<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1998DAA.1200873701.case.xml"><NO.CASE>C-250/97</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61997C0250</NO.CELEX><NO.SEQ>0025.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>8739</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>8750</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT COSMAS — SAG C-250/97</LEFT><RIGHT>LAUGE M.FL.</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Georges Cosmas</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19980924">24. september 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: gnesk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, udfærdiget den <DATE ISO="19970704">4. juli 1997</DATE>, har Civilretten i Hillerød anmodet om en fortolkning af artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 75/129/EØF af <DATE ISO="19750217">17. februar 1975</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="048" DATE.PUB="1975" PAGE.FIRST="29">EFT L 48, s. 29</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, som ændret ved Rådets direktiv 92/56/EØF af <DATE ISO="19920624">24. juni 1992</DATE><NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="245" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="3">EFT L 245, s. 3</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Nærmere bestemt ønsker den forelæggende ret en fortolkning af begrebet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>, og som indeholdes i de førnævnte bestemmelser.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Det præjudicielle spørgsmål er opstået i en retssag for Civilretten i Hillerød mellem Dansk Metalarbejderforbund<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sammenslutning af arbejdere inden for metalindustrien (Danish Metalworkers Federation).</P></NOTE> som mandatar for John Lauge m.fl. (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>sagsøgerne<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) og Lønmodtagernes Garantifond (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>sagsøgte<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Den retlige ramme</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Fællesskabsbestemmelserne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Direktiv 75/129 angår tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser. Mange af direktivets bestemmelser er senere blevet ændret af direktiv 92/56.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>I afdeling I i direktiv 75/129, som har overskriften <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Definitioner og anvendelsesområde<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>, defineres mere konkret i artikel 1, hvad der skal forstås ved udtrykkene <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>kollektive afskedigelser<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>arbejdstagernes repræsentanter<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> (stk. 1), hvorefter direktivet<?PAGE NO="I-8740"?> (stk. 2) opregner, på hvilke tilfælde det ikke finder anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Således bestemtes det i artikel 1, stk. 2, litra d), i direktiv 75/129 i den oprindelige affattelse, at direktivet ikke finder anvendelse på <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>arbejdstagere, som berøres af en standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>. Denne bestemmelse ophævedes ved direktiv 92/56<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 1, nr. 1, litra b).</P></NOTE>, i hvis tredje betragtning det hedder, at <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>direktiv 75/129/EØF bør i princippet ligeledes finde anvendelse på kollektive afskedigelser, der skyldes, at en virksomheds aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Blandt de bestemmelser, som rinder anvendelse på kollektive afskedigelser, der skyldes, at en virksomheds aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse, rindes videre artikel 2 i afdeling II vedrørende forhandlingsproceduren i direktiv 75/129, som affattet ved direktiv 92/56<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 1, nr. 2.</P></NOTE>. Efter denne bestemmelse er arbejdsgiveren forpligtet til at give arbejdstagernes repræsentanter alle relevante oplysninger, til skriftligt at fremsende en række andre elementer<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I henhold til artikel 2, stk. 2, skal arbejdsgiveren give en række oplysninger til arbejdstagernes repræsentanter, herunder årsagerne ti! de påtænkte afskedigelser, hvor mange arbejdstagere der skal afskediges, og hvilke kategorier disse tilhører, og i hvilket tidsrum de påtænkte afskedigelser skal finde sted mv.