12006E157

Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - Tredje del - Fællesskabets politikker - AFSNIT XVI - Industri - Artikel 157

EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0117 - 0118
EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0103 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0249 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0049 - konsolideret udgave
(EØF-traktaten - ingen publikationsreference)


Artikel 157

1. Fællesskabet og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede.

Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbnet og konkurrencepræget markedssystem sigte på:

- at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne

- at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Fællesskabet, navnlig små og mellemstore virksomheder

- at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder

- at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.

2. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om nødvendigt deres aktioner. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme deres samordning.

3. Fællesskabet bidrager til gennemførelsen af målene i stk. 1 gennem de politikker og aktioner, som det iværksætter i henhold til andre bestemmelser i denne traktat. Rådet kan efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg træffe beslutning om specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1.

Dette traktatafsnit danner ikke grundlag for Fællesskabets indførelse af nogen form for foranstaltning, der kan fordreje konkurrencen, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

--------------------------------------------------