<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1991DAA.0900562701.case.xml"><NO.CASE>C-4/91</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61991C0004</NO.CELEX><NO.SEQ>0017.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>5632</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>5637</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>6</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT LENZ — SAG C-4/91</LEFT><RIGHT>BLEIS</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Carl Otto Lenz</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19911022">22. oktober 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: rysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. afdelingsformand,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den af Tribunal administratif de Paris indgivne anmodning om præjudiciel afgørelse drejer sig om den fællesskabsretlige kvalificering af stillinger som statsgodkendte gymnasielærer i de offentlige franske gymnasier. For så vidt sådanne lærere skal anses som arbejdstagere efter EØF-Traktatens artikel 48, bliver det af den forelæggende retsinstans rejste spørgsmål relevant, nemlig om ansættelse i en stilling som gymnasielærer er en ansættelse i den offentlige administration i den i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, forudsatte betydning, som i bekræftende fald ikke vil være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 2.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Artikel 5 i den franske lov nr. 83-634 af <DATE ISO="19830713">13. juli 1983</DATE> om tjenestemænds rettigheder og forpligtelser<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Almindelig vedagt for tjenestemand ansat i staten eller ved lokale myndigheder (JORF af <DATE ISO="19830714">14.7.1983</DATE>, s. 2174).</P></NOTE> indeholdt i den oprindelige affattelse følgende bestemmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Ansættelse som tjenestemand forudsætter:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>fransk statsborgerskab.<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Statsborgere i enhver anden stat, herunder De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, er herefter udelukket fra at blive ansat i tjenestemandsstillinger.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen er en tysk statsborger, der er indehaver af et fransk eksamensbevis. Hendes ansøgning om at få adgang til den eksterne prøve, der er en forudsætning for at kunne få ansættelse som gymnasielærer (<QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>certificat d'aptitude au professorat de l'enseignement du second degré<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>), her tysklærer, blev afslået under henvisning til sagsøgerens nationalitet. Sagsøgeren anlagde herefter sag med påstand om annullation af denne beslutning om at afslå hendes ansøgning, og det er som led i denne retssag, at Domstolen har fået forelagt nærværende anmodning om præjudiciel afgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Hvad nærmere angår de faktiske omstændigheder, de relevante retsforskrifter og procesdeltagernes indlæg henviser jeg til retsmøderapporten.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Drøftelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at en stilling som følge af de hermed forbundne funktioner er omfattet af en tjenestemandsordning, medfører,<?PAGE NO="I-5633"?> at der i henhold til bestemmelserne om tjenestemænd i medlemsstaterne består begrænsninger med hensyn til adgang til disse stillinger for statsborgere i andre medlemsstater. Dette er baggrunden for, at Domstolen flere gange har fastslået, at adgang til visse stillinger ikke kan begrænses i en medlemsstat på det grundlag, at de personer, der beklæder dem, har status som tjenestemænd<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19860603">3.6.1986</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="307/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="1725">307/84, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 1725, præmis 11</REF.DOC.ECR>), af <DATE ISO="19860703">3.7.1986</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="66/85" YEAR="1986" PAGE.ECR="2121">66/85, Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg, Sml. s. 2121, pramis 20</REF.DOC.ECR>), og af <DATE ISO="19870616">16.6.1987</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="225/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2625">225/85, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 2625, præmis 8</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Samtidig med forløbet af nærværende sag er der i Frankrig blevet udstedt en lov, som indeholder undtagelsesregler for visse kategorier af stillinger, således at kravet om fransk statsborgerskab ikke gælder for statsborgere i andre medlemsstater<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Lov nr. 91-715 af <DATE ISO="19910726">26.7.1991</DATE>, JORF, lois et décrets, af <DATE ISO="19910727">27.7.1991</DATE>, s. 9952.