</P></NOTE> og at fremsende en genpart af indholdet af den skriftlige meddelelse til den kompetente offentlige myndighed.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>I direktivets afdeling III om <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Fremgangsmåde for kollektiv afskedigelse<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> bestemmes det i artikel 3, stk. 1, første afsnit, at <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>arbejdsgiveren er forpligtet til skriftligt at meddele den kompetente offentlige myndighed enhver plan om kollektive afskedigelser<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, som indsattes ved direktiv 92/56, bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at arbejdsgiveren i tilfælde af påtænkte kollektive afskedigelser, der skyldes standsninger af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse, ikke skal give den kompetente offentlige myndighed skriftlig meddelelse, medmindre denne anmoder herom.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 1, i direktiv 75/129 bestemmer, at planlagte kollektive afskedigelser, som er meddelt den kompetente offentlige myndighed, får virkning tidligst 30 dage efter meddelelsen.</TXT></NP><?PAGE NO="I-8741"?><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 4, som indsattes ved direktiv 92/56, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende denne artikel på kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Det fremgår af de førnævnte bestemmelser i direktiv 75/129 med ændringer, dvs. de bestemmelser, der vedrører forhandlinger med arbejdstagernes repræsentanter, underretning af arbejdstagernes repræsentanter og mere generelt den procedure, der skal følges i tilfælde af kollektive afskedigelser, at de principielt skal anvendes i det tilfælde, hvor virksomhedens aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse. Af bestemmelserne fremgår videre, at medlemsstaterne kan bestemme, at visse af bestemmelserne vedrørende fremgangsmåden ved kollektive afskedigelser, dvs. de bestemmelser, som vedrører underretning af den kompetente offentlige myndighed og bestemmelsen om fristen på mindst 30 dage før den kollektive afskedigelse får virkning, ikke skal finde anvendelse i tilfælde af standsning af aktiviteterne som følge af en retsafgørelse.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Den nationale lovgivning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>De to direktiver er gennemført i Kongeriget Danmarks interne ret ved varslingsloven, lov nr. 414 af <DATE ISO="19940601">1. juni 1994</DATE><NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Lovtidende 1994. s. 1963.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Danmark har gjort brug af den mulighed, som medlemsstaterne har efter artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og efter artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, således som det gælder efter direktiv 92/56.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>I varslingslovens § 1, stk. 6 og 7, er det bestemt, at fremgangsmåden ved kollektive afskedigelser, herunder at disse tidligst får virkning 30 dage efter meddelelsen til den kompetente offentlige myndighed, ikke finder anvendelse, når der er tale om <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>afskedigelser af lønmodtagere, der berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-8742"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>De faktiske omstændigheder</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Selskabet Ideal-Line A/S, Fåborg, Danmark, indgav den <DATE ISO="19941102">2. november 1994</DATE> begæring til skifteretten i Fåborg om, at selskabets bo måtte blive taget under konkursbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Senere, men den samme dag, dvs. den <DATE ISO="19941102">2. november 1994</DATE>, modtog samtlige selskabets timelønnede medarbejdere en mundtlig opsigelse og fik samtidig meddelelse om, at de var fritstillet fra og med udgangen af den <DATE ISO="19941102">2. november 1994</DATE>. Fra dette tidspunkt ophørte virksomhedens aktiviteter. De mundtlige opsigelser blev bekræftet skriftligt den <DATE ISO="19941103">3. november 1994</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Under den mundtlige forhandling oplyste Kommissionen, uden at dens argumenter i så henseende blev anfægtet, at der ikke var tale om forhandlinger med arbejdstagernes repræsentanter forud for den kollektive afskedigelse, hverken før eller efter begæringen om konkurs blev indgivet. Videre har den anført, at ifølge det af skifteretten anførte, havde virksomheden ikke arbejdet normalt i betænkelig lang tid forud herfor, og skønt de timelønnede medarbejdere allerede var afskediget, var dette ikke tilfældet for visse administrative medarbejdere, og at skifteretten tillod den midlertidige bobestyrelse at udøve et vist skøn med hensyn til, om det var muligt at videreføre virksomhedens aktiviteter for at opfylde visse forpligtelser til afslutning af ordrer.