|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/5247 |
8.10.2026 |
Offentliggørelse af meddelelsen om en godkendt standardændring af produktspecifikationen for en geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/27 (1)
(C/2026/5247)
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)
»Saint-Bris«
EU-referencenummer: PDO-FR-A0197-AM01 — 13.7.2026
1. Produktets betegnelse
»Saint-Bris«
2. Type geografisk betegnelse
|
☑ |
BOB |
|
☐ |
BGB |
3. Sektor
|
☐ |
Landbrugsprodukter |
|
☑ |
Vin |
|
☐ |
Spiritus |
4. Land, som det geografiske område tilhører
Frankrig
5. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen
Navn
Ministère de l’Agriculture, de l’Agro-Alimentaire et de la Souveraineté alimentaire Direction Générale de la performance économique et environnementale des entreprises (Ministeriet for landbrug og fødevaresuverænitet, Generaldirektoratet for virksomheders økonomiske og miljømæssige resultater)
6. Klassificering som standardændring
De franske myndigheder anfører, at den indsendte ansøgning opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) 2024/1143.
De ændringer, der foretages i denne produktspecifikation, er standardændringer i overensstemmelse med definitionen i artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1143.
Ansøgningen om ændring af den beskyttede geografiske betegnelse »Saint-Bris« vedrører ikke en af følgende tre situationer, hvor der er tale om en EU-ændring, der:
|
a) |
omfatter en ændring af betegnelsen eller i anvendelsen af betegnelsen eller i den produktkategori eller de produktkategorier, der er omfattet af den geografiske betegnelse |
|
b) |
risikerer at fjerne tilknytningen til det geografiske miljø |
|
c) |
medfører nye restriktioner for markedsføringen af produktet. |
De franske myndigheder er derfor af den opfattelse, at anmodningen kan klassificeres som en »standardændring«.
7. Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer
Titel
Geografisk område
Beskrivelse
I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 1, tilføjes »på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2024« efter »departementet Yonne«.
Denne redaktionelle ændring gør det muligt at henvise til det geografiske område i forhold til 2024-versionen af den officielle geografiske kode, som er udgivet af INSEE, og dermed at sikre den juridiske afgrænsning af området.
Sætningen »Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO’s websted« tilføjes.
Punktet »Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning« i enhedsdokumentet ændres.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Afgrænset parcelområde
Beskrivelse
I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 2, erstattes den sidste sætning med: »Det kortmateriale, der viser det afgrænsede parcelområde, kan ses på webstedet for Institut national de l’origine et de la qualité«
Instituttet ændrede sine procedurer efter en afgørelse, der blev truffet af det kompetente nationale udvalg, om, at planerne for afgrænsning af markerne ikke længere skulle afleveres på de berørte kommuners rådhuse, men i stedet offentliggøres direkte på instituttets websted.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
Titel
Område i umiddelbar nærhed
Beskrivelse
I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 3, tilføjes »på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2024« efter »departementet Yonne«.
Denne redaktionelle ændring gør det muligt at fastlægge området i umiddelbar nærhed med henvisning til 2024-udgaven af INSEE’s officielle geografiske kode. Tilføjelsen af denne henvisning gør det muligt at skabe juridisk sikkerhed for afgrænsningen af området i umiddelbar nærhed.
Navnene på de kommuner, der udgør området i umiddelbar nærhed, er blevet ajourført for at tage hensyn til de administrative ændringer, der har fundet sted, uden at områdets perimeter er blevet ændret.
Punktet »Yderligere gældende krav« i enhedsdokumentet er ændret.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Dyrkning af vinmarkerne – Beplantningstæthed
Beskrivelse
Følgende sætning er blevet tilføjet i kapitel I, afsnit IV, punkt 1, i produktspecifikationen: »Vinstokke, der er plantet før den 25. oktober 2009, skal have en afstand mellem planterne i samme række på mindst 0,70 meter«.
Denne regel gør det muligt for vinstokke, der er plantet før den første godkendelse af produktspecifikationen, og som derefter opfyldte kravene i den lovtekst, der regulerer betegnelsen, fortsat at producere druer, der er bestemt til betegnelsen.
Der er foretaget ændringer i enhedsdokumentets afsnit »Vinfremstillingsmetoder«.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Dyrkning af vinmarkerne – Beskæringsregler
Beskrivelse
I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 1 er ordlyden blevet ændret for at tillade dobbelt Guyotbeskæring og fjerne grænsen for antallet af skud pr. vinstok.
