(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 11. oktober 2024 forelagde Sverige sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Sveriges begrundelser.

(6)

Forud for forelæggelsen af sin plan anmodede Sverige om tekniske oplysninger (5), som Kommissionen meddelte den 21. juni 2024 og offentliggjorde den 11. oktober 2024 (6). De tekniske oplysninger angiver det niveau for den strukturelle primære saldo i 2028, der er nødvendigt for at sikre, at det offentlige underskud fastholdes under 3 % af BNP på mellemlang sigt, og at den offentlige gæld forbliver under 60 % af BNP på mellemlang sigt, uden at der træffes yderligere budgetforanstaltninger efter den fireårige tilpasningsperiode. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. Der blev udarbejdet og fremsendt tekniske oplysninger til medlemsstaten for to scenarier: et scenario, der omfatter overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed (7), jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, og et andet, der ikke omfatter denne sikkerhedsforanstaltning. Ifølge de tekniske oplysninger, der er meddelt Sverige, skal den strukturelle primære saldo for at sikre overholdelse af de gældende finanspolitiske regler i en tilpasningsperiode på fire år ud fra Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, udgøre mindst -1,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028, scenario uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed), jf. nedenstående tabel 1. Til information skal den strukturelle primære saldo, hvis der også tages hensyn til sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, udgøre mindst -0,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed er imidlertid ikke påkrævet for Sverige, som har ret til at modtage tekniske oplysninger.

Tabel 1: Tekniske oplysninger, som Kommissionen har meddelt Sverige

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Sverige og Kommissionen en teknisk dialog i august 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Sveriges påtænkte nettoudgiftskurs som et loft, som landet giver tilsagn om ikke at overskride, og de underliggende antagelser herfor (især udgangssituationen i 2024 og væksten i potentielt BNP på mellemlang sigt) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Den plan, som Sverige har forelagt, indeholder ingen oplysninger om høring af relevante nationale interessenter forud for forelæggelsen.

(9)

Planen blev forelagt det nationale parlament den 1. oktober 2024. Den blev efterfølgende vedtaget af regeringen den 10. oktober 2024.

(10)

Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Sverige er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sverige står navnlig over for sårbarheder i forbindelse med sit ejendomsmarked og stor privat gæld, som fortsat er relevante, og de politiske tiltag til at afhjælpe dem har været begrænsede (8).

(11)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Sverige som led i det europæiske semester (9).

(12)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(13)

Den økonomiske aktivitet i Sverige faldt med 0,3 % i 2023 som følge af markante fald i det private forbrug og de faste investeringer. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 0,3 % i 2024 som følge af en genopretning af den indenlandske efterspørgsel, som understøttes af faldende inflation og lavere renter. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 1,8 %, da genopretningen af den indenlandske efterspørgsel ventes at tage fart. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 2,6 %, da den økonomiske vækst ventes at være mere bredt funderet. I løbet af prognoseperioden forventes væksten i potentielt BNP at forblive stort set stabil med en lille opadgående tendens. Arbejdsløsheden lå på 7,7 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 8,5 % i 2024, 8,4 % i 2025 og 7,8 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 6,1 % i 2023 til 2,3 % i 2024 og ligge på 1,4 % i 2025 og 1,3 % i 2026.

(14)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Sveriges offentlige underskud i 2023 0,6 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes underskuddet at udgøre 1,9 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 1,4 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 0,3 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Sveriges budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i september. Den offentlige gæld udgjorde 31,5 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes gældskvoten at stige til 32,8 % af BNP ved udgangen af 2024, inden den mere eller mindre stabiliseres på 32,7 % af BNP ved udgangen af 2025 og falder til 31,7 % af BNP ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(15)

Sveriges nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(16)

Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves efter artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263, med undtagelse af oplysninger om høring af nationale interessenter forud for forelæggelsen som krævet i henhold til artikel 13, litra g), nr. vi) i forordning (EU) 2024/1263.

(17)

I planen præciseres det, at den nettoudgiftskurs, der er angivet i tabel 2, fastsætter en øvre grænse for væksten i nettoudgifter på 4,4 % i årene 2025-2028, som myndighederne giver tilsagn om ikke at overskride. De tekniske oplysninger (som antager en lineær tilpasning) svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,5 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028). Den øvre grænse for nettoudgiftskursen, der gives tilsagn om i planen, angives at føre til en strukturel primær saldo på -1,8 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Det svarer til minimumsniveauet for den strukturelle primære saldo på -1,8 % af BNP i 2028 som meddelt af Kommissionen i de tekniske oplysninger den 21. juni 2024 (10). I planen antages det, at væksten i potentielt BNP forbliver forholdsvis stabil i planlægningsperioden, nemlig ca. 1,7 %. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde fra 2,8 % i 2024 til 1,4 % i 2025, før den gradvist stiger til 1,8 % i 2028.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Sveriges plan

(18)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen gradvist stige fra lige under 33 % af BNP i 2024 til 36,2 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden i 2028, jf. nedenstående tabel 3. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) fortsat at stige for ifølge planen at nå 51,3 % af BNP i 2038.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Sveriges plan

Ifølge planen vil den offentlige gæld dermed forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(19)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud gradvist stige over tilpasningsperioden fra 1,5 % af BNP i 2025 til 2,2 % af BNP i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden i 2028. Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(20)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Sverige den 21. juni 2024. Navnlig lægger planen andre antagelser til grund for seks variabler, nemlig udgangssituationen i 2024, vækst i potentielt BNP, BNP-deflator, nominel implicit rente, stock-flow-justeringer og formueindkomst. Disse forskelle i antagelserne vurderes nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver enkelt forskel.

