Bruxelles, den 15.7.2020

SWD(2020) 130 final

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN

Skattesvig og skatteunddragelse — bedre samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder om udveksling af oplysninger


Ledsagedokument til

Forslag til Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

{COM(2020) 314 final} - {SEC(2020) 271 final} - {SWD(2020) 129 final} - {SWD(2020) 131 final}


Resumé

Konsekvensanalyse: Skattesvig og skatteunddragelse — bedre samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder om udveksling af oplysninger

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Problemstillingerne vedrører a) begrænset indberetning af beløb, der indtjenes via digitale platforme, og b) manglende effektivitet i samarbejdet mellem skattemyndighederne. Efterhånden som den digitale økonomi udvides og forventes at vokse i de kommende år, forventes problemerne at blive værre, hvis EU ikke griber ind. I evalueringen af direktivet om administrativt samarbejde blev det påpeget, at selv om rammerne overordnet set er solide, er det ikke alle medlemsstater, der udnytter værktøjerne på samme måde. En præcisering af specifikke træk ved det administrative samarbejde (definition af forventet relevans, fælles revisioner, gruppeanmodninger) forventes at forbedre det administrative samarbejdes virkning og effektivitet. Den digitale platformsøkonomis digitale og globale karakter, der er forbundet med en fragmentering af indtægter indtjent via forskellige platforme, samt forskelle i indberetningskravene på tværs af landene udgør en udfordring med hensyn til korrekt indberetning af beløb, der indtjenes via digitale platforme. Medlemsstaterne er af den opfattelse, at indberetningen ret ofte er begrænset. En uensartet gennemførelse og anvendelse af oplysninger gør samarbejdet ineffektivt. Digitale platforme og skattemyndigheder er de mest berørte parter.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

De vigtigste mål er at sikre et retfærdigt og konsekvent indre marked, samtidig med at medlemsstaternes og EU's indtægter bevares. Det forventes, at EU's indgriben kan føre til yderligere skatteindtægter på mere end 30 mia. EUR i hele EU frem til 2025.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? 

Medlemsstaternes tiltag giver ikke en virkningsfuld og effektiv løsning på problemer, der i sagens natur er tværnationale: Digitale platforme gør det muligt at købe og sælge varer og tjenester over internettet uafhængigt af grænser eller jurisdiktioner, hvilket tillader sælgerne potentielt at tjene penge "overalt" uden for det land, hvor de skattemæssigt har hjemsted. Manglende effektivitet i det administrative samarbejde kræver også tværnationale løsninger, idet samarbejde pr. definition skal finde sted på tværs af grænserne for at være effektivt.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? 

Følgende løsninger er blevet overvejet: a) ikkelovgivningsmæssige retningslinjer, b) lovgivningsmæssige tiltag med delløsninger, hvis anvendelsesområde omfatter aktiviteter, platformsoperatører og sælgere, og c) lovgivningsmæssige tiltag til styrkelse af det administrative samarbejde. Det foretrukne valg er lovgivningsmæssige tiltag til styrkelse af det administrative samarbejde og til dækning af alle platforme og sælgere, så der sikres bredest mulige resultater for så vidt angår overholdelse af skatteregler og lige konkurrencevilkår.

Hvem støtter hvilken løsning? 

Et flertal af medlemsstaterne har givet udtryk for deres støtte til det foretrukne valg. Den målrettede høring af platformsoperatører bekræftede ligeledes opbakningen til lovgivningsmæssige tiltag med så få forvridninger som muligt på tværs af platformsoperatører.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Tiltagene forventes at give betydelige direkte økonomiske fordele. De vil have en positiv indvirkning på skatteopkrævningen med et anslået beløb på ca. 30 mia. EUR (højere skøn) i yderligere skatteindtægter. Disse indtægter vil gøre det muligt at finansiere medlemsstaternes økonomiske og sociale politikker. Initiativet forventes også at skabe lige konkurrencevilkår for platformsoperatører og for dem, der benytter platforme til at sælge deres varer og/eller tjenester. Det vil også bidrage til større retfærdighed og skabe tillid til skattesystemet med en retfærdig byrdefordeling blandt alle skatteydere.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

I lighed med tidligere indberetningskrav kan omkostningerne for skattemyndighederne anslås til ca. 200 mio. EUR i engangsomkostninger og op til 30 mio. EUR i faste omkostninger. Platformenes omkostninger anslås overordnet set til 875 mio. EUR i engangsomkostninger og ca. 100 mio. EUR i faste omkostninger. De anslåede omkostninger dækker alle platforme og udgør i gennemsnit et femcifret beløb i EUR pr. platform (faste omkostninger). Disse skøn er imidlertid baseret på en række antagelser og ekstrapoleringer og bør anvendes med forsigtighed.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

Tiltagene forventes at have indvirkning på små og mellemstore virksomheder, da alle digitale platforme og sælgere er omfattet af initiativet uanset størrelse. Selv om initiativet vil medføre overholdelsesomkostninger, kan det være mere gunstigt for SMV'er end det nuværende kludetæppe af indberetningskrav på tværs af EU. Initiativet bør også skabe lige konkurrencevilkår for alle aktører, hvilket bør være til gavn for SMV'er.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? 

Der vil være yderligere omkostninger for skattemyndighederne i forbindelse med udviklingen af IT-systemer, der gør det muligt at indberette, lagre og anvende data, og disse omkostninger anslås for alle 27 skattemyndigheder i EU at udgøre ca. 200 mio. EUR i engangsomkostninger og op til 30 mio. EUR i faste omkostninger. Fordelene for de nationale budgetter i form af yderligere skatteindtægter anslås til tocifrede milliardbeløb i EUR (øvre skøn: ca. 30 mia. EUR).

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?  

Tiltagene er i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse og vil derfor ikke indvirke negativt på den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Tiltagene vil blive overvåget ved hjælp af oplysninger, som indsamles via årlige undersøgelser og drøftelser med skattemyndighederne. Der vil blive foretaget en mere omfattende vurdering i 2023, når Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet fungerer.