opstår tilfældigt som en bivirkning af en støtteordning, og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>faktiske<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> indirekte fordele, der er rettet mod visse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>skjulte<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> modtagere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>I sin meddelelse om begrebet statsstøtte forklarer Kommissionen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>en foranstaltnings forventede virkninger [skal] undersøges ud fra et ex ante-perspektiv<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="262" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 262, s. 1</REF.DOC.OJ>), punkt 116.</P></NOTE>. Der er således kun tale om en indirekte fordel, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>hvis foranstaltningen er udformet på en sådan måde, at de sekundære virkninger kanaliseres videre til identificerbare virksomheder eller grupper af virksomheder<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Ibidem.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det forekommer mig således, at Kommissionen for at kontrollere, at en indirekte fordel ikke er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>forklædt<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> som en accessorisk virkning af en ordning, i de foreliggende sager var forpligtet til på forhånd at undersøge, om ordningens udformning indebar visse fordele for lufthavnsoperatørerne, der var mere end <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>uadskilleligt forbundet<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> med den pågældende støtteordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Sådanne reelle bivirkninger foreligger udelukkende på grund af en funktionel eller automatisk forbindelse med den pågældende foranstaltning, således at de følger naturligt af denne ordning, eller fordi disse bivirkninger er nødvendige for, at den aktivitet, som den støtter, kan fungere tilfredsstillende.</P></NOTE>. Lufthavnsoperatørerne spillede nemlig en aktiv rolle i denne udformning og havde således en økonomisk interesse i, at denne ordning opererede på et vist kapacitetsniveau (og dette på trods af den omstændighed, at deres planer skulle godkendes af regionen, og at regionen førte tilsyn med gennemførelsen af disse planer).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Jeg kan nemlig forestille sig en situation, hvor f.eks. tilføjelsen af én mere flyvning i udformningen af flyveplanen for en bestemt lufthavn, end hvad der er nødvendigt for at dække driftsomkostningerne, kan have givet denne lufthavn (og således dens operatør) en fordel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. i denne retning P. Nicolaides, <HT TYPE="ITALIC">State Aid Uncovered, Critical Analysis of Development in State Aid 2020</HT>, (Lexxion, Berlin, 2021, s. 86 og 87).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Det er netop af denne grund, at jeg vil argumentere for, at det er logisk, at i tilfælde som i de foreliggende sager, hvor en part fremsætter et tilstrækkeligt begrundet udsagn om, at der faktisk foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>skjult<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>yderligere<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> støttemodtager, er Retten på baggrund af samtlige omstændigheder, som den er blevet forelagt, forpligtet til at vurdere, hvorvidt Kommissionen har foretaget en tilstrækkelig fuldstændig undersøgelse med henblik på at identificere enhver indirekte modtager af støtte i henhold til den pågældende støtteordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Da Retten ikke har gjort dette i de foreliggende sager, er det min opfattelse, at Retten derfor begik en fejl, da den fastslog, at det var med føje, at Kommissionen fandt, at forhåndsanalysen af den økonomiske rentabilitet af de aftaler om tjenesteydelser, der var indgået mellem lufthavnsoperatørerne og luftfartsselskaberne og godkendt af regionen, var uden relevans<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0191">191</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Det andet argument, som Retten har henvist til, er, at lufthavnsoperatørerne ikke ville have indgået aftalerne med luftfartsselskaberne uden regionens finansiering i henhold til ordningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0225">225</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Jeg kan ikke se, hvordan denne omstændighed (hvis dette reelt er en konstatering af faktiske omstændigheder) i sig selv bidrager til at konkludere, at deltagelsen i den omhandlede støtteordning ikke også skabte en fordel for lufthavnsoperatørerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Om noget fører det til den modsatte konklusion: at lufthavnsoperatørerne udelukkende valgte at deltage i ordningen, <HT TYPE="ITALIC">fordi</HT> de var modtagere af en fordel, som de ikke ville have opnået under normale markedsvilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Denne fordel var netop den del, der ikke blev undersøgt nærmere. For at fjerne enhver tvivl var det efter min opfattelse nødvendigt med en mere grundig analyse af de fordele, som lufthavnsoperatørerne muligvis kunne opnå.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>På denne baggrund foreslår jeg, at Domstolen fastslår, at Retten begik en fejl, da den fandt, at forhåndsanalysen af den økonomiske rentabilitet af de aftaler om tjenesteydelser, der var indgået mellem lufthavnsoperatørerne og luftfartsselskaberne, ikke var relevant for fastlæggelsen af støttemodtagerne i henhold til den omhandlede støtteordning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Fordel</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Appellanterne har i deres appeller anfægtet den omstændighed, at Retten bekræftede Kommissionens konklusion om, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke kunne anvendes på den omhandlede støtteordning med henblik på at udelukke, at der forelå en fordel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Disse argumenter er fremsat i det første og det tredje punkt i det første appelanbringendes første led i sag C-331/20 P og i de første to appelanbringender i sag C-343/20 P og vedrører henholdsvis præmis 122-145 i dommen i sag T-607/17 og præmis 175-177 samt præmis 189-191 i dommen i sag T-8/18.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi er et analytisk redskab, som Kommissionen anvender til at udelukke, at en virksomhed opnår en fordel som følge af statens indgriben på et givent marked. Dette kriterium kræver en kompleks økonomisk analyse for at vurdere, om en hypotetisk privat aktør på et givent marked ville foretage en sammenlignelig intervention og på samme vilkår som staten.