</P></NOTE>, og disse undtagelsesregler omfatter også gymnasielærere. Det franske forfatningsråd, <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Conseil constitutionnel<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>, har afvist en klage over loven, som blev indbragt af 73 senatorer<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>JORF, lois et décrets, af <DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, s. 9854.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Lovens ikrafttrædelse forudsætter dog endnu, at der udstedes gennemførelsesdekreter, og borgerne kan derfor endnu ikke støtte ret på loven. Dette er grunden til, at såvel sagsøgeren som den franske regering og Kommissionen er af den opfattelse, at der fortsat både retligt og faktisk er en interesse i en afgørelse af tvisten.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Med hensyn til anvendelsen og fortolkningen af EØF-Traktatens artikel 48, og herunder navnlig bestemmelsens stk. 4, som er relevant for besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål, kan Domstolen tage udgangspunkt i en nu fast praksis. Samtlige procesdeltagere, dvs. sagsøgeren, Kommissionen og den franske regering, er i overensstemmelse hermed enige om, at det præjudicielle spørgsmål bør besvares benægtende, således at ansættelse i en stilling som gymnasielærer ikke skal anses som en ansættelse i den offentlige administration i den i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, forudsatte betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Baserer man sig på de i Domstolens praksis udviklede kriterier, er det utvivlsomt, at en gymnasielærer i fremmedsprog har status som arbejdstager. Begrebet arbejdstager, der må afgrænses på grundlag af objektive kriterier, er kendetegnet ved, at der består et arbejdsforhold, hvorefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen i sag 66/85, Lawrie-Blum, jf. ovenfor, præmis 17.</P></NOTE>. En gymnasielærer præsterer ydelser i form af undervisning og modtager et vederlag herfor. Status som arbejdstager har således ikke sammenhæng med beskæftigelsesforholdets retlige karakter<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 66/85, jf. ovenfor, præmis 22.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den videre undersøgelse begrænser sig til spørgsmålet om, hvorvidt tilfældet er omfattet af undtagelsesreglen i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, hvorefter princippet i artikel 48 om fri bevægelighed ikke finder anvendelse på ansættelser i den offentlige administration, hvilket skyldes dels de formelle<?PAGE NO="I-5634"?> aspekter ved en ansættelse som tjenestemand, dels materielle forhold, som har sammenhæng med karakteren af de funktioner, der udøves.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Svaret på det nævnte spørgsmål kan allerede udledes af Domstolens hidtidige praksis. Bestemmelsen i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, er en undtagelse fra <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>den grundlæggende regel om den frie bevægelighed<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> og må derfor fortolkes således, at dens rækkevidde begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at varetage de interesser, som bestemmelsen har til formål at beskytte<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 66/85, jf. ovenfor, præmis 26.</P></NOTE>. I dommen i sag 149/79<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19801217">17.12.1980</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="149/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="3881">149/79, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 3881</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> udtalte Domstolen om EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>anvendelsesområdet for [artikel 48's] tre første stykker kommer via denne bestemmelse ikke til at omfatte en række stillinger, der indebærer en direkte eller indirekte deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed og i de funktioner, som skal sikre statens eller de andre offentlige kollektive enheders almene interesser. Sådanne stillinger forudsætter nemlig, at indehaverne føler en særlig solidaritet med staten, og at der består gensidige rettigheder og pligter, som er grundlaget for nationalitetsbåndet<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 149/79, jf. ovenfor, primis 10.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Rækkevidden af artikel 48, stk. 4, må fastlægges på grundlag af målsætningen med bestemmelsen<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 149/79, jf. ovenfor, primis 11.</P></NOTE>. Endvidere må der med hensyn til begrebet den offentlige administration anlægges en ensartet fortolkning og ske en ensartet anvendelse i hele Fællesskabet<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 149/79, jf. ovenfor, præmis 12.