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Arbejdsgiveren havde ikke fremsendt meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet, som er den kompetente offentlige myndighed, der i Danmark skal have tilsendt sådanne meddelelser i overensstemmelse med direktiv 75/129, idet grunden for afskedigelserne var, at arbejdsgiveren havde indgivet konkursbegæring.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>På baggrund af selskabets konkursbegæring afsagde skifteretten i Fåborg den <DATE ISO="19941108">8. november 1994</DATE> konkursdekret. Den <DATE ISO="19941102">2. november 1994</DATE> blev herved fastsat som fristdag.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>De ti sagsøgere, der alle er timelønnede medarbejdere, har anført, at Ideal-Line i medfør af Rådets direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, og den danske lov nr. 414 af <DATE ISO="19940601">1. juni 1994</DATE>, som implementerede direktiverne i Danmark, havde pligt til at varsle de omhandlede afskedigelser med den korrekte varslingsfrist, og de har krævet 30 dages løn som erstatning for den manglende varsling.</TXT></NP><?PAGE NO="I-8743"?><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Det var med henblik på at få deres omhandlede krav hos arbejdsgiveren dækket, at sagsøgerne vendte sig mod sagsøgte<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsøgte, Lønmodtagernes Garantifond, er den garantiinstitution, jf. Rådets direktiv 80/987/EØF af <DATE ISO="19801020">20.10.1980</DATE> om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="283" DATE.PUB="1980" PAGE.FIRST="23">EFT L 283, s. 23</REF.DOC.OJ>), som i Danmark inden for direktivets anvendelsesområde sikrer arbejdstagerne betaling af tilgodehavender fra ansættelsesforhold efter arbejdsgiverens insolvens. Direktiv 80/987 er gennemført i Danmark ved lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lbkg. 1988 — 77 {Lavlidende 1988, s. 256), som ændret ved lov nr. 380 af <DATE ISO="19910606">6.6.1991</DATE> {Lovtidende 1991, s. 1499).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Sagsøgte tilbageviste kravet under henvisning til, at efter gældende fællesskabs-<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det drejer sig nærmere bestemt om artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56.</P></NOTE> og national<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>§ 1, stk. 6 og 7, i lov nr. 414/1994.</P></NOTE> lovgivning var Ideal-Line ikke forpligtet til at varsle disse afskedigelser, idet afskedigelserne af sagsøgerne faktisk fulgte af standsningen af arbejdsgiverens aktiviteter, der skete på grund af en retsafgørelse, dvs. af konkursdekretet.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Som det fremgår af forelæggelsesbeslutningen, har sagsøgte oplyst, at ifølge den danske konkurslov regnes retsvirkningerne for en række retsforholds vedkommende fra fristdagen<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Nærmere bestemt fremgår det af forclæggclscsbcslutningcn, at fristdagen bl.a. er afgørende for, hvilke regler der gælder for modregning i forhold til boet, hvilke dispositioner der kan omstødes, og hvilke fønkrav der kan anses for privilc-Fļcrcdc fordringer i konkursboet. Videre anføres det i forcæggclscsbcslutningcn, at efter den danske konkurslovs § 17 skaf en skyldners bo uges under konkursbehandling, nar det begæres af skyldneren, og skyldneren er insolvent. Efter bestemmelsen er en skyldner insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betahngsudygtigheden må antages blot at være forbigående.