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Som appellanterne med rette har henvist til, har Domstolen fastslået, at Kommissionen har en forpligtelse til at foretage en vurdering af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi i alle de situationer, hvor det finder anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120605">5.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod EDF</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-124/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:318">EU:C:2012:318</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0103">103</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>kriteriet om den private investor [udgør] desuden ikke en undtagelse, som kun finder anvendelse efter anmodning fra en medlemsstat […]. Det fremgår […], at dette kriterium, når det finder anvendelse, er blandt de elementer, som Kommissionen har pligt til at tage hensyn til for at fastslå, om der foreligger en sådan støtte<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>). Jf. endvidere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170920">20.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frucona Košice</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-300/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:706">EU:C:2017:706</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Det er netop spørgsmålet om <HT TYPE="ITALIC">anvendeligheden</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, som hidtil ikke er blevet tilstrækkeligt belyst i retspraksis. Navnlig er det fortsat uklart, i hvilke situationer statens indgreb på markedet med rimelighed kan sammenlignes med en markedsoperatørs potentielle adfærd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>For at give nogle bud på, hvordan dette spørgsmål kan løses, er det nyttigt at tage højde for det formål, som kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi blev udviklet med henblik på, og hvordan dette formål har udviklet sig i retspraksis.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formålet med og udviklingen af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, der blev indført parallelt med gennemsigtighedsdirektivet fra 1980<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Kommissionens direktiv 80/723/EØF af <DATE ISO="19800625">25.6.1980</DATE> om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="195" PAGE.FIRST="35" DATE.PUB="1980">EFT 1980, L 195, s. 35</REF.DOC.OJ>), nu kodificeret i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af <DATE ISO="20061116">16.11.2006</DATE> om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="318" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 318, s. 17</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, havde oprindeligt til formål at vurdere <HT TYPE="ITALIC">offentlige</HT> virksomheders (dvs. statsejede virksomheder) adfærd, når de konkurrerer på det samme marked som private virksomheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>J.J. Piernas López, <HT TYPE="ITALIC">The Concept of State Aid Under EU Law: From Internal market to competition and beyond</HT>, Oxford University Press, Oxford, 2015), s. 78.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Dette er også, hvor idéen om staten som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>aktionær<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> (som på daværende tidspunkt var benævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>offentlige myndigheders erhvervelse af kapitalinteresser i virksomhederne<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>) har sin oprindelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. anvendelsen af artikel 92 og 93 på offentlige myndigheders kapitalandele i virksomheder (Bulletin for De Europæiske Fællesskaber, 9/1984), s. 28 og 93-95.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Baggrunden for kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi var således rodfæstet i behovet for at finde en måde at gøre det muligt for staten at være en markedsdeltager uden at underminere statsstøttedisciplinens effektivitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. i denne retning Belgiens argumentation i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860710">10.7.1986</DATE>, <NAME.CASE>Belgien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>40/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:305">EU:C:1986:305</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori det gøres gældende, at hvis regionen Vallonien forbydes at deltage i en virksomheds kapitalforhøjelse, indebærer dette forskelsbehandling af staten i forhold til private aktionærer i samme selskab.</P></NOTE>. Dette kriterium har nærmere bestemt gjort det muligt for begrebet statsstøtte at udelukke de statslige handlinger, hvorved staten er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>trådt ind på markedet<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> for at konkurrere med andre virksomheder på lige vilkår. Sådanne lige vilkår blev anset for at være til stede, når statens investering i sin egen virksomhed eller af dens egne virksomheder var af en sådan art, at en privat investor kunne tænkes at ville foretage en sådan investering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Som det fremgår af Domstolens tidlige domme vedrørende den lignende regel i artikel 4, litra c), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), kan det kun udelukkes, at der foreligger en fordel, hvis afkastet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>hele tiden svarer til de ydelser, der skal udlignes<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>. Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19610223">23.2.1961</DATE>, <NAME.CASE>De Gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Høje Myndighed</NAME.CASE> (<NO.CASE>30/59</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1961:2">EU:C:1961:2</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 31).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Det er netop i lyset af denne baggrund, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ofte beskrives i forhold til medlemsstaternes mulighed for at vælge en blandet økonomi, forstået som en økonomi, hvor staten også er til stede på markedet sammen med private virksomheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Jf. f.eks. Anden Beretning om Konkurrencepolitikken, der er vedlagt som bilag til Sjette Almindelige Beretning om De Europæiske Fællesskaber (Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1973), punkt 124, hvori begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>statskapitalisme<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> anvendes.