Disse ændringer gør vinavlernes arbejde lettere.
Der er foretaget ændringer i enhedsdokumentets afsnit »Vinfremstillingsmetoder«.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Andre dyrkningsmetoder
Beskrivelse
I produktspecifikationens kapitel I, afsnit VI, punkt 2, litra b), udgår muligheden for at anvende andre metoder end behandling med varmt vand til bekæmpelse af flavescence dorée på vinstokke, da ingen alternative metoder har vist sig at være effektive.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
Titel
Henvisninger til kontrolinstansen
Beskrivelse
I produktspecifikationens kapitel III, afsnit II, er bestemmelserne om kontrolinstansen blevet ændret for at bringe dem i overensstemmelse med de nye redaktionelle regler.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
ENHEDSDOKUMENT
Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin
»Saint-Bris«
EU-referencenummer: PDO-FR-A0197-AM01 — 13.7.2026
1. Betegnelse(r)
»Saint-Bris«
2. Type geografisk betegnelse
|
☑ |
BOB |
|
☐ |
BGB |
3. Land, som det afgrænsede geografiske område tilhører
Frankrig
4. Klassificering af landbrugsproduktet i overensstemmelse med positionen og koden i den kombinerede nomenklatur, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1143
2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under nr. 2009
5. Kategorier af vinavlsprodukter som opført i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013
|
1. |
Vin |
6. Beskrivelse af vinen/vinene
Vinavlsprodukt
hvidvin
Organoleptiske egenskaber
Ingen særlige egenskaber.
Vinen har i de fleste tilfælde frugtagtige aromaer, ofte med noter af citrusfrugter og solbærknopper, som typisk ledsages af diskrete vegetabilske noter såsom asparges og hyldebær.
Vinen er generelt frisk, syrlig og kendetegnet ved sin mineralitet. Denne karakter skyldes bevarelsen af et vist syreindhold, som bidrager til at fremhæve vinens livlighed og friskhed, mens den stadig er ung. Efter nogle års lagring værdsættes vinen for sin mineralske kompleksitet.
Yderligere oplysninger om organoleptiske egenskaber
—
Analytiske egenskaber
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): |
— |
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): |
— |
|
Minimalt totalt syreindhold: |
— |
|
Enhed for minimalt totalt syreindhold: |
— |
|
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): |
— |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): |
— |
Yderligere oplysninger om analytiske kendetegn
Hvidvinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10 %.
|
☑ |
De analytiske kendetegn, der ikke er angivet i dette afsnit, ligger inden for de grænser, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning. |
7. Vinfremstillingsmetoder
7.1. Særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til fremstilling af vinen/vinene, samt de relevante restriktioner for fremstillingen heraf
—
Restriktion vedrørende vinfremstillingen
Anvendelse af træspåner er ikke tilladt.
Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen på over 12,8 %.
Hvad angår ønologiske fremgangsmåder, er vinene i overensstemmelse med EU-reglerne.
Dyrkning af vinmarkerne
Dyrkningspraksis
|
— |
Beplantningstæthed: Vinstokkene plantes med en tæthed på mindst 7 000 stokke pr. hektar med en afstand mellem rækkerne på højst 1,30 meter og en afstand mellem stokkene i samme række på mindst 0,80 meter. Vinstokke, der er plantet før den 25. oktober 2009, skal have en afstand mellem planterne i samme række på mindst 0,70 meter. |
|
— |
Regler for beskæring: Vinene kommer fra vinstokke, der beskæres med enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring. Skuddene beskæres, så der højst er otte skud og højst to grene, således at skuddenes placering kan skifte fra år til år. |
|
— |
Antallet af skud må højst være 75 000 pr. hektar. Vinstokkene kan beskæres med yderligere skud, forudsat at årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok i det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade, højst er lig med det antal skud, der er fastsat i beskæringsreglerne. |
|
— |
Vanding er ikke tilladt. |
7.2. Maksimale udbytter
Stille hvidvine
|
Maksimalt udbytte: |
70 |
|
Enhed for maksimalt udbytte: |
hektoliter/ha |
8. Angivelse af den eller de druesorter, som vinen eller vinene fremstilles af
|
— |
Sauvignon B – Sauvignon blanc |
|
— |
Sauvignon gris G – Fié gris |
9. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Druehøsten, vinfremstillingen, produktionen og lagringen af vinene finder sted i følgende kommuner i departementet Yonne i henhold til den officielle geografiske kode fra 2024: Chitry, Iran, Quenne, Saint-Bris-le-Vineux og Vincelottes.