</P></NOTE>. Sagsøgte har videre anført, at det forhold, at det forventede konkursdekret ikke blev afsagt den <DATE ISO="19941102">2. november 1994</DATE>, dvs. samme dag, som skifteretten modtog konkursbegæringen, men først seks dage senere, alene skyldes den praktiske omstændighed, at skifteretterne, som følge af tilrettelæggelsen af deres arbejde, ofte ikke har tid til at tage stilling til konkursbegæringen samme dag, som de modtager den<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsøgte anfører, at bl.a. af denne grund har man i den danske konkurslovgivning indført fristdagssystemet, således at boets stilling ikke forrykkes i perioden fra konkursbegæringens indlevering til konkursdekretets afsigelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19950411">11. april 1995</DATE> har sagsøgerne anlagt sag mod sagsøgte ved Civilretten i Hillerød med påstand om, at de sagsøgte dømmes til at anerkende, at opsigelsen af sagsøgerne ikke skete som følge af en retsafgørelse.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Det præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Ved beslutning af <DATE ISO="19970704">4. juli 1997</DATE>, som registreredes nå Domstolens Justitskontor den<?PAGE NO="I-8744"?> <DATE ISO="19970709">9. juli 1997</DATE>, har Civilretten i Hillerød anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Omfatter begrebet <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="2019"/>kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="2019"/>, jf. artikel 3.1, 2. afsnit og artikel 4.4 i direktiv 75/129/EØF, som ændret ved direktiv 92/56/EØF, den situation, hvor de kollektive afskedigelser foretages samme dag, som arbejdsgiveren har indgivet konkursbegæring og har standset virksomhedens aktiviteter, når skifteretten efterfølgende og uden anden udsættelse, end den der følger af skifterettens berammelsestid, afsiger konkursdekret på baggrund af konkursbegæringen med konkursbegæringens dato som fristdag?<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V —</NO.P><TXT>Realiteten</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den nationale ret spørger, om begrebet <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> omfatter en situation, hvor den kollektive afskedigelse foretages under de omstændigheder, der er beskrevet i forelæggelsesbeslutningen. Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, indebærer dette, at medlemsstaten kan udelukke sådanne situationer fra anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende fremgangsmåden for kollektive afskedigelser i direktiv 75/129, således som det er gældende i henhold til direktiv 92/56 (afdeling III, artikel 3 og 4).</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Det vil sige den nationale ret spørger nærmere, om anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, omfatter kollektive afskedigelser, som foretages samme dag, som arbejdsgiveren har indgivet konkursbegæring og har standset virksomhedens aktiviteter, når skifteretten efterfølgende og uden anden udsættelse end den, der følger af skifterettens berammelsestid, afsiger konkursdekret på baggrund af konkursbegæringen med konkursbegæringens dato som fristdag.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Sagsøgte har anført, at spørgsmålet må besvares bekræftende. Sagsøgte har understreget, at sagsøgerne blev afskediget, efter at virksomheden havde standset sine aktiviteter på grund af konkursens indtræden. Den omstændighed, at konkursdekretet først blev afsagt den <DATE ISO="19941108">8. november 1994</DATE>, dvs. seks dage efter konkursbegæringens indgivelse, ændrer intet ved denne årsagsfølge. Konkursen var således en realitet allerede den <DATE ISO="19941102">2. november 1994</DATE>, da skifteretten modtog konkursbegæringen<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsøgte har påberåbt sig en udtalelse, som Sø- og Handelsretten pi foranledning af Justitsministeriets Lovafdcling har udarbejdet vedrørende spørgsmålet om, hvor langt implementeringen af direktiv 92/56 i dansk ret er, og har herved gjort gældende, at afskedigelsen af virksomhedens timelønnede medarbejdere fandt sted straks, og før skifteretten traf afgørelse vedrørende konkursbegæringen, og at afskedigelsen derfor må ses som et led i selve konkursen. Efter sagsøgtes mening er det videre vigtigt at begrænse den konkursramte virksomheds tab, dvs. at undgå yderligere tab til skade for kreditorerne, idet også udgifter til aflønning af arbejdstagerne i seks dage vil belaste boet yderligere.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-8745"?><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Sagsøgte anfører videre, at det af en formålsfortolkning af direktiv 75/129 fremgår, at man i enhver henseende må ligestille kollektive afskedigelser, der foretages af en arbejdsgiver, der allerede har indgivet konkursbegæring og standset virksomhedens aktiviteter, med kollektive afskedigelser, der sker på grund af afsigelse af konkursdekretet. Sagsøgte konkluderer, at afskedigelserne er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Denne argumentation fra sagsøgtes side bør ikke anerkendes. Jeg mener, at spørgsmålet fra den nationale ret må besvares benægtende. Denne slutning er jeg kommet frem til på grundlag af en grammatisk, formålsbestemt og systematisk fortolkning af de pågældende fællesskabsbestemmelser.