</P></NOTE>. Dette er årsagen til, at der ofte henvises til princippet om ejendomsrettens neutralitet i artikel 345 TEUF og det dertil knyttede ligebehandlingsprincip<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. f.eks. Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="262" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 262, s. 1</REF.DOC.OJ>), punkt 73: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>EU’s retsorden er neutral i forhold til ejendomsretlige ordninger […] og den påvirker på ingen måde medlemsstaters ret til at handle som økonomiske aktører<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>. Jf. endvidere L. Hancher, T. Ottervanger og P.J. Slot, <HT TYPE="ITALIC">EU State Aid</HT>, Sweet and Maxwell, London, 2021, s. 96, og generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod FIH Holding og FIH Erhvervsbank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-579/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:911">EU:C:2017:911</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Domstolens nyere retspraksis synes imidlertid at indikere, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi også skal finde anvendelse uden for disse traditionelle rammer for statsligt ejerskab og statslig aktiebesiddelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130124">24.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Frucona Košice mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-73/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:32">EU:C:2013:32</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180306">6.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod FIH Holding og FIH Erhvervsbank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-579/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:159">EU:C:2018:159</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Dette giver anledning til to måder, hvorpå man kan opfatte <HT TYPE="ITALIC">anvendeligheden</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>På den ene side kan anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, når det ses i lyset af dets historiske anvendelse, begrænses til kun at gælde i de situationer, hvor staten handler i egenskab af aktionær på et bestemt marked. På den anden side synes det, da staten også kan gribe ind på markedet ved hjælp af andre midler end ejerskab eller aktiebesiddelse, at være en for snæver fortolkning af nytten af dette kriterium at begrænse kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi til disse situationer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi faktisk vise sig at være nyttigt og dermed anvendeligt i alle de situationer, hvor en stats indgriben på markedet kan sidestilles med en privat markedsdeltagers handling. Denne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>ækvivalensvurdering<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> overskrider de traditionelle grænser for aktiebesiddelse og ejerskab. Dvs. at hvis en privat markedsoperatør ser ud til at handle på samme måde som staten, kan kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi afsløre, om statens handling var markedskonform. Dette ville derefter bidrage til at udelukke, at der foreligger en fordel (og dermed en fordel, der udgør statsstøtte).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sondringen mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>økonomisk aktør<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/></HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi synes – tilsyneladende løsrevet fra dets oprindelige baggrund – at have udviklet sig til at være styret af en forvirrende (og ærlig talt vildledende) sondring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Tag f.eks. dommen i sagen Kommissionen mod EDF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120605">5.6.2012</DATE> (<NO.CASE>C-124/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:318">EU:C:2012:318</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I den nævnte dom fastslog Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>anvendelsen af kriteriet om den private investor [afhænger] i sidste ende af, om den omhandlede medlemsstat <HT TYPE="ITALIC">i sin egenskab af aktionær og ikke i sin egenskab af offentlig myndighed</HT><?PAGE NO="12"?> indrømmer en økonomisk fordel til en virksomhed, som tilhører den<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Ibidem, præmis 81. Denne sag skal imidlertid ses i sin egen kontekst, hvor den franske stat var ejer af Électricité de France (EDF). Domstolens udtalelse om, at vurderingen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>for offentlige virksomheder<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> af, om der foreligger en fordel, skal ske under anvendelse af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>kriteriet om den private investor<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> (ibidem, præmis 78), kan derfor ikke forstås således, at dette kriterium <HT TYPE="ITALIC">kun</HT> finder anvendelse i sådanne situationer.</P></NOTE>. I samme retning bemærkede Retten i dommen i sagen Ryanair mod Kommissionen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>[m]ens det er nødvendigt i det tilfælde, hvor staten handler som en virksomhed, der opererer som en privat investor, at vurdere dens adfærd på grundlag af princippet om den private investor, der opererer på markedsøkonomiske vilkår, er det <HT TYPE="ITALIC">udelukket at anvende dette princip, når staten handler som offentlig myndighed</HT><QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081217">17.12.2008</DATE> (<NO.CASE>T-196/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2008:585">EU:T:2008:585</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0085">85</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (min fremhævelse). I denne sag var staten imidlertid på samme måde som i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120605">5.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod EDF</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-124/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:318">EU:C:2012:318</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), ejer af den modtagende lufthavn. Jf. i samme retning ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120911">11.9.2012</DATE>, <NAME.CASE>Corsica Ferries France mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-565/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:415">EU:T:2012:415</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), efter appel stadfæstet ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140904">4.