De øvrige forskelle i antagelserne har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set ifølge planen til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne, der er lavere end den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, som de tekniske oplysninger indebærer. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

(21)

Planen indeholder ikke en vejledende finanspolitisk strategi for gennemførelse af planens nettoudgiftskurs, da kursen kun er fastsat som et teknisk loft, som Sverige giver tilsagn om ikke at overskride. Den nøjagtige specifikation af de pågældende politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter.

(22)

I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer med henblik på at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og håndtere EU's fælles prioriteter. Planen indeholder en række reformer og investeringer uden kvantificering af, hvilke der støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(23)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen politiske initiativer, der har til formål at håndtere denne fælles prioritet og de dermed forbundne landespecifikke henstillinger, der blev modtaget i 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024. Planen indeholder navnlig foranstaltninger til støtte for klimaneutralitet senest i 2050, herunder gennem klimaforanstaltninger og investerings- og innovationsstøtte og -præmier (alle de landespecifikke henstillinger vedrørende den grønne omstilling), midler til støtte for den grønne omstilling i det nordlige Sverige (landespecifikke henstillinger modtaget i 2020 og 2021) samt strømlinede tilladelsesprocedurer for grønne investeringsprojekter (landespecifikke henstillinger modtaget i 2022 og 2023). Investeringer i sikring af bredbåndsforbindelser i hele Sverige, et fælles offentligt forvaltningssystem for digital infrastruktur og udvikling af et officielt digitalt ID skal bidrage til den digitale omstilling.

(24)

Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen politiske initiativer, der skal håndtere denne fælles prioritet og de dermed forbundne landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer vedrørende privat gæld og boligmarkedet, der blev modtaget i 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024. Disse initiativer omfatter incitamenter til omskoling, målrettet støtte til langtidsledige, uddannelsesreformer med henblik på at forbedre karriereudviklingen for lærere og skoleledere, forbedring af uddannelsesresultaterne for sårbare grupper, støtte til voksenuddannelse og uddannelse af lærere samt foranstaltninger vedrørende tilskud og kreditgarantier til kommuner i forbindelse med opførelse af boliger og omlægning af erhvervsbygninger til boligformål.

(25)

Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed indeholder planen politiske initiativer, der skal håndtere denne fælles prioritet og de dermed forbundne landespecifikke henstillinger, der blev modtaget i 2020, 2022, 2023 og 2024, navnlig investeringer i energiproduktion og -transmission.

(26)

Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet indeholder planen initiativer til at øge midlerne til militær- og civilforsvarsformål betydeligt i perioden frem til 2035.

(27)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Sveriges genopretnings- og resiliensplan. De vigtigste foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen er Climate Leap og Industry Leap, bredbåndsudvidelse samt REPowerEU-relaterede foranstaltninger, der bidrager til den grønne og den digitale omstilling og supplerer de anførte foranstaltninger, som finansieres med midler fra samhørighedsfondene og knytter sig til fælles EU-prioriteter. Planen indeholder oplysninger om målene for de forskellige fonde under samhørighedspolitikken og eksempler på dermed forbundne foranstaltninger i forskellige sektorer og regioner, herunder de nordlige tyndt befolkede områder.

(28)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Sverige i relation til EU's fælles prioriteter. Med hensyn til de fælles prioriteter om en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed og energisikkerhed skal behovet for FoI-investeringer udmøntes i yderligere udgifter over planens tidshorisont, som stiger gradvist fra 1,5 mia. SEK i 2025 til 6,5 mia. SEK i 2028 og derefter. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og en retfærdig grøn omstilling specificeres behovet for investeringer i transportinfrastruktur samt elproduktion og -transmission yderligere. Behovet for investeringer inden for energiproduktion anslås til mellem 10 mia. SEK og 140 mia. SEK pr. femårsperiode for årene 2020-2040. Planen skal bidrage til at opfylde Sveriges behov for offentlige investeringer i forbindelse med den fælles prioritet om energisikkerhed gennem investeringer i elnet, som forventes at beløbe sig til 170 mia. SEK i perioden 2020-2031. Med hensyn til de fælles prioriteter om social og økonomisk modstandsdygtighed og en retfærdig grøn omstilling skal planen bidrage til at opfylde behovet for offentlige investeringer inden for transportinfrastruktur med udgifter på 1 171 mia. SEK i perioden 2026-2037. Planen indeholder yderligere oplysninger om væsentlige stigninger i de forventede udgifter til forsvar, nemlig fra 126 mia. SEK i 2024 til 225 mia. SEK i 2035, hvoraf en stor del skal bestå af investeringsudgifter.

(29)

Overordnet set finder Kommissionen, at Sveriges plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(30)

Rådet ser med tilfredshed på Sveriges mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(31)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(32)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet ser med tilfredshed på, at planen er blevet forelagt for parlamentet. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(33)

Rådet forventer, at Sverige er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(34)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(35)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(36)

Rådet ser frem til Sveriges årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester.

(37)

På grundlag af Kommissionens vurdering bør Rådet i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 rette en henstilling til Sverige om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

1.