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>For det første følger det af en grammatisk fortolkning af artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, at bestemmelserne omfatter <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter <HT TYPE="ITALIC">som følge af en retsafgørelse</HT><QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> (min fremhævelse). Det vil sige bestemmelserne omfatter udtrykkeligt de tilfælde, hvor standsningen af en virksomheds aktiviteter sker efter retsafgørelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det må derfor siges, at bestemmelserne er affattet således, at de indebærer en kronologisk følge og en årsagssammenhæng i den forstand, at standsningen af en virksomheds aktivitet indtræder efter, at der truffet en retslig afgørelse, og at standsningen enten er beordret ved denne afgørelse eller i det mindste er en nødvendig konsekvens heraf, således som Kommissionen rigtigt har understreget. Dansk Metalarbejderforbund har også erklæret sig enig i denne opfattelse under den mundtlige forhandling.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>For så vidt nærmere angår konkursdekretet så er det uden for enhver tvivl, at de omhandlede bestemmelser omfatter det tilfælde, hvor standsningen af virksomhedens aktiviteter sker efter den retsafgørelse, hvormed konkursen erklæres, og når standsningen er en følge af denne retsafgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Derudover mener jeg, at ordlyden af de bestemmelser, der skal fortolkes, ikke giver tilstrækkeligt holdepunkt for at antage, at undtagelserne også finder anvendelse i tilfælde som i den foreliggende tvist. I sådanne tilfælde standser virksomheden sine aktiviteter, ikke efter en retsafgørelse, men på foranledning af arbejdsgiveren selv, og den<?PAGE NO="I-8746"?> samme dag, hvor denne indgiver konkursbegæring, dvs. før konkursdekretets afsigelse, og uden hensyn til, at konkursen først afsiges nogle dage senere, som i den foreliggende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Det følger således af bestemmelsernes affattelse, at en konkursbegæring, hvad enten den kommer fra arbejdsgiveren eller fra anden side på en kreditors foranledning, ikke er tilstrækkelig til, at disse bestemmelser, der indeholder en undtagelse fra pligten til at underrette den kompetente offentlige myndighed om den påtænkte kollektive afskedigelse, finder anvendelse. Det er derfor uden betydning for anvendelsen af denne klart beskrevne undtagelse fra direktivet, når skifteretten anfører, at konkursens retsvirkninger indtræder tidligere end dagen for konkursdekretets afsigelse, nærmere bestemt på dagen for konkursbegæringens indgivelse.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>De ovennævnte konklusioner, som jeg er kommet frem til på grundlag af en fortolkning efter ordlyden af artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, bekræftes af en formålsfortolkning af bestemmelserne, dvs. bekræftes af det formål, der forfølges med direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Som det fremgår af betragtningerne, har direktiv 75/129 til formål at forøge beskyttelsen af arbejdstagerne i tilfælde af kollektive afskedigelser, som gennemføres ensidigt af arbejdsgiverne<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se herved forslag til afgørelse fra generaladvokat Lcnz i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="284/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="556">284/83, Dansk Metalarbejderforbund mod Nielsen <HT TYPE="ITALIC">Se</HT> Søn (Sml. 1985, s. 556)</REF.DOC.ECR> og den efterfølgende dom i sagen af <DATE ISO="19850212">12.2.1985</DATE> (Sml. s. 553).</P></NOTE>. Dette formål forstærkes klart af den ændring, som skete ved direktiv 92/56, hvorefter, jf. tredje betragtning, direktiv 75/129 finder anvendelse på kollektive afskedigelser, der skyldes, at en virksomheds aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse betyder alt dette, at efter udstedelsen af direktiv 92/56 finder de regler i direktiv 75/129, der skal beskytte arbejdstagerne, principielt anvendelse, når der ikke er tale om udtrykkeligt foreskrevne undtagelser, således også på kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse, der erklærer virksomheden konkurs.