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>SNCM og Frankrig mod Corsica Ferries France</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-533/12 P og C-536/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2142">EU:C:2014:2142</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Endelig er der også anvendt en lignende ordlyd i Kommissionens meddelelse om statsstøtte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="262" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 262, s. 1</REF.DOC.OJ>), punkt 77.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>At dømme ud fra disse eksempler og den sprogbrug, der er anvendt i dem, er spørgsmålet om anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi knyttet til, at staten handler som økonomisk aktør (ved hjælp af aktiebesiddelse). Disse aktiviteter skal adskilles fra aktiviteter, hvor staten handler som en <HT TYPE="ITALIC">offentlig myndighed</HT>. I førstnævnte tilfælde er logikken i retspraksis, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi finder anvendelse. I sidstnævnte tilfælde finder dette kriterium ikke anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Denne sondring holder ikke vand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. i samme retning M. Kohler, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>New Trends Concerning the Application of the Private Investor Test<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, <HT TYPE="ITALIC">European State Aid Law Quarterly</HT>, 2011, bind 10(1), s. 21-33.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Der er to mulige fortolkninger af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>staten, der handler som offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>. Dels kan dette udtryk betegne en stat, der handler i almenhedens interesse (f.eks. for at forbedre den økonomiske udvikling, redde jobs eller beskytte miljøet). Dels kan dette udtryk forstås som en stat, der handler ved hjælp af midler, der er udtryk for offentlig myndighedsudøvelse (dvs. lovgivning, regulering eller for den sags skyld afgifter). Ingen af fortolkningerne understøtter imidlertid reelt de konklusioner, der er draget i retspraksis (eller af Kommissionen), om hvorfor kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi var eller ikke var anvendelig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Hvad angår den første forståelse af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>staten, der handler som offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, fremgår det af retspraksis, at de grunde, der får en stat til at gribe ind på markedet, er irrelevante<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740702">2.7.1974</DATE>, <NAME.CASE>Italien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>173/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:71">EU:C:1974:71</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19960229">29.2.1996</DATE>, <NAME.CASE>Belgien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-56/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:64">EU:C:1996:64</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120605">5.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod EDF</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-124/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:318">EU:C:2012:318</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0077">77</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Spørgsmålet om, hvorvidt en stat handler for at bevare beskæftigelsen, at beskytte miljøet, at fremme turismen eller blot for at lede sit eget selskab, er nemlig helt uden relevans for spørgsmålet om, hvorvidt den begunstigede virksomhed har opnået en fordel som følge af denne intervention, som kunne være blevet leveret af markedet på de samme vilkår. Anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi kan derfor ikke udelukkes alene af disse grunde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Hvad angår den anden forståelse skal det påpeges, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi er blevet anvendt i forskellige tilfælde, hvor staten handlede ved hjælp af midler, der er udtryk for offentlig myndighedsudøvelse, dvs. midler, som en privat markedsoperatør ikke har adgang til. Staten har således i flere tilfælde grebet ind på markedet med henblik på at udsætte eller eftergive betalingen af skattegæld og andre offentlige finansielle<?PAGE NO="13"?> forpligtelser, som private virksomheder havde over for staten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071122">22.11.2007</DATE>, <NAME.CASE>Spanien mod Lenzing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-525/04 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:698">EU:C:2007:698</NO.ECLI>), præmis <REF.NP.ECR REF="NP0002">2</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, hvori der henvises til præmis 27 i den dom, der er appelleret i denne sag) (udsættelse af sociale sikringsbetalinger), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040914">14.9.2004</DATE>, <NAME.CASE>Spanien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-276/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:521">EU:C:2004:521</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (manglende betaling af skatter og socialsikringsbidrag), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130321">21.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Buczek Automotive</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-405/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:186">EU:C:2013:186</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0002">2</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, hvori der henvises til den i denne sag appellerede doms præmis 14) (eftergivelse af offentlig gæld), dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170920">20.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frucona Košice</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-300/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:706">EU:C:2017:706</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0002">2</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, hvori der henvises til præmis 25 i den dom, der er appelleret i denne sag) (afskrivning af skattegæld), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020711">11.7.2002</DATE>, <NAME.CASE>HAMSA mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-152/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2002:188">EU:T:2002:188</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0010">10</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (eftergivelse af offentlig gæld).</P></NOTE>. I sagen Kommissionen mod EDF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120605">5.