</P></NOTE>. Det gælder således, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>hvis man lod undtagelsen i artikel 48, stk. 4, omfatte stillinger, som uanset deres placering under staten eller andre offentlige organer dog ikke indebærer deltagelse i opgaver, der henhører under den egentlige administration, [ville dette] bevirke, at Traktatens principper ikke kom til at gælde for et betragteligt antal stillinger, og at der opstod <HT TYPE="ITALIC">uligheder mellem medlemsstaterne</HT><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævning.</P></NOTE> på grund af de forskelle, som karakteriserer dels statsorganisationen, dels organisationen af visse af det økonomiske livs sektorer<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 149/79, jf. ovenfor, præmis 11.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Som allerede nævnt, har Domstolen i flere domme fastslået, at adgang til bestemte stillinger ikke kan begrænses på det grundlag, at den pågældende bliver tjenestemand<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen i sag 307/84, jf. ovenfor, præmis 11, dommen i sag 66/85, jf. ovenfor, præmis 20, og dommen i sag 225/85, jf. ovenfor, præmis 8.</P></NOTE>.</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Hvis anvendelsen af artikel 48, stk. 4, var afhængig af karakteren af retsforholdet mellem arbejdstageren og administrationen, ville det nemlig betyde, at medlemsstaterne fik mulighed for frit at udvide antallet af stillinger, som er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 225/85, jf. ovenfor, præmis 8.</P></NOTE></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Endvidere er den løsning, hvorefter ansøgere med statsborgerskab i andre medlemsstater får adgang til de pågældende stillinger i form af, at vedkommende medlemsstat parallelt med ansættelse af indenlandske statsborgere som tjenestemænd tilbyder<?PAGE NO="I-5635"?> statsborgere fra andre medlemsstater en retligt forskellig ansættelsesform, kun acceptabel, såfremt enhver stilling også står åben for statsborgere fra andre medlemsstater, og disse, når de er blevet ansat, er underlagt en ordning, som principielt indebærer de samme fordele og garantier som dem, der følger af en ansættelse som tjenestemand<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen i sag 307/84, jf. ovenfor, præmis 16.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Selve den omstændighed, at bestemte former for stillinger kun besættes i form af tjenestemandsansættelse, er således på ingen måde afgørende for anvendelsen af EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det må følgelig konkret undersøges,</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>om de pågældende stillinger er eller ikke er typiske for den offentlige forvaltnings særlige virksomhed, når den er blevet overdraget udøvelsen af offentlig myndighed og ansvaret for varetagelsen af statens almene interesser<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen ¡ sag 149/79, jf. ovenfor, præmis 12, jf. også dommen i sag 307/84, jf. ovenfor, præmis 12.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Med hensyn til vurderingen af lærerstillinger i henseende til EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, skal jeg bemærke, at dette ikke er et ganske nyt spørgsmål for Domstolen. I Lawrie-Blum-sagen<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 66/85, jf. ovenfor.</P></NOTE> var problemet, hvilken fællesskabsretlig vurdering der skulle anlægges med hensyn til retsstillingen for en lærerkandidat i Tyskland.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Allerede i forslaget til afgørelse i den nævnte sag blev det fremhævet, at ikke enhver virksomhed, som på en eller anden måde er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, kan falde ind under undtagelsesreglen i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4. Inden for skolevæsenet kan forskellen mellem virksomhed, der indebærer en udøvelse af offentlig myndighed, som skal sikre statens almene interesser, og virksomhed, der ikke i snæver forstand kan anses for omfattet af begrebet ansættelse i den offentlige administration, fremstilles på følgende måde.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Den grundlæggende pædagogiske orientering af undervisningen, dennes generelle udformning, opstillingen af principper for karaktergivningen og meddelelsen af eksamensbeviser må være omfattet af begrebet statens almene interesser. Anderledes forholder det sig med lærergerningen i skolens hverdag, der først og fremmest består af undervisning, mens opretholdelsen af disciplin og karaktergivning i forhold til undervisningen må anses som accessoriske handlinger, der er af underordnet betydning i forhold til lærerens egentlige pædagogiske virksomhed. Disse forhold kan derfor ikke være bestemmende for den karakter, som må tillægges undervisningsvirksomhed, heller ikke selv om der efter national ret er tale om en udøvelse af offentlig myndighed<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. forslaget til afgørelse i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="66/85" YEAR="1986" PAGE.ECR="2121">66/85, Lawrie-Blum, Sml. 1986,5. 