Kortmaterialet, hvoraf det geografiske område fremgår, er tilgængeligt på INAO’s websted.
10. Tilknytning til det geografiske område
Vinavlsproduktets kategori
|
1. |
Vin |
Sammenfatning af tilknytningen
a) Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen
Området strækker sig langs skråningerne af en lille, tør dal på højre bred af Yonne-floden, midt i vinområdet omkring Auxerre, ca. 10 km før byen Auxerre i departementet Yonne. Vinområdet omkring Auxerre ligger i en større geomorfologisk struktur i Paris-bassinet, nemlig cuestalandskabet »Côte des Bars«, som er kendetegnet ved et hårdt kalkstensplateau (Calcaire du Barrois). Dette terræn ligger på en afsats over en lang, konkav skråning, hvis undergrund består af kompakt og uigennemtrængelig mergel (lerholdig kalksten), den såkaldte »Marnes à Exogyra virgula«. Disse er oftest dækket af et lag kolluviale aflejringer bestående af en blanding af fint materiale og grovere kalkholdige partikler. Terrænet er generelt komplekst og præget af et stort antal små dale, der skærer sig ind i de mange skråninger i forskellige retninger. Vinområdet ligger hovedsageligt på den mergelholdige skråning, hvor jorden er meget kalkrig og lerholdig, men samtidig veldrænet. Lokalt strækker vinområdet sig også ud til plateauets kant, hvor jorden er tynd og meget stenet. Vinområdet er præget af et køligt, maritimt klima. Nedbøren er moderat og jævnt fordelt over hele året med et årligt gennemsnit på 650 mm målt i Auxerre. Temperaturerne er derimod kølige, med et årligt gennemsnit på 10,8 °C, og varierer betydeligt fra årstid til årstid, med en reel risiko for forårsfrost. De parceller, der er afgrænset til druehøsten, ligger i 150-300 meters højde og er underlagt særlige forhold: – på plateauerne, der udgør bagsiden af »Côte des Bars«, i en højde af ca. 300 meter og med begrænset læ for vinden – på de mergelholdige skråninger med vestlig til nordvestlig og nordlig eksponering.
b) Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen
Druesorterne Sauvignon B og Sauvignon gris G har været dyrket i »Saint-Bris« siden midten af 1800-tallet. De dyrkes sammen med de traditionelle burgundiske druesorter (Pinot Noir N, Chardonnay B, Aligoté B osv.), som oftest dyrkes som supplement i de enkelte parceller. De udgør et særligt kendetegn ved »Saint-Bris«-området og betegnes som »blanc fumé« (røget hvid), som er den oprindelige betegnelse for de nærliggende vinområder »Sancerre« og »Pouilly-sur-Loire« i Loire-dalen. Selv om Sauvignon B og Sauvignon Gris G ikke er tilladt til fremstilling af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse i Bourgogne (dekreter af 31. juli 1936), har producenterne i »Saint-Bris«-området organiseret sig for at bevare sorterne som en del af den lokale vintradition. De vinificeres særskilt og dyrkes på nøje udvalgte parceller. I 1962 blev der oprettet en brancheorganisation. Vinene fra disse parceller har gennem tiden fået anerkendt deres særlige karakter i flere trin: først som en simpel oprindelsesbetegnelse »Sauvignon de Saint-Bris«, derefter i 1974 som en afgrænset oprindelsesbetegnelse for kvalitetsvin under betegnelsen »Sauvignon de Saint-Bris« og endelig, den 10. januar 2003, som en kontrolleret oprindelsesbetegnelse under navnet »Saint-Bris«. I 2009 var vinområdet på 123 hektar i produktion. Vinstokkene dyrkes efter de traditionelle vindyrkningsmetoder i området omkring Auxerre, med en beplantningstæthed på mindst 7 000 planter pr. hektar og Guyot-beskæring.
c) Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber
Vinen er generelt frisk, syrlig, med frugtagtige aromaer, ofte med noter af citrusfrugter og solbærknopper, som typisk ledsages af diskrete vegetabilske noter af asparges og hyldebær og kendetegnet ved sin mineralitet. Denne karakter skyldes bevarelsen af et vist syreindhold, som bidrager til at fremhæve vinens livlighed og friskhed, mens den stadig er ung. Efter nogle års lagring værdsættes vinen for sin mineralske kompleksitet.