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod EDF</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-124/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:318">EU:C:2012:318</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> intervenerede staten ligeledes gennem afgifts- og reguleringsmæssige beføjelser og i sagen Ryanair mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081217">17.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Ryanair mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-196/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2008:585">EU:T:2008:585</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> skete interventionen gennem beføjelser på lovgivnings- og reguleringsområdet. I alle disse tilfælde blev der imidlertid anvendt en eller anden form for kriterium om den private aktør i en markedsøkonomi. Dette betyder, at dets anvendelighed ikke kan udelukkes, blot fordi staten handler ved hjælp af midler, der er udtryk for offentlig myndighedsudøvelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Ved ophævelsen af denne sondring hjælper det bestemt ikke, at der i retspraksis undertiden sondres mellem staten, der handler som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>økonomisk aktør<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, og staten, der handler som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>, hvor formålet ikke er at afgøre <HT TYPE="ITALIC">anvendeligheden</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, men snarere at begrænse dets <HT TYPE="ITALIC">anvendelse</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940914">14.9.1994</DATE>, <NAME.CASE>Spanien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-278/92 – C-280/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:325">EU:C:1994:325</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030128">28.1.2003</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-334/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:55">EU:C:2003:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0134">134</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. endvidere M. Kohler, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>New Trends Concerning the Application of the Private Investor Test<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>, <HT TYPE="ITALIC">European State Aid Law Quarterly</HT>, 2011, bind 10(1), s. 21-33, på s. 26.</P></NOTE>. Dette gælder så meget desto mere, som når Domstolen ønsker at fremhæve, at der ved <HT TYPE="ITALIC">anvendelsen</HT> af dette kriterium ikke skal tages hensyn til statens udgifter og fordele i sin egenskab af offentlig myndighed, der f.eks. vedrører beskæftigelsessatsen eller forøgelse af budgetindtægterne. På det begrebsmæssige plan er denne sondring logisk, da en hypotetisk markedsoperatør, der i øvrigt tjener som reference, ikke ville tage hensyn til sådanne overvejelser, når denne træffer beslutninger om sine bevægelser på markedet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Det er imidlertid kun de omkostninger og fordele, der kan anses for relevante for en markedsoperatør, der kan tages i betragtning ved vurderingen af, om en sådan hypotetisk operatør ville handle på samme måde som staten.</P></NOTE>. Disse overvejelser kommer imidlertid først ind i billedet, når anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi er bekræftet og ikke på noget tidspunkt forinden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Kort sagt er jeg af den opfattelse, at det ikke er korrekt at trække skillelinjen for anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi på grundlag af sondringen mellem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>økonomisk aktør<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>. Kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi har til formål at fastslå eller udelukke, at der foreligger en fordel for en virksomhed under henvisning til, at en bestemt adfærd hos staten stemmer overens med markedsøkonomien. Realistisk set finder den derfor anvendelse på alle situationer, hvor staten udøver aktiviteter, der kan sammenlignes med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>markedsmæssig aktivitet<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>, herunder når <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>staten som offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> handler på en måde, der kan sammenlignes med en markedsoperatør. Dette indebærer, at anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi skal afgøres på grundlag af en objektiv undersøgelse af, <HT TYPE="ITALIC">hvordan</HT> staten samarbejder med virksomheder på et givent marked, uanset formen og begrundelsen for dette samarbejde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="14"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Hvordan afgøres det, om kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi finder anvendelse?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>På grundlag af det ovenstående er jeg af den opfattelse, at anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi afhænger af <HT TYPE="ITALIC">arten</HT> af statens aktiviteter. Dvs. at anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi forudsætter, at staten griber ind ved hjælp af en aktivitet, der kan sammenlignes med en aktivitet, man kunne forestille sig på markedet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Hvordan vurderes det, om en tilsvarende aktivitet er mulig på markedet?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse skal Kommissionen sætte sig i den støttemodtagende virksomheds situation og ud fra virksomhedens synspunkt vurdere, om den opnåede fordel (f.eks. indrømmelse af en lånegaranti, kapitaltilførsel eller gældseftergivelse) også kunne være blevet tilbudt af andre virksomheder på dette marked. Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende, finder kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi <HT TYPE="ITALIC">anvendelse</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Et par eksempler kan måske kaste lys over mit forslag. På markedet kan en virksomhed få forlænget et lån hos en kreditor. Denne aktivitet kan også udføres af staten: Den kan f.eks. yde en virksomhed skattehenstand. Ud fra den støttemodtagende virksomheds synspunkt indrømmer staten i denne forbindelse en fordel af samme art som en (privat) kreditor. Da en sådan statslig handling følgelig kan modsvares på markedet, uanset at staten kan have handlet i sin egenskab af offentlig myndighed, må det være muligt at vurdere dens indgreb på grundlag af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende virksomhed rent faktisk ville kunne forhandle sig frem til en forlængelse af lånet på samme eller lignende betingelser, som de betingelser staten har indrømmet, er et spørgsmål, der vedrører <HT TYPE="ITALIC">anvendelsen</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi. Det vedrører ikke dette kriteriums <HT TYPE="ITALIC">anvendelighed</HT>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Lad mig give et andet eksempel. Hvis staten køber markedsføringsydelser på markedet, kommer dette den virksomhed, hvorfra den køber disse tjenesteydelser, til gode. Erhvervelsen af markedsføringstjenester er ikke en aktivitet, som kun en stat kan udøve. Det er en simpel indkøbshandling. Med andre ord skal kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, henset til, at staten udøver en aktivitet, der er sammenlignelig med enhver anden privat virksomheds, finde anvendelse for at kontrollere, om denne erhvervelse af tjenesteydelse er i overensstemmelse med markedet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Til slut et tredje eksempel: Hvis en stat tildeler en virksomhed en ellers gebyrpligtig driftslicens uden beregning, griber staten ind på et marked gennem udøvelse af en aktivitet, som staten er den eneste, der kan kontrollere adgangen til dette marked. En privat virksomhed kan aldrig udøve denne aktivitet. Ved vurderingen af, om denne gratis driftslicens udgør statsstøtte, er der derfor ikke plads til kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi. Sammenligningskriteriet kan aldrig være en privat økonomisk aktør.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Dét, som jeg ønsker at fremhæve med mine eksempler, er følgende: Kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi finder anvendelse, når en stat udøver en aktivitet, som på markedet <HT TYPE="ITALIC">kan</HT> udøves af private aktører. Dette kan naturligvis ikke kun forekomme, når staten handler som aktionær, men også når den handler som offentlig myndighed (uanset om den forfølger økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre politiske mål). Det afgørende spørgsmål er, om<?PAGE NO="15"?> den pågældende form for økonomisk aktivitet er af en art, man kunne forestille sig på markedet. Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende, finder kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi <HT TYPE="ITALIC">anvendelse</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Jeg skal påpege, at <HT TYPE="ITALIC">anvendeligheden</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi på ingen måde foregriber resultatet af dets anvendelse. Hvorvidt en aktivitet <HT TYPE="ITALIC">kan</HT> udøves på markedet (således at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi finder anvendelse) eller ej, er ikke afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt fordel udgør en fordel. Sidstnævnte spørgsmål afhænger af <HT TYPE="ITALIC">anvendelsen</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, som er baseret på en økonomisk analyse, hvorved det undersøges, om en (hypotetisk) markedsoperatør <HT TYPE="ITALIC">ville</HT> indrømme den samme fordel på lignende betingelser som dem, staten indrømmer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Jf. med hensyn til metoderne til at fastslå overensstemmelse med kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi N. Robins og L. Puglisi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>The market economy operator principle: an economic role model for assessing economic advantage<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, i L. Hancher og J.J. Piernas Lopez, (red.), <HT TYPE="ITALIC">Research handbook on European State Aid Law</HT>, Edward Elgar Publishing, Cheltenham, 2021, s. 15-39, på s. 21 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">D.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Anvendelse på de foreliggende sager</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>I de appellerede domme stadfæstede Retten Kommissionens afvisning af anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi på grundlag af to argumenter. For det første fandt den, at regionen ikke handlede som aktionær, eftersom den ikke var ejer af de berørte lufthavnsoperatører<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0118">118</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0119">119</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0127">127</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0176">176</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0177">177</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0193">193</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For det andet støttede den sig på den omstændighed, at regionen med vedtagelsen af støtteordningen handlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>som led i en almen økonomisk politik<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, dvs. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>udelukkende som offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Ibidem, henholdsvis præmis 125 og 191.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>I lyset af ovenstående forklaringer er det min opfattelse, at de af Retten fremførte argumenter ikke er tilstrækkelige til at udelukke anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Som jeg har forklaret i dette forslag til afgørelses punkt 71, 74 og 83, begrænser Domstolens nyere retspraksis og hele baggrunden for kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke dens anvendelighed til situationer, hvor en stat bliver en del af markedet ved at eje en virksomhed. Den omstændighed, at regionen ikke ejer de lufthavnsoperatører, som har gennemført dens ordning, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Ligeledes er det ikke afgørende for en vurdering vedrørende <HT TYPE="ITALIC">anvendeligheden</HT> af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, om regionen handlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>som led i en almen økonomisk politik<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> eller som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>offentlig myndighed<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>. Som jeg har forklaret i dette forslag til afgørelses punkt 80, er den hensigt, der ligger til grund for statens indgriben, ganske enkelt ikke et forhold, der skal tages hensyn til på dette trin i analysen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Som jeg har anført i det foregående afsnit i dette forslag til afgørelse, skulle Retten, da den undersøgte, om Kommissionen med rette udelukkede anvendeligheden af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, have kontrolleret, om denne institution ud fra appellanternes synspunkt vurderede, om de midler, der blev modtaget fra regionen, blev ydet ved hjælp af en aktivitet, der kunne have været udøvet på markedet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Det er derfor min opfattelse, at Retten begik en fejl i den måde, hvorpå den begrundede, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke var anvendeligt i de foreliggende sager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Dernæst vurderede Retten efter at have konkluderet, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke fandt anvendelse, om der forelå en fordel for appellanterne under hensyntagen til regionens aktiviteter set ud fra det perspektiv, som en aftager af tjenesteydelser har.