Kommissionens forordning (EF) nr. 864/1999 af 26. april 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 194/97 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler - (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 108 af 27/04/1999 s. 0016 - 0018
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 864/1999 af 26. april 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 194/97 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/98(3), er der fastsat grænseværdier for nitratindholdet i spinat, salat og konserveret, dybfrosset eller frosset spinat; (2) ifølge artikel 3 i nævnte forordning skal Kommissionen inden den 1. oktober 1998 tage de grænseværdier, som er fastsat i bilaget for salat og spinat, op til revision på grundlag af resultaterne af medlemsstaternes kontrol; (3) medlemsstaterne har indført regler for god praksis, når det gælder nedbringelse af nitratindholdet i spinat og salat, som fastsat i artikel 2, stk. 2 og 3, i nævnte forordning; det erkendes, at perioden mellem anvendelsen af foranstaltningerne og revisionen af grænseværdierne er for kort til at resultere i en væsentlig nedsættelse af nitratindholdet i spinat og salat i betragtning af den store indflydelse, som vejrforholdene har på nitratindholdet i spinat og salat; (4) resultaterne af medlemsstaternes kontrol viser, at grænseværdierne for nitrat i frisk spinat i flere tilfælde er overskredet; flere medlemsstater har i en overgangsperiode tilladt markedsføring af spinat, der er dyrket og bestemt til konsum på deres område, med højere nitratniveauer end dem, der er fastsat i punkt 1.1 del I i bilaget; på nuværende tidspunkt er det i betragtning af den korte periode mellem anvendelse og revision af foranstaltningerne ikke muligt at fastsætte så lave grænseværdier for spinat, som med rimelighed kan forventes opnået under hensyn til anvendelsen af regler for god praksis; grænseværdierne for nitrat i frisk spinat bør derfor bevares uændret, og det bør fastsættes, at disse værdier tages op til revision hvert tredje år; denne revision vil blive baseret på medlemsstaternes overvågning og anvendelsen af regler for god praksis med hensyn til nedbringelse af nitratniveauerne; (5) resultaterne af medlemsstaternes kontrol tyder på, at det for øjeblikket ikke er muligt at nedbringe grænseværdierne for salat; (6) nogle medlemsstater har stadig brug for en overgangsperiode til at tillade markedsføring af salat, som er dyrket og bestemt til konsum på deres område, med nitratniveauer, som ligger over niveauerne i punkt 1.1 i del I i bilaget; grænseværdierne for nitrat i salat bør tages op til revision hvert tredje år på grundlag af anvendelsen af regler for god praksis med hensyn til nedbringelse af nitratniveauerne og resultaterne af medlemsstaternes kontrol, for at der kan fastsættes så lave grænseværdier, som med rimelighed kan forventes opnået; (7) overvågningen og anvendelsen af reglerne for god praksis gennemføres ved hjælp af midler, der står i forhold til det tilstræbte mål og de opnåede overvågningsresultater, og navnlig på baggrund af risiciene og de indvundne erfaringer; anvendelsen af reglerne for god praksis i nogle medlemsstater vil nøje blive fulgt; medlemsstaterne bør derfor en gang om året give meddelelse om resultaterne af deres overvågning og aflægge rapport om de trufne foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort med anvendelsen af reglerne for god praksis, når det gælder nedbringelse af nitratindholdet, og der bør årligt udveksles synspunkter med medlemsstaterne, hvad angår disse rapporter; (8) der er fastsat lavere grænseværdier for frilandssalat end for væksthussalat, og for at muliggøre en effektiv kontrol bør grænseværdierne for frilandssalat også gælde for væksthussalat, hvis denne ikke er mærket med præcise oplysninger; (9) i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 315/93 er Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité blevet hørt om de bestemmelser, der kan indvirke på folkesundheden; i sin udtalelse om nitrat og nitrit af 22. september 1995 anbefalede komitéen, at bestræbelserne på at mindske eksponeringen for nitrat via levnedsmidler og vand videreføres, og opfordrede indtrængende til, at der vedtages god landbrugspraksis til sikring af, at nitratniveauerne er så lave som muligt; (10) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 194/97 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 3 affattes således: "Artikel 3 Hvert år inden den 30. juni meddeler medlemsstaterne Kommissionen resultaterne af deres overvågning og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort med anvendelsen og forbedringen af reglerne for god praksis, når det gælder nedbringelse af nitratniveauerne. Disse oplysninger skal også omfatte de data, som deres regler for god praksis er baseret på. De medlemsstater, der ikke anvender artikel 2, stk. 2, i denne forordning, gennemfører overvågningen og anvendelsen af reglerne for god praksis ved hjælp af midler, der står i forhold til det tilstræbte mål og de opnåede overvågningsresultater, og navnlig på baggrund af risiciene og de indvundne erfaringer. På grundlag af resultaterne af medlemsstaternes kontrol af overholdelsen af grænseværdierne i bilaget, rapporterne om anvendelsen og forbedringen af reglerne for god praksis, når det gælder nedbringelse af nitratniveauerne, og evalueringen af de data, som medlemsstaterne har baseret deres gode landbrugspraksis på, tager Kommissionen hvert tredje år og første gang inden den 31. december 2001 bestemmelserne i denne forordning op til revision." 2) Bilaget affattes som angivet i bilaget til denne forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1. (2) EFT L 31 af 1.2.1997, s. 48. (3) EFT L 201 af 17.7.1998, s. 43. BILAG I bilaget affattes punkt "1. Nitrat" under punkt "I. Forurenende stoffer i forbindelse med landbrugsvirksomhed" således: "1. Nitrat >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>"