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Følgelig finder de bestemmelser, som vedrører de fornødne forhandlinger med og konsultation af arbejdstagernes repræsentanter<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Afdeling II (artikel 2) i direktiv 75/129, som indsattes med direktiv 92/56.</P></NOTE>, uden nogen undtagelse anvendelse, når arbejdsgiveren påtænker at foretage kollektive afskedigelser, og konsultationerne skal foretages rettidigt.</TXT></NP><?PAGE NO="I-8747"?><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Desuden finder bestemmelserne om fremgangsmåden ved kollektive afskedigelser anvendelse<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Afdeling III (artikel 3 og 4) i direktiv 75/129.</P></NOTE>, nærmere bestemt bestemmelserne vedrørende meddelelse til den kompetente offentlige myndighed og varslingsfristen for den kollektive afskedigelse, dvs. spørgsmålet om, hvornår afskedigelsen træder i kraft. Disse bestemmelser finder anvendelse på det tilfælde, hvor standsningen af en virksomheds aktiviteter sker som følge af en retsafgørelse, medmindre den pågældende medlemsstat, som Kongeriget Danmark i nærværende tilfælde, har gjort brug af den mulighed for at gøre undtagelse, som findes i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56. Da der er tale om en undtagelse fra hovedreglen, må de fastsatte undtagelser selvfølgelig også fortolkes snævert, således at man ikke skaber fare for opfyldelsen af direktivets mål, som er at yde et mindstemål af beskyttelse til arbejdstagerne i tilfælde af kollektive afskedigelser, som deres arbejdsgiver beslutter<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jeg erindrer om, at artikel 5 i direktiv 75/129, som suppleret ved direktiv 92/56, ikke berører medlemsstaternes mulighed for at tillade eller fremme anvendelsen af overenskomstmæssige bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdsugerne.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Følgelig når man ud fra direktivets formål frem til den slutning, at de omstridte bestemmelser i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, og som er til ugunst for arbejdstagerne, må fortolkes snævert, således at disse bestemmelser kun finder anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden har standset sine aktiviteter efter en forudgående retsafgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Disse slutninger, som følger af en fortolkning efter ordlyden og af en formålsbestemt fortolkning, finder også støtte, mener jeg, i en systematisk fortolkning. Dvs. vi kan fortolke artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, i den i henhold til direktiv 92/56 gældende affattelse, inden for rammerne af hele det regelsæt, som disse direktiver sætter vedrørende de forskellige led i fremgangsmåden, som arbejdsgiveren skal følge, når han ønsker at foretage kollektive afskedigelser.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det skal understreges, at direktiv 75/129 ikke begrænser arbejdsgiverens frihed til at foretage eller undlade at foretage kollektive afskedigelser<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. den i fodnote 14 allerede nxvntc dom af <DATE ISO="19850212">12.2.1985</DATE>, Dansk Mctalarbqdcrforbund mod Nielsen &amp; Søn (præmis 10).</P></NOTE>. Forudsat naturligvis, at arbejdsgiveren, når han har til hensigt at foretage kollektive afskedigelser, overholder de i bestemmelserne foreskrevne formkrav. Desuden fastsætter direktivet ikke noget tidspunkt, på hvilket arbejdsgiveren er forpligtet til at starte forhandlingsproceduren. Den eneste begrænsning, som pålægges arbejdsgiveren i henhold til artikel 2, som ændret ved direktiv 92/56, er, at han er forpligtet til í <HT TYPE="ITALIC">tilstrækkelig god tid</HT> at indlede<?PAGE NO="I-8748"?> konsultationer med arbejdstagernes repræsentanter med henblik på at nå frem til en aftale. Endvidere må det nævnes, at stk. 2 i samme artikel bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>konsultationerne skal i det mindste dreje sig om mulighederne for at undgå eller begrænse de kollektive afskedigelser samt for at afbøde følgerne af disse ved hjælp af sociale ledsageforanstaltninger, der navnlig tager sigte på støtte til omplacering eller omskoling af de afskedigede arbejdstagere<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det eventuelt senere stadium, jf. direktivets bestemmelser (artikel 3 og 4), dvs. forudsat at arbejdsgiveren beslutter at foretage kollektive afskedigelser, udgøres af meddelelsen om de planlagte kollektive afskedigelser til den kompetente offentlige myndighed, som dernæst får mindst 30 dage til at søge løsninger på de problemer, som de påtænkte kollektive afskedigelser rejser. Kollektive afskedigelser, som allerede er effektueret før udløbet af fristen, får først virkning, når 30-dagesfristen er udløbet.