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Selv om jeg tvivler på, at tildeling af støtte til oprettelse af nye flyafgange kan udgøre en erhvervelse af tjenesteydelser, er jeg enig i, at kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> i princippet kan bane vejen for afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fordel eller ej. Da denne fremgangsmåde imidlertid forudsætter, at staten har handlet som en økonomisk aktør ved at erhverve tjenesteydelser på et marked, udgør denne vurdering i sagens natur ikke andet en gentagelse af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi. Det var imidlertid netop dette kriterium, som Retten forkastede som uanvendeligt med den begrundelse, at regionen ikke havde handlet som en økonomisk aktør.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder er der to punkter vedrørende Rettens alternative bedømmelse (idet den støtter sig på kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/>), der fortjener en mere grundig analyse. Det første punkt vedrører appellanternes argument om, at Retten overskred sine beføjelser, da den stadfæstede den omtvistede afgørelse med en anden begrundelse. Det andet punkt vedrører analysetrinene i forbindelse med kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>, som Retten har foreslået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Hvad for det første angår Rettens beføjelser er det korrekt, at Retten på grund af den administrative karakter af statsstøtteproceduren kun har begrænsede beføjelser. Retten kan derfor ikke sætte sit eget økonomiske skøn i stedet for Kommissionens<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201210">10.12.2020</DATE>, <NAME.CASE>Comune di Milano mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-160/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:1012">EU:C:2020:1012</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0100">100</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Dette kræver i det væsentlige, at Retten vurderer, om den omtvistede afgørelses begrundelse indeholder alle de relevante oplysninger, som giver mulighed for at drage de konklusioner, der er udledt heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20211111">11.11.2021</DATE>, <NAME.CASE>Autostrada Wielkopolska mod Kommissionen og Polen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-933/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:905">EU:C:2021:905</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0117">117</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette er især tilfældet, henset til, at Kommissionen inden for statsstøtteområdet afslutter sin undersøgelsesprocedure ved en afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Dette betyder, at der kræves en mere detaljeret begrundelse af Kommissionen, end hvis der er tale om almengyldige retsakter, såsom forordninger. Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080415">15.4.2008</DATE>, <NAME.CASE>Nuova Agricast</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-390/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:224">EU:C:2008:224</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150910">10.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Fliesen-Zentrum Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-687/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:573">EU:C:2015:573</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Domstolen har imidlertid præciseret, at Retten under et annullationssøgsmål kan finde anledning til at fortolke den anfægtede retsakts begrundelse på en anden måde end den udstedende myndighed og under visse omstændigheder endog til at forkaste den begrundelse, der er angivet af den udstedende myndighed, medmindre intet materielt forhold begrunder dette<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20211006">6.10.2021</DATE>, <NAME.CASE>World Duty Free Group og Spanien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-51/19 P og C-64/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:793">EU:C:2021:793</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Det er netop dette råderum, som Retten har gjort brug af i de foreliggende sager. I de appellerede domme supplerede denne retsinstans således den begrundelse (som ganske vist var kort og i sig selv utilstrækkelig), som allerede var indeholdt i 386. betragtning til den omtvistede afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Den relevante del af denne betragtning har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>På trods af bestemmelserne i lov nr. 10/2010 blev der desuden ikke gennemført en udbudsprocedure med henblik på at udvælge luftfartsselskaber og finansiere aktivitetsplanerne. Lufthavnsoperatørerne offentliggjorde meddelelser på deres respektive webstede[r], og de valgte det bedste tilbud. Det betyder, at den finansielle støtte, som blev ydet til luftfartsselskaberne, ikke blev tildelt efter en åben og gennemsigtig udbudsprocedure […] Selv om luftfartsselskaberne var blevet udvalgt efter behørige udbudsprocedurer, kunne dette ikke udelukke tilstedeværelsen af en fordel.<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/></P></NOTE>, med parternes argumenter og oplysninger, der var fremkommet under den skriftlige og mundtlige forhandling for Retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0131">131</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0145">145</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0198">198</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0211">211</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>En sådan situation henhører således ikke under kategorien erstatning af begrundelse inden for rammerne af Rettens prøvelsesret, idet Retten har baseret sig på afgørelsens eksisterende begrundelse uden at ændre indholdet heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår de grundlæggende elementer af kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> fastslog Retten, at det kun kan udelukkes, at der foreligger en fordel, hvis dels erhvervelsen af de omhandlede tjenesteydelser er foretaget ved en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, dels regionen har haft et reelt behov for de erhvervede tjenesteydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Hvad angår kravet om en åben og konkurrencepræget udvælgelsesprocedure kan dette gøres kort. Den økonomiske rationalitet ved køb af varer og tjenesteydelser kan faktisk godtgøres ved selve den omstændighed, at de er blevet foretaget inden for rammerne af en sådan procedure. Dette er grunden til, at sådanne køb, der foretages af offentlige myndigheder med henblik på deres egen drift, i princippet er underlagt direktiverne om offentlige udbud<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Selv om en udbudsprocedure ikke altid er nødvendig for at udelukke, at der foreligger støtte. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131024">24.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Land Burgenland m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-214/12 P, C-215/12 P og C-223/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:682">EU:C:2013:682</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0093">93</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). På lignende vis Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="262" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 262, s. 1</REF.DOC.OJ>), punkt 97 ff.</P></NOTE>. I en situation som den i hovedsagerne foreliggende, hvor regionen handlede gennem private aktører på markedet, er jeg imidlertid ikke overbevist om, at det at insistere på en procedure, der svarer til den, der kræves i direktiverne om offentlige udbud, ville være den <HT TYPE="ITALIC">eneste</HT> måde at sikre, at de omhandlede tjenesteydelser prissættes på markedsvilkår.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>For så vidt angår kravet om et reelt behov synes den åbenbare logik bag denne vurdering af være følgende: Selv om en offentlig myndigheds køb blev foretaget på markedsvilkår, er der et yderligere krav om, at disse køb står i et rimeligt forhold til den pågældende myndigheds <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>reelle behov<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0136">136</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0203">203</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. i samme retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030805">5.8.2003</DATE>, <NAME.CASE>P &amp; O European Ferries (Vizcaya) og Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-116/01 og T-118/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2003:217">EU:T:2003:217</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0121">121</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Det er korrekt, at en økonomisk rationel markedsoperatør alene formodes at erhverve de tjenesteydelser (eller varer), som den pågældende faktisk har brug for ved udøvelsen af sine aktiviteter (eller for at nå det mål, denne forfølger)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Hvad Retten efter min opfattelse søgte at fastslå i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990128">28.1.1999</DATE>, <NAME.CASE>BAI mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-14/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1999:12">EU:T:1999:12</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Retten fandt, at regionen kunne have et reelt behov for at erhverve de pågældende ydelser (vedrørende flyvninger og markedsføring) for at fremme øen Sardinien som turistmål.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Hvorledes skal dette behov imidlertid kvantificeres?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>I de foreliggende sager har regionen ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>erhvervet<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> flyvninger og markedsføringsydelser for at opfylde sine egne behov (f.eks. når en stat indkøber kontorstole til offentlige kontorer). Der fandtes derfor ingen intern reference, som antallet af erhvervede tjenesteydelser kunne måles i forhold til. Det, som regionen ønskede gennem erhvervelsen af disse tjenesteydelser (hvis de begge kan anses for at være tjenesteydelser), var i det mindste delvist at skabe nye forsyninger (via flyafgange) og en ny efterspørgsel (via markedsføringsydelser) på det sardinske marked. For denne type aktiviteter ville en markedsoperatør have foretaget en costbenefitanalyse under hensyntagen til de nødvendige midler og den forventede rentabilitet. Det fremgår ikke klart af den omtvistede afgørelse, om regionen foretog en sådan vurdering, eller om den handlede i henhold til fastsatte forventninger, der var forbundet med f.eks. det antal turister, som ordningen havde til formål at tiltrække. Det fremgår heller ikke af den omtvistede afgørelse, at Kommissionen forsøgte at undersøge, om der var blevet foretaget en sådan analyse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Under sådanne omstændigheder undrer jeg mig over, på hvilket grundlag Retten med rette kunne erklære, at erhvervelsen af de pågældende markedsføringsydelser oversteg de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>reelle behov<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>Volotea mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-607/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:180">EU:T:2020:180</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0139">139</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200513">13.5.2020</DATE>, <NAME.CASE>easyJet Airline mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-8/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2020:182">EU:T:2020:182</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0206">206</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er derfor min opfattelse, at Retten ligeledes begik en fejl ved anvendelsen af de grundlæggende elementer, som dens kriterium om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/> består af.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor Domstolen at tiltræde appellanternes argumenter om, at Retten begik en fejl i den måde, hvorpå den anvendte kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VII.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>På grundlag af de nævnte betragtninger foreslår jeg Domstolen at tiltræde appellanternes argumenter vedrørende den måde, hvorpå Retten:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>bekræftede Europa-Kommissionens konklusion om, at forhåndsanalyserne af den økonomiske rentabilitet af de aftaler om tjenesteydelser, der var indgået mellem lufthavnsoperatørerne og luftfartsselskaberne, var uden relevans for fastlæggelsen af den omhandlede støtteordnings modtagere</P></ITEM><ITEM><P>begrundede, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke finder anvendelse, og</P></ITEM><ITEM><P>anvendte kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>aftager af tjenesteydelser<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>