2121, på s. 2135</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Disse betragtninger, der blev anført i forslaget til afgørelse i sag 66/85 vedrørende lærerstillinger inden for skolevæsenet, blev fulgt af Domstolen. Denne antog, at en stilling som lærerkandidat, når henses til de<?PAGE NO="I-5636"?> hermed forbundne opgaver og ansvarsområder, ikke har de kendetegn, der er typiske for den offentlige forvaltnings særlige virksomhed efter den definition heraf<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen i sag 149/79, jf. ovenfor, primis 12, og dommen i sag 66/S5, jf. ovenfor, prxmis 27 — uddrag citeret i punkt 17 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, som Domstolen har lagt til grund<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 66/85, jf. ovenfor, przmis 27 og 28.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>I en senere dom<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19890530">30.5.1989</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="33/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="1591">33/88, Allué m.fl. mod Università degli studi di Venezia, Smi. s. 1591</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> var der spørgsmål om fastlæggelsen i henhold til fællesskabsretten af retsstillingen for lektorer i fremmedsprog ved en italiensk højere læreanstalt. I modsætning til andre universitetsmedarbejderes ansættelseskontrakter var ansættelseskontrakterne for lektorer i fremmedsprog tidsbegrænset. Under henvisning til sin dom i Lawrie-Blum-sagen udtalte Domstolen i dommen i sag 33/88, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>... undervisningsstillinger ikke [indebærer] en direkte eller indirekte deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed og i de funktioner, som skal sikre statens eller de andre offentlige, kollektive enheders almene interesser, hvorfor de ikke forudsætter, at indehaverne føler en særlig solidaritet med staten, og at der består gensidige rettigheder og pligter, som er grundlaget for nationalitets-båndet<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 33/88, jf. ovenfor, przmis 7.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Hvad angår de konkrete ansættelsesvilkår, fastslog Domstolen på grundlag af sin tidligere praksis, at selv om der var tale om ansættelser i den offentlige administration efter EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, ville det ikke ifølge denne bestemmelse være begrundet at anvende diskriminerende forholdsregler vedrørende aflønning eller andre arbejdsvilkår over for arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater, som én gang har fået adgang til de pågældende stillinger<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sag 33/88, jf. ovenfor, praľmis 8.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Både i Lawrie-Blum-sagen<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 66/85, jf. ovenfor.</P></NOTE> og i sagen Allué m.fl.<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag 33/88, jf. ovenfor.</P></NOTE> var der tale om <HT TYPE="ITALIC">undervisningsvirksomhed udøvet af statsborgere fra andre medlemsstater på disses respektive modersmål.</HT> På dette punkt svarer omstændighederne i disse sager til omstændighederne i nærværende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>På grundlag af de principper, som Domstolen allerede i sin praksis har udviklet, og som der er redegjort for ovenfor, bør det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt Domstolen, efter min opfattelse besvares med, at ansættelse i en stilling som statsgodkendt gymnasielærer i de offentlige franske gymnasier <HT TYPE="ITALIC">ikke</HT> er en ansættelse i den offentlige administration i den i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, forudsatte betydning.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det tilkommer den forelæggende retsinstans at træffe afgørelse om omkostningerne i forbindelse med den præjudicielle sag. De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen, kan ikke erstattes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-5637"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Sammenfatning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Jeg skal foreslå, at det præjudicielle spørgsmål således:</TXT><P>Ansættelse i en stilling som statsgodkendt gymnasielærer i de franske offentlige gymnasier er ikke en ansættelse i den offentlige administration i den i EØF-Traktatens artikel 48, stk. 4, forudsatte betydning.</P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>