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>For at gennemføre direktivets formål, som består i at beskytte arbejdstagerne, må de regler, som direktivet opstiller for de forskellige faser i fremgangsmåden ved kollektive afskedigelser, fuldt ud gennemføres med den tilsigtede nyttevirkning (det drejer sig om, at arbejdsgiveren skal konsultere arbejdstagernes repræsentanter, når han påtænker at foretage kollektive afskedigelser, give dem alle relevante oplysninger, underrette dem skriftligt og sende en genpart af den skriftlige meddelelse til den kompetente offentlige myndighed med meddelelse om den kollektive afskedigelse)<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jeg skal nævne, at Kommissionen under den mundtlige forhandling anførte, at direktøren for det i nærværende sag omhandlede selskab, som senere gik konkurs, på intet som helst tidspunkt hverken før eller efter konkursbegæringens indgivelse havde indledt konsultationer med arbejdstagernes repræsentanter.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Direktivets nyttevirkning ville ikke blive tilgodeset, hvis vi antog, at de omstridte undtagelsesbestemmelser i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, havde den betydning, at arbejdsgiverens pligt til at underrette den kompetente offentlige myndighed om hver påtænkt kollektiv afskedigelse, ville ophøre med at bestå fra det øjeblik, hvor han indgiver konkursbegæring ved standsningen af virksomhedens aktiviteter, hvilket Kommissionen i øvrigt med rette har anført. En sådan fortolkning contra legem kunne nemt komme til at fungere som trojansk hest for den opfattelse, at i sådanne tilfælde behøver man som hovedregel ikke at følge den fremgangsmåde for kollektive afskedigelser, som er foreskrevet i direktiv 75/129 som ændret, og som skal følges fra det øjeblik, hvor konkursbegæringen indgives til skifteretten, og ikke efter afsigelse af konkursdekret om standsning af virksomhedens aktiviteter<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionen anførte under den mundtlige forhandling, at det af det af skifteretten anførte fremgår, at selv om selskabet i det store og hele ikke fungerede på dette afgørende tidspunkt, og allerede havde afskediget de timelønnede medarbejdere, var en række administrative medarbejdere ikke blevet afskediget, og at skifteretten tillod boets foreløbige ledelse at udøve et skøn med hensyn til at fortsætte virksomhedens aktiviteter for at opfylde forskellige forpligtelser og færdiggøre nogle ordrer.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-8749"?><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Jeg mener, at denne slutning ikke kan ændres af den omstændighed, at efter dansk ret er den tid, der går mellem konkursbegæringens indgivelse og konkursdekretets afsigelse, meget kort. Konklusionen ville være den samme, også selv om det forløbne tidsrum, på grund af særegenheder i den nationale ret, ville være længere. Den beskyttelse, som direktiv 75/129 med ændringer giver arbejdstagerne, kan under ingen omstændigheder afhænge af særegenheder i national ret, idet dette ville være det modsatte af at garantere direktivets effektive virkning<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I dom af <DATE ISO="19960912">12.9.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-58/95+ C-75/95+C-112/95+C-119/95+C-123/95+C-135/95+C-140/95+C-141/95+C-154/95 +C-157/95" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4345">C-58/95, C-75/95, C 112/95, C-119/95. C 123/95, C 135/95, C 140/95, C-141/95, C-154/95 og C-157/95, Galloni m.(l. (Sml. I, s. 4345, præmis 14)</REF.DOC.ECR>, udtalte Domstolen, al medlemsstaterne, med forbehold af deres frihed ved valg af form og midler, i henhold til traktatens artikel 189, stk. 3, er forpligtet til at vælge de bedst egnede former og midler for at sikre direktivernes tilsigtede virkninger, jf. dom af <DATE ISO="19760408">8.4.1976</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="48/75" YEAR="1976" PAGE.ECR="203">48/75, Rover, Sml. s. 203, præmis 75</REF.DOC.ECR>, mens traktatens artikel 5 pålægger medlemsstaterne en pligt til at træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre fællesskabsrettens gennemslagskraft (se herved også domme af <DATE ISO="19940608">8.6.