d) Årsagssammenhæng
Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Saint-Bris«, der fremstilles af druesorterne Sauvignon B og Sauvignon Gris G, adskiller sig fra de øvrige kontrollerede oprindelsesbetegnelser i Bourgogne. Disse druesorter, som var udbredt i vinområdet omkring Auxerre i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, har efter indførelsen af de kontrollerede oprindelsesbetegnelser i Bourgogne kun overlevet på skråningerne omkring landsbyen Saint-Bris. På baggrund af deres erfaring har producenterne hurtigt udviklet et originalt produkt med egenskaber, der adskiller det fra andre vine. De parceller, der er udlagt til drueproduktion, ligger hovedsageligt i kommunen Saint-Bris samt i enkelte områder af de fire tilstødende kommuner. Mergelholdige skråninger med nordlig til vestlig eksponering foretrækkes, især langs kanten af de højere beliggende kalkstensplateauer. Disse forhold giver vinene en frisk karakter og en mineralsk kompleksitet, som kommer bedst til udtryk, mens vinene stadig er unge. Producenterne i denne region har således været i stand til at bevare et originalt produkt med en stærk identitet. Dets omdømme er velkendt og værdsat lokalt og står mål med produktionens omfang. Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Saint-Bris« udgør en stærkt lokalt forankret og original vinproduktion, der indtager en unik og symbolsk position i Bourgogne og er tæt knyttet til Auxerre-området, hvor burgundiske traditioner og håndværk forenes med påvirkninger fra de nærliggende vinområder.
11. Yderligere gældende krav:
Kravets/undtagelsens betegnelse
Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag
National lovgivning
Type yderligere krav/undtagelse
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af kravet/undtagelsen
Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling, forarbejdning og lagring af vin, består i henhold til den officielle geografiske kode fra 2024 af følgende kommuners område i departementet Yonne: Aigremont, Annay-sur-Serein, Arcy-sur-Cure, Augy, Auxerre, Bazarnes, Beine, Bernouil, Béru, Bessy-sur-Cure, Bleigny-le-Carreau, Censy, Chablis, Champs-sur-Yonne, Charentenay, Châtel-Gérard, Chemilly-sur-Serein, Cheney, Chevannes, Chichée, Collan, Coulangeron, Coulanges-la-Vineuse, Courgis, Dannemoine, Deux-Rivières, Dyé, Epineuil, Escamps, Escolives-Sainte-Camille, Fleys, Fontenay-près-Chablis, Gy-l’Evêque, Héry, Jouancy, Junay, Jussy, La-Chapelle-Vaupelteigne, Lichères-près-Aigremont, Lignorelles, Ligny-le-Châtel, Lucy-sur-Cure, Maligny, Mélisey, Merry-Sec, Migé, Molay, Molosmes, Montigny-la-Resle, Mouffy, Moulins-en-Tonnerois, Nitry, Noyers, Ouanne, Pasilly, Poilly-sur-Serein, Pontigny, Préhy, Roffey, Rouvray, Saint-Cyr-les-Colons, Sainte-Pallaye, Sainte-Vertu, Sarry, Serrigny, Tissey, Tonnerre, Tronchoy, Val-de-Mercy, Vallan, Venouse, Venoy, Vermenton, Vézannes, Vézinnes, Villeneuve-Saint-Salves, Villy, Vincelles, Viviers og Yrouerre.
I henhold til artikel 5, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 svarer området i umiddelbar nærhed til et område i umiddelbar nærhed af det afgrænsede område.
Kravets/undtagelsens betegnelse
Mærkning
Retsgrundlag
National lovgivning
Type yderligere krav/undtagelse
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen
Beskrivelse af kravet/undtagelsen
|
a) |
De skrifttegn, der på etiketterne benyttes til alle de fakultative angivelser, hvis anvendelse i henhold til fællesskabsbestemmelserne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden eller bredden være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttegn, som udgør betegnelsen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. |
|
b) |
På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at: – det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet – navnet fremgår af høstanmeldelsen. Navnet på den matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med. |
|
c) |
Hvis druesorten er angivet på etiketten, må denne angivelse ikke være placeret i samme synsfelt som de obligatoriske angivelser og skal være trykt med skrifttegn på højst 2 millimeter. |
Elektronisk henvisning (URL) til offentliggørelsen af produktspecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-9753b9fd-cc2c-48f4-bfb5-b6178e3c9113
(1) Kommissionen delegerede forordning (EU) 2025/27 af 30. oktober 2024 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 med regler angående registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 (EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/5247/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)