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-382/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-2435">C-382/92, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Sml. 1, s. 2435, præmis 55)</REF.DOC.ECR> og sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-383/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-2479">C 383/92, Kommis sionen mod Det Forenede Kongerige (Sml. 1, s. 2479, præmis 40)</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og mere generelt stride mod princippet om fællesskabsrettens forrang for national ret.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>På dette stadium, hvor der må påregnes en afgørelse med hensyn til, om selskabet skal videreføres, omstruktureres eller definitivt standse sin virksomhed<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionen har understreget, at en rctsafgarclsc i direktivets forstand kan fremkomme ikke alene i en konkurssam menhæng, men i enhver procedure som i medfor af national lovgivning sigter mod en samlet fyldcslgorclsc (paiement global) al arbejdsgiveres kreditorer. Principielt kan en retsafgorclsc også blive aktuel f.cks. i forbindelse med krav til sikkerhed på arbejdspladsen, miljobcskyttclsc eller særlige krav til produktionen for at beskytte den offentlige sundhed.</P></NOTE>, bliver den nødvendige beskyttelse af arbejdstagerne i overensstemmelse med direktivets bestemmelser desuden særligt påkrævet<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som Kommissionen i övrigt anførte under den mundtlige forhandling, kan det ikke udelukkes, at der efter konkursbegæringens indgivelse kan opnås et forlig mellem skyldneren og kreditorerne, og at man, stillet over for denne udsigt, udsætter konkursdekrctet. Desuden må man heller ikke lade ude af betragtning, at konkursbegæringen ofte hidrorer fra en kreditor, hvilket betyder, at den pågældende ret ma tage stilling til kvalilclcn/gâ nærmere ind i anmod ningen, hvilket med sikkerhed også vil påvirke procedurens varighed.</P></NOTE>. Følgelig er det fuldt ud i overensstemmelse med direktivets formål, at de forpligtelser, som udspringer af dets bestemmelser vedrørende den obligatoriske fremgangsmåde i tilfælde af kollektive afskedigelser, fortsat skal respekteres af arbejdsgiveren, indtil retsafgørelsen er afsagt. I modsat fald er den kollektive afskedigelse ulovlig med alle de heraf efter omstændighederne flydende retsvirkninger<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som Kommissionen anfortc (i punkt 40 i del skriftlige indlæg og under den mundtlige forhandling), er der ikke blevet sal sporgsmâlslcgn ved dens pastand om, at allerede del forhold, at ledelsen af selskabet ikke syntes at have indledt de påbudte konsultationer med arbejdstagernes repræsentanter, uanset at den havde til hensigt at foretage kollektive afskedigelser, er tilstrækkeligt til, al forholdet er omfattet af varslingslovcns § 11 om godtgorclsc til arbejdstagerne og af § 12 om straf i form af boue.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Sammenfattende mener jeg, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 4, stk. 4, i direktiv 75/129, som ændret ved direktiv 92/56, kun omfatter kollektive afskedigelser, der skyldes en standsning af virksomhedens aktiviteter, som finder sted efter den dag, hvor retsafgørelsen træffes, og er en nødvendig følge af denne retsafgørelse.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-8750"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VI —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Under henvisning til den foregående gennemgang skal jeg følgelig foreslå Domstolen at besvare det af Civilretten i Hillerød forelagte spørgsmål således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Begrebet <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="2019"/>kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="2019"/>, jf. artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 75/129/EØF af <DATE ISO="19750217">17. februar 1975</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, som ændret ved Rådets direktiv 92/56/EØF af <DATE ISO="19920624">24. juni 1992</DATE>, omfatter ikke den situation, hvor de kollektive afskedigelser foretages samme dag, som arbejdsgiveren har indgivet konkursbegæring og har standset virksomhedens aktiviteter, når skifteretten efterfølgende og uden anden udsættelse end den, der måtte følge af skifterettens berammelsestid, afsiger konkursdekret på baggrund af konkursbegæringen med konkursbegæringens dato som fristdag.<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>